SS-94/2016-SON · Retten i Sønderborg

Tiltale for bl.a. forsøg på legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter og trusler

[DOKUMENT] Afgørelse (5 sider) RETTEN I SØNDERBORG

Den 23. februar 2016 kl. 10.00 blev retten sat af Dommer .

Rettens nr. K01-94/2016 Politiets nr. 3300-74265-00260-15

Anklagemyndigheden mod Tiltalte CPR nr.

Ingen var mødt.

Anklagemyndigheden har telefonisk anmodet om, at forklaringerne fra hovedforhandlingen den 9. februar 2016 optages i retsbogen.

Under hovedforhandlingen er afgivet følgende forklaringer:

Tiltalte har supplerende forklaret, at alle asylcentrets medarbjedere var på deres kontor, da slagsmålet gik i gang. Han havde lige fået at vide af medarbejderen med det sorte hår ( Vidne 1 (V1) ), at han og nogle andre skulle med bussen til Sandholmlejren for at interviewes, hvorfor han gik på badeværelset for at gøre sig i stand. Efter en halv til en hel time startede slagsmålet. Da han kom ud af sit værelse, var slagsmålet forbi, og han så Forurettede komme ud fra personalets kontor. Han var gået ud af sit værelse, fordi han hørte råben og skrigen. Han fik af naboen at vide, at der havde været et slagsmål, og der stod mange - måske 10-15 personer - forsamlet uden for. Han kom hurtigt ud af værelset og ind i forsamlingen af mennesker, hvor han blev holdt tilbage af sin bror. Han havde ingen kniv med. Han havde ikke noget i hænderne, da han kom ud fra værelset. Han havde ikke været indblandet i slagsmålet. Han ved ikke, hvem V2 er. Han Vidne 2 (V2) så en mandlig medarbejder i forbindelse med slagsmålet og damen med det sorte hår, da de stod over for ham og forsamlingen.

Det kan godt passe, at han har været i Danmark fra den 19. november 2015. Han kom til Danmark med sin bror, som han kalder far, da han ikke har nogen forældre, og da broren er som en far for ham. Han har ikke øvrig familie i Danmark. Han er fra Iran. Han har ingen søskende i Iran men anden fjen familie, som han taler med en gang imellem - ikke særlig ofte. Han har ingen steder at tage hen, hvis han udvises af Danmark. Han kan ikke tage til Iran, da hans familie er mod det iranske styre. Han vil derfor blive fængslet og henrettet, hvis han tager tilbage til Iran. Hvis hans bror sendes hjem til Iran, vil broren ligeledes blive henrettet.

Forurettede har forklaret, at han bor på asylcentret Brøns i Skærbæk. Han blev af asylcentret brugt som tolk, da han kunne engelsk, og Std 75335 side 2

han hjalp til på kontoret. To dage før episoden havde han problemer med 5 af asylcentrets beboere, deriblandt tiltalte og tiltaltes bror. Han var af asylcentret blevet bedt om at tage nogle af beboerne med til lægen på sygehuset, og han havde taget et af sine egne børn med, hvilket tiltalte og hans bror samt to afghanere var blevet sure over. De forstod ikke, at der kun kunne komme en person fra hver familie med til lægen. Der opstod derfor en diskussion, og aftenen efter - dvs. dagen før episoden - blev han truet af de samme fem personer.

