Legislator Swiss Legal AI Agent Case Law & Legislation
SS-2491/2017-OLR ECLI:DK:OLR:2022:SS0000000519 AI generated

SS-2491/2017-OLR · SS-2491/2017-OLR · Østre Landsret

Case Number SS-2491/2017-OLR
Court / Authority
Decision Date
Jurisdiction Denmark · Case Law (DK)

Summary

AI generated

Byrettens dom ændres, således at dagbøderne fastsættes til 200 kr. [DOKUMENT] Afgørelse (6 sider) UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG ____________ DOM Afsagt den 20. april 2018 af Østre Landsrets 19. afdeling (landsdommerne Peter Mørk Thomsen, Carsten Kristian Vollmer og Anders Thøgersen (kst.)) 19. afd. nr. S-2491-17: Anklagemyndigheden mod Tiltalte ( CPR nr. ) (advokat Amalie Starch Larsen, beskikket) Re...

Need to analyze how this precedent applies to your matter?

Cross-reference this judgment against statutes, commentaries, and subsequent citing case law inside Legislator AI.

Open in Legislator →

Full Text of the Judgment · SS-2491/2017-OLR

Byrettens dom ændres, således at dagbøderne fastsættes til 200 kr.

[DOKUMENT] Afgørelse (6 sider) UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG ____________ DOM

Afsagt den 20. april 2018 af Østre Landsrets 19. afdeling (landsdommerne Peter Mørk Thomsen, Carsten Kristian Vollmer og Anders Thøgersen (kst.))

19. afd. nr. S-2491-17: Anklagemyndigheden mod Tiltalte

( CPR nr. ) (advokat Amalie Starch Larsen, beskikket)

Retten i Lyngbys dom af 23. maj 2017 (1-5882/2016) er med Procesbevillingsnævnets tilladelse anket af Tiltalte med påstand om frifindelse, subsidiært for- mildelse.

Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse.

Forurettede har gentaget sit krav om betaling af 300 kr. i erstatning vedrørende for- hold 1. Hun har frafaldet krav på erstatning vedrørende forhold 2.

Tiltalte har også for landsretten bestridt erstatningspligten og kravets størrelse.

Forklaringer Der er for landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte og vidnerne Forurettede og Vidne 1 . -2-

Forklaringen afgivet for byretten af Vidne 2 er dokumenteret i medfør af retsplejelovens § 923.

Tiltalte har supplerende forklaret bl.a., at han i forbindelse med sin mors død i efteråret 2015 og et efterfølgende jobskifte i en periode boede hos sin far. Det var før 1. juli 2016. Han var ikke på sin fars adresse den 22. februar 2016. Uenigheden mellem faderen og na- boen er en klassisk strid om hegnet. Der har gennem længere tid været skældsord fra begge sider. Kun ét vindue kan åbnes mod naboens hus. Det er på første sal og er meget lille. Han har aldrig været voldelig over for naboen eller beskyldt naboen for at være skyld i mode- rens død. Han har aldrig kastet ting ind over hegnet eller spyttet på naboens postkasse.

Forurettede har supplerende forklaret bl.a., at der før striden om hegnet var et ud- mærket forhold til naboen. Siden striden har de levet ”i tålt ophold”. Det eskalerede fra efteråret 2015 med bl.a. trusler fra tiltaltes side, og hun var nødt til at inddrage politiet. Børnene er blevet passet op på gaden og kaldt ”mordere”, og hendes mand har fået slået brillerne af. Der har også været ubehagelige episoder siden byretsdommen. Hun har set tiltalte spytte på postkassen tre gange over nogle måneder. Den ene gang var den 16. sep- tember 2016, hvor hun så ham ramme postkassen. De to andre gange har hun set tiltalte spytte i retning mod postkassen, men ikke set ham ramme. Da hun tjekkede postkassen, var den blevet ramt af spyt. Der var tale om ”snotklatter”. Hun har vasket spyttet af, men der er stadig mærker. Hun har ikke skiftet postkassen. Den er placeret ude ved vejen i det fri.

Vidne 1 har supplerende forklaret bl.a., at hun så tiltalte stå inde i naboens have i en afstand af ca. to meter. Hun kunne se ham fra sofaen. Hun så ikke, hvad han kastede med, men hørte lyden af ting, der ramte ruden. Da hun efter 5-10 minutter tjekkede ruden, var tiltalte gået. Hun husker ikke i dag, hvor mange gange hun har set spyt på postkassen. Efter flere gange at have oplevet tiltalte kaste ting ind i haven og én gang set ham spytte mod postkassen, har hun tænkt, at det også er tiltalte, der har spyttet de an- dre gange. Der er ikke længere mærker på postkassen. Der er fortsat en ubehagelig stem- ning i forhold til naboen, og hun har efter byretsdommen oplevet at blive kaldt ”løgner”.

