Legislator Swiss Legal AI Agent Case Law & Legislation
BS-3412/2013-OLR ECLI:DK:OLR:2022:BS0000000555 AI generated

BS-3412/2013-OLR · BS-3412/2013-OLR · Østre Landsret

Case Number BS-3412/2013-OLR
Court / Authority
Decision Date
Jurisdiction Denmark · Case Law (DK)

Summary

AI generated

Ankesag er afvist grundet manglende tilladelse til anke fra Procesbevillingsnævnet [DOKUMENT] Afgørelse (2 sider) B3412000 - SMH UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG ____________ DOM Afsagt den 13. november 2013 af Østre Landsrets 11. afdeling (landsdommerne Karsten Bo Knudsen, Katja Høegh og Julie Skat Rørdam (kst.)). 11. afd. nr. B-3412-13: Part 1 mod Part A (advokat Philip Thorsen) Lyngby Rets dom af 3. okt...

Need to analyze how this precedent applies to your matter?

Cross-reference this judgment against statutes, commentaries, and subsequent citing case law inside Legislator AI.

Open in Legislator →

Full Text of the Judgment · BS-3412/2013-OLR

Ankesag er afvist grundet manglende tilladelse til anke fra Procesbevillingsnævnet

[DOKUMENT] Afgørelse (2 sider) B3412000 - SMH

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG ____________ DOM

Afsagt den 13. november 2013 af Østre Landsrets 11. afdeling (landsdommerne Karsten Bo Knudsen, Katja Høegh og Julie Skat Rørdam (kst.)).

11. afd. nr. B-3412-13: Part 1

mod Part A

(advokat Philip Thorsen)

Lyngby Rets dom af 3. oktober 2013 (BS 111-1060/2013) er anket af Part 1 med påstand om, at sagen hjemvises til realitetsbehandling ved Retten i Lyngby.

Efter retsplejelovens § 368, stk. 1, 2. pkt., kan domme i sager om krav, der efter påstanden har en økonomisk værdi af højst 10.000 kr. kun ankes med Procesbevillingsnævnets tilladelse.

Det fremgår af sagen, at Part 1 den 18. juni 2013 udtog stævning mod Part A med påstand om betaling af 2.701,50 kr. Retten i Lyngby afviste den 3. oktober 2013 sagen under henvisning til, at der i en samejeoverenskomst mellem parterne er aftalt voldgiftsbehandling.

Appelbegrænsningen i retsplejelovens § 368, stk. 1, blev indført ved lov nr. 396 af 13. juni 1990 med det formål at aflaste landsretterne for småsager. Af de almindelige bemærkninger til lovforslaget (lovforslag nr. 23 af 10. oktober 1989) pkt. 5 fremgår blandt andet: -2-

”Er den økonomiske betingelse for adgang til appel uden tilladelse ikke opfyldt, kan sagen efter forslaget – hvis den er af indgribende betydning for den pågældende, eller den rummer mere væsentlige retlige eller bevismæssige tvivlsspørgsmål – indbringes for landsretten efter tilladelse fra Justitsministeriet. Der er derfor ikke retssikkerhedsmæssige betænkeligheder ved forslaget, der vil kunne give landsretterne en vis aflastning.”

Der er ikke i ordlyden af retsplejelovens § 368 eller i forarbejderne til bestemmelsen holdepunkter for, at bestemmelsen alene finder anvendelse, hvor dommen er afsagt efter en realitetsbehandling af sagen.

Da sagen, uanset at Part 1's påstand for landsretten er hjemvisning, må anses for at have en økonomisk værdi, der er mindre end 10.000 kr., kan dommen efter retsplejelovens § 368, stk. 1, 2. pkt., kun ankes med Procesbevillingsnævnets tilladelse.

Da en sådan tilladelse ikke foreligger, afviser landsretten anken.

Thi kendes for r e t:

Denne ankesag afvises.

Ingen af parterne betaler sagsomkostninger for landsretten til den anden part.

(Sign.) ___ ___ ___ Udskriftens rigtighed bekræftes. Østre Landsret, den