BS-596/2016-ARH · Retten i Aarhus

Sag om, hvorvidt der var grundlag for at tilsidesætte en afgørelse, truffet af Skatteankestyrelsen om stadfæstelse af SKAT´s afgørelse om afslag på aktindsigt i korrespondance og bilag mellem et konkursbo og SKAT om udbetaling af negativ moms

[DOKUMENT] Afgørelse (10 sider) Retten i Aarhus

Udskrift af dombogen

Anket 5.7.2017 under V.L. B-0938-17 - 8. afdeling DOM

Afsagt den 20. juni 2017 i sag nr. BS 8-596/2016:

Part 1 (Sagsøger) Adresse By mod Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K

Sagens baggrund og parternes påstande

Denne sag, der er anlagt ved Retten i Aarhus den 30. marts 2016, angår spørgsmålet, om der er grundlag for at tilsidesætte en afgørelse, truffet af Skatteankestyrelsen om stadfæstelse af SKAT´s afgørelse om afslag på ak- tindsigt i korrepondance og bilag mellem et konkursbo og SKAT om udbe- taling af negativ moms.

Sagsøgeren Part 1 har nedlagt påstand om, at sagsøgte Skattemini- steriet tilpligtes at meddele sagsøgeren aktindsigt i korrespondance og bilag mellem kuratorerne i sagsøgerens tidligere konkursbo og Skat vedrørende udbetaling af negativ moms ved boets afslutning, herunder Skats afgørelse af 28.1.2016 om godkendelse af udbetaling af negativ moms på kr. 98.703.

Sagsøgte Skatteministeriet har nedlagt påstand om frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retspleje- lovens § 218 a, stk. 2.

Part 1 blev ved dekret, afsagt den 26. maj 2014 af Skifteretten i Aarhus, erklæret konkurs og med fristdag den 26. marts 2014. I kurators re- degørelse af 4. september 2015 hedder det:

"... Part 1 overdrog den 20. maj 2014 sine anparter i Advokatkonto- ret...til Advokatfirma 1 . Købesummen var fastsat til kr. 1,- og blev berigtiget kontant.

Det fremgår af overdragelsesaftalen, at købesummen er fastsat med ud-

STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D25 Side 2/10

gangspunkt i det seneste regnskab for Advokatkontoret..., hvor der imidler- tid er medtaget aktiver for kr. 2.046.564,-. Henset hertil samt det faktum at virksomheden 10 måneder tidligere vr overdraget for kr. 1 mio., og at Sags Part 1 har oplyst, at overdragelsen var motiveret af øger Part 1's fo- restående konkurs, er det kuratellets opfattelse, at overdragelsen er en om- stødelig gavedisposition, jf. konkurslovens §§ 64 og 74.

Da der imidlertid ikke i boet er midler til at foretage nærmere undersøgelse i denne anledning, og da ingen kreditor har ønsket at stille sikkerhed for om- kostningerne eller at forfølge et eventuelt tilgodehavende, har kuratellet stoppet arbejdet i den forbindelse."

Vedrørende moms er anført:

" Konkursboet er ikke momsregistreret, men vil blive momsregistreret i for- bindelse med boets afslutning med henblik på at opnå momsrefusion vedrø- rende afholdte udgifter. SKAT har forhåndstilkendegivet, at boet vil opnå momsrefusion."

I boregnskabet er det anført, at Part 1 drev momspligtig virksom- hed, hvorfor der kan opnås momsrefusion, og som negativt momstilsvar er opgovet 98.703,00 kr.

I mail af 22. oktober 2015 til kurator anmodede Part 1 om at få til- sendt kopi af kuratellets regninger i forbindelse med boets afslutning samt aktindsigt i den korrespondance, der havde været med SKAT.

I mail af 2. november 2015 til Part 1 anførte kurator, at boregnska- bet var stadfæstet af skifteretten og ankefristen udløbet og derfor endeligt af- sluttet, hvorfor henvendelser om boet måtte ske til skifteretten.

I brev af 2. februar 2016 meddelte SKAT afslag på en anmodning fra Sagsø ger Part 1 om aktindsigt.

