SS-1418/2016-VLR · Vestre Landsret
Legislator summary
AI generatedByrettens kendelse stadfæstet
Legislator headnote
AI generatedSS-1418/2016-VLR · Vestre Landsret: Byrettens kendelse stadfæstet
Keywords
AI generatedRelated Decisions
AI generatedFull text
Byrettens kendelse stadfæstet
[DOKUMENT] Afgørelse (8 sider) Vestre Landsrets 8. afdeling holdt den 2. november 2016 kl. 13.00 møde på tingstedet i Viborg.
Som dommere fungerede landsdommerne Lis Frost, Katja Høegh og Mette Koue (kst.).
Retsmødet var offentligt.
Mundtlig forhandling
V.L. S–1418–16
Anklagemyndigheden mod Mistænkte (M)
født den Dato 1997 (advokat Morten Wosylus Kamp, Fredericia)
Fremlagte bilag:
− brev af 15. juli 2016 Retten i Kolding − kæreskrift af 13. juli 2016 − udtalelse af 1. november 2016 fra PET om, at efterretningstjenesten ikke er kommet i besiddelse af oplysninger om M's eventuelle udrejse, og med henvisning til tidligere udtalelse af 12. februar 2016.
Den 12. juli 2016 har Retten i Kolding afsagt kendelse om inddragelse af pas tilhørende M .
Kendelsen er kæret af M , og landsretten har besluttet, at kæremålet skal behandles mundtligt.
For anklagemyndigheden mødte Anklager
Som advokat for M mødte advokat Morten Wosylus Kamp, som blev beskikket. -2-
M var mødt.
Sagens bilag var til stede.
Retsformanden sikrede sig M's identitet.
Det konstateredes, at kæren er rettidig.
Anklagemyndigheden nedlagde påstand om stadfæstelse.
Den beskikkede advokat nedlagde påstand om, at afgørelsen om inddragelse af M's
pas ophæves og passet udleveres til M .
Anklagemyndigheden forelagde sagen i det omfang, der var anledning til. Den beskikkede advokat havde mulighed for at supplere forelæggelsen.
Anklagemyndigheden tilkendegav, at man ønskede at fremlægge og dokumentere politirapport af 26. oktober 2016 om oplysninger fra en anonym kilde vedrørende M
.
Den beskikkede advokat protesterede herimod og begrundede protesten.
Anklageren fastholdt, at rapporten kan dokumenteres og begrundede dette.
Retsformanden tilkendegav, at der ville blive taget stilling til spørgsmålet i forbindelse med den næste pause.
M's forklaring til politirapport af 11. februar 2016 og for byretten blev oplæst, efter han var vejledt om, at han ikke havde pligt til at udtale sig. M forklarede herefter supplerende, at det, der fremgår af politirapporten ikke er en rigtig gengivelse af det, han sagde. Han har ikke givet udtryk for nogen form for sympati for Islamisk Stat eller ønske om at rejse til Syrien. Da han fik passet inddraget, var han i en meget hård og kaotisk periode, hvor han lige var stoppet med at ryge hash og var kommet ud af bandemil- -3- Vidne 1 (tidl. Person 3)
jøet. Han var også hjemløs. Desuden var han meget bekymret for sin lillebror, som var begyndt at ryge hash. Han kom op at skændes med sin storebror, Vidne 1 , fordi denne ville have, at han skulle blande sig uden om. Vidne 1 ville have passet, fordi M var begyndt at praktisere islam, havde fået skæg mv. og hurtigt blev sur. For ham var det et led i at komme ud af det kriminelle miljø, hans adrenalin var helt oppe at køre, da han sagde ”I får mig aldrig mere at se”. Det er første gang, han har sagt sådan noget. Han tænkte, ”nu har jeg heller ikke nogen familie her, nu smutter jeg til min familie i Afghanistan i Kabul.” Det er fætre og kusiner samt onkler og tanter. Han har været der mange gange. De kan i familien godt finde på at tage på sommerferie hos familien i Afghanistan. Han havde bare lyst til at komme væk fra det hele. Han havde ikke penge til at rejse for. Han har