BS-1220/2016-HJO · BS-1220/2016-HJO · Retten i Hjørring

Sag om, hvorvidt sagsøger kunne anlægge sag mod sagsøgte med påstand om, at sagsøgte tilpligtes at udføre et i en vejsynskendelse anført istandsættelsesarbejde på den private fællesvej på en nærmere angivet strækning

[DOKUMENT] Afgørelse (5 sider) RETÏEN [HJØRRING

Udskrift af dombogen

DOM

Afsagtden3l.juli20l7isagnr.BS 10-1220/2016:

Part 1 (Sagsøger) Adresse 1 By mod Part 2 (Sagsøgte) Adresse 2 By

Sagens baggrund og parternes påstande.

Denne sag vedrører spørgsmålet om, hvorvidt sagsøger, Part 1 Part 1 . kan anlægge sag mod sagsøgte, Part 2 , med påstand om, at Part 2 (Sagsøgte) tilpligtes at udføre et i en af Hjørring Kommunes vej (Sagsøgte) synskendelse af 1. oktober 2014 anført istandsættelsesarbejde på den private fællesvej Vej på en nærmere angivet strækning, subsidiært at Par Part 2 tilpligtes at afholde omkostningerne til at lade tredjemand udføt2 (Sagsøgte) (Sa re det arbejde, der i henhold til vej synskendelsen påhviler ham. gsø gte) Part 1 har påstået sagen fremmet.

Part 2 har påstået sagen afvist. (Sagsøgte) Spørgsmålet om afvisning er i medfør af retsplejelovens § 253 udskilt til særskilt afgørelse på skriftligt grundlag.

Sagsfremstilling

Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling. jf. retspleje lovens § 218 a. stk. 2.

Ved Hjørring Kommunes vejsynskendelse af 1. oktober 2014 blev det be stemt, at den private fællesvej Vej i Område skulle istandsættes i et nærmere angivet omfang, og at udgiften hertil skulle fordeles med blandt andet 10,78 % til ejendommen Adresse 2 . Ved kendelsen blev der samti dig truffet afgørelse om den fremtidige vedligeholdelse af vejen, hvorom det fremgår, at ejendommen Adresse 2 skulle vedligeholde et nærmere angi vet vej stykke på 54 meter.

Part 1´s advokat har i 2015 flere gange rettet henvendelse til

STDO6 I 44(SI) -STIl I-K 194-T3-LI)l-SIIIII-\[534 Side 2/5

Hjørring Kommune og anført, at ejeren af Adresse 2 ikke har efterlevet vej synskendelsens bestemmelser om istandsættelse og vedligeholdelse af den del af vejen, han er forpligtet til at vedligeholde.

Hjørring Kommune har ved brev af 7. april 2015 meddelt Part 1 Part 1´s advokat, at

Vi mener, at Vejen er istandsat i overensstemmelse med vej synskendelsen af 1. oktober 2014, når der bliver sikret grusbelægning i 3 meters bredde foran Adresse 2 . Herefter vil vejen være i en god og forsvarlig stand i forhold til færdslens art og omfang, da vi ikke er be kendt med køretøjer, der ikke kan passere.

Hjørring Kommune har ved brev af 15. juni 2015 endvidere meddelt Part Part 1´s 1 advokat, at

“I nærværende sag er arbejdet udført i overensstemmelse med det af kommunen påtænkte arbejde baseret på vores kendskab til vejens trafik samt de aktuelle forhold ud for haven til Adresse 2 .

Vejen opfylder således kravet om at være i god og forsvarlig stand i for hold til færdsiens art og omfang, og så længe det er tilfældet. vil vi ikke kræve vejen udvidet mod nord, ind i skråningen ved haven til Adresse 2 , fordi der er forbundet en relativ stor omkostning herved.”

Hjørring Kommune meddelte i samme brev, at kommunen fandt det nødven digt at tilbagekalde vejsynskendelsen af 1. oktober 2014, og at den ville bli ve erstattet af en ny.

Dette er angiveligt ikke sket, fordi Part 1´s advokat prote sterede herimod.

