BS-1362/2015-OLRBS-1362/2015-OLR · Østre Landsret

Landsretten ændrer byrettens afgørelse, da landsretten finder, at Part A Aps. ikke har løftet den bevisbyrde, der påhviler selskabet, og derfor skal betale godtgørelse til Part 1

[DOKUMENT] Afgørelse (6 sider) UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG ____________ DOM

Afsagt 1. juni 2016 af Østre Landsrets 20. afdeling (landsdommerne Tine Vuust, B. Tegldal og Anders Martin Jensen (kst.)).

(advokatfuldmægtig Lise Reuss Muff, prøve) mod Part A ApS

(advokat Lise Lauridsen)

Københavns Byrets dom af 12. februar 2015 (BS 45C-2393/2014) er med Østre Landsrets anketilladelse af 28. september 2015 anket af Ligebehandlingsnævnet som mandatar for Part 1 med påstand som for byretten om, at indstævnte, Part A ApS , dømmes til at betale Part 1 300.000 kr. med procesrente fra 19. februar 2013.

Part A ApS har påstået stadfæstelse.

Supplerende sagsfremstilling Part 1 blev ansat som vurderingschef og ejendomsmægler hos Part A ApS

(herefter Part A ApS ) med virkning fra den 1. juli 2011. Af hans ansættelseskontrakt -2-

fremgår blandt andet, at han har ret til frihed uden lønafkortning i den faste løn på mindre- årige børns 1. og 2. sygedag.

Den 3. maj 2012 kl. 06.44 sendte Part 1 sålydende mail til Vidne 1 :

”Godmorgen Vidne 1 , Jeg kommer desværre heller ikke i dag, da baby stadig er syg. Jeg beklager, og skal som du ved nok passe forretningen herfra så godt som muligt under om- stændighederne.

Jeg har en besigtigelse på Adresse 6 kl. 14:30, som jeg forsøger at om- booke. Hører du ikke noget er den ombooket.

Vi tales.”

Få minutter senere besvarede Vidne 1 mailen således:

* Part 1 ” * . det kan umuligt blive ved med at været mit problem. Jeg er ikke tilfreds med at du ikke har fundet en ordning for dagen hvis dit barn er sygt. Det hr du hft hele dagen igår til at finde ud af.

Må jeg foreslå du finden en løsning med det samme og kommer på arbejde. Jeg er ved at drukne i arbejde her.”

Hertil svarede Part 1 , at han ikke havde andre pasningsmuligheder, og at han ville ar- bejde hjemmefra i det omfang, det ville være muligt. Efter at have spurgt om Part 1 så ikke kom og fået det bekræftet, skrev Vidne 1 endnu en mail, hvori han meddelte blandt andet: ”Det er jeg ikek tilfreds med – og det vil jeg komme tilbage om”.

Forklaringer Der er i landsretten afgivet supplerende forklaringer af Part 1 og Vidne 1 .

Part 1 har forklaret blandt andet, at det var hans indtryk, at samarbejdet med Vidne 1 generelt gik fint og ikke gav ikke anledning til påtaler eller påbud. Han fik derimod flere gange ros af Vidne 1 . Han kan ikke huske, at Vidne 1 gjorde ham op- mærksom på, at han ikke i tilstrækkeligt omfang deltog i det forefaldende administrative arbejde. Han oprettede selv sager og har aldrig afvist at udføre forefaldende arbejde. Der var i øvrigt ikke var meget administrativt arbejde, og Vidne 1 udførte det overve- jende selv, fordi han var inde i det og hurtig til det. Han kan have undslået sig her og nu på -3-

grund af andre opgaver, for eksempel hvis han var på vej ud af huset til en besigtigelse, men i så fald altid efter aftale med Vidne 1 . Tingene kunne hurtigt køre op i en spids på grund af Vidne 1's reaktioner, men det skete ikke mere end en håndfuld gange.

To mæglere kunne godt arbejde på den samme sag, og den, der først lukkede sagen med en aftale, blev godskrevet salæret. Det var nødvendigt at koordinere, når der var forskellige lejere inde i billedet. Liggetiderne for mange af Part A ApS' lejemål var for lange, hvil- ket blandt andet kunne skyldes lave markedsføringsbudgetter og udlejerens krav om en høj husleje. Han brugte ikke udtrykket ”usælgelig” under fredagsmødet i august 2012, men kan godt have sagt ”uudlejelig”, da de drøftede, hvad de kunne gøre for at få gang i sagerne og realisere salærerne.

