Legislator Case Law & Legislation
SS-273/2018-OLR ECLI:DK:OLR:2022:SS0000000455 AI generated

SS-273/2018-OLR · Østre Landsret

Case Number SS-273/2018-OLR
Court / Authority
Jurisdiction Denmark · Case Law (DK)
Decision Date

Legislator summary

AI generated

Byrettens afgørelse ændres, således at det pålægges tiltalte at betale det fastsatte salær til den beskikkede forsvarer [DOKUMENT] Afgørelse (2 sider) UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS RETSBOG ____________ Den 8. februar 2018 holdt Østre Landsret møde i retsbygningen, Bredgade 59, København. Som dommere fungerede landsdommerne Birgitte Grønborg Juul, Jan Uffe Rasmussen og Alex Puggaard, førstnævnte som ret...

Legislator headnote

Placeholder

Keywords

Placeholder

Need to analyze how this precedent applies to your matter?

Cross-reference this judgment against statutes, commentaries, and subsequent citing case law inside Legislator AI.

Open in Legislator →

Full text

Byrettens afgørelse ændres, således at det pålægges tiltalte at betale det fastsatte salær til den beskikkede forsvarer

[DOKUMENT] Afgørelse (2 sider) UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS RETSBOG ____________

Den 8. februar 2018 holdt Østre Landsret møde i retsbygningen, Bredgade 59, København.

Som dommere fungerede landsdommerne Birgitte Grønborg Juul, Jan Uffe Rasmussen og Alex Puggaard, førstnævnte som rettens formand.

Der foretoges:

1. afd. kære nr. S-273-18: SKAT påkærer salærtilkendelse i sagen Tiltalte

( CPR nr. ) (advokat Tobias Stenkær Albrechtsen, besk.)

Ingen var indkaldt eller mødt.

Der fremlagdes kæreskrift af 23. januar 2018, hvori SKAT har kæret Frederiksberg Rets afgørelse af 11. januar 2018 om, at det til den beskikkede forsvarer Tobias Stenkær Al- brechtsen tilkendte salær endeligt betales af statskassen.

Der fremlagdes udskrift af retsbogen fra Frederiksberg Ret med rettens fremsendelsesbrev af 29. januar 2018 og den kærede afgørelse.

Dommeren har ved sagens fremsendelse henholdt sig til den trufne afgørelse. -2-

De modtagne bilag var til stede.

Efter votering afsagdes

k e n d e l s e:

Det fremgår, at Tiltalte var sigtet for skatteunddragelse for i alt 393.733,28 kr. Efter mødet den 22. november 2017 lagde SKAT til grund, at unddragelsen alene udgjorde 285.291,68 kr., ligesom SKAT lagde til grund, at der forelå formildende omstændigheder, således at bødeforelægget blev nedsat til 45.000 kr. i forhold til den takstmæssige bøde på 95.000 kr. Det er endvidere oplyst, at der under mødet blev drøftet et spørgsmål om foræl- delse. Den beskikkede forsvarer har oplyst, at han har anvendt 6,30 time på sagen, men har reduceret sit salærkrav efter aftale med Tiltalte .

Tiltalte har vedtaget et bødeforelæg vedrørende skatteunddragelse for et betydeligt beløb og er derfor som udgangspunkt pligtig at erstatte det offentlige de nødvendige udgif- ter til sagens bistand, herunder til forsvarerbistand, jf. lovbekendtgørelse nr. 827 af 25. august 2008 om adgang til forsvarerbistand under en administrativ skatte- og afgiftsstraffe- sag § 5, jf. retsplejelovens § 1008, stk. 1. Uanset at omfanget af skatteunddragelsen er re- duceret beløbsmæssigt i forhold til den oprindelige sigtelse, at SKAT har fundet, at bøde- forelægget kunne nedsættes som følge af formildende omstændigheder, og at et spørgsmål om forældelse har været drøftet, findes der ikke at foreligge sådanne omstændigheder som nævnt i retsplejelovens § 1008, stk. 4. Det pålægges derfor Tiltalte at betale salæret til den beskikkede forsvarer. Derfor

b e s t e m m e s:

Byrettens afgørelse ændres, således at det pålægges Tiltalte at betale salæret på 10.985 kr. med tillæg af moms til den beskikkede forsvarer, advokat Tobias Stenkær Al- brechtsen.

Retten hævet.