aldrig udtalt sig om at tage til Syrien og går ikke ind for ISIS. Den video, han lagde op, var én, som han så på Facebook. Han har haft en tredje storebror, som døde i Afghanistan og tænkte, at det ikke var i orden, at små børn er ofre. Han delte videoen for at vise folk, hvad der skete. Han ser stort set kun danske nyheder. Det var vist også sådan en video, han delte. Efter det, han har hørt fra sin mor og sine søskende, har de aldrig sagt det, der står i politirapporterne. Han har nu et fint forhold til dem, og de fortryder, at de fik hans pas inddraget. Han føler, at hans bevægelsesfrihed er indskrænket og vil gerne have sit pas, så han f.eks. kan tage på pilgrimsrejse til Mekka, på bryllupsrejse til Spanien, til Afghanistan eller til et andet sted. Han har haft en kammerat, som var frihedskæmper i Syrien i 2012, før ISIS kom til. Han har ikke sagt noget til familien om en kammerat, som blev dræbt i Syrien, og han har heller ikke nogen kammerat, der er blevet dræbt. Hans brødre må i givet fald have misforstået ham. Han har kun kammerater fra Danmark. Lige nu bor han hos sin anden storebror, V2 , i Vejle. Han sover også nogle gange andre steder, f.eks. hos sin mor eller hos kammerater. Han skal flytte sammen med sin kone, som han blev islamisk gift med for nogle uger siden, efter at de havde kendt hinanden i ca. 1 måned. Hustruen er konverteret dansk muslim og bor i Sønderborg. Han begyndte på HF efter sommerferien, men det gik ikke så godt. Nu arbejder han i Aarhus med tilkaldevagter i et pakkeri. Han går efter at finde et vikarjob med henblik på fastansættelse. Vidne 2 (tidl. Person 2) (V2)
Det er rigtigt, at politiet tilbød ham hjælp via blandt andet Kriminalforsorgen, men han sagde nej af sikkerhedsmæssige årsager, og fordi der kom en masse mærkelige spørgsmål. Han syntes, at det blev for meget, nu hvor han også havde Person 4 i Jobcenteret. -4-
Han har opfattet det sådan, at han også har et udrejseforbud. Pandebåndet er et, han har fået i en moske og har lagt fra sig derhjemme. Det har ikke noget med kampe i Syrien at gøre.
Som vidne mødte Vidne 1 , der efter at være vejledt om, at han ikke havde pligt til udtale sig, jf. retsplejelovens § 171, stk. 1, meddelte, at han ønskede at afgive forklaring. Vejledt om vidneansvaret og efter oplæsning af hans forklaring gengivet i politirapport af 12. februar 2016, forklarede han, at han ikke har sagt alt det, der fremgår af rapporten. Blandt andet har M ikke sagt noget om Jihad. Han tog passet fra M , fordi der på det tidspunkt var meget tale om folk, der blev radikaliserede, og fordi han derfor blev nervøs for sin egen lillebror, der var blevet meget religiøs. Han havde hørt, at nogle fra M's omgangskreds eller én, M kendte, var taget til Syrien. Det var ikke en af M's nære venner. I første omgang aftalte han bare med M , at han fik passet. M har set en video med en amerikaner, som forklarer, at World Trade Center var et insider job. Det med konspirationsteorier, som han er citeret for i rapporten, er rigtigt. De videoer, M i øvrigt har set, er nogle nyhedsvideoer, som viste tøndebombninger i Syrien, og i den forbindelse udtalte han sig negativt om Assad. M
