BS-1289/2008-OLR · Østre Landsret

Landsretten stadfæstede byrettens afgørelse om afvisning af sagen på baggrund af unøjagtige oplysninger om det sagsøgte selskabs adresse

[DOKUMENT] Retsbog med kendelse (3 sider) UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS RETSBOG ____________

Den 9. juni 2008 holdt Østre Landsret møde i retsbygningen, Bredgade 59, København.

Som dommere fungerede landsdommerne Blinkenberg, M. Stassen og Jon Fridrik Kjølbro, førstnævnte som rettens formand.

Som protokolfører fungerede Medarbejder ved retten 2.

Der foretoges

10. afd. kære nr. B-1289-08: DK Beton A/S (advokat Peter Trinskjær) mod Indkærede ApS, tidligere Sagsøgte ApS

Ingen var mødt eller indkaldt.

Der fremlagdes kæreskrift af 20. maj 2008, hvorved DK Beton A/S har kæret Lyngby Rets afgørelse af 6. maj 2008 (BS 100-747/2008) om afvisning af sagen, dommerens fremsen-delsesbrev af 21. maj 2008 og udskrift af retsbogen indeholdende den kærede afgørelse.

Dommeren har ved sagens fremsendelse henholdt sig til den trufne afgørelse.

De modtagne bilag var til stede. -2-

Efter votering afsagdes sålydende

k e n d e l s e:

Stævningen indeholdt oplysning om sagsøgtes navn og adresse, jf. retsplejelovens § 348, stk. 2, nr. 1, og der var derfor ikke grundlag for at afvise sagen i medfør af § 349, stk. 1.

Efter retsplejelovens § 350, stk. 1, lader retten stævningen forkynde for sagsøgte på grundlag af de oplysninger, som stævningen indeholder. Det følger af § 350, stk. 2, at ret-ten kan afvise sagen, hvis angivelsen af sagsøgtes navn og adresse, jf. § 348, stk. 2, nr. 1, er unøjagtig, således at forkyndelse ikke kan foretages på grundlag af sagsøgerens oplys-ninger.

§ 350, stk. 2 (tidligere § 350, stk. 3), blev indført ved lov nr. 369 af 18. maj 1994, og af forarbejderne (L 231 af 6. april 1994, Folketingstidende 1993-94, Tillæg A, spalte 8074) fremgår blandt andet:

”§ 350, stk. 3, om afvisning af sagen ved unøjagtige adresseoplysninger sigter mod at ti l-skynde til større nøjagtighed og aktualitet i sagsøgerens oplysninger vedrørende sagsøgte og at flytte risikoen for mangelfuld adresseoplysning m.v. fra statskassen til sagsøgeren, således at der opnås en begrænsning af udgifterne til forkyndelse.

… Bestemmelsen tager navnlig – men ikke udelukkende – sigte på de tilfælde, hvor stæv-ningsmandens undersøgelser viser, at den pågældende er flyttet. Det bør som udgangs-punkt påhvile sagsøgeren at holde sig orienteret om modpartens adresseforhold, således at det er sagsøgeren, der i denne forbindelse bærer risikoen for, at sagsøgte flytter, også i tids-rummet mellem sagsanlæg og (forgæves) forkyndelse.”

Det fremgår af sagen, at stævningen forgæves er forsøgt forkyndt for sagsøgte på grundlag af oplysningerne i stævningen, og stævningsmanden har oplyst, at sagsøgte er flyttet.

Da det ikke har været muligt at forkynde stævningen for det sagsøgte selskab på grundlag af oplysningerne i stævningen, tiltræder landsretten, at sagen er blevet afvist, jf. retspleje-lovens § 350, stk. 2, jf. § 348, stk. 2, nr. 1, hvorfor

b e s t e m m e s: Byrettens afgørelse stadfæstes. -3-

Retten hævet.

(Sign.)