Den dag, episoden fandt sted, havde V2 bedt ham fordele 4 støvsugere blandt familierne på centeret, deriblandt tiltaltes familie. Tiltaltes bror og tre afghanere var til stede, og der opstod diskussion mellem ham og tiltaltes bror og en af afhanerne, der bare tog en støvsuger, inden han kunne nå at registrere, hvem der skulle dele den. Tiltalte var ikke til stede. Han var på sit værelse. Herefter startede slagsmålet. Tiltaltes bror og to afghanere angreb dem, der stod og ventede på at få udleveret en støvsuger. Han forsøgte at standse slagsmålet mellem de to grupper, der talte forskellige sprog. Da først tiltaltes bror og 2 af afghanerne tog stålrør fra støvsugerkasserne for at slå med dem, løb han hen på kontoret efter V2 . Han sagde til V2 og V1 , der begge var på kontoret, "please come, please come, big fight" og løb selv tilbage, da han var bange for, at der skulle ske noget med børnene på centret. Han løb alene tilbage til slagsmålet for at få sine børn væk, og V1 og V2 fulgte efter ham. Da han kom tilbage til der, hvor slagsmålet foregik, så han tiltalte komme løbende ud fra sit værelse med en kniv i hånden, som tiltalte forsøgte at angribe ham med. Tiltalte blev standset af nogle af de tilstedeværende og forsøgte at angribe en anden. Da tiltalte løb ud af værelset, råbte og skreg han højt og havde kniven i sin ene hånd, som han havde løftet op over hovedet. Han så tiltalte komme imod ham og havde øjenkontakt med ham. Tiltalte råbte noget, som han ikke forstod. Han er ikke i tvivl om, at tiltalte forsøgte at angribe ham med kniven. Tiltalte blev standset, da der var ca. 2 meter mellem ham og tiltalte. Tiltaltes bror var der også og gav tiltalte en lussing og tog kniven fra ham. Han tror, at han blev angrebet, fordi hans barn var med på sygehuset. V2 og V1 tog ham herefter ind på kontoret, mens de tilstedeværende gik på deres værelser. Tiltalte og hans bror samt afghanerne blev stående uden for og havde et truende kropssprog. Han forstod ikke, hvad de sagde. Han har ikke haft problemer med tiltalte. Tiltalte er meget kæphøj, men han har ikke personligt haft et problem med ham.

Foreholdt foto af kniv, bilag 1-7, har vidnet forklaret, at det ikke var den kniv, som tiltalte havde i hånden. Den kniv, som tiltalte havde, var mindre, ca. 20 cm.

V1 har forklaret, at hun er teamkoordinator på asylcenteret i Brøns. Hun var på arbejde den 26. november 2015 ved middagstid. Hun opholdt sig på kontoret sammen med sin kollega V2 , da Forurettede bankede hårdt på døren og kom ind og sagde "please come, please come, big fight". Hun og V2 tog deres jakker på og gik ud og rundt om hjørnet til en side 3

stor gård, hvor der stod 40 mennesker i klumper. Der var ikke et slagsmål i gang, men der var en anspændt stemning, hvor der blev råbt og skreget og peget fingre mod hinanden. Hun sagde til V2 , at han skulle få børnene væk, og gik lidt frem for at tage bestik af situationen. Ud af øjenkrogen så hun tiltalte komme ud af værelse Nr. , springe over et stakit og bruse frem mod Forurettede . Tiltalte havde trukket en kniv, som han have hævet oppe over hovedet. Forurettede stod i en klump med mennesker bag sig. Hun er ikke i tvivl om, at tiltalte løb frem mod Forurettede , og en gruppe bestående af tre familier, hvoraf tiltaltes familie var den ene, stod og pegede og råbte mod Forurettede , der sagde rolig nu, rolig nu.

Foreholdt sin forklaring som gengivet i politirapport, bilag 1-3, side 2, 4. afsnit, har vidnet forklaret, at det er rigtigt nok. Det var disse personer, der råbte og pegede mod Forurettede . De havde kun boet på centret i 3 dage, så hun har efterfølgende fundet en mappe for hver familie og der fundet navnene. Vidne 3 virkede helt ophildnet under forløbet, og hun er overbevist om, at de tre familier truede Forurettede , selvom hun ikke forstod sproget.

Episoden var centreret om Forurettede . Hun stod ca. 15 meter derfra. Tiltalte sagde ikke noget men løb frem mod Forurettede og blev standset af 6-10 personer, da der var ca. 5 meter mellem tiltalte og Forurettede . Hun så udtrykket i tiltaltes ansigt og øjne, da han forsøgte at angribe Forurettede , og hun er derfor 100 procent sikker på, at var tiltalte ikke blevet standset, havde han stukket kniven i Forurettede . Tiltalte er en pæn ung mand med et blidt ansigt og rare øjne, men det ændrede sig voldsomt under angrebet, idet tiltalte havde et vildt blik og et vildt kropssprog. Han var spændt som en flitsbue. Bladet på kniven i tiltaltes hånd var vendt fremad. Både knivens blad og skaftet glimtede, så den havde ikke et træskaft. Hun er slet ikke i tvivl om, at hun så en kniv, og da hun så den, råbte hun til V2 , at de skulle gå tilbage til kontoret. Hun har ikke set nogen støvsugerrør. Hun har ikke forvekslet tiltalte med en anden. De havde store problemer med at få tolke på centeret. De brugte Forurettede som tolk, men han kunne ikke farsi, og de have tre familier, der talte farsi. Tiltalte talte farsi og kunne noget engelsk, og de forsøgte derfor at bruge tiltalte som tolk. Tiltalte ville ikke rigtigt tolke, og det er hendes fornemmelse, at tiltalte kunne mere engelsk, end han gav udtryk for.