Forud for episoden, der endte med klagen i e-mail den 2. december 2011 fra direktør Vidne 2 fra Virksomhed 3 , havde han ikke haft kontakt med Vidne 2 , men kun med udlejningschef Person 2 . Da den pågældende leje- aftale skulle lukkes, opstod der en misforståelse, som det fremgår af e-mailen. Vidne 1 sagde, at han skulle ringe til Vidne 2 og rede trådene ud, hvilket han gjorde 20 minutter senere. Efterfølgende fortsatte hans samarbejde med Vidne 2

og Person 2 helt uproblematisk. Oplysningen om, at han derefter ikke måtte be- skæftige sig med opgaver for Virksomhed 3 , er således ikke korrekt.

Instruksen fra Virksomhed 1 og selskabets direktør Vidne 3 var, at Part A ApS skulle fremvise lejemålene, men Vidne 3 ønskede at møde den ny lejer per- sonligt og var med til at koncipere lejekontrakten. Vidne 3's klage i e-mail af 7. no- vember 2012 kom som et chok for ham.

Såvel Virksomhed 3 som Virksomhed 1 var store og vigtige kunder for Vidne 1's forretning.

Han foretog sig intet illoyalt i forhold til udlejer eller Part A ApS i forbindelse med den situation, der gav anledning til Vidne 1's e-mail af 25. august 2012 om eventuelt a meta-salær til Person 1 .

Han kender ikke nærmere til et lejemål på Adresse 4 , som omtalt af Vidne 1

i byretten. -4-

Det gav ikke anledning til reaktion fra Vidne 1 , da han fortalte ham om den kom- mende familieforøgelse. Han havde ikke sygefravær af betydning om noget overhovedet, men det var ubehageligt at ringe og fortælle Vidne 1 om fravær på grund af barnets sygdom, fordi Vidne 1 reagerede voldsomt. Det var i øvrigt helt sædvanligt, at han arbejdede hjemmefra, navnlig ved at besvare kundehenvendelser telefonisk eller pr. e-mail. Vidne 1 reagerede ikke voldsomt på planlagt fravær som for eksempel ferie.

Vidne 1 har forklaret blandt andet, at der altid har arbejdet tre ejendomsmæglere inklusiv ham selv i Part A ApS .

Han overhørte Part 1's telefonsamtale med kunden om lejemålet på Adresse 4 . Det gik helt galt for Part 1 og endte med, at kunden opsagde samarbejdet med Part A ApS på grund af Part 1's dårlige attitude og service.

Virksomhed 3 og Virksomhed 1 står for en meget stor del af Part A ApS' omsætning.

Han og Part 1 talte om klagerne fra Vidne 2 og Vidne 3 hen over bordet på kontoret, og Part 1 vidste godt, at de pågældende ikke var tilfredse. Part 1 blev også hen over bordet gjort opmærksom på hans utilfredshed i øvrigt og forstod,

at han mente det, selvom der ikke blev givet skriftlige advarsler. Part 1's omsætning burde med hans erfaring have været større, end tilfældet var. Han udarbejdede det ny stil- lingsopslag allerede i november 2011, fordi han ville undersøge markedet og allerede på det tidspunkt kunne mærke, hvor det bar hen med Part 1 . Efter e-mailen den 2. decem- ber 2011 fra Vidne 2 fordelte han dennes sager til andre end Part 1 . Det udelukkede ikke, at Part 1 havde med enkelte af sagerne at gøre, hvis det var nødven- digt på grund af særlige omstændigheder, hvilket ikke anledning til flere klager fra Vidne 2 . Henvendelserne fra Vidne 3 om Part 1 fortsatte indtil foråret eller sommeren 2012. Han kunne dog ikke tage Part 1 af alle sagerne, men tog hensyn til henvendelserne og talte med Part 1 om dem.

