Legislator Case Law & Legislation
SS-23378/2018-KBH ECLI:DK:KBH:2022:SS0000000465 AI generated

SS-23378/2018-KBH · SS-23378/2018-KBH · Københavns Byret

Case Number SS-23378/2018-KBH
Court / Authority
Jurisdiction Denmark · Case Law (DK)
Decision Date

Summary

AI generated

Anmodning om aktindsigt i sagsakter og underretning om retsmøder i en sag mod en anden person [DOKUMENT] Afgørelse (2 sider) Københavns Byret Den 4. oktober 2018 kl. 10.00 blev Københavns Byret sat i retssal 41 af Dommer . Protokolfører var Medarbejder . Retsmødet var offentligt. Der foretoges sag SS 4-23378/2018 Anklagemyndigheden mod Person 1 CPR nr. Dørlukning i henhold til tidligere afsagt kendelse. Sag...

Need to analyze how this precedent applies to your matter?

Cross-reference this judgment against statutes, commentaries, and subsequent citing case law inside Legislator AI.

Open in Legislator →

Full Text of the Judgment · SS-23378/2018-KBH

Anmodning om aktindsigt i sagsakter og underretning om retsmøder i en sag mod en anden person

[DOKUMENT] Afgørelse (2 sider) Københavns Byret

Den 4. oktober 2018 kl. 10.00 blev Københavns Byret sat i retssal 41 af Dommer . Protokolfører var Medarbejder .

Retsmødet var offentligt.

Der foretoges sag SS 4-23378/2018 Anklagemyndigheden mod Person 1 CPR nr.

Dørlukning i henhold til tidligere afsagt kendelse.

Sagens akter og akterne i rettens sag nr. SS 4-6843/2018 var til stede.

Ingen var indkaldt eller mødt.

Der afsagdes sålydende

Kendelse:

Person 1 er sigtet for overtrædelse af straffelovens § 152 d, stk. 1, 2 og 3, jf. straffelovens § 152, stk. 1 og 2, jf. medieansvarslovens § 10 og 17.

Efter det oplyste er sagen sat i bero således, at der vil blive taget stilling til tiltalespørgsmålet i forhold til ham, når sagen mod Person 2 , der er til- talt for overtrædelse af straffelovens § 152, stk. 2, jf. stk. 1, er afgjort.

Efter retsplejelovens § 729 a, stk. 3, har forsvareren adgang til at gøre sig bekendt med materiale, politiet har tilvejebragt til brug for den sag, som sig- telsen eller tiltalen angår. Dette gælder uden hensyn til materialets betydning for sagen.

Selv om anklagemyndigheden har valgt at adskille sagerne mod Person 2 og Person 1 , udspringer de af det samme hændelsesforløb, nemlig udfærdigelsen og den senere udgivelse af bogen " Titel ", og det må antages, at det helt centrale bevistema i sagerne er, om de i sagerne omhandlede oplysninger var fortrolige. Retten finder på den baggrund, at der på væsentlige punkter er en så nær tilknytning mellem tilta- len i sagen mod Person 2 og sigtelsen i nærværende sag, at der i relation til sagsbegrebet i retsplejelovens § 729 a, stk. 3, er tale om den samme sag. side 2

Retten finder derfor, at forsvareren for Person 1 som udgangs- punkt har krav på aktindsigt i sagsmaterialet i sagen mod Person 2 - eventuelt med pålæg efter retsplejelovens § 729 a, stk. 4, hvis betingelserne herfor er opfyldt for konkrete dokumenter.

Retten finder på den anførte baggrund tillige, at Person 1 og hans forsvarer har krav på at blive underrettet om retsmøderne i sagen mod Person 2 , jf. retsplejelovens § 748, stk. 1 og 2, og at Person 1 som udgangspunkt har ret til at overvære retsmøderne, jf. retsplejelovens § 748, stk. 1.

Henset til det anførte finder retten ikke grundlag for i medfør af retspleje- lovens § 182, 2. pkt., at afskære Person 1 fra at påhøre forklarin- ger af andre vidner eller tiltalte, jf. retsplejelovens § 748, stk. 1, 1. pkt., og retten finder heller ikke, at der af anklagemyndigheden er anført omstændig- heder, der undtagelsesvist gør det påkrævet, at Person 1 i øvrigt skal være udelukket fra at overvære retsmøderne i sagen mod Person 2 helt eller delvis, jf. retsplejelovens § 748, stk. 5.

Herefter, og da det af anklagemyndigheden i øvrigt anførte ikke kan føre til et andet resultat

bestemmes:

Advokat Jakob Lund Poulsen har som beskikket forsvarer for sigtede Person 1 som udgangspunkt krav på aktindsigt i sagsmaterialet i sagen mod Person 2 (journalnummer 0100-70585-00018-16 og eventuelle an- dre journalnumre vedrørende sagen) - eventuelt med pålæg efter retspleje- lovens § 729 a, stk. 4, hvis betingelserne herfor er opfyldt for konkrete do- kumenter.

Advokat Jakob Lund Poulsen skal som beskikket forsvarer for sigtede Person 1 underrettes om retsmøderne i sagen mod Person 2 og ha- ve adgang til at overvære dem.

Sigtede Person 1 skal underrettes om retsmøderne i sagen mod Person 2 og have adgang til at overvære dem.

Dørene åbnet.

Dommeren bemærkede, at resultatet af rettens kendelse ikke er omfattet af dørlukningen.

Sagen udsat.

[DOKUMENT] Afgørelse (2 sider) Københavns Byret

Udskrift af retsbogen

Den 1. oktober 2018 kl. 15.00 blev Københavns Byret sat i retssal 41 af Dommer . Protokolfører var Medarbejder .

Retsmødet var offentligt.

Der foretoges sag SS 4-23378/2018 Anklagemyndigheden mod Person 1 CPR nr.

Sagens akter og akterne i rettens sag nr. SS 4-6843/2018 var til stede.

Anklager var mødt for anklagemyndigheden.

Advokat Jakob Lund Poulsen var mødt som beskikket forsvarer for Person 1 .

Person 1 var mødt.

Der fremlagdes mail af 4. september 2018 fra forsvareren til Københavns Po- liti, Københavns Politis brev af 11. september 2018 til forsvareren, brev af 21. september 2018 fra forsvareren til Københavns Politi og Københavns Po- litis anmodning af 1. oktober 2018 om retsmøde efter retsplejelovens § 746.

Anklageren begærede dørene lukket.

Forsvareren ville ikke protestere herimod.

Der var ingen repræsentant for pressen til stede.

Der afsagdes sålydende

KENDELSE:

Da sagens behandling i et offentligt retsmøde må antages på afgørende måde at hindre sagens oplysning, tages den fremsatte begæring til følge i medfør af retsplejelovens § 29, stk. 3, nr. 4, hvorfor

bestemmes: side 2

Dette retsmøde holdes for lukkede døre.

Dørene lukkedes kl. 15.02.

Advokat Jakob Lund Poulsen nedlagde påstand om, at det pålægges Køben- havns Politi at give ham aktindsigt i sagsakterne i sagen mod Person 2 (journalnummer 0100-70585-00018-16 og eventuelle andre journalnumre vedrørende sagen), subsidiært at give ham aktindsigt i bilagsfortegnelsen i sa- gen med henblik på en vurdering af, hvilke dokumenter, der kan have betyd- ning for Person 1´s sag, og mere subsidiært at bilagsfortegnelsen udleveres med henblik herpå med pålæg efter retsplejelovens § 729 a, stk. 4.

Advokat Jakob Lund Poulsen nedlagde endvidere påstand om, at han og Person 1 har krav på at blive underrettet om alle retsmøder i sagen mod Person 2 , og at han og Person 1 har ret til at overvære retsmøderne, jf. herved retsplejelovens § 748, stk. 2, jf. stk. 1.

Anklageren nedlagde påstand om, at advokat Lund Poulsens anmodning om aktindsigt i sagen mod Person 2 , jf. retsplejelovens § 729 a, stk. 3, ikke tages til følge.

Anklageren nedlagde endvidere påstand om, at advokat Lund Poulsens an- modning om, at han og Person 1 underrettes om alle retsmøder i sagen mod Person 2 , og at Person 1 har ret til at overvære retsmøderne, ikke tages til følge. Såfremt retten måtte finde, at Person 1 har krav på at blive underrettet om retsmøderne i sagen mod Person 2 i medfør af retsplejelovens § 748, stk. 1, nedlægges der påstand om, at Person 1 skal udelukkes fra at overvære retsmøderne, indtil han selv har afgivet forklaring som vidne, jf. retsplejelovens § 182, og da hensynet til sagens opklaring undtagelsesvist gør dette påkrævet, jf. retspleje- lovens § 748, stk. 5.

Forsvareren henviste i det væsentlige til det i mail af 4. september 2018 og brev af 21. september 2018 anførte.

Anklageren henviste i det væsentlige til det i anmodningen af 1. oktober 2018 anførte.

Retten optog spørgsmålene til kendelse, der afsiges senest den 8. oktober 2018 efter nærmere meddelelse til parterne.

Dørene åbnedes kl. 16.15.

Retten hævet.

Dommer