SS-5039/2012-NAE · SS-5039/2012-NAE · Retten i Næstved
Summary
AI generatedTiltale for overtrædelse af færdselslovens § 117, jf. § 54, stk. 1, 1. pkt. [DOKUMENT] Afgørelse (3 sider) RETTEN I NÆSTVED Udskrift af dombogen DOM afsagt den 20. februar 2013 Rettens nr. 5039/2012 Politiets nr. 1900-80244-00070-12 Anklagemyndigheden mod Tiltalte CPR nr. Anklageskrift er modtaget den 23. august 2012. Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af færdselslovens § 117, jf. § 54, stk. 1, 1. pkt....
Full Text of the Judgment · SS-5039/2012-NAE
Tiltale for overtrædelse af færdselslovens § 117, jf. § 54, stk. 1, 1. pkt.
[DOKUMENT] Afgørelse (3 sider) RETTEN I NÆSTVED
Udskrift af dombogen
DOM
afsagt den 20. februar 2013
Rettens nr. 5039/2012 Politiets nr. 1900-80244-00070-12
Anklagemyndigheden mod Tiltalte CPR nr.
Anklageskrift er modtaget den 23. august 2012.
Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af færdselslovens § 117, jf. § 54, stk. 1, 1. pkt., ved torsdag den 7. juni 2012 kl. 19.19 at have ført personbil, Reg. nr. , ad Torvet mod syd over for nr. 8 i Sorø, efter at ha- veindtaget bevidsthedspåvirkende stof, hash, i et sådant omfang, at indhol- det af det aktive komponent for det pgl. stof i blodet under eller efter kørslen oversteg bagatelgrænsen for det pgl. stof, uden at indtagelsen var sket i hen- hold til lovlig recept.
Påstande
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf.
Anklagemyndigheden har påstået, at tiltalte skal frakendes retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, og at frakendelsen skal ske ubetinget, jf. færdselslovens § 126, stk. 1, nr. 2, og nr. 8, jf. § 128.
Tiltalte har erkendt sig skyldig.
Sagens oplysninger
Der er afgivet forklaring af tiltalte.
Forklaringen er lydoptaget og gengives ikke i dommen.
Der blev den 7. juni 2012 kl. 19.35 taget en blodprøve fra tiltalte. I blodprø- ven blev der påvist Tetrahydrocannabinol i en koncentration over bagatel- grænsen
Tiltaltes kørekort har været inddraget af politiet fra den 7. juli 2012.
Std 75272 side 2
Kriminalforsorgen har foretaget en undersøgelse af tiltaltes personlige for- hold og har skønnet, at tiltalte er egnet til at modtage en betinget dom med vilkår om, at tiltalte, såfremt tilsynsmyndigheden finder det fornødent, un- dergiver sig behandling mod misbrug af euforiserende stoffer.
Tiltalte er straffet
ved den 14. december 2010 udenretligt at have vedtaget at betale en bøde på 10.500 kr. og betinget førerretsfrakendelse for overtrædelse af færdselslovens § 53, stk. 1, jf. § 119 a, samt § 56, stk. 1.
ved dom af 8. juni 2010 med en bøde på 1.500 kr. for overtrædelse af færdselslovens § 118, jf. § 4, stk. 1, og § 16, stk. 1.
Rettens begrundelse og afgørelse
Tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig. Tilståelsen støttes af de op- lysninger, der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist, at tiltalte er skyldig
Straffen fastsættes til fængsel i 10 dage, jf. færdselslovens § 117, jf. § 54, stk. 1, 1. pkt.
Tiltalte har erklæret sig villig til at indgå i en behandling mod misbrug af eu- foriserende stoffer.
Da tiltalte efter Kriminalforsorgens erklæring må anses for egnet hertil, gø- res dommen betinget som anført nedenfor, jf. straffelovens § 56, stk. 2, og § 57, stk. 1, nr. 5.
Tiltalte skal betale en tillægsbøde på kr.13.500, jf. § straffelovens 58, stk. 2.
Forvandlingsstraffen fastsættes som nedenfor bestemt.
Tiltalte frakendes retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, i 5 år og 6 måneder fra den 7. juli 2012, jf. færdselslovens § 126, stk. 1, nr. 2, og nr. 8, jf. § 128.
Thi kendes for ret:
Tiltalte skal straffes med fængsel i 10 dage.
Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder følgende betingelser:
1. Tiltalte må ikke begå noget strafbart i en prøvetid på 2 år fra endelig dom. side 3
2. Tiltalte skal inden for en længstetid på et år fra endelig dom udføre u- lønnet samfundstjeneste i 30 timer.
3. Tiltalte skal i et år være under tilsyn af Kriminalforsorgen og skal efter Kriminalforsorgens nærmere bestemmelser i denne periode undergive sig behandling mod misbrug af euforiserende stoffer.
Tiltalte skal betale en samlet bøde på 13.500 kr.
Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 10 dage.
Tiltalte skal frakendes retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræ- ves kørekort i 5 år og 6 måneder fra den 7. juli 2012.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger.
Dommer