SS-2262/2024-HERSS-2262/2024-HER · Retten i Herning
Summary AI generated
Tiltale for vold. Påstand om erstatning [DOKUMENT] Domsresumé (2 sider) 29-årig mand straffet for vold under Rockfestivalen i Ringkøbing Dom afsagt: 13. februar 2025 En 29-årige mand blev straffet med 40 dages fængsel for at have begået vold mod 2 brødre på henholdsvis 27 år og 25 år. Under Rockfestivalen i Ringkøbing var den 29-årige på vej ud af festivalteltet, da den 27-årige stødte ind i både ...
Tiltale for vold. Påstand om erstatning
[DOKUMENT] Domsresumé (2 sider) 29-årig mand straffet for vold under Rockfestivalen i Ringkøbing
Dom afsagt: 13. februar 2025 En 29-årige mand blev straffet med 40 dages fængsel for at have begået vold mod 2 brødre på henholdsvis 27 år og 25 år.
Under Rockfestivalen i Ringkøbing var den 29-årige på vej ud af festivalteltet, da den 27-årige stødte ind i både ham og en af hans venner, som herved spildte to drinks. Der blev afgivet forskellige forklaringer om, hvad der var sket, men retten lagde efter en samlet vurdering af både troværdige vidneforklaringer og sagens øvrige oplysninger til grund, at den 29-årige som en følge af det passerede gav den 27-årige et lettere spark i lænden, hvorefter den 27-årige vendte sig om. Den 29-årige sparkede ham herefter i maven, hvorved den 27-årige tabte luften og bukkede sig forover. Der opstod tumult i form af råben og skrigen, hvorefter den 29-årige slog den 25-årige i ansigtet med et knytnæveslag. Slaget havde den følge, at den 25-årige senere udviste symptomer på hjernerystelse.
Retten udmålte straffen til fængsel i 40 dage og lagde herved vægt på, at den 29-årige havde begået vold imod to personer, hvoraf han havde sparket den ene to gange og slået den anden med et knytnæveslag.
Den 29-årig var ikke tidligere straffet og havde gode personlige forhold. Straffen blev derfor gjort betinget af, at han inden for 6 måneder skulle udføre 60 timers ulønnet samfundstjeneste.
Dommen blev modtaget.
Dommen blev afsagt den 13. februar 2025. Rettens j.nr. SS 2262/2024.
[DOKUMENT] Dom (3 sider) RETTEN I HERNING
DOM
afsagt den 13. februar 2025
Rettens nr. 99-2262/2024 Politiets nr. 4100-73241-00521-24
Anklagemyndigheden mod Tiltalte født Dato 1995
Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.
Anklageskrift er modtaget den 27. august 2024.
Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af
1.
Straffelovens § 244, vold, ved den 29. juni 2024, ca. kl. 16.15, på Rockfe- stival, Engkær i Ringkøbing, at have sparket Forurettede 1 i maven og på ryggen, hvorefter tiltalte slog Forurettede 2 i hovedet med knyttet hånd.
Påstande
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængsel.
Tiltalte har nægtet sig skyldig og påstået frifindelse.
Advokat Berit Holmstrøm har på vegne af Forurettede 2 påstået, at tiltalte skal betale 1.680 kr. i erstatning
Tiltalte har anerkendt erstatningskravets størrelse.
Sagens oplysninger
Der er afgivet forklaring af Tiltalte og af vidnerne Forurettede 1, Forurettede 2, Vidne 1, Vidne 2, Vidne 3 og Vidne 4.
Forklaringer er lydoptaget og gengives ikke i dommen.
Std 75284 side 2
"Vågen, klar orienteret, dog omtåget. Husker ikke hændelsen. Ikke været bevidstløs. Kastet op, svimmel, meget hovedpine. Derudover in- gen smerter. Foretaget grov neurologisk undersøgelse uden fund."
Kriminalforsorgen har foretaget en undersøgelse af tiltaltes personlige for- hold og skønnet, at han er egnet til at modtage en betinget dom med vilkår om samfundstjeneste.
Rettens begrundelse og afgørelse
Det må på baggrund af bevisførelsen og herunder særligt vidnerne Vidne 1 og Forurettede 1's troværdige forklaringer, som til dels støttes af tiltaltes egen forklaring, lægges til grund, at Forurettede 1 var på vej ind i teltet på festivalspladsen, da han stødte ind i både tiltalte og Vidne 3. Det må også lægges til grund, at tiltalte som reaktion herpå gav Forurettede 1 et spark uden større kraft i lænden. Forurettede 1 vendte sig om, hvorefter tiltalte sparkede ham hårdt i maven med den følge, at Forurettede 1 mistede luften og bukkede forover. Herefter opstod der tumult i form af alene råben og skrigen. Uden anledning gav tiltalte Forurettede 2 et knytnæveslag i ansigtet med bl.a. den følge, at Forurettede 2 landede på jorden og pådrog sig i hvert fald symptomer på hjernerystelse. Retten finder det ikke sandsynliggjort, at tiltalte på noget tidspunkt i det korte forløb var eller kunne opfatte sig under angreb, og hans handlinger kan derfor ikke henføres som nødværge efter hverken straffelovens § 13, stk. 1, eller stk. 2. Retten finder heller ikke, at forholdet kan henføres som slagsmål efter straf-felovens § 248. Under de anførte omstændigheder er tiltalte skyldig som an-ført i anklageskriftet.
Straffen fastsættes til fængsel i 40 dage, jf. straffelovens § 244. Retten har ved udmåling af straffen i skærpende retning lagt vægt på, at tiltalte har be- gået vold imod 2 personer i form af dels spark og dels knytnæveslag.
Når der henses til, at tiltalte ikke er tidligere straffet og har gode personlige forhold, finder retten, at straffen ikke skal fuldbyrdes, hvis tiltalte overhol- der de betingelser, som er angivet nedenfor, jf. straffelovens § 62 og § 63, jf. § 56, stk. 1. Tiltalte skal herunder udføre samfundstjeneste i 60 timer.
Efter retsformandens bestemmelse tages erstatningspåstanden til følge som nedenfor bestemt, jf. erstatningsansvarslovens § 3
Thi kendes for ret:
Tiltalte skal straffes med fængsel i 40 dage. side 3
Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder følgende betingelser:
Tiltalte skal inden 14 dage til Forurettede 2 v/advokat Berit Holmstrøm, ditAdvokathus, V Strandsbjerg 4A, 6950 Ringkøbing betale 1.680 kr. med tillæg af procesrente fra den 13. marts 2025.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger.
Dommer