I brevet hedder det blandt andet:

" Du har den 20. januar 2016 sendt en mail til SKATs Inddrivelsesafdeling og bedt om aktindsigt i følgende:

Aktindsigt i de bilag, der vedrører momsrefusion på kuratorsalæret i forbin- delse med boets afslutning. Det gælder også foruden i henseende til kurators regning til korrespondance, der har været ført imellem kurator og Skat ved- rørende mulighed for momsrefusion i det hele taget. ... Afgørelse

STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D25 Side 3/10

Vi kan ikke give dig aktindsigt i de ønskede oplysninger efter forvaltnings- lovens bestemmelser, da du ikke anses for at være part i sagen. Kravet om, at du skal være part, fremgår af forvaltningslovens § 9.

Vi kan heller ikke give dig aktindsigt efter offentlighedsloven. Grunden til dette er, at pligten til at meddele aktindsigt efter offentlighedslovens § 35 er begrænset af særlige tavshedspligtbestemmelser. For SKAT gælder en sær- lig tavshedspligtsbestemmelse efter skatteforvaltningslovens § 17. ... Begrundelse Ifølge forvaltningslovens § 9, stk. 1, kan den, der er part i en sag, hvori der er eller vil blive truffet afgørelse af en forvaltningsmyndighed, forlange at blive gjort bekendt med sagens dokumenter.

En part er enhver, som har en konkret, væsentlig, direkte og individuel retlig interesse i sagens afgørelse. En person, som kun bliver indirekte berørt af af- gørelsen, er ikke part.

Du oplyser, at du er taget under konkursbehandling ved dekret af 26. maj 2014 og at konkursen er endeligt afsluttet den 2. oktober 2015.

Konkursen betyder at råderetten over konkursboets aktiver og passiver alene ligger hos kurator jf. konkurslovens §§ 29 og 30. Det er således alene kura- tor, der kan handle på vegne af konkursboet og som følge heraf har kurator partsstatus i evt. forhold vedrørende konkursboet - herunder angivelse af moms.

Du vurderes ikke at have en sådan konkret, væsentlig eller direkte interesse i konkursboets momsangivelser eller momsforhold i øvrigt, at du kan anses for part i oplysningerne, jf. forvaltningslovens § 9.

Da du efter SKATs opfattelse ikke kan anses for at være part efter forvalt- ningsloven, behandles anmodningen i stedet efter offentlighedslovens be- stemmelser om aktindsigt for ikke-parter.

Efter offentlighedslovens § 7, stk. 1, kan enhver forlange at blive gjort be- kendt med dokumenter, der er indgået til eller oprettet af en myndighed som led i administrativ sagsbehandling i forbindelse med dens virksomhed. Ret- ten til aktindsigt er dog begrænset af de undtagelser, der fremgår af offent- lighedslovens §§ 19-35.

Det fremgår af offentlighedslovens § 35, at pligten til at meddele oplysnin- ger er begrænset af særlige bestemmelser om tavshedspligt fastsat ved lov eller med hjemmel i lov.

Reglerne om tavshedspligt på skattemyndighedernes område følger af skat- teforvaltningslovens § 17. I medfør af skatteforvaltningslovens § 17, stk. 1,

STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D25 Side 4/10

skal skattemyndighederne iagttage ubetinget tavshed over for uvedkommen- de med hensyn til oplysninger om en fysisk eller en juridisk persons økono- miske, erhvervsmæssige eller privalivet tilhørende forhold, som de under varetagelsen af deres arbejde bliver bekendt med.

Tavshedspligten fortolkes restriktivt i forhold til private, herunder pressen. SKAT må derfor ikke uden særlig lovhjemmel udlevere oplysninger omfat- tet af tavshedspligten til andre private end den, der har afgivet oplysningen eller den, som oplysningen omhandler.

Det skal i forbindelse med behandlingen af en anmodning om aktindsigt overvejes, om der kan gives aktindsigt i dokumenter og oplysninger i videre omfang, end der følger af offentlighedslovens §§ 23-35. Der kan gives ak- tindsigt i videre omfang, medmindre det vil være i strid med anden lovgiv- ning, herunder regler om tavshedspligt m.v., jf. offentlighedslovens § 14, stk. 1.

I nærværende sag kan der ikke gives meraktindsigt efter § 14, stk. 1, idet dette vil være i strid med SKATs ubetingede tavshedspligt efter skattefor- valtningslovens § 17, stk. 1...."