Foreholdt foto af kniv, bilag 1-7, har vidnet forklaret, at kniven, som tiltalte havde, havde samme størrelse som den kniv, der er vist på fotoet.

Hun og V2 har efterfølgende været til debriefing med en psykolog og talt om sagen.

V2 har forklaret, at han er ansat på asylcentret i Brøns, og han var på arbejde den 26. november 2015 ved middagstid. Han sad på kontoret sammen med V1 , da Forurettede bankede på døren og side 4

sagde, at der var optræk til ballade og tumult på gårdspladsen. Da han og V1 kom ud på gårdspladsen, stod næsten hele centeret og skændtes og råbte af hinanden. Tiltalte kom farende frem fra et værelse i den ene længe og forsøgte at få fat i Forurettede . Han så ikke, om tiltalte havde noget i hånden. Tiltalte havde svært ved at komme over et stakit og blev også holdt tilbage. Tiltalte havde en aggresiv talemåde og et aggresivt toneleje, der indikerede, at det var alvor. Det lyste ud af tiltalte, at han var arrig. Han fik ikke hele episoden med, da han noget af tiden stod med ryggen til. Han har ikke set tiltalte have en kniv, men han hørte, at der blev råbt kniv. Han stod 10-15 meter væk. Der stod 25-30 mennesker og råbte, og der blev råbt, at han skulle ringe til politiet, hvilket han gjorde fra stedet. Han så ingen støvsugerrør i forbindelse med episoden.

Han tror, at tiltalte var efter Forurettede på grund af Forurettedes funktions på centeret. Forurettede tolkede og "udstak" regler, og det kan have gjort tiltalte misundelig. Han har ikke kendskab til en konflikt mellem tiltalte og Forurettede . Episoden udprang af, at centert fik 4 støvsugere, som skulle fordeles blandt 25 familer, og Forurettede skulle hjælpe med at fordele støvsugerne mellem familierne.

Vidne 3 har forklaret, at han den 26. november 2015 havde boet på asylcenteret i Brøns i tre dage. Han var i køkkenet for at lave the, da han hørte larm uden for. Han gik ud og så tiltalte komme ud i gården. Tiltalte råbte noget, og tiltaltes bror sagde noget og slog tiltalte. Han forstod ikke, hvad der blev sagt, da tiltalte og tiltaltes bror taler kurdisk, og det forstår han ikke. Han bor i værelset ved siden af tiltalte og tiltaltes familie. Han ved ikke, om tiltalte kom ud fra sit værelse. Alle kom ud fra deres værelser på grund af larmen. Tiltalte var den, der kom sidst ud. Tiltalte gik hurtigt ud, men han løb ikke. Tiltalte så sin bror på pladsen, og da tiltaltes bror så tiltalte, fik tiltalte besked på at gå tilbage på værelset, og tiltaltes bror gav tiltalte en lussing. Han har ikke set noget i tiltaltes hænder. Han stod 2-3 meter fra tiltalte. Forurettede var der også. Forurettede taler engelsk. Han så Forurettede gå fra køkkenet til kontoret for at hente nogen. Han så ikke Forurettede i gården bagefter. Der var mange mennesker i gården. Alle var bange, og hans opmærksomhed var rettet mod sine børne. Han kender Forurettede som tolk men ellers ikke.

Forurettede skulle fordele 4 støvsugere blandt fem familier. Han boede ved siden af tiltaltes familie. Tiltaltes storebror var i køkkenet, og de ville have en støvsuger til deling. Måske var der noget skubberi mellem tiltaltes bror og en anden person. Han ville gerne dele en støvsuger med tiltaltes familie. Tiltaltes storebror var ikke aggresiv men ville have en støvsuger. Det hele tog meget kort tid. Han har ikke set nogen kniv. Tiltalte talte højt men havde ingen kniv. Han har ikke set nogen med støvsugerrør. Det hele gik meget hurtigt.

