SS-44/2010-BORSS-44/2010-BOR · Retten på Bornholm

Sigtelse for vold efter straffelovens § 244 og overtrædelse af straffelovens § 123 og § 266

[DOKUMENT] Afgørelse (5 sider) RETTEN PÅ BORNHOLM

Den 20. januar 2010 kl. 12.00 blev retten sat af Dommer .

Retsmødet var offentligt.

Rettens nr. 1-44/2010 Politiets nr. 2200-74265-00003-10

Anklagemyndigheden mod Sigtede Cpr.nr.

Grundlovsforhør

Anklager var mødt for anklagemyndigheden og frem- lagde retsmødebegæring af 20. januar 2010 med bilag.

Advokat Peter Paldan Sørensen, der var mødt, blev beskikket som forsvarer for Sigtede .

Sigtede blev fremstillet kl. 12.00 og bekræftede sit navn og sin fød- selsdato, og at han blev anholdt den 19. januar 2010 kl. 14.20.

Sigtede blev gjort bekendt med, at han ikke havde pligt til at udtale sig.

Anklageren sigtede Sigtede for

1.

vold efter straffelovens § 244 ved den 16. januar 2010 ca. kl. 01.00 på gaden ud for Adresse , Rønne, at have væltet Forurettede 1 (F1) omkuld på jorden og holdt ham nede på jorden med en arm over F1's hals og en hånd over F1's mund og næse.

2.

vold efter straffelovens § 244 ved den 16. januar 2010 ca. kl. 01.00 på gaden ud for Adressen , i umiddelbar forlængelse af det un- der forhold 1 passerede - at have grebet fat i F2's hår og i den Forurettede 2 (F2) forbindelse trukket hende ned på knæ på jorden.

3.

overtrædelse af straffelovens § 123 ved den 16. januar 2010 ca. kl. 01.15 fra Std 75261 Side 2/5

et vindue til Adressen , - i forlængelse af det under forhold 1 og 2 passerede - at have råbt til F1 og F2 , at han ville komme efter dem, hvis de meldte forholdet til politiet.

Sigtede forklarede, at han i øjeblikket er indsat som afsoner. Han har i den forbindelse været i misbrugsbehandling og dan han har afsonet 1/4 af sin dom har han fået bevilget orlov. Første orlov blev indledt den 15. januar 2010 kl. 10.00. Blandt vilkårene for orloven er, at han ikke må indfinde sig på bestemte adresser og han skal tage antabus. I løbet af den 15. januar var han sammen med sin kæreste og om aftenen ringede flere af hans bekendte og spurgte, om de måtte besøge ham. Dette accepterede sigtede. I den for- bindelse blev der drukket alkohol og sigtede drak tillige alkohol. Da han samtidig var på antabus fik han det skidt senere på aftenen. Han ved ikke præcis, hvor meget han drak i løbet af aftenen, men næste dag stod der to tomme flasker cognac i lejligheden. Sigtede har utvivlsomt drukket en bety- delig del af disse flasker. De befandt sig om aftenen den 15. januar i lejlig- heden i Adressen , som han og hans forlovede har lejet. Sigtedes for- lovede bor i lejligheden, og både sigtede og hans forlovede er anført på leje- kontrakten. Omkring kl. 01.00 om natten havde han drukket temmelig me- get. Sigtede bliver aggressiv, når han drikker ligesom bliver meget svingen- de i humør. Dette har sigtede givet været omkring kl. 01.00 den pågældende nat. Den i forhold 1 nævnte F1 er en af sigtedes venners ven. F1 var in- viteret til festen af den pågældende ven. I løbet af aftenen havde de hygget sig og sigtede havde lagt mærke til at F1 på et tidspunkt havde kigget un- derligt på sigtede. På et tidspunkt gik F1 og dennes kæreste F2 ud og stod nedenfor trappen til lejligheden. Sigtede var da meget fuld og han var også påvirket af, at han havde antabus i kroppen. Sigtede stod på trappen. Sigtede følte at F1 "bagtalte" sigtede og gik ned til F1 og lagde F1 ned som beskrevet i retsmødebegæringens forhold 1. Sigtede husker ikke præcis, hvad han har sagt, men han vil ikke afvise, at han kan have sagt no- gen ukvemsord til F1 i den forbindelse. Han vil ikke afvise, at han har gjort som beskrevet i forhold 1. Episoden blev stoppet af en af de andre fest- deltagere, der kom tilstede. I nærheden var også F1's kæreste F2 , og sig- tede rev hende i håret umiddelbart efter det i forhold 1 passerede. Han me- ner, at han rev hende i håret, så hun bukkede sig fremad. Han husker ikke, om hun var nede på knæ. Han mener, at det foregik, mens han lå ned over F1 og F2 bukkede sig indover, hvorefter han rev hende ned i håret. For- modentlig er dette sket i forbindelse med, at F2 har forsøgt at få sigtede Side 3/5