Afgørelsen blev indbragt for Skatteankestyrelsen, der den 8. marts 2016 stadfæstede SKAT´s afgørelse.

Part 1 indbragte SKAT´s afgørelse for Landsskatteretten, der den 13. maj 2016 afviste klagen, da "klageren ikke har vedlagt den afgørelse, der klages over, jf. skatteforvaltningslovens § 35a, stk. 7".

Parternes synspunkter

Parterne har i det væsentlige gentaget de anbringender, der er fremsat i på- standsdokumenterne. Heraf fremgår:

Sagsøgeren har til støtte for sin påstand gjort gældende, at sagsøgeren blev erklæret konkurs ved Skifteretten i Aarhus den 26.5.2014, og advokaterne Boris Frederiksen og Pernille Bigaard, begge København, blev udpeget til kuratorer i boet.

På tidspunktet for konkursdekretets afsigelse drev sagsøgeren ikke moms- pligtig virksomhed, idet sagsøgeren pr. 1.7.2013 havde overdraget den af sagsøgeren igennem mange år personligt drevne advokatvirksomhed til Advokatfirma 2 , nu Advokatfirma 2A

Den personlige advokatforretning havde været momsregistreret under CVR nr. , hvilket cvr.nr. ophørte i forbindelse med konkursen. Advokat- selskabet blev fra virksomhedens overdragelse dertil momsregistreret med

STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D25 Side 5/10

eget cvr.nr.

Den 4.9.2015, jfr. sagens bilag 1, udarbejdede kuratorerne en redegørelse i boet i medfør af Konkurslovens § 148, stk. 2 og § 239. I redegørelsen omtal- te kuratorerne en lang række forhold vedrørende sag af aktiver m.v. forud for konkursen og mulige omstødelige forhold, og indstillede boet afsluttet i medfør af Konkurslovens § 143, idet ingen kreditorer havde villet bekoste retssager til forfølgelse af de påpegede mulige omstødelige forhold m.v. Det fremgik af redegørelsen, at der ikke i bobehandlingsperioden var blevet ud- foldet momspligtige aktiviteter, og at de foretagne undersøgelser af salg af aktiver og mulige omstødelige forhold i det hele vedrørte sagsøgerens priva- te sfære.

Herefter sluttedes boet den 2.10.2015 i medfør af Konkurslovens § 143.

Sagsøgeren har efter boets afslutning ønsket at forfølge spørgsmålet om, hvorvidt Skats anerkendelse af refusion til boet af negativ moms er lovmed- holdelig og i overensstemmelse med Skats praksis, og har i forbindelse her- med søgt aktindsigt i Skats afgørelse af 28.1.2016, kuratorernes korrespon- dance med Skat om spørgsmålet og kuratorernes regninger til boet.

Skat har meddelt sagsøgeren afslag på aktindsigt, både efter Forvaltningslo- vens § 9, stk. 1 og Offentlighedslovens § 7, stk. 1, dels begrundet i, at sagsø- geren ikke har kunnet anses som part i sagen, og dels begrundet i begræns- ning i adgangen til aktindsigt efter Offentlighedsloven henset til Skattemyn- dighedernes tavshedspligt i medfør af Skatteforvaltningslovens § 17 overfor uvedkommende.

Sagsøgeren har til Landsskatteretten påklaget Skats afgørelse af 28.1.2016 om udbetaling af negativ moms, men Landsskatteretten har den 13.5.2016 (nyt bilag 6) afvist at behandle klagen, da sagsøgeren af gode grunde, som krævet i Skatteforvaltningslovens § 35 A, stk. 3, ikke har kunnet vedlægge klagen, den påklagede afgørelse, da Skatteankestyrelsen ikke i forbindelse med sagens behandling har ønsket at bidrage til afhjælpning af dette pro- blem med fremlæggelse af afgørelsen.

Under nærværende retssag skal der herefter tages stilling til, om Skat med rette har nægtet sagsøgeren aktindsigt i de omhandlede bilag, dels i medfør af Forvaltningslovens § 9, stk. 1, og dels i medfør af Offentlighedslovens § 7, stk. 1, jfr. Skatteforvaltningslovens § 17.

Ad Forvaltningslovens § 9, stk. 1: Efter Forvaltningslovens § 9, stk. 1 kan den, der er part i en sag, hvori der er eller vil blive truffet afgørelse af en Forvaltningsmyndighed forlange at blive gjort bekendt med sagens doku- menter.

