SS-2520/2010-OLR · Østre Landsret

Landsretten frifinder tiltalte for tiltale for overtrædelse af straffelovens § 152, stk. 1 og § 155

[DOKUMENT] Afgørelse (5 sider) UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG ____________

DOM

Afsagt den 22. marts 2011 af Østre Landsrets 11. afdeling (landsdommerne Karsten Bo Knudsen, Taber Rasmussen og Anders Skaaning Mathiesen (kst.))

11. afd. a.s. nr. S-2520-10: Anklagemyndigheden mod Tiltalte

( CPR nr. ) (advokat Torben Koch, besk.)

Odense Rets dom af 24. juni 2010 (11-1885/2010) er med Procesbevillingsnævnets tilla- delse af 12. august 2010 anket af Tiltalte med påstand om frifindelse.

Anklagemyndigheden har påstået domfældelse efter anklageskriftet samt skærpelse.

Forurettede (F) har for landsretten påstået tiltalte dømt til i medfør af erstatningsan- svarslovens § 26 at betale hende godtgørelse for tort med 50.000 kr., subsidiært et mindre beløb.

Retsgrundlaget

Til brug for ankesagen er der tilvejebragt oplysninger om reglerne for polititjenestemænds opslag i personfølsomme registre. -2-

Af brev af 8. marts 2011 fra Rigspolitiet til anklagemyndigheden fremgår blandt andet føl- gende:

”… Til brug for hovedforhandlingen i sagen, …, har statsadvokaten anmodet Rigs- politiet om at fremsende kundgørelser, retningslinjer mv. for polititjeneste- mænds opslag i personfølsomme registre.

Rigspolitiet skal som svar på anmodningen henvise til følgende vedlagte mate- riale:

 Afskrift af bekendtgørelse nr. 218 af 27. marts 2001 om behandling af personoplysninger i Det Centrale Kriminalregister – se særligt § 2, § 15 og § 37.  Bekendtgørelse nr. 528 af 15. juni 2000 om sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse af personoplysninger, som behandles for den offentlige forvaltning (Sikkerhedsbekendtgørelsen).  Sikkerhedshåndbog for politiet – se særligt kap. 7.1.1.1.

…”

Af bekendtgørelse nr. 218 af 27. marts 2001 om behandling af personoplysninger i Det Centrale Kriminalregister(Kriminalregisteret), § 2, nr. 2 fremgår, at registrets formål er at tjene som internt arbejdsregister for politiet.

Af bekendtgørelsens §§ 15 og 37 fremgår:

”§ 15. Oplysninger fra Kriminalregistret må, bortset fra efter reglerne i kapitel 3, 5 og 7, ikke videregives til private personer eller virksomheder m.v., med- mindre dette følger af §§ 16 eller 17, eller det følger af lov eller bestemmelser fastsat i lov, at oplysningerne skal videregives.

…

§ 37. Om behandlingssikkerheden gælder de i lov nr. 429 af 31. maj 2000 om behandling af personoplysninger, kapitel 11, og de i bekendtgørelse nr. 528 af 15. juni 2000 om sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse af personoplysnin- ger, som behandles for den offentlige forvaltning, fastsatte regler.”

Af § 5 i denne bekendtgørelse fremgår blandt andet:

”§ 5. Den dataansvarlige myndighed skal fastsætte nærmere interne bestem- melser om sikkerhedsforanstaltninger til uddybning af de regler, som fremgår af denne bekendtgørelse. …” -3-

Af den af Rigspolitiet udfærdigede sikkerhedshåndbog fremgår blandt andet:

”3.1. It-systemer og sikkerhed Politiets it-systemer og informationer, der behandles i politiets it-systemer, må kun anvendes til tjenstlige formål og i øvrigt i overensstemmelse med den en- hver tid gældende lovgivning og øvrige fastsatte retningslinjer.

7.1.1. Anvendelse af politiets persondata … Der må alene indhentes oplysninger i tjenstligt øjemed i forbindelse med be- handling af en konkret sag eller i anden tjenstlig begrundet anledning …”

Supplerende forklaringer Vidne 7 (Tidl. Person 6)

Der er i landsretten afgivet supplerende forklaringer af tiltalte og af vidnerne F , Vidne 3 , Vidne 7 , Vidne 6 (V6) , Vidne 5 Vidne 4 , Vidne 1 og Vidne 2 (V2) .

Endvidere er der afgivet forklaring af Vidne 7 .

Tiltalte har supplerende forklaret blandt andet, at han fra sin efterforskning ved, at F på et tidspunkt, hvor Person 1 (P1) var efterlyst af politiet, havde gemt P1 . Han er tillige bekendt med, at ukendte personer har forsynet F med pengebeløb, når hun har manglet penge. En af P1´s gode venner hedder Person 10 og er medlem af Bandidos. Både Person 10 og P1 var således banderelaterede personer. En dag, hvor Vidne 1 var sygemeldt, var hen nede i forretningen for at hente nogle effekter til Vidne 1 . V2 , der var til stede i forretningen spurgte, om han var klar over, at F´s søn var død. Han gik hjem og sagde dette til Vidne 1 , der blev meget ulykkelig over at erfare det. Efter at Vidne 1 var blevet rask fortalte hun, at hun i forretningen havde hørt, at F var blevet sigtet i anledning af sønnens død. Det var den omstændighed, at faderen til barnet var P1 , der gjorde at tiltalte gik i gang med sine undersøgelser, idet han følte, at det var helt naturligt at gøre dette på baggrund af den stilling han havde. Havde der været substans i sagen, ville han være gået videre til efterforskerne hermed. Der er mange muligheder for at skjule opslag i personfølsomme registre, såfremt man ikke har ”rent mel i posen” i for- bindelse med opslaget. -4-

