Legislator Case Law & Legislation
BS-3248/2008-OLR ECLI:DK:OLR:2023:BS0000005365 AI generated

BS-3248/2008-OLR · Østre Landsret

Case Number BS-3248/2008-OLR
Court / Authority
Jurisdiction Denmark (DK)
Decision Date

Legislator summary

AI generated

Landsretten ændrer byrettens dom i sag om hvorvidt appelindstævnte har fortabt retten til at gøre indsigelse om, at nogle checks er falske, og derfor er forpligtet til at betale appellant et beløb, som appelindstævnte dømmes til at betale

Legislator headnote

AI generated

BS-3248/2008-OLR · Østre Landsret: Landsretten ændrer byrettens dom i sag om hvorvidt appelindstævnte har fortabt retten til at gøre indsigelse om, at nogle checks er falske, og derfor er forpligtet til at betale appellant et beløb, som appelindstævnte dømmes til at betale

Keywords

AI generated
investigation for document falsification counterfeiting of currency fraud investigation false certification dismissal for forgery fraud conviction
AI generated

Need to analyze how this precedent applies to your matter?

Cross-reference this judgment against statutes, commentaries, and subsequent citing case law inside Legislator AI.

Open in Legislator →

Full text

Landsretten ændrer byrettens dom i sag om hvorvidt appelindstævnte har fortabt retten til at gøre indsigelse om, at nogle checks er falske, og derfor er forpligtet til at betale appellant et beløb, som appelindstævnte dømmes til at betale

[DOKUMENT] Dom (3 sider) UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG ____________ DOM

Afsagt den 19. august 2009 af Østre Landsrets 3. afdeling (landsdommerne Teilmann, Karsten Bo Knudsen og Astrid Mavrogenis (kst.)).

3. afd. a.s. nr. B-3248-08: Sydbank A/S (advokat Jens Rysgaard) mod Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte (advokat Steen Moesgaard, besk.)

Københavns Byrets dom af 1. december 2008 (BS 12A-5671/2007) er anket af Sydbank med påstand om, at indstævnte dømmes til at betale til appellanten 21.024,00 kr. med tillæg af procesrente fra den 14. september 2007 til betaling sker.

Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte, har påstået stadfæstelse.

Forklaringer Der er i landsretten afgivet forklaring af Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte, der supplerende har forklaret bl.a., at det først var i november-december 2001 at hun opdagede, at alle hendes penge var væk. Hun har flere gange været i telefonisk kontakt med Finanstilsynet om de falske checks. -2-

Procedure Parterne har i det væsentlige gentaget deres procedure for byretten. Indstævnte har ikke for landsretten gjort gældende, at appellantens krav er forældet.

Landsrettens begrundelse og resultat Det tiltrædes af de af byretten anførte grunde, at Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte ikke har handlet uforsvarligt ved sin opbevaring af sit checkhæfte og senere det overrevne checkhæfte som forklaret af hende.

I juni og august 2001 blev Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte klar over, at Person 1 havde tilegnet sig 5 checks fra hendes checkhæfte, som han udfyldte med et samlet beløb på 21.024,00 kr. og falskeligt underskrev med hendes navn, hvorefter han indløste de 5 checks i Sydbank.

Trods denne viden forholdt Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte sig i ca. 4½ år passiv over for sit eget pengeinstitut, Nordea, som havde trukket beløbet på hendes konto, hvilket fremgik af de kontoudtog, hun havde fået tilsendt.

Landsretten finder, at Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte ved først over for de involverede pengeinstitutter at have gjort sin indsigelse om falsk gældende på relevant vis i februar 2006 ved sin passivitet har fortabt kravet om tilbageførsel af checkbeløbene.

Landsretten giver herefter dom efter Sydbanks påstand.

Under hensyn til sagens udfald, karakter og omfang skal Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte i sagsomkostninger for begge instanser betale Sydbank A/S 16.500 kr., hvoraf 15.000 kr. er til dækning af salær til advokat og 1.500 kr. er til dækning af retsafgifter. Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte har fri proces og retshjælpsdækning, skal beløbet betales af retshjælpsforsikringen subsidiært statskassen.

T h i k e n d e s f o r r e t: Byrettens dom ændres, således atAppelindstævnte, tidligere Sagsøgte skal betale 21.024 kr. til Sydbank A/S med procesrente fra den 14. september 2007. -3-

I sagsomkostninger for byret og landsret skal retshjælpsforsikringen subsidiært statskassen betale 16.500 kr. til Sydbank A/S. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.

De idømte beløb skal betales inden 14 dage.