Hans utilfredshed i e-mailen af 25. august 2012 om Person 1's a meta-salær skyldtes, at Part 1 i forvejen selv havde kontaktet udlejer og blandet spørgsmålene om salær og lejekontraktens uopsigelighed sammen. -5-

Part 1 havde ikke meget fravær heller ikke på grund af sit barns sygdom. Han er helt sikker på, at han udtrykte glæde over for Part 1 , da han hørte om fædreorloven, og at han ikke var nervøs for flere sygedage. Han ved som alenefar, hvordan man skal håndtere børns sygedage, og opfatter juraen på den måde, at forælderen skal gøre noget for at løse problemet uden fravær. Part 1's fædreorlov på 14 dage var ikke noget problem, fordi han kunne tage højde for den i forvejen. Han er enig i, at han reagerede voldsomt i e- mailen den 3. maj 2012, men det var en travl dag, der allerede var planlagt.

Part 1 skabte i flere tilfælde en dårlig stemning på kontoret. Han deltog ikke i tilstræk- keligt omfang i det administrative arbejde, omtalte ved en lejlighed sagerne som ”usælge- lige” og tilkendegav over for den anden ansatte ejendomsmægler, Person 4 , at det var i orden at gå før kontorets lukketid kl. 17, hvis man ikke holdt frokostpause, selvom det var en særordning, der kun gjaldt for Part 1 på grund af hans familieforhold.

Han varslede mundtligt opsigelsen over for Part 1 præcis 14 dage i forvejen, hvorefter hans daværende advokat skrev opsigelsen. Part 1 og Person 4 blev opsagt med få dages mellemrum.

Procedure Parterne har for landsretten gentaget deres anbringender for byretten og har procederet i overensstemmelse hermed.

Part A ApS har til støtte for, at Part 1's rentekrav i givet fald skal reduceres, jf. ren- telovens § 3, stk. 5, yderligere henvist til, at Part 1's manglende rettidige anke har med- ført en forlængelse af en ellers sædvanlig sagsbehandlingstid ved landsretten.

Ligebehandlingsnævnet har hertil gjort gældende, at sagen blev indbragt for domstolene i rimelig tid efter, det stod klart, at Part A ApS ikke ville efterleve nævnets afgørelse.

Landsrettens begrundelse og resultat Det påhviler Part A ApS at bevise, at afskedigelsen af Part 1 hverken helt eller del- vist var begrundet i hans afholdelse af fædreorlov, jf. ligebehandlingslovens § 16, stk. 4. -6-

Opsigelsen er dateret den 27. september 2012 få dage før, Part 1 skulle påbegynde sin fædreorlov. Den angav ingen begrundelse, og det lægges efter bevisførelsen til grund, at Part 1 ikke forud for opsigelsen havde modtaget advarsler i anledning af sit arbejde.

På denne baggrund finder landsretten, at Part A ApS ikke har løftet den bevisbyrde, der påhviler selskabet, og derfor skal betale godtgørelse til Part 1 .

Godtgørelsen fastsættes til 200.000 kr. svarende til 6 måneders løn.

Der foreligger ikke særlige forhold, jf. rentelovens § 3, stk. 5, der kan begrunde, at Part 1's krav på godtgørelse skal forrentes fra et tidspunkt senere end den 19. februar 2013,

hvor sagen blev indbragt for Ligebehandlingsnævnet

Part A ApS skal betale sagsomkostninger for begge retter til Ligebehandlingsnævnet som mandatar for Part 1 med i alt 70.200 kr. Beløbet omfatter 10.200 kr. til retsafgift i forhold til det vundne beløb og 60.000 kr. til udgifter til advokatbistand inkl. moms. Ved fastsættelsen af beløbet til dækning af udgifterne til advokatbistand er der ud over det vundne beløbs størrelse taget hensyn til sagens omfang, varighed og betydning.

T h i k e n d e s f o r r e t:

Part A ApS skal betale 200.000 kr. med procesrente fra den 19. februar 2013 til Part 1 .

Det idømte skal betales inden 14 dage efter denne doms afsigelse.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.

[DOKUMENT] Afgørelse (5 sider) UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG ____________

KENDELSE

Afsagt den 28. september 2015 af Østre Landsrets 14. afdeling (landsdommerne Rosenløv, Lone Kerrn-Jespersen og Jes Kjølbo Brems (kst.)).