Supplerende oplysninger Der er fremlagt en glarmesterregning af 4. marts 2016 på 300 kr. for reparation af rude. -3-

Personlige oplysninger Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han i dag bor i Emdrup. Han er stadig ansat i SKAT, Udeladt . Sagen har påvirket ham meget og gjort ham meget nervøs for sin fremtidige arbejdssituation. Han føler sig uretfærdigt behandlet.

Tiltalte er ikke tidligere straffet af betydning for sagen.

Retsgrundlag Straffeloven indeholder i § 291, stk. 1, følgende bestemmelse om hærværk:

”Den, der ødelægger, beskadiger eller bortskaffer ting, der tilhører en anden, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder.”

Bestemmelsen går tilbage til lov nr. 126 af 15. april 1930 (borgerlig straffelov) og er alene blevet ændret i 2000 i forbindelse med afskaffelse af hæftestraf og i 2004 i forbindelse med forhøjelse af strafferammen. Bestemmelsen erstattede § 296 i straffeloven af 1866 om straf for den, der ødelagde eller beskadigede fremmed ejendom.

Straffeloven af 1930 bygger på et omfattende forarbejde, der bl.a. kom til udtryk i tre lov- udkast fra 1912, 1917 og 1923 og flere lovforslag, jf. nedenfor.

Betænkningen afgivet i 1912 af kommissionen nedsat til at foretage et gennemsyn af den almindelige borgerlige straffelovgivning (1912-betænkningen) indeholdt et lovudkast med sålydende forslag til § 313 om hæleri (lovudkastet, side 102):

”Den, som retstridig ødelægger, beskadiger, ubrugbargør eller paa anden Maa- de forspilder en Ting, der tilhører en anden, straffes med Bøde, simpelt Fæng- sel eller Arbejdsfængsel indtil 6 Maaneder. Øves ringere Overlast paa fremmed Ting, er Straffen Bøde indtil 600 Kr. el- ler simpelt Fængsel indtil 3 Maaneder. Er ved Handlingen betydelig Værdi forspildt eller, findes den skyldige jævnlig at have begaaet saadanne Handlinger eller, er med Handlingen forbun- det anden Krænkelse, der dog ikke som saadan medfører højere Straf, er Straf- fen Arbejdsfængsel.”

Af 1912-betænkningen fremgår om forslaget bl.a. (motiverne, side 274): -4-

”§ 313 træder i Stedet for Stl.s § 296. Paragrafens 1ste Stk. inddrager under sit Omraade ”ubrugbargøre” og ”forspilde”, saa at f. Eks. ogsaa det Tilfælde, at Tingen bortkastes, saa at den ikke kan faas tilbage, utvivlsomt falder ind under Bestemmelsen. Straffen er skærpet i Forhold til den gældende Ret. 2det Stk. har den ringere Overlast for Øje, derunder Tilsmudsning og Besudling af An- denmands Ting. Endelig behandler 3die Stk. de kvalificerede Tilfælde, for hvilke der foreskrives Arbejdsfængsel som Straf.”

I dr.jur. Carl Torps betænkning fra 1917 om kommissionsforslaget (1917-betænkningen) var medtaget følgende forslag til § 260 om hærværk (lovudkastet, side 96):

”Den, som ødelægger, beskadiger eller bortfjerner Ting, der tilhører en anden, straffes med Bøde, simpelt Fængsel eller med Arbejdsfængsel i indtil 1 Aar. Øves derved Hærværk af betydeligt Omfang eller har den skyldige mere end en Gang været dømt efter denne Paragraf eller efter § 177, kan Straffen stige til Arbejdsfængsel i 2 Aar.”

Om forslaget til § 260 fremgår i 1917-betænkningen bl.a. (motiverne, side 250):

”§ 260 svarer til K.U. § 313, jfr. Strfl. §296. … Bestemmelsen i K. U. § 313, 2. St. om ringere Overlast foreslaas ikke opta- gen. Har Handlingen Karakteren af Beskadigelse, kan fornødent Hensyn til Skadens Ubetydelighed tages ved Udmaalingen indenfor den almindelige, me- get vide Strafferamme. Og hvis Bestemmelsen skal omfatte Handlinger, der end ikke kan betegnes som ringe Beskadigelse, vilde man formentlig komme ud over de naturlige Grænser for det strafbare.”

