Legislator Case Law & Legislation
SS-5137/2016-KOL ECLI:DK:KOL:2022:SS0000000514 AI generated

SS-5137/2016-KOL · Retten i Kolding

Case Number SS-5137/2016-KOL
Court / Authority
Jurisdiction Denmark (DK)
Decision Date

Legislator summary

AI generated

Retten godkender inddragelse af pas

Legislator headnote

AI generated
SS-5137/2016-KOL · Retten i Kolding: Retten godkender inddragelse af pas «Den 16. februar 2016 traf Sydøstjyllands Politi i medfør af paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, og stk. 2, afgørelse om inddragelse af passet i 1 år.»

Keywords

AI generated
post-flight political activities refugee status of Syrians unreasonableness of return to Afghanistan asylum for Syrian family deportation of turkish national asylum for Iranian family

Need to analyze how this precedent applies to your matter?

Cross-reference this judgment against statutes, commentaries, and subsequent citing case law inside Legislator AI.

Open in Legislator →

Full text

Retten godkender inddragelse af pas

[DOKUMENT] Afgørelse (5 sider) Retten i Kolding

Den 12. juli 2016 kl. 08.45 blev retten sat på tingstedet af Dommer .

Retsmødet var offentligt.

Rettens nr. 3-5137/2016 Politiets nr. 3700-50110-00153-16

Anklagemyndigheden mod Mistænkte (M) CPR nr.

Inddragelse af pas

Ingen var mødt eller indkaldt.

Det tidligere fremlagte var til stede.

Sydøstjyllands Politi har den 23. juni 2016 anmodet om rettens godkendelse af inddragelse af et pas tilhørende M .

Inddragelsen er foretaget den 15. februar 2016.

Retten har modtaget sagen den 24. juni 2016.

Som beskikket forsvarer for M er advokat Morten W. Kamp beskikket.

Baggrunden for anmodningen:

I forbindelse med en anmeldelse om husspetakler fik politiet udleveret et pas tilhørende M med samtykke til opbevaring frem til den 15. februar 2016.

Den 16. februar 2016 traf Sydøstjyllands Politi i medfør af paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, og stk. 2, afgørelse om inddragelse af passet i 1 år.

Afgørelsen blev påklaget til Rigspolitiet, der ved afgørelse af 7. marts 2016 hjemviste sagen til fornyet behandling, idet afgørelsen ikke indeholdt en til- strækkelig begrundelse.

Af Sydøstjyllands Politis afgøelse af 8. april 2016 fremgår:

"... Afgørelse side 2

Sydøstjyllands Politi inddrager Deres pas i 1 år fra den 15. februar 2016 i medfør af paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, og stk. 2.

Begrundelse

Politiet kan i medfør af pasloven nægte udstedelse af pas til en dansk statsborger eller inddrage et allerede udstedt pas, når der er grund til at antage, at den pågældende har til hensigt i udlandet at deltage i ak- tiviteter, hvor dette kan indebære eller forøge en fare for statens sik- kerhed, andre staters sikkerhed eller en væsentlig trussel mod den of- fentlige orden.

Sydøstjyllands Politi har ved afgørelsen lagt særlig vægt, at medlem- mer af Deres familie den 11. februar 2016 kontaktede politiet og afle- verede Deres pas, idet de var bekymrede for, at De ville rejse til Syri- en og kæmpe for Islamisk Stat. Deres familiemedlemmer oplyste endvidere, at de i tiden forud for den 11. februar 2016 havde konsta- teret en tiltagende radikalisering hos Dem, idet De blandt andet lagde videoer fra Syrien med mennesker, der bliver dræbt, på Deres facebo- ok side.

Da De den 11. februar 2016 talte med politiet, oplyste De, at De for nylig var begyndt at praktisere Deres tro, at De ønskede at rejse væk fra Vejle og Danmark til et andet land, at De anså Afghanistan for en mulighed. De ville ikke forholde Dem til oplysningerne fra Deres fa- milie om Deres interesse for Syrien og for voldelige videoer.

Sydøstjyllands Politi finder på baggrund af oplysningerne fra Deres familie, at der er grund til at antage, at De har til hensigt at rejse til Syrien eller Afghanistan for at deltage i aktiviteter, hor dette kan in- debære eller forøge en fare for statens sikkerhed, andre staters sikker- hed eller en væsentlig trussel mod den offentlige orden.

Sydøstjyllands Politi har derfor inddraget Deres pas.

Sydøstjyllands Politi har ud fra en konkret vurdering af sagens om- stændigheder funder, at fristen for inddragelse af Deres pas skal fast- sættes til et år.

De har anført, at De under ingen omstændigheder ønsker at rejse til Syrien. De ønsker at få passet udleveret. Sydøstjyllands Politi finder ikke, at Deres bemærkninger kan føre til en ændret vurdering. ..."

Der er foretaget afhøring den 12. februar 2016 af Person 1 (mor til M ), Person 2 (storebror) og Person 3 (P3) side 3

(lillebror), samt indhentet udtalelse af 12. februar 2016 fra Politiets Efterret- ningstjeneste.

Forklaring:

M har forklaret, at han han ønskede at rejse til Afghanistan. Han har en mor og sine søskende i Danmark, men resten af familien er i Afghanistan. Han ville gerne bo der, da han var inde i en meget hård periode i sit liv efter at have været i et bandemiljø. Det var en spontant beslutning. Det var ikke for at han skulle tage hen til ISIS eller Al Quada. Han har ikke længere den samme lyst til at flytte til Afghanistan, idet han har fået en lej- lighed og skal starte på en uddannelse. Som lille blev han svigtet meget. Hans religion har været en form for meditation. Islam forbyder ham at lave kriminalitet.