(Kammeradvokaten ved advokat Lene Damkjær Christensen) mod Part A ApS

(advokat Lise Lauridsen)

Københavns Byret afsagde den 12. februar 2015 dom i sagen Ligebehandlingsnævnet som mandatar for Part 1 (Ligebehandlingsnævnet) mod Part A ApS (BS 45C- 2393/2014). Sagen vedrørte spørgsmålet, om Part 1 var blevet forskelsbehandlet på grund af køn i forbindelse med afskedigelse fra en stilling som erhvervsmægler hos Part A ApS forud for udnyttelsen af retten til forældreorlov. Ved dommen blev Part A ApS frifundet.

Ligebehandlingsnævnet har den 17. juni 2015 endeligt anmodet om tilladelse til i medfør af retsplejelovens § 372, stk. 2, 4. pkt., at anke dommen efter ankefristens udløb.

Part A ApS har modsat sig, at anmodningen imødekommes. -2-

Sagsfremstilling Den 3. marts 2015 meddelte Kammeradvokaten for Ligebehandlingsnævnet efter aftale med advokat Morten Schulz for Part A ApS , at dommen ville blive anket.

Den 11. marts 2015 kl. 12.29 sendte Kammeradvokaten ankestævning krypteret og digitalt til Østre Landsret. Advokaterne Lis Lauridsen og Morten Schulz for Part A ApS

var cc på e-mailen. Samme dag indbetaltes retsafgift.

Kammeradvokaten modtog automatisk meddelelse om, at levering var fuldført, men at leveringen til destinationsserveren ikke kunne bekræftes.

Kl. 12.33 sendte kammeradvokaten igen ankestævningen til advokaterne Lis Lauridsen og Morten Schulz i en ny separat ukrypteret e-mail.

Ved e-mail af 13. april 2015 kl. 13.07 skrev advokat Morten Schulz følgende til Kammer- advokaten: ”Vi har ikke hørt fra ØL vedr. frist for ankesvarskrift. Ligger i inde med et sagsnummer fra landsretten, så jeg kan følge op?”

Samme dag kl. 13.16 oplyste Kammeradvokaten, at man desværre ikke havde noget sags- nummer, hvilket advokat Morten Schulz besvarede kl. 13.18 med, at han ville følge op på sagen.

Den 5. maj 2015 gjorde advokat Lis Lauridsen Kammeradvokaten opmærksom på, at landsretten ikke havde modtaget ankestævning i sagen.

Den 6. maj 2015 genfremsendte Kammeradvokaten ankestævningen af 11. marts 2015 til landsretten.

Anbringender Ligebehandlingsnævnet har til støtte for anmodningen om tilladelse til at anke dommen efter ankefristens udløb anført bl.a., at ekspeditionen af ankestævningen ved fremsendelse af krypteret e-mail af den 11. marts 2015 til landsrettens hovedpostkasse var fuldstændig sædvanlig, og at det derfor med rette måtte forventes, at ankestævningen blev modtaget i landsretten inden for ankefristen, der først udløb den følgende dag. Samme dag indbetaltes retsafgift til landsretten. Overskridelsen af ankefristen skyldes en ren IT-mæssig misforstå- -3-

else, som henset til kompleksiteten af de IT-mæssige forhold i forbindelse dermed udgør en sådan undskyldende omstændighed, at der bør meddeles oprejsningstilladelse. Der blev reageret prompte på den fejlmeddelelse, som blev modtaget den 11. marts 2015 kl. 12.29 efter fremsendelsen af e-mailen med ankestævningen, ved at ankestævningen blev gen- fremsendt til advokaterne for Part A ApS uden kryptering, som således modtog ankestævningen inden for fristen. Man mente dermed at have foretaget det nødvendige, idet man var af den overbevisning, at ankestævningen var fremkommet til landsretten.

Ligebehandlingsnævnet har yderligere anført, at det ikke er konkret urimeligt, hvis der nu meddeles oprejsningstilladelse. Sagen omhandler Part A ApS' manglende efterle- velse af Ligebehandlingsnævnets afgørelse af 8. januar 2014, hvorom Københavns Byret traf afgørelse den 12. februar 2015. Der ses således ikke at foreligge nogen særlige hensyn i den henseende over for Part A ApS .