Afgørende efter denne bestemmelse bliver det herefter, om sagsøgeren kan

STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D25 Side 6/10

betragtes som part i sagen vedrørende udbetaling af negativ moms til sagsø- gerens tidligere konkursbo.

Partsbegrebet er ikke nærmere defineret i loven, men efter pkt. 51 i Vejled- ning nr. 11740 af 4.12.1986 om Forvaltningsloven, anses partsbegrebet i § 9, stk. 1, at omfatte ansøgere og klagere og andre, der har en væsentlig interes- se i sagens udfald.

Det gøres gældende, at sagsøgeren er omfattet af sidste led i denne udtalelse.

Det gøres således nærmere gældende, at efter boets afslutning er den eneste part, der har interesse i at forfølge spørgsmålet sagsøgeren, og at spørgsmå- let om momsrefusionens berettigelse øver direkte indflydelse på, hvilke be- løb sagsøgeren fortsat hæfter for efter konkursboets afslutning.

Det må bero på en misforståelse fra Skats side, når det derfra er hævdet, at alene sagsøgerens konkursbo har haft retsevne vedrørende det pågældende spørgsmål, idet der selv under boets behandling som bekendt består en sub- sidiær søgsmåls-klagekompetence med heraf følgende retsevne for skyldne- ren i medfør af konkurslovgivningen, jfr. herved også Konkurslovens § 138. Selv under boets behandling har sagsøgeren derfor haft retsevne til at forføl- ge alle spørgsmål, som kurator ikke selv har ønsket at dyrke, herunder at fortsætte retssager anlagt forud for konkursen, og som kurator ikke har ønsk- et at indtræde i. Dette har bl.a. manifesteret sig ved, at sagsøgeren selv har videreført 2 retssager ved Højesteret, afgjort ved domme afsagt henholdsvis den 25.8. og den 8.12.2015.

Ad Offentlighedslovens § 7, stk. 1, jfr. herved lovens § 35 og Skatteforvalt- ningslovens § 17:

Efter Offentlighedslovens § 7, stk. 1, har enhver ret til aktindsigt i dokumen- ter, der vedrører sager, der er under behandling hos det offentlige. Efter lo- vens § 35 kan pligten til at meddele oplysninger dog være begrænset af sær- lige bestemmelser om tavshedspligt fastsat ved lov eller med hjemmel i lov for personer, der virker i offentlig tjeneste eller hverv. Skatteforvaltningslo- vens § 17 indeholder en sådan begrænsning i adgangen til aktindsigt efter Offentlighedsloven, idet Skattemyndighederne skal iagttage ubetinget tavs- hed overfor uvedkommende med hensyn til oplysninger om en fysisk eller juridisk persons økonomiske erhvervsmæssige eller privatlivet tilhørende forhold. Til uvedkommende må Skattemyndighederne således ikke udlevere oplysninger omfattet af tavshedspligten til andre, end den der har afgivet op- lysningen eller den som oplysningen er om, medmindre der foreligger særlig lovhjemmel.

Spørgsmålet er herefter, om sagsøgeren kan betragtes som uvedkommende vedrørende spørgsmål, der angår behandling af sagsøgerens eget konkursbo.

STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D25 Side 7/10

De samme grunde som er anført ovenfor til støtte for, at sagsøgeren har partsstatus i medfør af Forvaltningslovens § 9, stk. 1, taler til fordel for, at sagsøgeren ikke kan betragtes som uvedkommende ved forfølgning af spørgsmål, der angår sagsøgerens eget personlige konkursbo.

Dette må særligt gælde efter boets afslutning og ved forfølgning af spørgsmål, der tilsigter at hindre ulovligheder, her i form af uberettiget ud- betaling af negativ moms fra det offentlige til skade for Statskassen og alene i interesse af 2 kuratorer, der ikke ved bobehandlingen i øvrigt har kunnet skaffe dækning for påløbne boomkostninger.

Der må herved også tages hensyn til, at ”de vedkommende parter”, der burde forfølge problematikken , er de 2 tidligere kuratorer, som jo imidlertid må anses for ganske inhabile, idet de ved den uberettigede udbetaling af den ne- gative moms har opnået en ubegrundet berigelse af sig selv.