havde en kammerat, som i 2012 tog til Syrien for at kæmpe i den Frie Syriske Hær. Det var før Islamisk Stat. M kendte én, som var død i Syrien. Da personens død blev nævnt i TV, sagde M , at han kendte den pågældende. Han tror, at M var ked af det, men at han syntes, at den bekendte var død for ”et højere mål”. M roste vennen for at være en martyr. Efter at M var komet tilbage fra efterskolen, begyndte de at blive bekymrede for ham, fordi han var meget indelukket og virkede deprimeret. Han kan ikke huske, om M på det tidspunkt udtrykte sympati for krigen i Syrien. M var religiøs allerede før det tidspunkt. Det var en langvarig proces med bekymringen. Da M ikke kunne bo hos deres mor, blev de mere og mere nervøse for, at han ville tage til Syrien. Det hjalp, da vidnet fik passet som garanti for, at M ikke ville rejse. Der var meget dårlig stemning omkring det tidspunkt, hvor politiet kom. Stemningen er mere neutral nu. Han har prøvet at forklare M , hvorfor han gav passet til politiet. Efter passet blev inddraget, har M været bedre til at fokusere, blandt andet ved at søge arbejde – også selvom han har mistet sin bopæl. Det bekymrende er, når M begynder at lukke sig inde. Når han har det dårligt, fokuserer han meget på sin religion. Der har været mange problemer blandt andet, da han mødte kriminelle på opholdsstedet. Det er svært at kommunikere med M , når han er deprimeret. Selvom det måske var et ud- -5-
slag af skænderiet, var han bekymret for, at M ville rejse, da han gav passet til politiet. M har aldrig sagt, at han ville tage nogle steder hen og kæmpe, selvom han har talt om Syrien. Det har altid været familien, som har haft en mistanke og har ønsket at have passet for at være på den sikre side. Bortset fra, at M sagde, at kammeraten var en martyr og har bebrejdet Assad det, som foregår, har han ikke hørt M rose de militante. Det med kammeraten var før Islamisk Stat. M og V2's forhold er bedre end hans og M's . De kan tale sammen i mange timer. De videoer, M har set med bombninger, er amatøroptagelser, som findes på Youtube og som nogle gange også vises på DR og TV2. Vidne 3 (tidl. Person 1)
Som vidne mødte Vidne 3 , der efter at være vejledt om, at hun ikke havde pligt til udtale sig, jf. retsplejelovens § 171, stk. 1, meddelte, at hun ønskede at afgive forklaring. Vejledt om vidneansvaret og efter oplæsning af dele af hendes forklaring gengivet i politirapport af 12. februar 2016, forklarede hun, at hun blandt andet ikke har sagt det, der står om, hvorfor M brød med sin danske kæreste. M har aldrig sagt, at han ville rejse til Syrien og kæmpe; men hun er mor og var bekymret også på grund af det, hun så i fjernsynet. Han har aldrig sagt, han støttede IS eller Al Qaeda. I givet fald ville hun have sagt det til politiet. Hun har mistet en søn i Afghanistan og ønsker ikke at miste flere. M er mere religiøs, end hun er. Han kan godt finde på at sige, hvad han synes, hun skal gøre, men han tvinger hende ikke. Efter oplæsning fra politirapport af 28. september 2016 forklarede vidnet, at M , bortset fra da han var 12 år, aldrig har sagt, at han vil rejse til Syrien, men i februar 2016 var hun bekymret for det. Han har hverken i februar 2016 eller senere vist videomateriale fra IS eller rabiate grupper eller udtrykt ønske om at rejse til Syrien for at kæmpe for radikale grupper. M fik pandebåndet, da han var 10-12 år. Hun tog det fra ham, da han kom hjem. De har ikke familie i Syrien. Hun havde hørt om mange unge mennesker, som tog til Syrien og var som mor bekymret. Hun kan ikke bestemme over, hvilke venner M har. Hun er ikke kun bekymret for M , men for mange unge mennesker og for sine børn i det hele taget. M er ked af, at passet er inddraget, fordi han ikke kan tage på ferie. For ikke at splitte to brødre, har hun sagt, at det er hende, som har givet passet til politiet. Hun syntes, det var rigtigt at give det til politiet.