Lovudkastet i betænkningen afgivet i 1923 af Straffelovskommissionen af 9. november 1917 (1923-betænkningen) indeholdt i § 265 et forslag til en bestemmelse (lovudkastet, side 81), hvis stk. 1 i al væsentlighed var identisk med § 260, stk. 1, i ovennævnte forslag i 1917-betænkningen og med den gældende bestemmelse i straffelovens § 291, stk. 1.

Bestemmelsen om hærværk i lovforslagene fra Rigsdagssamlingerne i 1924-25 – 1928-29 (Rigsdagstidende 1924-25, Tillæg A, spalte 3145, 1925-26, Tillæg A, spalte 2449, 1926- 27, Tillæg A, spalte 2257, 1927-28, Tillæg A, spalte 5229, og 1928-29, Tillæg A, spalte 2321) byggede på forslagene fra 1917 og 1923. Forslaget fra 1912 om ”ringere overlast” var ikke medtaget. Det lovforslag, der lå til grund for straffeloven af 1930 – lovforslag nr. L 7 af 11. oktober 1929, Rigsdagstidende 1929-30, Tillæg A, spalte 2249 – byggede lige- ledes på forslagene fra 1917 og 1923. Forslaget til § 289 om hærværk lød (spalte 2351): -5-

”Den, som ødelægger, beskadiger eller bortskaffer Ting, der tilhører en anden, straffes med Bøde, simpelt Fængsel eller med Arbejdsfængsel i indtil 1 Aar. Stk. 2. Øves derved Hærværk af betydeligt Omfang eller er Gerningsmanden tidligere funden skyldig efter nærværende Paragraf eller efter §§ 179, 180, 182, Stk. 1 og 2, § 183, Stk. 1, 192 eller 193, kan Straffen stige til Fængsel i 4 Aar. Stk. 3. Forvoldes Skaden under de i Stk. 2 nævnte Omstændigheder af grov Uagtsomhed, er Straffen Bøde, Hæfte eller Fængsel indtil 6 Maaneder.”

Det fremgår af lovbemærkningerne (spalte 2374), at den foreslåede bestemmelse svarede til forslaget fra 1928/1929 med ændringsforslag nr. 288 (om uagtsomt hærværk) i beret- ning af 22. marts 1929 (Rigsdagstidende 1928-29, Tillæg B, spalte 2211).

Landsrettens begrundelse og resultat Skyldsspørgsmålet Forhold 1 Også efter Vidne 1's forklaring for landsretten findes det bevist, at tiltalte den 22. februar 2016 kastede genstande mod Forurettedes hus, hvorved han beskadigede et vindue. Det er med den fremlagte glarmesterregning dokumenteret, at der skete skade til en værdi af 300 kr.

Det tiltrædes således, at tiltalte er fundet skyldig i forhold 1.

Forhold 2 Efter Forurettedes forklaring findes det bevist, at tiltalte har spyttet på hendes post- kasse den 16. september 2016, og at postkassen derved påførtes mærker fra snotklatter og løbespor. Der foreligger ikke fotos eller andre oplysninger til belysning af den nærmere karakter af mærkerne. Der er endvidere divergerende forklaringer om, hvorvidt der fortsat er mærker. Der findes herefter ikke ført det til domfældelse i en straffesag fornødne bevis for, at tiltaltes spytten har haft karakter af beskadigelse som omhandlet i straffelovens § 291, stk. 1, jf. herved bestemmelsens ordlyd og tilblivelseshistorie.

Tiltalte frifindes derfor i forhold 2.

Strafudmålingen Tiltalte er af landsretten fundet skyldig i ét tilfælde af overtrædelse af straffelovens § 291, stk. 1. Straffen herfor findes passende at kunne udmåles til 4 dagbøder på hver 200 kr. -6-

Forvandlingsstraffen for bøden fastsættes til fængsel i 4 dage.

Erstatning Efter udfaldet af skyldsspørgsmålet tiltrædes det, at tiltalte i forhold 1 skal betale 300 kr. i erstatning til Forurettede . Beløbet forrentes efter rentelovens § 5, stk. 1, fra den 16. maj 2017, hvor erstatningspåstanden blev nedlagt for byretten, jf. rentelovens § 3, stk. 4.

På ovennævnte baggrund ændres byretten dom som nedenfor bestemt.

Efter udfaldet af anken skal statskassen betale sagens omkostninger for landsretten.

Thi kendes for ret:

Tiltalte straffes med 4 dagbøder a 200 kr.

Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 4 dage.

Tiltalte skal i erstatning til Forurettede inden 14 dage betale 300 kr. Beløbet forren- tes efter rentelovens § 5, stk. 1, fra den 16. maj 2017.

Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten.