BS-592/2014-OLR · Østre Landsret
Legislator summary
AI generatedByrettens kendelse er ophævet og sagen er hjemvist til byretten til fortsat behandling
Legislator headnote
AI generatedKeywords
AI generatedRelated Decisions
Full text
Byrettens kendelse er ophævet og sagen er hjemvist til byretten til fortsat behandling
[DOKUMENT] Afgørelse (3 sider) UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS RETSBOG ____________
Den 8. april 2014 holdt Østre Landsret møde i retsbygningen, Bredgade 59, København.
Som dommere fungerede landsdommerne Ulla Langholz, Finn Morten Andersen og Anne Bendfeldt Westergaard (kst.), førstnævnte som rettens formand.
Som protokolfører fungerede Anonymiseret .
Der foretoges
6. afd. kære nr. B-592-14: Kærende (Tidl. sagsøger)
(advokat Anders Drachmann) mod Xpedit-CPH A/S (advokat Lars Lindhard)
Ingen var mødt eller indkaldt.
Der fremlagdes kæreskrift af 18. februar 2014, hvorved advokat Anders Drachmann på vegne af Kærende har kæret Retten i Lyngbys kendelse af 6. februar 2014 (BS 111-2320/2013) om henvisning af sagen til Retten i Esbjerg, byrettens fremsendelses- brev af 24. februar 2014 og udskrift af retsbogen indeholdende den kærede kendelse.
Endvidere fremlagdes processkrift af 5. marts 2014 fra indkærede, Xpedit-CPH A/S. Byretten har ved sagens fremsendelse henholdt sig til den trufne afgørelse. -2-
De modtagne bilag var til stede.
Efter votering afsagdes sålydende
kendelse:
Efter retsplejelovens § 238, stk. 2, kan sager mod selskaber, der driver erhvervsvirksomhed uden for hjemtinget, når sagen vedrører virksomheden, anlægges ved retten på det sted, hvorfra virksomheden udøves.
Bestemmelsen er indsat i retsplejeloven ved lov nr. 324 af 4. juni 1986. Af Retsplejerådets betænkning nr. 1052/1985 om retternes stedlige kompetence i borgerlige sager m.v., hvor- til der henvises i lovforslag nr. 118 af 15. januar 1986, fremgår blandt andet:
”Retsplejerådet foreslår, at der gennemføres en ny regel (lovudkastets § 238, stk. 2), hvorefter alle selskaber m.v, der driver erhvervsvirksomhed uden for den retskreds, hvor hovedkontoret er beliggende (hjemtinget), i sager som ved- rører den pågældende virksomhed, kan sagsøges ved retten på det sted, hvorfra virksomheden udøves”.
Efter det oplyste vedrører sagen et eventuelt krav opstået i forbindelse med Xpedit-CPH A/S´ køb af aktiver og rettigheder fra virksomheden GB Bikes ApS, beliggende i Lyngby, hvorfra Xpedit-CPH A/S fortsat driver virksomhed.
Herefter, og idet det tilkommer sagsøger at træffe bestemmelse om sagens anlæg ved sag- søgtes hjemting eller filialværneting, jf. retsplejelovens § 238, stk. 1 og 2, ophæves byret- tens kendelse, og sagen hjemvises til Retten i Lyngby til fortsat behandling.
Thi bestemmes:
Byrettens kendelse ophæves, og sagen hjemvises til Retten i Lyngby til fortsat behandling.
Spørgsmålet om omkostninger i forbindelse med kæremålet afgøres af byretten i forbin- delse med sagens afslutning. -3-
Kæreafgiften tilbagebetales.
Retten hævet. (Sign.) ___ ___ ___ Udskriftens rigtighed bekræftes. Østre Landsret, den 10.4.2014.