BS-3052/2011-VLR · Vestre Landsret

Landsretten ændrer byrettens afgørelse, således at at arvingerne skal anerkende at sagsøgte er arveberettiget

[DOKUMENT] Afgørelse (5 sider) DOM

afsagt den 21. november 2012 af Vestre Landsrets 7. afdelin!! (dommerne Olav D Larsen, Eva Staal og Dorthe Laursen (kstj) i ankesag V.L. 8—3052—1 I

Særbarn

(advokat Jan Poulsen, Ålestrup) mod Arving 1

(advokat Peder FihI, Aalborg) og Arving 2

(advokat Peder Fihi, Aalborg)

Skifteretten i Aalborg har den I. december2011 afsagt dom i 1. instans (SKS 60- 1943/2011).

Påstande rn.v.

For landsretten har appellanten, Særbarn , påstået de indstævnte, Arving 1 og

Arving 2 , tilpligtet at anerkende, at appellanten ved udarbejdelse af endelig boopgorelse

er an’eberettiget i boet efter Afdøde , der døde den 10. maj 2009, med % afarvebehold

ni ngen.

Arving 1 og Arving 2 har påstået dommen stadfæstet. Særbarn har også haft fri proces under ankesagen.

Forklaringer

Særbarn , Arving 1 , Arving 2 , Arving 3 og Vidne 1 har afgivet supplerende forklaring for landsretten.

Særbarn har supplerende forklaret, at hendes mor var husbestyrerinde på en gård ved siden af Afdødes ejendom i By 4 , og det var på denne måde, at moderen lærte Afdøde at kende. Da hendes biologiske far gav tilladelse til, at hun fik efternavnetNavn , skulle han ikke længere betale bidrag til moderen, og hun mistede forbindelsen med sin biologi ske far og hans forældre. Afdøde var god ved hende. Hun husker ikke, omArving 1 var født, da hun flyttede hjemmefra. Hun har altid haft et godt forhold til de tre drenge, som hun betragtede som sine brødre. Hun husker ikke, hvornår hun fik at vide, at Afdøde

ikke var hendes rigtige far. Da hun blev gift, førte Afdøde hende op ad kirkegulvet og

holdt brylluppet for hende. Moderens ægteskab med Afdøde ophørte på grund af Afdødes utroskab og vold mod moderen. Hun bebrejdede Afdøde , at han behandlede mo

deren så dårligt, og han sagde til hende, at det ikke kom hende ved. Efter Afdødes brud med moderen, mistede hun forbindelsen med Afdøde . Arving 1 og 3 havde hende be kendt heller ikke, før måske til allersidst, kontakt med faderen. Gennem alle årene har hun indtil Afdødes død haft et godt forhold til brødrene. En af hendes brodre fortalte hende

kort efter dodsfaldet. at Afdøde var død. Hun var ikke klar over, at Afdøde havde oprettet testamente. Hun kontaktede et stykke tid efter dødsfaldet skifteretten, fordi hun mente, at hun skulle arve, idet Afdøde altid havde betragtet hende som en datter, og dette fremgår efter hendes opfattelse også af testamenterne.

Arving 2 har supplerende forklaret, at han godt kan huske. da Særbarn brod med fade ren. Faderen havde da været væk fra hjemmet i flere dage, og da han kom tilbage, skældte Særbarn ham ud, og hun forlod hjemmet og kom aldrig tilbage. Han havde efter bruddet

ikke selv forbindelse med faderen i mange år, men på et tidspunkt syntes han og hans nu afdøde kone, at det var synd for deres bom, at de ikke kendte deres farfar. Han skrev heref ter til faderen, der blev meget glad for genoptagelsen af forbindelsen, og de havde i de sid ste år et godt far-søn forhold. I forbindelse med, at han talte med faderen om salg afejen dommen og pengene fra salget, nævnte faderen kun de to brødre, men ikke Særbarn . Da faderen døde, fortalte han som den første Særbarns mand, at faderen var død. Han var -3- Person 1 (P1)

opmærksom på spørgsmålet om eventuel adoption af Særbarn , og han spurgte derfor Særbarn , om hun havde kendskab til dette spørgsmål, men det havde hun ikke, og han bad

hende fremskaffe dokumentation for eventuel adoption. Han fik at vide i skifteretten, at Særbarn ikke var adopteret og derfor ikke var arving. Han deltog i begravelsen af

P1 . Hans far var meget ked af det. Hans far arvede ikke nogen af P1's penge, men hendes indbo blev stående på ejendommen. P1's børn var voksne, da faderen flyttede sammen med P1 . Hans far talte ikke om testamenter. Faderen fortalte lige efter, at han var kommet på plejehjem, at Særbarn havde besøgt ham, og han fortalte faderen, at det ikke kunne passe, for Særbarn var syg og kørte ikke bil, og faderen svarede, at det så måtte være noget, lian havde drømt.