Part A ApS har til støtte for, at anmodningen om oprejsningsbevilling ikke imøde- kommes, anført bl.a., at anbringendet om, at der foreligger en ekstraordinær situation, og at fejlen alene har IT-teknisk karakter, bestrides som både udokumenteret og usandsynligt. Den manglende iagttagelse af ankefristen skyldes alene Ligebehandlingsnævnets manglen- de opmærksomhed i forbindelse med forsøget på indlevering af ankestævningen.

Part A ApS har endvidere anført, at Ligebehandlingsnævnet ikke har godtgjort, at der i forhold til fristoverskridelsen er reageret med den fornødne hurtighed, idet der først efter henvendelserne den 13. april 2015 og 5. maj 2015 fra advokaterne for Part A ApS skete genfremsendelse af ankestævningen.

Det vil endelig være konkret urimeligt at meddele genoprejsning på nuværende fremskred- ne tidspunkt, idet sagen vedrører en ligebehandlingsnævnssag, der er anlagt i februar 2013. Indholdet af ankestævningen giver ikke anledning til at formode, at byrettens klare og en- tydige bevisvurdering vil blive tilsidesat af landsretten, hvilket taler selvstændigt imod en bevilling.

Landsrettens begrundelse og resultat Fristen for anke af Københavns Byrets dom af 11. februar 2015 udløb den 12. marts 2015, hvorfor dommen ubestridt er anket for sent, idet ankestævning i sagen først kom frem den 6. maj 2015 til Østre Landsret. -4-

Anken skal herefter afvises, medmindre ankeinstansen undtagelsesvis tillader anke indtil 1 år efter dommens afsigelse, jf. retsplejelovens § 372, stk. 2, stk. 3 og 4.

Ligebehandlingsnævnets krypterede e-mail vedhæftet ankestævningen af 11. marts 2015 kom ikke umiddelbart frem til de angivne modtagere henholdsvis Østre Landsret og advo- katerne for Part A ApS . Det fremgår af den fejlmeddelelse, som Ligebehandlings- nævnets advokat modtog automatisk og lige efter fremsendelsen, at levering var fuldført, men at leveringen til destinationsserveren ikke kunne bekræftes. Ligebehandlingsnævnets advokat genfremsendte herpå straks ankestævningen ukrypteret alene til advokaterne for Part A ApS , der nu modtog ankestævningen.

Landsretten lægger til grund, at det skyldtes en IT-mæssig misforståelse vedrørende ind- holdet af fejlmeddelelsen, at Ligebehandlingsnævnets advokat ikke foretog sig noget i for- hold til Østre Landsret som modtager.

Landsretten finder på den baggrund og efter en samlet vurdering, at der foreligger sådanne særlige omstændigheder, at anke trods fristens overskridelse undtagelsesvis bør tillades. I denne vurdering er indgået, at Ligebehandlingsnævnets advokat den 3. marts 2015 efter aftale meddelte Part A ApS' advokat, at byretsdommen ville blive anket, at advo- katerne for Part A ApS den 11. marts 2015 modtog ankestævningen, og at retsaf- gift fremsendtes den 11. marts 2015 til Østre Landsret, hvor den i modsætning til anke- stævningen blev modtaget. Det er tillige indgået i vurderingen, at Ligebehandlingsnævnets advokat den 13. april 2015 modtog en e-mail fra Part A ApS' advokat med oplys- ning om, at de ikke havde hørt fra landsretten vedrørende frist for ankesvarskrift. Efter indholdet af den efterfølgende mailkorrespondance finder landsretten ikke, at det kan be- brejdes Ligebehandlingsnævnets advokat, at henvendelsen ikke gav anledning til at hen- vende sig til landsretten.

Landsretten tager derfor anmodningen til følge.

T h i b e s t e m m e s:

Anmodningen fra Ligebehandlingsnævnet som mandatar for Part 1 om anketilladelse tages til følge. -5-

Ankestævningen anses for indleveret. Sagen fortsætter herefter under sagsnummer Ø.L. B- 1115-15.