Legislator Swiss Legal AI Agent Case Law & Legislation
DK ·

BS-557/2011-OLRBS-557/2011-OLR · Østre Landsret

· ECLI:DK:OLR:2024:BS0000001268

Summary AI generated

Landsretten finder, at byrettens afgørelse i medfør af retsafgiftslovens § 64, stk. 2, ikke kan kæres, og sagen afvises [DOKUMENT] Afgørelse (2 sider) UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS RETSBOG ____________ Den 22. marts 2011 satte Østre Landsret retten i retsbygningen, Bredgade 42, København. Som dommere fungerede landsdommerne Gitte Rubæk Pedersen, Tuk Bagger og Karen Moestrup Jensen (kst.), førstnævnte som ...

Landsretten finder, at byrettens afgørelse i medfør af retsafgiftslovens § 64, stk. 2, ikke kan kæres, og sagen afvises

[DOKUMENT] Afgørelse (2 sider) UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS RETSBOG ____________

Den 22. marts 2011 satte Østre Landsret retten i retsbygningen, Bredgade 42, København.

Som dommere fungerede landsdommerne Gitte Rubæk Pedersen, Tuk Bagger og Karen Moestrup Jensen (kst.), førstnævnte som rettens formand.

Som protokolfører fungerede Sagsbehandler .

Der foretoges

12.
afd. kære nr. B-557-11: Part 1 A/B

(advokat Jakob Henningsen) mod Københavns Kommune (advokat Bjarne Becher Jensen)

Der fremlagdes brev af 7. marts fra advokat Jakob Henningsen.

Indkærede har ikke udtalt sig vedrørende kæren.

Byretten har ved sagens fremsendelse henholdt sig til den trufne afgørelse.

De modtagne bilag var til stede.

Efter votering afsagdes sålydende -2-

kendelse:

Det er i betænkning 377/1965, side 83, om kæreadgang for så vidt angår nugældende rets- afgiftslov § 64, stk. 2, anført:

”Efter udvalgets opfattelse bør der ikke være adgang til at påklage eller påkære en nægtelse af at tage en for sent indgivet klage under behandling. Man har imidlertid ikke fundet anled- ning til udtrykkelig at bestemme dette”

I
forarbejderne til lov nr. 206 af 21. maj 1969 om retsafgifter, er i de specielle bemærkninger til § 64 bl.a. anført (lovforslag nr. 23 af 3. oktober 1968):

”En nægtelse af at tage en for sent indgivet klage under behandling bør for- mentlig ikke kunne påklages eller påkæres. Det er ikke fundet nødvendigt ud- trykkeligt at bestemme dette, idet reglerne i § 64 formentlig må forstås således, at de udtømmende gør op med, i hvilke tilfælde klage eller kære kan ske.”

På baggrund af det anførte finder landsretten, at byrettens afgørelse i medfør af retsaf- giftslovens § 64, stk. 2, ikke kan kæres, hvorfor

bestemmes:

Kæremålet afvises.

Retten hævet.