Parternes synspunkter

Part 1 har til støtte for påstanden om, at sagen fremmes gjort gældende blandt andet, at det fremgår af hans påstand, at sagen ikke vedrører en tvist mellem ham og Hjørring Kommune, men en tvist mellem sagens parter.

Vej synskendelsen pålægger også Part 2 forpligtelser, og Part 1 Part 1 har ad flere omgange anmodet Part 2 om at udføre

STr)(( 141(,-S() I -STI’ I-Kl I4-T-LI -MllIl-\D4 Side3I5

sit vedligeholdelsesarbejde. Hjørring Kommune har ved et uformelt syn og skøn tilkendegivet, at vejen de facto ikke havde de dimensioner, som er an givet i vejsynskendelsen. Hjørring Kommune har imidlertid henvist til, at tvisten er en ren naboretlig tvist, hvorfor den skal løses uden inddragelse af kommunen. Hvorvidt vejen er i fuld overensstemmelse med vej synskendels en må i sidste instans bero på en uvildig og sagkyndig vurdering, af hvilken årsag Part 1 har anmodet om syn og skøn. Det er således ikke vejsynskendelsen, som anfægtes og er indbragt for domstolene.

Hvorvidt det udførte arbejde foran Part 2´s ejendom er tilstrække ligt, er ikke en skønsmæssig afgørelse eller et skøn, som skal udøves af Hjørring Kommune. Årsagen til, at det var Hjørring Kommunes standpunkt, at vejen var forsvarlig, var, at kommunen ikke ville afholde udgiften til at få bragt vejen i overensstemmelse med vejsynskendelsen. Når vejen ikke er i overensstemmelse med vej synskendelsen og henset til, at Part 2 ik ke vil iagttage sin vedligeholdelsesforpligtelse i henhold til vej synskendels en, er der nedlagt den påstand, som fremgår af stævningen.

Part 2 har til støtte for afvisningspåstanden gjort gældende blandt andet, at ved lov nr. 221 fra 1991 gennemførtes et i betænkning nr. 1168/ 1989 stillet forslag om, at klageadgangen efter vejlovgivningen generelt be grænses til legalitetsspørgsmål, det vil sige spørgsmålet om, hvorvidt en af gørelse har hjemmel i den pågældende bestemmelse samt fortolkning af den pågældende bestemmelse. Derimod kan skønsmæssige afgørelser ikke ind- bringes for domstolene. Disse principper er udtrykt i lov om private fælles- veje § 87, stk. 2.

Som en konsekvens af begrænsningen til klageadgangen er der endvidere i lovens § 16, stk. 2, tillagt kommunalbestyrelsen mulighed for at lade et ve jarbejde udføre for den vedligeholdelsespligtiges regning for det tilfælde, at en vedligeholdelsespligtig sidder et påbud fra kommunalbestyrelsen om ud førelse af vedligeholdelsesarbejder overhørig. Derved er der ved loven imø degået den manglende mulighed for at lade arbejderne udføre ved bestem melse herom i civilret/fogedret.

I nærværende sag er der tvist mellem Part 1 og Hjørring Kommune om, hvorvidt de vedligeholdelsesarbej der, som er bestemt i vej synskendelsen af 1. oktober 2014 er udført eller ej.

Det fremgår klart af Hjørring Kommunes skrivelse af 7. april 2015, at kom munen ‘mener, at Vejen er istandsat i overensstemmelse med vej synskendelsen af 1. oktober 2014, når der bliver sikret grusbelægning i 3 meters bredde foran Adresse 2 .” Nævnte grusbelægning er efterfølgende udført.

Vurderingen af, om arbejderne opfylder det i kendelsen anførte er en skøns mæssig afgørelse, som efter lov om private fællesveje § 87, stk 2, ikke kan

STDfl6 J41(,SOI-ST() I-K I94-T3-IU I-M(N)-\D4 Side 4/5

indbringes for domstolene.

Det følger endvidere af lov om private fællesveje § 88, at indbringelse af en sag for domstolene ikke kan ske, før den administrative rekurs er udnyttet, og dette er ikke sket i nærværende sag.