væk fra F1 . Sigtede mener ikke, at han sagde noget til F2 i den forbin- delse. Sigtede slap sit tag F2 , da hun sagde, at hun var en af sigtedes ven- ners lillesøster. Sigtede kunne ikke genkende hende, idet hun nu var blevet større. Derefter gik sigtede tilbage til lejligheden, hvor han drak mere cog- nac. Han derefter råbte ud af vinduet og sagde, at de ikke skulle melde det til politiet. Han husker ikke ordret, hvad han sagde, men der var ikke tale om en pæn forespørgsel. Sigtede vil ikke afvise, at han kan have sagt som angi- vet i forhold 3. Derefter gik han igen ind i lejligheden og drak videre. På et tidspunkt senere kom en for ham ukendt person til stede i lejligheden. En af hans venner lukkede den pågældende ind i lejligheden. Sigtede troede, at den pågældende ville komme for at hævne episoden med F1 . Sigtede vid- ste, at den pågældende kendte F1 og F2 og havde stået nede ved den fest, der foregik i bygningen overfor. Sigtede husker ikke helt klart, hvad der skete. Sigtede mener, at sigtede og den pågældende måske har talt sammen først. Sigtede husker, at sigtede tog en kniv, og truede den pågældende per- son. Foresvist sagens bilag I, forhold 5.1, forklarede sigtede, at han ikke hus- ker, om det var denne kniv han truede. Han vil ikke afvise, at det var den kniv, han hentede. Sigtede truede den pågældende ved at holde kniven op i mod den pågældende. Sigtede mener, at han holdt kniven omkring pågæl- dendes skulder, men vil ikke afvise, at kniven kan have været i nærheden af halsen. Sigtede husker ikke den pågældendes påklædning. Sigtede husker ik- ke præcist, hvad han sagde til den pågældende, men det har helt sikkert ikke været pæne ting, han sagde til den pågældende. Årsagen, til at han drak al- kohol den pågældende aften, var, at han troede, at han kunne styre at drikke en enkelt genstand med sine venner.

Dikteret. Vedstået.

Anklageren dokumenterede fra sagens bilag og sigtedes forstraffe.

Anklageren påstod sigtede varetægtsfængslet i 4 uger i medfør af retspleje- lovens § 762, stk. 1, nr. 2 og § 762, stk. 2, nr. 2. Anklageren henviste navn- lig til, at uanset sigtede for tiden afsoner en længerevarende fængselsstraf, er risiko for, at han vil begå ny ligeartet kriminalitet. Derfor bør han vare- tægtsfængsles. Endvidere er det af hensyn til retshåndhævelsen påkrævet, at han der sker varetægtsfængsling i medfør af stk. 2, nr. 2, henset til forhol- dets grovhed.

Forsvareren og sigtede protesterede mod begæringen om varetægtsfængsling og anførte til støtte herfor navnlig, at sigtede i øjeblikket afsoner en længere- varende fængselsstraf. Eventuelle orlovsrettigheder kan administrativt ind- drages, hvor sigtede ikke kommer på fri fod og som følge heraf kan han ikke begå ny ligeartet kriminalitet på fri fod. Såvel bestemmelsen i § 762, stk. 1, nr. 2, som § 762, stk. 2, nr. 2, forudsætter at alternativet til en vare- tægtsfængslingen er, at sigtede lades på fri fod. Dette er ikke tilfældet i den- ne sag, idet sigtede allerede afsoner og således ikke, såfremt der ikke sker varetægtsfængsling, vil blive ladt på fri fod. Den omstændighed, at anklage- Side 4/5

myndigheden ønsker at afskære sigtede fra rettighederne som en normal af- soning giver, kan ikke i sig selv begrunde en varetægtsfængsling.

