BS-683/2018-OLR · Østre Landsret

Dette kæremål afvises

[DOKUMENT] Afgørelse (6 sider) UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS RETSBOG ____________

Den 22. maj 2018 satte Østre Landsret retten i retsbygningen, Bredgade 59, København.

Som dommere fungerede landsdommerne Katja Høegh, Dorthe Wiisbye og Julie Arnth Jørgensen, førstnævnte som rettens formand.

Der foretoges

16. afd. kære nr. B-683-18: Part A

(advokat Bjarne Fabech-Larsen) mod Part 1

(advokat Kirsten Bordinggaard)

Ingen var mødt eller indkaldt.

Der fremlagdes kæreskrift af 7. maj 2018, hvorved advokat Bjarne Fabech-Larsen på vegne af Part A har kæret Frederiksberg Skifterets kendelse af 24. april 2018 (SKS SD-23/2010) om, at skifteretten ikke tillader, at der stilles yderligere spørgsmål til vurderingsmand, Ejendomsmægler og Valuar, MDE Person 1 , i relation til skønserklæring af 31. oktober 2017, og hvorefter værdien på skæringsdagen af den faste ejendom, beliggende Adresse 2 , 2400 København NV., fastsættes til 4.200.000 kr.

Part A har påstået, at han skal tillades at stille yderligere spørgsmål til skønsmanden med henblik på fastslæggelse af ejendommens værdi pr. 31. augst 2009 som en 2 familieejendom. -2-

Endvidere fremlagdes skifterettens fremsendelsesbrev af 14. maj 2018 og udskrift af retsbog indeholdende den kærede afgørelse.

Part 1 har ikke udtalt sig vedrørende kæren.

Skifteretten har ved sagens fremsendelse henholdt sig til den trufne afgørelse.

De modtagne bilag var til stede.

I pkt. 3.7 i de almindelige bemærkninger til forslag til lov om ægtefælleskifte m.v. (lovforslag nr. 193 af 15. april 2011) hedder det:

”3.7. Appel af skifterettens afgørelser

3.7.1. Gældende ret Retsplejelovens kapitel 58 indeholder regler om skifte af fællesbo mv.

Efter retsplejelovens § 660 foregår behandlingen af tvister, der opstår under skiftebehandlingen af fællesbo mv., ved skifteretten. Tvister angående anmeldte fordringer eller fremsatte krav afgøres ved dom. I andre tilfælde træffer skifteretten afgørelse ved kendelse. Når tvister afgøres ved dom, anvendes retsplejelovens almindelige regler om sagsomkostninger. Når tvister afgøres ved kendelse, kan det pålægges den part, der skønnes uden tilstrækkelig grund at have givet anledning til eller unødig at have vidtløftiggjort proceduren at betale sagsomkostninger til modparten. Efter § 660, stk. 2, kan skifteretten om fornødent pålægge parter og andre at give møde og afgive forklaring efter reglerne om vidner.

Efter retsplejelovens § 661 kan kendelser og beslutninger, som skifteretten træffer under behandlingen af fællesbo mv., som udgangspunkt kæres til landsretten. Kærefristen er 14 dage, idet landsretten dog undtagelsesvis kan tillade kære indtil 6 måneder efter afgørelsen.

Efter retsplejelovens § 662 kan afgørelser angående anmeldte fordringer eller fremsatte krav ankes til landsretten. Det samme gælder om den tilendebragte skiftebehandling og i forbindelse hermed de kendelser og beslutninger, der er truffet under skiftebehandlingen. Ankefristen er 4 uger, idet landsretten dog undtagelsesvis kan tillade anke indtil 1 år efter afgørelsen eller skiftets slutning.

Efter retsplejelovens § 663 kan visse af skifterettens afgørelser dog ikke appelleres. Det drejer sig om afgørelser om foranstaltninger i boet, som ikke tåler opsættelse (fællesboskiftelovens § 16, stk. 2), afgørelser om tid, sted, varsel og underretningsmåde for skiftesamlinger (§ 23), afgørelser om, hvorvidt en værges erklæring vil skade den umyndiges tarv (§ 24, 1. pkt., og § 51, stk. 1), afgørelser om salg af boets ejendele ved underholdssalg (§ 27, 2. pkt.), afgørelser -3-

om en inkassators sikkerhedsstillelse (§ 30, 2. pkt.) og afgørelser om udlevering af boet til privat skifte (§ 75).

Efter retsplejelovens § 664, stk. 3, kan parterne ikke under en appelsag tilbagekalde de erklæringer med hensyn til sagens sammenhæng, som de har afgivet for skifteretten, og som er tilført skiftebogen.

3.7.2. Ægtefælleskifteudvalgets forslag Ægtefælleskifteudvalget foreslår, at retsplejelovens kapitel 58 ophæves, jf. udvalgets lovudkast § 80, stk. 2, nr. 2.

