Legislator Case Law & Legislation
SS-636/2022-BOR ECLI:DK:BOR:2025:SS0000000159 AI generated

SS-636/2022-BOR · Retten på Bornholm

Case Number SS-636/2022-BOR
Court / Authority
Jurisdiction Denmark (DK)
Decision Date

Legislator summary

AI generated

Tiltale for overtrædelse af straffelovens § 267, stk. 1, jf. § 268, stk. 1, nr. 1, (ærekrænkelser)

Legislator headnote

AI generated

SS-636/2022-BOR · Retten på Bornholm: 1, jf. § 268, stk. 1, nr. 1, (ærekrænkelser)

Keywords

AI generated
private claimant compensation of crime victims compensation of the claimant compensation for moral prejudice private criminal complainant standing allegations of fraudulent behavior
AI generated

Need to analyze how this precedent applies to your matter?

Cross-reference this judgment against statutes, commentaries, and subsequent citing case law inside Legislator AI.

Open in Legislator →

Full text

Tiltale for overtrædelse af straffelovens § 267, stk. 1, jf. § 268, stk. 1, nr. 1, (ærekrænkelser)

[DOKUMENT] Dom (3 sider) RETTEN PÅ BORNHOLM

DOM

afsagt den 26. oktober 2022

Rettens nr. 1-636/2022 Politiets nr. 2200-74282-00001-22

Anklagemyndigheden mod Tiltalte CPR nr. (født 1971)

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 13. september 2022.

Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af

straffelovens § 267, stk. 1, jf. § 268, stk. 1, nr. 1, ved den 22. juli 2021 ca. kl. 18.17, via sin private Facebookprofil, at have fremsat eller udbredt en alvorlig beskyldning, der delvist var usand, idet tiltalte lavede et opslag på sin væg med følgende tekst:

”VIGTIG INFO Dette syge klamme menneske er dømt for voldtægt af 3 kvinder, han har solgt narko for blowjobs, krænket rigtig mange unge piger. Jeg har lige fået at vide, at han er flyttet her til min dejlige ø, Bornholm. PAS PÅ!! Han er uddannet Stilling og kan finde på at tilbyde massage og/eller søge job som det eller hjælp til haven mm. Sig NEJ, han er meget manipulerende.

DEL DEL DEL DEL” ,

efterfulgt af et billede af Forurettede, hvilket alt sammen er egnet til at krænke Forurettedes ære.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om frihedsstraf.

Tiltalte har nægtet sig skyldig.

Sagens oplysninger

Der er afgivet forklaring af Tiltalte. Std 75284 side 2

Forklaringen er lydoptaget og gengives ikke i dommen.

Tiltalte er ikke tidligere straffet.

Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at hun er i arbejde i et fleksjob 6-9 timer ugentligt. Hun er villig til at udføre samfundstjeneste og anser også, at hun, såfremt det er nødvendigt, vil være i stand hertil.

Rettens begrundelse og afgørelse

Tiltalte har erkendt at have skrevet og offentliggjort et facebook-opslag med det i anklageskriftet anførte indhold.

Retten finder, at facebook-opslaget efter sit indhold udgør en overtrædelse af straffelovens § 267, stk. 1, idet opslaget er egnet til at krænke forurettedes ære.

Efter bevisførelsen, herunder navnlig tiltaltes egen forklaring, finder retten at tiltalte ikke har haft rimelig grund til at anse sine udtalelser om forurettede for sandfædige i deres helhed, og at tiltalte derfor har haft forsæt til over-trædelse af straffelovens § 268, stk. 1, nr. 1.

På denne baggrund findes tiltalte skyldig i den rejste tiltale.

Straffen fastsættes til fængsel i 20 dage, jf. straffelovens § 267, stk. 1, jf. § 268, stk. 1, nr. 1.

Henset til det oplyste om tiltalte personlige forhold, og at tiltalte ikke tidligere er straffet, finder retten det forsvarligt at gøre straffen betinget. Straffen skal derfor ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder de betingelser, som er angivet nedenfor, jf. straffelovens § 56, stk. 1.

Thi kendes for ret:

Tiltalte skal straffes med fængsel i 20 dage.

Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder følgende betingelser:

1. Tiltalte må ikke begå noget strafbart i en prøvetid på 1 år fra endelig dom.

2. Tiltalte skal være under tilsyn af Kriminalforsorgen i prøvetiden.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger. side 3

Dommer