Sagsøgte har til støtte for sin påstand overordnet gjort gældende, Sagsø ger Part 1 ikke skal meddeles aktindsigt i korrespondance og bilag mellem kuratorerne i Part 1's tidligere konkursbo og SKAT, hverken efter forvaltningsloven eller offentlighedsloven. Der er således ikke grundlag for at tilsidesætte Skatteankestyrelsens afgørelse af 8. marts 2016 (bilag l).

1.1 Aktindsigt efter forvaltningsloven Efter forvaltningslovens § 9, stk. 1, kan den, der er part i en sag, hvori der er eller vil blive truffet afgørelse af en forvaltningsmyndighed, forlange at bli- ve gjort bekendt med sagens dokumenter.

Part 1's adgang til aktindsigt efter forvaltningsloven er dermed be- tinget af, at han er part i den sag, hvor SKAT over for konkursboet traf afgø- relse om, at boet skulle meddeles momsrefusion.

Forvaltningsloven indeholder ikke en definition af partsbegrebet. Partsbeg- rebet skal forstås i overensstemmelse med forvaltningsrettens almindelige partsbegreb. Herefter er det graden og arten af den pågældende persons til- knytning til sagen, der er afgørende for, hvorvidt den pågældende skal anses som part. Som part anses personer, der har en væsentlig, direkte, individuel og retlig interesse i sagens afgørelse og udfald. Partsbegrebet omfatter såle- des typisk en afgørelses adressat.

SKATs afgørelse om at indrømme konkursboet negativt momstilsvar var rettet mod Part 1's konkursbo. Ved afsigelsen af et konkursdekret over skyldneren opstår et konkursbo, som er en selvstændig juridisk person. Konkursboet er således ikke identisk med skylderen, jf. herved Kreditorerne af Ulrik Rammeskov Bang-Pedersen, 2. udgave, side 75. Ved afsigelsen af konkursdekretet mister skyldneren fuldt ud retten til at råde på vegne af kon- kursboet, jf. konkurslovens § 29, og det er herefter alene kurator, som kan råde på vegne af konkursboet.

STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D25 Side 8/10

Part 1 er hverken adressat for SKATs afgørelse og har heller ikke på anden måde en væsentlig, direkte, individuel og retlig interesse i SKATs afgørelse, der kan føre til, at han må anses for part i forvaltningslovens for- stand. Part 1 har heller ikke en så væsentlig afledt og indirekte interesse i sagen, der kan begrunde partsstatus. Part 1's påståede interesse i sa- gen består så vidt ses i at efterkontrollere, om SKAT har påset, at konkurs- boet opfylder betingelserne for at få momsrefusion, jf. stævningen side 3, sidste afsnit. Det tilkommer selvsagt ikke Part 1 at foretage en så- dan kontrol af SKATs arbejde. SKATs afgørelse om momsrefusion til kon- kursboet har – hvis nogen – positiv betydning for Part 1 , idet SKATs afgørelse betød, at der kom midler ind i boet. Det er midler, som eventuelt kunne medføre, at kreditorernes krav mod Part 1 ville blive nedbragt, da han personligt hæfter for gælden til kreditorerne. Den in- teresse, Part 1 måtte have i sagen, kan derfor under ingen omstæn- digheder føre til, at han har partsstatus.

Part 1's anmodning om aktindsigt kan derfor ikke imødekommes efter forvaltningslovens bestemmelser.

1.2 Aktindsigt efter offentlighedsloven Der er heller ikke grundlag for at meddele Part 1 aktindsigt efter offentlighedsloven.

Hovedreglen efter offentlighedslovens § 7, stk. 1, er, at enhver har ret til ak- tindsigt. Der gælder imidlertid en række lovbestemte undtagelser herfra. En af disse undtagelser er lovens § 35, hvorefter pligten til at meddele oplysnin- ger er begrænset af særlige bestemmelser om tavshedspligt fastsat ved lov eller med hjemmel i lov for personer, der virker i offentlig tjeneste eller hverv.