3.7.3. Justitsministeriets overvejelser Det har i forbindelse med høringen over betænkningen været anført, at der kan være anledning til at tydeliggøre de processuelle regler f.eks. med hensyn til appel.

På denne baggrund foreslås det, at der i den nye ægtefælleskiftelov medtages en udtrykkelig regel om kære af skifterettens afgørelser under skiftebehandlingen.

Der henvises til lovforslagets § 79 og bemærkningerne hertil.

Justitsministeriet er i øvrigt enig med Ægtefælleskifteudvalget i, at der ikke er anledning til at opretholde de særlige regler om skifte af fællesbo mv. i retsplejelovens kapitel 58, og at de derfor kan ophæves.

Justitsministeriet bemærker i den forbindelse, at det følger af almindelige retsplejemæssige principper, at enkelttvister, jf. lovforslagets § 2, vil skulle afgøres ved dom, og at retsplejelovens § 660, stk. 2, om, at skifteretten kan pålægge parter og andre at møde og afgive forklaring efter reglerne om vidner, foreslås videreført ved lovforslagets § 72, mens de særlige regler om sagsomkostninger i tilfælde, hvor skifteretten træffer afgørelse ved kendelse (§ 660, stk. 1, 3. pkt.), erstattes af de foreslåede regler om fordeling af boomkostningerne og om betaling af advokatomkostninger, jf. lovforslagets §§ 42 og 43.

Reglerne om appelbegrænsning i visse tilfælde (§ 663) og lovreglen om, at parterne ikke under en appelsag kan tilbagekalde de erklæringer med hensyn til sagens sammenhæng, som de har afgivet for skifteretten, og som er tilført skiftebogen (§ 664, stk. 3), videreføres derimod ikke.

Der vil således fremover ikke gælde andre appelbegrænsninger end dem, som i øvrigt gælder i civile sager (jf. navnlig 10.000 kr. -grænserne i retsplejelovens §§ 368 og 391), og retsvirkningerne af parternes erklæringer for skifteretten med hensyn til sagens sammenhæng vil bero på almindelige retsplejemæssige principper.”

I de specielle bemærkninger til § 79 står der:

”Bestemmelsen angår kære af skifterettens afgørelser. Bestemmelsen viderefører retsplejelovens § 661. -4-

Bestemmelsen er ny i forhold til Ægtefælleskifteudvalgets lovudkast i betænkningen.

Det foreslås, at skifterettens afgørelser kan kæres efter de almindelige regler om kære i retsplejelovens kapitel 37.

Bestemmelsen gælder både i forbindelse med behandlingen af et offentligt skifte og i forbindelse med bistand til sagens oplysning under et privat skifte.

Bestemmelsen gælder derimod ikke for skifterettens afgørelser i retssager om enkelttvister, der opstår under et skifte, jf. lovforslagets § 2, stk. 1, eller i selvstændige retssager mellem ægtefæller om særejekompensationskrav eller bodelingsaftaler, jf. lovforslagets § 2, stk. 2. Afgørelser i sådanne retssager kan dog også appelleres (ankes eller kæres) efter retsplejelovens almindelige regler, herunder retsplejelovens kapitel 37 om kære, men det følger af, at sager efter lovforslagets § 2 generelt behandles efter retsplejelovens regler om civile retssager (jf. lovforslagets § 2, stk. 4).

Bestemmelsen gælder således navnlig for skifterettens afgørelser med hensyn til: -henvisning af et bo til en anden skifteret (§ 8) -en anmodning om bistand til deling af et fællesbo (§ 9) -indkaldelse til vejledningsog forligsmøde (§ 11) -indhentelse af oplysninger fra offentlige myndigheder (§ 12, stk. 2) -afvisning eller ophævelse af sagen ved udeblivelse (§ 13) -indsigelse mod skifterettens kompetence (§ 14) -afholdelse af et eller flere yderligere møder (§ 15, stk. 3) -bevisførelse under den indledende behandling i skifteretten (§ 16) -henvisning til bobehandler eller ophævelse af sagen (§ 17, stk. 1) -udpegning af bobehandler (§§ 18 og 48) -indhentelse af oplysninger fra offentlige myndigheder og private (§ 22, stk. 1, 3. pkt.) -edition og vidneførsel (§ 22, stk. 1, 4. pkt., og stk. 2) -fremgangsmåden ved vurdering af aktiver og passiver (§ 22, stk. 3) -antagelse af sagkyndig bistand (§ 22, stk. 4) -advokatbeskikkelse (§ 23) -afhændelse af aktiver (§ 25, stk. 2) -acontobetaling (§ 26, stk. 2, og § 41) -rettelse af boopgørelsen (§ 31, stk. 2, og § 35) -bobehandlerens salær (§§ 31 og 33, jf. § 40) -fordeling af boomkostningerne (§ 31, jf. § 42) -stadfæstelse af boopgørelsen (§ 34, stk. 2, og § 36) -sikkerhedsstillelse for omkostningerne ved boets behandling (§§ 37 og 39) -maksimum for en parts andel af bobehandlerens salær, når parten har fri proces (§ 40, stk. 2) -betaling af advokatomkostninger (§ 43) -pålæg til bobehandleren (§ 47, stk. 1) -klage over bobehandleren (§ 49) -tidspunktet for formuefællesskabets ophør (§ 51, stk. 5) -fratagelse af rådigheden (§ 54, stk. 2 og 3) -afdragsvis betaling ved udlæg ud over boslodden (§ 64, 3. pkt.) -5-