Vidne 4 har forklaret, at han ikke var til stede, da støvsugerne side 5

blev fordelt. Han kom til, da støvsugerne skulle udleveres. Han har ikke skændtes med Forurettede . Det var de afghanske familer, der skændtes med Forurettede . Tiltalte var ikke til stede. Der var en diskussion, der udviklede sig til et slagsmål, og til sidst kom tiltalte ud fra deres værelse. Tiltalte kom løbende eller gående ud. Tiltalte havde ikke noget i hænderne. Han har ikke set, at tiltalte skulle have haft en kniv i hånden. Han slog tiltalte for at få ham ind på værelset igen, fordi tiltalte råbte efter ham, da tiltalte kom ud fra værelset. Han tror, at tiltalte var bange for, om der skulle være sket ham noget. Han slog tiltalte for at få ro på. Forurettede var på kontoret, da tiltalte kom ud fra værelset.

Sagen sluttet.

Retten hævet.

Dommer

[DOKUMENT] Afgørelse (6 sider) RETTEN I SØNDERBORG

Udskrift af dombogen

DOM

afsagt den 9. februar 2016

Rettens nr. K01-94/2016 Politiets nr. 3300-74265-00260-15

Anklagemyndigheden mod Tiltalte CPR nr.

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 6. januar 2016.

Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af

1+2

principalt straffelovens § 245, stk. 1, jf. § 21 – forsøg på legemesangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter, ved den 26. november 2015 kl. 11.56 på asylcenter Center Brøns, Tingvej 39B, Brøns i Skærbæk, at være løbet frem mod Forurettede (F) med en kniv hævet over hovedet for at stikke ham, hvilket blev forhindret, idet tiltalte blev overmandet af andre tilstedeværende personer.

subsidiært

straffelovens § 266 - trusler, ved den 26. november 2015 kl. 11.56 på asylcenter Center Brøns, Tingvej 39B, Brøns i Skærbæk, at være løbet frem mod F med en kniv hævet over hovedet, mens han råbte højt, hvilket var egnet til at fremkalde alvorlig frygt for F's liv, helbred eller velfærd.

3.

lov om våben og eksplosivstoffer § 10, stk. 2, jf. § 4, stk. 1 og bekendtgørelse om våben og ammunition mv. § 57, stk. 4, jf. § 16, stk. 1, nr. 1, ved den 26. november 2015 kl. 11.55, på asylcenter Center Brøns, Tingvej 39B, Brøns i Skærbæk, på offentligt sted, uden tilladelse og anerkendelsesværdigt formål, at have båret en kniv med en klinge over 12 cm.

Std 75284 side 2

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf.

Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at tiltalte i medfør af udlændingelovens § 24, nr. 1, jf. § 22, nr. 6, jf. § 32, stk. 3, udvises med indrejseforbud i 6 år, subsidiært at tiltalte i medfør af udlændingelovens § 24, nr. 2, jf. § 32, stk. 3, udvises med indrejseforbud i 6 år, mere subsidiært at tiltalte i medfør af udlændingelovens § 24 b, udvises betinget.

Anklagemyndigheden har endelig nedlagt påstand om konfiskation af en brødkniv med en klinge på 20 cm, jf. straffelovens § 75, stk. 2, nr. 1.

Tiltalte har nægtet sig skyldig.

Sagens oplysninger

Der er under sagen afgivet forklaring af Tiltalte og vidnerne F , Vidne 1 , Vidne 2 , Vidne 3 og Vidne 4 .

Forklaringerne er lydoptaget og gengives derfor ikke i dommen, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 5.

Udlændingestyrelsen har den 8. februar 2016 udtalt sig om udvisningsspørgsmålet. Det fremgår heraf, at

"... Sydog Sønderjyllands Politi har den 5. februar 2016 anmodet Udlændingestyrelsen om en udtalelse til brug for straffesagen mod:

Navn: Tiltalte

Nationalitet: Iran

Fødedato: Dato 1-1998

der er tiltalt for overtrædelse af straffelovens § 245, subsidiært § 266.

Det er til sagen oplyst, at anklagemyndigheden forventer pågældende idømt 3-4 måneders fængsel.

Det er endvidere oplyst, at anklagemyndigheden vurderer, at der under straffesagen bør nedlægges påstand om udvisning med indrejseforbud.

Opholdsgrundlag og længde side 3

Tiltalte søgte den 19. november 2015 om asyl. Asylsagen er endnu ikke færdigbehandlet. Tiltalte har ret til at blive i Danmark under sagens behandling (processuelt ophold). Der er således ikke tale om et lovligt ophold i udvisningsbestemmelsernes forstand.

Udvisningshjemmelen

Udlændingestyreisen er af den opfattelse, at opholdets længde og karakter fører til, at betingelserne for en eventuel udvisning skal søges i udlændingelovens § 24, nr. 1, jf. § 22, nr. 6

Efter udlændingelovens § 22, nr. 6 kan en udlænding, som har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 9 år, og en udlænding med opholdstilladelse efter § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2, som har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 8 år, udvises, hvis udlændingen efter straffelovens § 245 idømmes ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter.

§ 26, stk. 2

Vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt en beslutning om udvisning af Tiltalte kan antages at være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, skal Udlændingestyreisen henvise til politiets rapport af 4. februar 2016.

Heraf fremgår blandt andet følgende:

Tiltalte er vokset op i Iran, hvor han har 9 års skolegang. Tiltaltes familie er af kurdisk afstamning. Tiltaltes familie har tilknytning til det, forbudte Kurdisk Demokratisk parti, hvilket sikkerhedspolitiet er vidende om. Tiltalte har venner og bekendte i Iran. Tiltalte forventer at blive anholdt, fængslet og tortureret såfremt han vender tilbage til Iran, på grund af familiens tilhørsforhold til forbudte Kurdisk Demokratisk parti.

Særligt vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt der er risiko for, at Tiltalte uden for de i § 7, stk. l og 2 (asylbegrundende forhold), nævnte tilfælde vil lide overlast i det land, hvor han efter udvisningen kan ventes at tage ophold, skal Udlændingestyreisen bemærke følgende:

Det fremgår af et af Udenrigsministeriet udarbejdet notat af 26. maj 2010 til brug for besvarelse af en høringsskrivelse fra Udlændingeservice - nu Udlændingestyrelsen i en konkret sag, at en lokal kilde har oplyst, at iranske statsborgere i henhold til den iranske straffelovs artikel 7 kan blive straffet for at have begået en forbrydelse i udlandet, også selvom de allerede skulle være retsforfulgt og straffet for den pågældende forbrydelse i udlandet.

Forudsætningen for, at sådanne sager rejses ved iransk domstol er, at der findes interessenter i Iran (f.eks. et offers familiemedlemmer), som anerkendes side 4

af domstolen til at rejse sagen.

Det er endvidere en forudsætning, at der er tale om en forbrydelse, hvor der i henhold til islamisk ret er angivet præcise straffe, som ikke er åbne overfor den enkelte dommers fortolkninger.

Det er ikke den juridiske kildes vurdering, at myndighederne har interesse i at føre sager, såfremt der allerede er fældet dom for de samme sager i udlandet.

Den juridiske kilde i Iran har konkret henvist til et eksempel, hvor en iransk statsborger er blevet straffet for et mord på sin iranske ægtefælle begået i USA, selvom han allerede havde afsonet straf for denne forbrydelse i USA. I dette tilfælde anerkendtes den myrdedes forældre af domstolen til at rejse sagen i Iran. Den pågældende blev frikendt ved to straffedomme efter ne bis in idem princippet, hvorefter familien ankede afgørelsen til en tredje straffedomstol, hvor man valgte at se bort fra ne bis in idem princippet og dømte den pågældende til at betale blodpenge til sin myrdede ægtefælles familie.

Den juridiske kilde har ikke kendskab til senere tilfælde, hvor dobbeltstraf er blevet anvendt i praksis.

Fravigelse af princippet om dobbeltstraf sker kun i det tilfælde, hvor private interessenter med henvisning til Sharia-lovgivningen anerkendes af domstolene til at føre sager mod en person. ... Udtalelse om udvisningsspørgsmålet

Det bemærkes indledningsvis, at det følger af bestemmelsen i udlændingelovens § 26, stk. 2, at en udlænding skal udvises efter §§ 22 - 24, medmindre dette vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.

På baggrund af anklagemyndighedens oplysninger om kriminalitetens karakter, og om at den pågældende forventes idømt en frihedsstraf af 3-4 måneders varighed sammenholdt med de i udlændingelovens § 26, stk. 2 nævnte hensyn, kan Udlændingestyrelsen tiltræde anklagemyndighedens indstilling om udvisningsspørgsmålet.

Konsekvenser ved en eventuel udvisning

Det følger af udlændingelovens § 32, stk. l, at der til en udvisning skal knyttes et indrejseforbud, og at indrejseforbuddet fastsættes således, at det regnes fra den 1. i den førstkommende måned efter udrejsen eller udsendelsen.

Fastsættelsen af indrejseforbuddets længde fremgår af udlændingelovens § 32, stk. 2, nr. 1-5.