Arving 1 har supplerende forklaret, at han ligesom Arving 2 mener, at Særbarn ikke er

arving eller faderen.

Arving 3 har supplerende forklaret, at han tik kendskab til faderens testamenter efter

dødsfaldet, og da han havde læst testarnenterne, var han ikke i tvivl om, at Særbarn skul le arve på lige fod med sønnerne. Han var Sct. Hans aften 2009 på besøg hos Arving 2 og Arving 2 bad ham skrive under på, at han ville vedgå arv og gæld, men det ville han ikke, før

han havde fået nærmere kendskab til faderens formueforhold. Arving 2 blev da sur på ham. Brødrene mente ikke, at Særbarn skulle arve. Han har for nylig talt med P1's

datter Person 4 for at høre, hvordan hun havde det med Afdøde . Person 4

fortalte, at hun havde haft et godt forhold til faderen, men hun fortalte også, at hen des søskende efter moderens død den 17. august 1991 mente, at de skulle have penge af Afdøde . Dette er måske forklaringen på, at faderen ophævede testamenterne få uger

efter P1's død.

Vidne 1 har supplerende forklaret, at han er gift med Person 3. Han hjalp Afdøde med daglige gøremål, da Afdøde blev svagelig. De fleste gange besøgte han Afdøde sammen med Person 3, men han har også besøgt ham alene. Det var Afdøde , der

tog initiativ til at tale om arv og testamenter. Afdøde talte ikke specielt godt om P1's børn.

Procedure

Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for skifteretten. -4-

Landsrettens begrundelse og resultat

Sagen drejer sig om fortolkningen af ordene “mine barn” i kodicillen fra 1991. I testamen tel fra 1973 havde Afdøde i punkt 2 bestemt, at alt, hvad han i øvrigt efterlod sig, skulle deles ligeligt mellem hans 4 navngivne børn i ægteskabet med Ægtefælle . Denne be stemmelse blev ikke ændret i kodicillen fra 1978. Afdøde ophævede kort efter

P1's død i 1991 testamentet og kodicillen. og han bestemte, at alt, hvad han efter lod sig, skulle tilfalde hans børn. På dette tidspunkt havde Afdøde kun kontakt med Arving 2 , idet Særbarn og de to andre sønner havde afbrudt forbindelsen med Afdøde i tilknytning til bruddet med moderen i 1966/1967.

Særbarn var ikke blevet adopteret af Afdøde , og dette var Afdøde opmærk som på, jf. brevet fra Afdødes advokat af 10. december 1992. Brevet fik ikke Afdøde

til at foretage sig yderligere.

Særbarn voksede op i Afdødes hjem og blev betragtet som Afdødes datter og tik hans efternavn. Afdøde omtalte i testamentet fra 1973 - på et tidspunkt hvor Særbarn havde afbrudt forbindelsen med ham - Særbarn som et af sine barn. På denne baggrund må ordene “mine barn” i kodicillen fra 1991, uanset forklaringerne fra bla. Arving 2 og hans svigersøn og indholdet af brevet fra den 10. december 1992, for tolkes således, at Særbarn stadig blev opfattet som et af Afdødes bom, der skulle arve ham.

Landsretten tager derfor påstanden fra Særbarn til følge.

Efter sagens udfald skal Arving 1 og Arving 2 betale sagsomkostninger for begge retter til statskassen med i alt 63.500 kr. Beløbet omfatter 3.500 kr. svarende til retsafgifi og 60.000 kr. til udgifter til Særbarns beskikkede advokat.

Thi kendes for ret:

Arving 1 og Arving 2 tilpligtes at anerkende, at Særbarn ved udarbejdelse af endelig boopgørelse er arveberettiget i boet efter Afdøde , der døde den 10. maj 2009,

med ¼ af arvebeholdningen. -5-

Arving 1 og Arving 2 skal betale sagens omkostninger for begge retter til statskassen med 63.500 kr.

Sagsomkostningeme, der skal betales inden 14 dage. forrentes efter rentelovens § 8 a.

Olav D. Larsen Eva Staal Dorthe Laursen (kst.)