-bistand til sagens oplysning under privat skifte (§ 65) -vidnepligt og editionspligt for en part (§ 72) -adgang til aktiver ved en umiddelbar fogedforretning (§ 73) -sagkyndig vurdering (§§ 74-77) -genoptagelse af et bo (§ 78)

Både positive og negative afgørelser (altså både skifterettens afgørelse om at foretage og om ikke at foretage det pågældende retsskridt) vil kunne kæres. Afgørelserne vil kunne være i form af en kendelse eller en beslutning. Afgørelse ved dom vil derimod kun skulle anvendes ved skifterettens afgørelse af enkelttvister, der opstår under et skifte, jf. lovforslagets § 2, stk. 1, og af selvstændige retssager mellem ægtefæller om særejekompensationskrav eller bodelingsaftaler, jf. lovforslagets § 2, stk. 2.

En kære af skifterettens stadfæstelse af boopgørelsen, jf. lovforslagets § 36, eller en del heraf, jf. lovforslagets § 34, stk. 2, vil i givet fald alene angå, om betingelserne for stadfæstelse efter disse bestemmelser var opfyldt. Materielle indsigelser mod den stadfæstede boopgørelse kan kun behandles under en sådan kære i form af kære af skifterettens afgørelser efter lovforslagets § 31, stk. 2 og 3 (om tilfælde, hvor der før stadfæstelsen er rejst indsigelse mod bobehandlerens udkast til boopgørelse og der ikke er berettiget tvivl om retstilstanden).

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.7 i lovforslagets almindelige bemærkninger.”

Efter votering afsagdes

kendelse:

Efter ægtefælleskiftelovens § 79 kan skifterettens afgørelser kæres efter reglerne i retsplejelovens kapitel 37.

Ifølge retsplejelovens § 389 a, stk. 1, kan kendelser og andre beslutninger, der afsiges af byretten under hovedforhandlingen eller under dennes forberedelse, ikke kæres uden Procesbevillingsnævnets tilladelse. Nævnet kan efter bestemmelsen tillade kære, hvis kendelsen eller beslutningen angår spørgsmål af væsentlig betydning for sagens forløb eller af afgørende betydning for parten, og der i øvrigt er anledning til at lade afgørelsen prøve af landsretten som 2. instans.

Kæremålet vedrører en skifterets afgørelse om ikke at tillade, at der stilles yderligere spørgsmål til en skønsmand om værdien af en fast ejendom som led i skiftet mellem ægtefællerne. -6-

Det følger af Højesterets kendelse af 23. april 2015 (U 2015.2540), at bestemmelsen i retsplejelovens § 389 a afgrænses ud fra et tidsmæssigt kriterium, således at den som udgangspunkt afskærer fri kære af kendelser og beslutninger, der træffes under hovedforhandlingen eller under dennes forberedelse, også selv om afgørelsen ikke kan siges at vedrøre sagsforberedelsen eller hovedforhandlingen som sådan. I forlængelse heraf har Højesteret endvidere i kendelse af 27. juli 2016 (U 2015.3602) fastslået, at retsplejelovens § 389 a omfatter en skifterets afgørelse under et dødsboskifte om ikke for tiden at tillade tinglysning af en stævning på faste ejendommen tilhørende et dødsbo.

Kæremålet vedrører en afgørelse truffet under forberedelsen af en skifteretlig sag og kan, svarende til hvad Højesteret i sidstnævnte kendelse har fastslået, således som udgangspunkt ikke kæres frit. Der er ikke i forarbejderne til ægtefælleskiftelovens § 79 holdepunkter for at fravige dette udgangspunkt.

På denne baggrund, og da der ikke foreligger tilladelse til kære fra Procesbevillingsnævnet, afvises kæremålet. T h i b e s t e m m e s:

Dette kæremål afvises.

Ingen af parterne skal betale kæremålsomkostninger til den anden part.

Retten hævet.

(Sign.)