F har supplerende forklaret blandt andet, at samlivet med P1 ophørte i december 2008. Hun kender Person 10 , som er en af P1´s bedste ven- ner. Han hjalp hende meget, mens P1 var i fængsel. Hun har ikke modtaget penge fra nogen og har ikke gemt P1 for politiet. Hun har fortalt om sigtelsen mod sig til Person 11 , Vidne 4 og P1 . Senere har hun over for Person 2 bekræftet sigtelsen. Det er vidnets opfattelse, at Vidne 1 fik V6

til at fyre hende fra forretningen, efter at de var blevet uvenner og Vidne 1 ikke mente at de kunne arbejde sammen mere. Vidnet oplyser, at også hendes daværende kæ- reste Person 3 og P1 blev sigtet i anledning af P5´s død. Sigtelsen blev frafal- det efter ca. 1 år og der er nu søgt erstatning i anledning heraf. Hun har fået det psykisk meget dårligt, hvilket er blevet forstærket af tiltaltes opslag vedrørende hende i Kriminal- registeret. Person 5 (P5)

V6 har supplerende forklaret blandt andet, at hun tidligere har set tiltalte, men aldrig talt med ham. Hun kender ham ikke, ligesom hun heller ikke kender andre ansatte i politiet. Vidnet vidste heller ikke, at F var blevet sigtet i anledning af sønnens død. Vidnet kender Vidne 7 , som anført af dette vidne. Det er rigtigt, at de mødtes i Rosengårdscentret i anledning af at vidnet skulle se på et muligt lejemål. Hun mener ikke, at de talte om andet og afviser i øvrigt at have udtalt sig som forklaret af Vidne 7 .

V2 har supplerende forklaret blandt andet, at der er tale om to, der hed Navn , nemlig Person 8 , som arbejdede i bagerforretningen og Person 9 , som hun mødte i Hennes & Mauritz. Person 8 havde rettelig et tilknytningsforhold til P5´s mormor eller farmor og ikke farfar. Vidnet forklarede, at Person 9 gav hende oplysningen om sigtelsen ca. 1 uge til 14 dage efter at P5 var død. Samtalen med Vidne 1

herom fandt sted samme dag, som hun fik denne oplysning.

Vidne 7 har forklaret blandt andet, at hun for 4 år siden købte forretningen Butik 2 af V6 . Hun kendte F og Vidne 1 som kollegaer, ansat i Butik 1 , som lå over for hendes forretning. Kort tid efter at F´s søn var død, havde hun en samtale med V6 i Rosengårdscentret. Vidnet sagde, at det var frygteligt med P5 , hvilket V6 bekræftede, hvorefter hun sagde, at det værste dog var, at F tilsyneladende var indblandet i dødsfaldet. V6 sagde, at dette havde hun -5-

fra en politimand, som hun kendte. Senere fik hun at vide af en, som hun ikke kan huske hvem var, at denne politimand var Vidne 1´s kæreste.

Landsrettens begrundelse og resultat

Det er under sagen ubestridt, at tiltalte den 27. august og 3. september 2009 foretog to op- slag vedrørende F i Kriminalregistret, hvoraf det fremgik, at der var rejst sigtelse mod F i anledning af hendes søn P5´s død. Det er lige- ledes ubestridt, at opslagene ikke skete til brug for tiltaltes behandling af en konkret sag.

Tiltalte har forklaret, at det ikke var oplysningerne om, at F var sigtet i forbindelse med P5´s død, men derimod oplysningerne om hendes tilknytning til P1 og Person 10 , som begge er banderelaterede, der fik ham til at foretage op- slagene vedrørende hende i Kriminalregistret.

Landsretten finder på baggrund heraf og henset til tiltaltes tjenstlige arbejde med bande- kriminalitet, at det ikke kan afvises, at hans opslag i Kriminalregisteret skete i tjenstligt øjemed og i en tjenstlig begrundet anledning.

Det er herefter ikke bevist, at tiltalte misbrugte sin stilling til at krænke privates eller det offentliges ret i forbindelse med disse opslag, og landsretten frifinder derfor tiltalte for overtrædelse af straffelovens § 155.

Også efter bevisførelsen for landsretten findes der at være en betydelig tvivl om, hvorvidt tiltalte har videregivet oplysningerne fra opslagene i Kriminalregisteret vedrørende F til Vidne 1 . Landsretten tiltræder derfor byrettens frifindelse af Tiltalte for overtrædelse af straffelovens § 152, stk. 1.

Det af F nedlagte krav om godtgørelse efter erstatsningsansvarslovens § 26, tages ikke under påkendelse af landsretten, jf. retsplejelovens § 992, stk.1.

Thi kendes for ret:

Tiltalte frifindes.