BS-45866/2018-VLR · BS-45866/2018-VLR · Vestre Landsret
Summary
AI generatedAdvokat blev beskikket for klageren [DOKUMENT] Afgørelse (2 sider) VESTRE LANDSRET RETSB O G Den 14. december 2018 holdt Vestre Landsret møde i retsbygningen i Viborg. Landsdommerne Hans-Jørgen Nymark Beck, Lars E. Andersen og Katrine Busch (kst.) behandlede sagen. Sag BS-45866/2018-VLR (7. afdeling) Part A (advokat Anders Skovholm) mod Kriminalforsorgen Ved kendelse af 19. november 2018 har Retten i Randers (s...
Full Text of the Judgment · BS-45866/2018-VLR
Advokat blev beskikket for klageren
[DOKUMENT] Afgørelse (2 sider) VESTRE LANDSRET RETSB O G
Den 14. december 2018 holdt Vestre Landsret møde i retsbygningen i Viborg.
Landsdommerne Hans-Jørgen Nymark Beck, Lars E. Andersen og Katrine Busch (kst.) behandlede sagen.
Sag BS-45866/2018-VLR (7. afdeling)
Part A (advokat Anders Skovholm)
mod
Kriminalforsorgen
Ved kendelse af 19. november 2018 har Retten i Randers (sag BS-13805/2018- RAN) bestemt, at sagen skal behandles på skriftligt grundlag, og at advokat An- ders Skovholms anmodning om beskikkelse ikke tages til følge.
Advokat Anders Skovholm har på vegne af Part A kæret afgørel- sen med påstand om, at Part A beskikkes en advokat. Til støtte for anmodningen har han henvist til, at Part A , der er varetægts- fængslet, ikke har adgang til domstolenes sagsportal, og derfor ikke kan vareta- ge sine interesser uden at være repræsenteret.
Kriminalforsorgen har ikke udtalt sig i anledning af kæremålet.
Byretten har henholdt sig til afgørelsen.
Landsretten afsagde 2
KENDELSE
Sagen behandles i byretten på domstolenes digitale sagsportal, jf. retspleje- lovens § 148 a, stk. 1, og enhver skriftlig henvendelse om sagen skal derfor ske på sagsportalen.
Advokat Anders Skovholm har i brev af 4. maj 2018 til byretten som begrundel- se for anmodningen om advokatbeskikkelse bl.a. anført, at Part A ”er varetægtsfængslet og har dermed ikke adgang til computer og internet, hvilket … umuliggør skriftveksling og sagsbehandling på et niveau, hvor han kan varetage sine interesser på et retssikkerhedsmæssigt forsvarligt grundlag”.
Det følger af retsplejelovens § 148 a, stk. 4, at en part fritages fra at anvende sagsportalen, hvis retten vurdere, at der foreligger særlige forhold, som gør, at en part ikke må forventes at kunne anvende sagsportalen. Bestemmelsen blev indsat ved lov nr. 1867 af 29. december 2015 om ændring af bl.a. retsplejeloven (Digitalisering af retsprocessen i borgerlige sager, oprettelse af en domsdataba- se m.v.). Det følger af forarbejderne til bestemmelsen, at sådanne særlige for- hold kan foreligge, ”hvor den pågældende er afskåret fra adgang til en compu- ter, eksempelvis på grund af fængsling eller institutionsanbringelse”, jf. FT 2015-16 (lovforslag nr. 22). Videre følger af forarbejderne, at fritagelse efter om- stændighederne kan komme på tale, selvom parten ikke udtrykkeligt har anmo- det herom.
Byretten har ikke fritaget Part A fra at anvende sagsportalen, men har samtidig med afslag på anmodning om mundtlig forhandling og advokat- beskikkelse fastsat en frist for Part A til at fremkomme med even- tuel yderligere skriftlige bemærkninger.
Da Part A efter de foreliggende oplysninger herefter er afhængig af partsrepræsentation, tager landsretten anmodningen om beskikkelse til følge.
THI BESTEMMES:
Advokat Anders Skovholm beskikkes som advokat for Part Part A A
Sagen sluttet.