Det er rigtigt, at han lagde en video op internettet. Der var billeder fra Syrien med bomber og små børn. Han gjorde det for at vise, at det ikke er ok. Det var for at udveksle holdninger. Det har intet at gøre med, om han skulle hen og kæmpe.

I dag har han et godt forhold til sin mor og sine søskende. Han kan ikke for- stå, at de skulle have fortalt sådan som det fremgår af afhøringsrapporterne. De er også sure over, at passet er blevet inddraget. Moren vil gerne have ham med på ferie til Afghanistan. Familien vil kunne bevidne, at det ikke er, som det fremgår af rapporterne.

Procedurer:

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om, at retten godkender afgørel- sen om, at passet er inddraget.

Til støtte herfor har anklagemyndigheden henvist til begrundelsen i afgørel- sen af 8. april 2016 og anført, at inddragelsen skyldtes en stor bekymring for, at M var på vej til Syrien eller nærliggende område for at deltage i aktivititer, som er omfattet af formålet med bestemmelsen i pasloven. Dette støttes såvel på familiens oplysninger om videoer på internettet, M's udta- lelser og adfærd overfor flere familiemedlemmer, samt hans ændring i for- hold til udøvelse af sin tro. Inddragelse kan ske, når der er grund til at anta- ge, at den pågældende har til hensigt i udlandet at deltage i aktiviteter, hvor dette kan indebære eller forøge en fare for statens sikkerhed, andre staters sikkerhed eller en væsentlig trussel mod den offentlige orden. Afgørelsen beror på et konkret skøn. I det konkrete tilfælde er der oplysninger om sym- pati for militant islamistisk ideologi, og om at M agtede at rejse til Syri- en eller et andet konfliktområde, og at familien ikke ville se ham mere. De foreliggende oplysninger må anses for tilstækkelige for at opfylde kravene i paslovens § 2, stk. 1, nr. 4. Efter familiens oplysninger ville M ikke bare på ferie. side 4

Forsvareren har nedlagt påstand om, at afgørelsen omgøres, så passet skal udleveres.

Til støtte herfor har forsvareren anført, at den første afgørelse blev hjemvist af Rigspolitiet, idet afgørelsen ikke var tilstrækkeligt begrundet. Den fore- liggende afgørelse er reelt af samme karakter, og der er endnu ikke en til- strækkelig begrundelse. M har ikke på ny indbragt afgørelsen for Rigspo- litiet, hvilket kunne medføre en ny returnering til Sydøstjyllands Politi. M's forklaring i retten er ikke af anklagemyndigheden blevet modbevist ved f.eks. afhøring af andre familiemedlemmer. Mistanken bygger således alene på rapportmateriale. Oplysningerne om videoer, der er lagt på internettet, skyldes ikke den formodning politiet er kommet med, men er sket i sympati, men ikke for ISIS eller andre grupperinger. M's trosretning og udøvelse af denne er ikke i sig selv tilstrækkeligt til en inddragelse af passet. Han havde alene hensigt til at besøge sin familie i Afghanistan. Han har gode fa- milieforhold. Der er ikke fremkommet oplysninger, der kan begrunde en inddragelse af passet.

Retten afsagde

Kendelse:

Det fremgår af afhøringerne af M's mor og brødre, at M igennem lang tid havde været truende og voldelig overfor personer i famili- en, ligesom han er blevet mere aktiv med at gå i moske og vil påtvinge fami- lien at bede 5 gange dagligt under anbringende af, at dommedag er nært fo- restående. Han er efter oplysninger fra en bror begyndt at gå meget op i vi- deoer af børn, som kom til skade i Syrien via tøndebomber. Han har fortalt om og rost en ven, der døde i krigen i Syrien, og M så denne ven som en martyr og en Jihad. Endvidere har han talt meget om Rusland og krigen i Sy- rien og undertrykkelsen af muslimer. Broderen P3 var meget bekymret over M's udtalelse til politiet om, at "I får mig aldrig at se igen og jeg vil have mit pas".

På denne baggrund og af de af politiet i afgørelsen anførte grunde, finder ret- ten, at der efter en samlet vurdering af oplysningerne fra familien om M's ændrede adfærd, udtalelser og tiltagende interesse for videoer mv. om radikaliserede handlinger i Syrien eller andre tilsvarende konflik- tområder, er grund til at antage, at han har til hensigt i udlandet at deltage i aktiviteter, som omfattet af paslovens § 2, stk. 1, nr. 4. Retten finder således, at der ikke er fremkommet sådanne oplysninger, at der er tilstrækkeligt grundlag for at tilsidesætte det af politiet foretagne skøn. M's forklaring i retten kan ikke føre til et andet resultat.

Betingelserne for at foretage inddragelse af pas tilhørende M i medfør af paslovens § 2, stk. 1, nr. 4 og stk. 2, er derfor opfyldt. side 5

Thi bestemmes:

Retten godkender, at politiet den 15. februar 2016 har inddraget et pas tilhø- rende M , CPR nr. , og fristen er fastsat til 1 år.

Retten fastsatte salær til den beskikkede forsvarer, advokat Morten W. Kamp med 4.100 kr. med tillæg af moms. Beløbet skal betales af M .

Sagen sluttet.

Retten hævet.

Dommer