Som vidne mødte V2 , der efter at være vejledt om, at han ikke havde pligt til udtale, jf. retsplejelovens § 171, stk. 1, meddelte, at han ønskede at afgive forkla- -6-
ring. Vejledt om vidneansvaret og efter oplæsning af hans forklaring gengivet i politirapporter af 12. februar 2016 og 19. oktober 2016, forklarede han, at han kun husker én politiafhøring. M har aldrig sagt, at han vil tage af sted for at kæmpe, eller udtrykt sympati for radikal islamistisk ideologi. M er optaget af islam. M har lovet ham ikke at blive hellig kriger eller rejse til Syrien. De talte om det i forbindelse med pasinddragelsen. Dengang var han, ligesom de andre brødre, lidt bekymret, også på grund af alt det, der var i videoerne. De fik taget en grundig snak. Han synes ikke, at hans familie har været bekymret for, at M ville rejse. De har slet ikke talt om islam. De var ikke mere bekymrede, end andre ville være med alt det, der var i medierne om folk, der rejste ud. De har ikke talt så meget om pasinddragelsen. Han ved ikke rigtig, hvordan M
har det med pasinddragelsen. Han har aldrig sagt til politiet, at M var IS sympatisør. Han kender ikke M's venner og ved ikke, om de er IS sympatisører, men han er sikker på, at M ikke har sådan nogle venner.
Retsformanden tilkendegav herefter, at landsretten efter votering havde besluttet at tillade anklagemyndigheden at dokumentere politirapport af 26. oktober 2016 med oplysninger fra en anonym kilde vedrørende M , og spurgte den beskikkede advokat, om der skulle afsiges kendelse om spørgsmålet. Advokaten anmodede om betænkningstid.
Anklageren dokumenterede fra den nævnte rapport, hvori der er anført følgende:
”En kilde, som er politiet bekendt, og som vurderes som værende troværdig, har oplyst til politiet, at
M ,
stadig har rabiate holdninger omkring Islam og IS, og at det derfor ville være en ”meget dårlig idé”, at give M sit pas tilbage på nuværende tidspunkt.
Kilden ønskede ikke at uddybe ovenstående.”
Sagen blev procederet.
Den beskikkede advokat oplyste i forbindelse med sin procedure, at der ikke ønskes kendelse vedrørende spørgsmålet om dokumentation af politirapport af 26. oktober 2016. -7-
Retten optog sagen til afgørelse og afsagde kl. 16.45
K e n d e l s e:
Efter en samlet vurdering finder landsretten, at de oplysninger, der forelå, da Sydøstjyllands Politi den 15. februar 2016 traf afgørelse om inddragelse af M's pas, herunder navnlig forklaringen fra M om tidligere tilknytning til et bandemiljø, om at have lagt en video med billeder fra bombninger i Syrien på internettet og om at ønske at rejse til Afghanistan samt forklaringerne fra M's familie om bekymring for, at M var blevet radikaliseret og agtede at rejse til Syrien, har været tilstrækkelige til at opfylde mistankekravet i paslovens § 2, stk. 1, nr. 4. Det bemærkes herved, at familiens bekymring var så stærk, at den selv havde inddraget passet, før politiet blev kontaktet.
Der er ikke ved de for landsretten afgivne forklaringer og de i øvrigt foreliggende oplysninger sket en sådan afsvækkelse af mistankegrundlaget, at der på nuværende tidspunkt er grundlag for at ophæve afgørelsen om pasinddragelse, som udløber i februar 2017.
Landsretten stadfæster derfor byrettens kendelse.
T h i b e s t e m m e s:
Byrettens kendelse stadfæstes.
M skal betale sagens omkostninger for landsretten.
Parterne forlod herefter retsmødet.
Landsretten fastsatte salæret til den beskikkede advokat, advokat Morten Wosylus Kamp, til 12.500 kr. + moms og kørselsgodtgørelsen til 820,38 kr. + moms. Beløbene skal i henhold til kendelsen betales af M .
Sagen sluttet. -8-
Lis Frost