Det bemærkes, at efter udlændingelovens § 32, stk. 3 meddeles indrejseforbud i forbindelse med udvisning efter § 22, nr. 4-8 eller for udlændinge, som ikke har haft lovligt ophold her i landet i længere tid end de sidste 6 måneder, dog altid for mindst 6 år. side 5

Selvom en asylansøger udvises ved dom, kan den pågældende ikke udsendes af Danmark, før asylsagen er endelig afgjort. Pågældende har således ret til at blive her i landet under asylsagens behandling, eller indtil der eventuelt sker udsendelse efter Dublin konventionen.

Hvis Udlændingestyreisen eller Flygtningenævnet giver den pågældende opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, bortfalder et eventuelt indrejseforbud, jf. udlændingelovens § 32, stk. 7.

Ifølge udlændingelovens § 35, stk. 2, kan en udlænding, som har indgivet antsøgning om opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7 (asyl), og som er udvist ved endelig dom efter udlændingelovens §§ 22-24, varetægtsfængsles med henblik på at sikre en effektiv fuldbyrdelse af bestemmelsen om udvisning.

Udlændingestyreisen skal i denne forbindelse bemærke, at den pågældendes asylsag vil blive hastebehandlet under henvisning til den begåede kriminalitet.

Vi kan endvidere oplyse, at den pågældende ikke er af en nationalitet eller befolkningsgruppe, hvorfra alle - eller et meget stort antalpersoner efter praksis bliver meddelt asyl. Udlændingestyreisen har ikke herved taget stilling til asylsagens udfald.

..."

Rettens begrundelse og afgørelse

På baggrund af F's forklaring, der støttes af den forklaring, der er afgivet af Vidne 1 og til dels af Vidne 2 , finder retten det bevist, at tiltalte er løbet frem mod F med en kniv hævet over hovedet for at stikke ham, og at dette angreb alene blev forhindret ved, at tiltalte blev overmandet af andre tilstedeværende personer. Tiltalte findes derfor skyldig i den rejste tiltale i forhold 1-2.

Da tiltalte ikke havde tilladelse eller anerkendelsesværdigt formål til at bære kniv med en klinge over 12 cm, og da asylcenter Brøns er et offentligt sted, findes tiltalte tillige skyldig i den rejste tiltale i forhold 3.

Straffen fastsættes til fængsel i 3 måneder, jf. straffelovens § 245, stk. 1, jf. § 21 og lov om våben og eksplosivstoffer § 10, stk. 2, jf. § 4, stk. 1 og bekendtgørelse om våben og ammunition mv. § 57, stk. 4, jf. § 16, stk. 1, nr. 1.

Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder de betingelser, som er angivet nedenfor, jf. straffelovens § 56, stk. 1.

Retten har ved strafudmålingen på den ene side lagt vægt på forholdets kaside 6

rakter og grovhed, herunder at overfaldet er forsøgt begået med kniv og på den anden side tiltaltes unge alder, at tiltalte efter det oplyste ikke er tidligere straffet, at der ikke skete skade på nogen og på situationen som sådan, herunder at der forinden havde været diskussion og slagsmål, hvor tiltaltes bror var indblandet. Retten har herefter helt undtagelsesvist fundet det forsvarligt at gøre straffen betinget som anført nedenfor.

Uanset at tiltaltes tilknytning til Danmark er stærkt begrænset henset til, at han først er kommet her til landet i november 2015, er tiltalte kommet til Danmark med sin bror og dennes kone. Hans bror er som en far for ham, da begge hans forældre er døde. Han har efter det oplyste ikke nær familie i Iran. Henset hertil, og da udvisning i medfør af udlændigelovens § 22, nr. 6, vil stride mod Den europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8, findes der ikke at være et fuldt tilstrækkeligt grundlag for at udvise tiltalte, jf. udlændigelovens § 26, stk. 2. Det følger herefter af udlændingelovens § 24 b, stk. 1, at tiltalte skal udvises betinget. Der fastsættes i medfør af udlændigelovens § 24 b, stk. 2, en prøvetid på 2 år fra endelig dom.

Retten tager påstanden om konfiskation til følge, jf. straffelovens § 75, stk. 2, nr. 1.

Thi kendes for ret:

Tiltalte skal straffes med fængsel i 3 måneder.

Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte ikke begår noget strafbart i en prøvetid på 2 år fra endelig dom.

Hos tiltalte konfiskeres en brødkniv med en klinge på 20 cm.

Tiltalte udvises betinget af Danmark med en prøvetid på 2 år.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

Dommer