Skatteforvaltningslovens § 17 er en sådan begrænsning i adgangen til ak- tindsigt efter offentlighedsloven. Efter skatteforvaltningslovens § 17, stk. 1, 1. pkt., skal skattemyndighederne under ansvar efter §§ 152, 152 a og 152 c- 152 f i straffeloven iagttage ubetinget tavshed over for uvedkommende med hensyn til oplysninger om en fysisk eller en juridisk persons økonomiske, er- hvervsmæssige eller privatlivet tilhørende forhold, som de under varetagel- sen af deres arbejde bliver bekendt med. Der gælder således en særligt skær- pet tavshedspligt for skattemyndighederne.

Tavshedspligten efter skatteforvaltningslovens § 17 er med hensyn til de omfattede oplysninger absolut og ubetinget over for uvedkommende. Begre- bet ”uvedkommende” fortolkes restriktivt i forhold til private. Skattemyn- dighederne må derfor ikke udlevere oplysninger omfattet af tavshedspligten til andre private end den, der har afgivet oplysningen, eller den, som oplys- ningen er om, medmindre der foreligger en særlig lovhjemmel. En særlig

STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D25 Side 9/10

lovhjemmel foreligger eksempelvis, hvis den pågældende har krav på parts- aktindsigt efter forvaltningsloven, hvilket Part 1 netop ikke har, jf. ovenfor.

Som anført er konkursboet efter Part 1 en selvstændig juridisk per- son, som ikke er identisk med Part 1 . De oplysninger, som SKAT blev bekendt med i konkursboets sag om momsrefusion, vedrører udeluk- kende konkursboets forhold. Der er således ikke grundlag for at fravige det klare udgangspunkt, hvorefter Part 1 må anses for uvedkommende efter skatteforvaltningslovens § 17.

Part 1's anmodning om aktindsigt kan derfor heller ikke imødekom- mes efter offentlighedslovens bestemmelser.

Rettens begrundelse og afgørelse

Det fremgår af forvaltningslovens § 9, stk. 1, at en part i en sag, hvor der er eller vil blive truffet afgørelse af en forvaltningsmyndighed, har aktindsigt i sagens dokumenter. Efter forvaltningslovens regler samt forarbejderne hertil lægger retten til grund, at man for at opfylde betingelserne for at være part skal have en væsentlig, direkte, individuel og retlig interesse i sagens afgø- relse. SKAT´s afgørelse om negativt momstilsvar er givet til Part 1's konkursbo. Ved konkursdekretet har Part 1 jf. konkurslovens § 29, mistet enhver ret til at råde på boets vegne, og konkursboet er herefter en selvstændig juridisk person. På denne baggrund finder retten ikke, at Sag Part 1 har en væsentlig, direkte, individuel eller retlig interesse, der kan søg er føre til, at han er part. Retten finder endvidere ikke, at Part 1 har en så væsentlig afledt og indirekte interesse, at han skal anses for part. Retten har herved lagt vægt på, at Part 1's ønske om at kontrollere SKAT´s afgørelse ikke kan begrunde partsstatus, ligesom negativt momstilsvar alene vil kunne få positiv betydning for boet og Part 1 . På denne bag- grund har Part 1 ikke aktindsigt efter forvaltningslovens regler.

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 17, at skattemyndighederne har et skærpet tavshedsansvar, idet der er ubetinget tavshedspligt overfor uved- kommende med hensyn til oplysninger om økonomiske, erhvervsmæssige eller privalivet tilhørende forhold, som i forbindelse med arbejdet bliver gjort bekendt med. Efter det ovenfor anførte, hvorefter konkursboet er en selvstændig juridisk person, og Part 1 ikke er part, samt at oplys- ningerne ikke er givet af ham til skattemyndighederne, og oplysningerne ik- ke vedrører ham personligt, anses Part 1 i relation hertil at være u- vedkommende, hvorfor han heller ikke jf. offentlighedsloven og skattefor- valtningsloven kan meddeles aktindsigt.

På denne baggrund tages Skatteministeriets frifindelsespåstand til følge.

Det bemærkes om sagsomkostninger, at sagsøgte har fået medhold. Sagsøgte

STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D25 Side 10/10

er er ikke momsregistreret. Retten har ved fastsættelse af sagsomkostninger lagt vægt på, at sagens værdi er opgjort til 98.703 kr. samt hovedforhandlin- gens varighed.

Thi kendes for ret:

Sagsøgte Skatteministeriet frifindes.

Sagsøgeren Part 1 skal i sagsomkostninger til Skatteministeriet be- tale 25.000 kr.

Dommer

STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D25