Sigtede havde lejlighed til at udtale sig.

Retten afsagde sålydende

Kendelse:

Efter de foreliggende oplysninger, herunder sigtedes erkendelse, er der sær- lig bestyrket mistanke om, at sigtede har gjort sig skyldig i de påsigtede for- hold .

Navnlig under hensyn til, at sigtede gentagne gange tidligere er straffet for ligeartet kriminalitet er der bestemte grunde til at frygte, at sigtede på fri fod vil begå ny ligeartet kriminalitet.

Tiltalte afsoner imidlertid for tiden en længerevarende frihedsstraf. Der fore- ligger ikke oplysninger om, at fuldbyrdelsesmyndigheden på nuværende tidspunkt agter, at lade sigtede på fri fod. På denne baggrund og efter det i øvrigt oplyste finder retten, at frihedsberøvelsen i forbindelse med afsonin- gen yder et tilstrækkelig værn mod, at sigtede på fri fod begår ny ligeartet kriminalitet. Retten finder derfor ikke fængslingsgrunden i retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 2 for opfyldt.

Vedrørende fængslingsgrunden i retsplejelovens § 762, stk. 2, nr. 2, finder retten ikke, at der er anført omstændigheder, der kan begrunde, at hensynet til retshåndhævelsen gør det påkrævet, at sigtede overføres fra normal afso- ning til varetægtsfængsling.

Retten finder derfor ikke grundlag for at imødekomme anklagemyndighe- dens anmodning om varetægtsfængsling.

Thi bestemmes:

Sigtede , varetægtsfængsles ikke.

Anklageren anmodede om, at Sigtede mentalundersøges i medfør af retsplejelovens § 808, jf. § 809. Anklageren henviste navnlig til antallet af lovovertrædelser og disses karakter. Der er i 2004 er gennemført mentalun- dersøgelse med konklusion i Retspsykiatrisk erklæring af 1. juli 2004, hvor- af fremgår, at sigtede skønnes omfattet af personkredsen i straffelovens § 69. Retslægerådet har den 29. juli 2004 erklæret sig enig i, at sigtede er omfattet af § 69, men ikke har kunnet pege på en mere formålstjenlig foranstaltning Side 5/5

end straf.

Adspurgt af forsvareren forklarede sigtede supplerende, at alle forhold han har begået, har været under indflydelse af alkohol. Han har aldrig begået kri- minalitet eller været aggressiv på nogen måde, når han ikke har indtaget al- kohol.

Forsvareren og sigtede protesterede mod begæringen om mentalundersøgel- se og anførte navnlig, at Retslægerådet ved sin udtalelse i 2004 har taget stil- ling til spørgsmål om, hvorvidt der kan peges på en mere formålstjenlig for- anstaltning end normal straf. Der er ikke grundlag for at antage, at denne konklusion skulle have ændret sig efterfølgende. Det må lægges til grund, at sigtedes kriminalitetsudøvelse alene skyldes indtagelse af alkohol, og at der ikke i øvrigt er omstændigheder der gør, at det kan have en betydning for sa- gens afgørelse, at sigtede mentalundersøges.

Der afsagdes sålydende

kendelse:

Sigtede er ved en tidligere mentalundersøgelse og efter Retslægerådets vur- dering fundet omfattet af straffelovens § 69. På denne baggrund og da det findes at være betydning for den aktuelle sags afgørelse, at fængslede menta- lundersøges, tages anklagemyndighedens anmodning herom til følge, jf. retsplejelovens § 809.

Thi bestemmes:

Sigtede skal mentalundersøges.

Efter samråd med forsvareren kærede Sigtede rettens kendelse om iværksættelse af mentalundersøgelse til Østre Landsret med påstand om at der ikke iværksættes mentalundersøgelse og med anmodning om, at lands- retten tillægger kæremålet opsættende virkning.

Forsvareren oplyste, at der ikke vil blive indleveret særskilt kæreskrift.

Sigtede blev overgivet til politiets bevogtning på ny kl. 13.45

Sagen udsat.

Retten hævet.

Dommer F1's