Sammenfattende gøres det gældende, at Part 2 ikke er rette sagsøg te, idet der reelt er tale om en tvist mellem Part 1 og Hjør ring Kommune, at det i sagen omhandlede tvistepunkt vedrører en skøns mæssig afgørelse, som ikke kan indbringes for domstolene, jf. lov om priva te fællesveje § 87, stk. 2, og sagen også skal afvises i medfør af lov om private fællesveje § 88, idet en betingelse for en indbringelse af sagen for domstolene er udnyttelse af administrativ rekurs, hvilket ikke r sket i nær værende sag.

Rettens begrundelse og afgørelse

En vejberettiget til en privat fællesvej på landet kan i medfør af lov om pri vate fællesveje § 14, stk. 1, anmode kommunalbestyrelsen om at tage stilling til blandt andet, om en privat fællesvej på landet er i god og forsvarlig stand i forhold til færdsiens art og omfang.

Kommunalbestyrelsen kan herefter i medfør af lovens § 15, stk. 1, bestem me, at fællesvejen skal vedligeholdes (istandsættes), så den er i god og for svarlig stand i forhold til færdslens art og omfang, og samtidig træffe be stemmelse om den fremtidige vedligeholdelse af vejen. Kommunalbestyrel sen fordeler i medfør af lovens § 15, stk. 4, arbejderne og udgiften til de ar bejder, som kommunen efter blandt andet stk. i kræver udført, i forhold til de vejberettigedes brug af vejen.

Hjørring Kommune har ved vejsynskendelsen af 1. oktober 2014 truffet så danne bestemmelser, hvorved de berørte ejendomme er pålagt at udføre istandsættelsesarbejde svarende til den enkeltes del af byrden, og hvor ej en- dommen Adresse 2 er pålagt at betale 10,78 % af udgiften til istandsæt telse af Vejen i Området .

Ved vejsynskendelsen er der samtidig truffet afgørelse om den fremtidige vedligeholdelse af vejen, hvor de berørte ejendomme er pålagt at vedligehol de hver deres vejstykke svarende til ejendommenes procentuelle vedligehol delsesdel, og hvor ejendommen Adresse 2 er pålagt vedligeholdelsen af 54 meter af vejen.

Af lovens § 16, stk. 1, følger, at kommunalbestyrelsen kan pålægge de vedli geholdelsesforpligtede grundejere konkrete vedligeholdelsesarbejder i for hold til deres brug af vejen. Udføres arbejdet ikke, kan kommunalbestyrel sen lade arbejdet udføre for de vedligeholdelsesforpligtigedes regning.

STDO(, 446.S() I-STOI-K 94.T1-LtII.M(K)-\O4 Side 5/5

Kompetencen til at afgøre, om Vejen i Området er istandsat i over ensstemmelse med vejsynskendelsen af 1. oktober 2014, og om der er grundlag for at pålægge ejeren af Adresse 2 , Part Part 22 yderligere konkrete vedligeholdelsesarbejder, må herefter antages at være hos kommu nalbestyrelsen for Hjørring Kommune.

Hjørring Kommunes breve af henholdsvis 7. april 2015 og 15. juni 2015 må forstås således, at kommunen har skønnet, at de istandsættelsesarbejder, som ejendommen Adresse 2 er pålagt ved vej synskendelsen af 1. oktober 2014, j f. lovens § 15, stk. 1, 1. pkt., er udført, og at kommunen ikke har fun det grundlag for i medfør af lovens § 16, stk. 1, at pålægge ejeren af Adresse 2 yderligere konkrete vedligeholdelsesarbejder. -

Part 1 kan ikke ved anlæggelse af en retssag mod ejeren af Adresse 2 , Part Part 22 få prøvet disse spørgsmål.

Part 2´s afvisningspåstand tages derfor til følge.

Part 1 skal som den tabende part sagens omkostinger til Part 2 med 15.000 kr. ekskl. moms til dækning af udgiften til ad vokat, jf. retsplejelovens § 312, stk. 5, jf. stk. 1. Udgiften til advokat er fast sat efter de vejledende takster for en sagsværdi på 60.000 kr.

Thi kendes for ret:

Sagen afvises.

Sagsøgeren. Part 1 . skal inden 14 dage betale sagens om kostninger til sagsøgte, Part 2 , med 15.000 kr.

Dommer

STD06144(-SOl-ST(l I-Kl 94-T3-U)l.MOO-\D34