Legislator Case Law & Legislation
BS-38942/2019-OLR ECLI:DK:OLR:2024:BS0000001170 AI generated

BS-38942/2019-OLR · Østre Landsret

Case Number BS-38942/2019-OLR
Court / Authority
Jurisdiction Denmark · Case Law (DK)
Decision Date

Legislator summary

AI generated

Byrettens afgørelse om sagsomkostninger ændres, således at det beløb, som sagsøgte skal betale til sagsøger forhøjes [DOKUMENT] Afgørelse (3 sider) ØSTRE LA N DSRET RETSB O G Den 11. oktober 2019 holdt Østre Landsret møde i retsbygningen i København K. Landsdommerne Kaspar Linkis, Peter Thønnings og Gitte Holm Bagge (kst.) be- handlede sagen. Sag BS-38942/2019-OLR (2. afdeling) Part 1 ( Partsrepræsen...

Legislator headnote

Placeholder

Keywords

Placeholder

Need to analyze how this precedent applies to your matter?

Cross-reference this judgment against statutes, commentaries, and subsequent citing case law inside Legislator AI.

Open in Legislator →

Full text

Byrettens afgørelse om sagsomkostninger ændres, således at det beløb, som sagsøgte skal betale til sagsøger forhøjes

[DOKUMENT] Afgørelse (3 sider) ØSTRE LA N DSRET RETSB O G

Den 11. oktober 2019 holdt Østre Landsret møde i retsbygningen i København K.

Landsdommerne Kaspar Linkis, Peter Thønnings og Gitte Holm Bagge (kst.) be- handlede sagen.

Sag BS-38942/2019-OLR (2. afdeling)

Part 1 ( Partsrepræsentant )

mod

DBK Byggeselskab IVS (nu under konkurs) v/kurator, advokat Nete Weber (advokat Nete Weber)

Ved dom af 9. april 2019 bestemte Retten i Hillerød (sag BS-51056/2018-HIL), at DBK Byggeselskab IVS i sagsomkostninger skal betale 500 kr. til Part 1 .

Part 1 har med Procesbevillingsnævnets tilladelse af 22. august 2019 kæret afgørelsen med påstand om, at han tilkendes egentlige sagsomkostninger efter rettens skøn. Til støtte for påstanden har Part 1 navnlig anført, at han ved udeblivelsesdommen har fået fuldt medhold i sagen og derfor skal have tilkendt sagsomkostninger til dækning af udgift til partsrepræsentant, og at han ikke har haft mulighed for at repræsentere sig selv, da han hverken taler eller skriver dansk.

DBK Byggeselskab IVS har ikke udtalt sig. 2

Byretten har ikke haft bemærkninger til kæremålet.

Landsretten afsagde

KENDELSE

Ved stævning af 22. december 2018 anlagde Part 1 sag mod DBK Byggeselskab IVS med påstand om betaling af 41.633 kr. i anledning af mang- lende betaling af blandt andet nettoløn. Byretten afsagde den 9. april 2019 dom i overensstemmelse med sagsøgerens påstand uden hovedforhandling, idet DBK Byggeselskab IVS ikke havde indleveret svarskrift rettidigt. Det fremgår af by- rettens dom, at sagen blev behandlet efter reglerne om småsager i retspleje- lovens kapitel 39.

Part 1 var under sagen repræsenteret ved Partsrepræsentant i medfør af retsplejelovens § 260, stk. 5. Dommen blev afsagt, inden retten havde udarbej- det en fortegnelse efter retsplejelovens § 406, stk. 5.

Ifølge forarbejderne til retsplejelovens kapitel 39 er småsagsprocessen indrettet på en sådan måde, at parterne ikke har behov for advokatbistand under sagens forberedelse. Ved den ændring af retsplejelovens § 408, stk. 2, som blev gen- nemført ved lov nr. 520 af 6. juni 2007, er det præciseret, at erstatning af udgif- ter til de rettergangsfuldmægtige, der møder i småsagsprocessen i medfør af retsplejelovens § 260, stk. 5 og 6, er omfattet af de samme beløbsmæssige be- grænsninger, som gælder for erstatning af udgifter til advokatbistand.

I landsretspræsidenternes notat om sagsomkostninger i småsager mv. af 20. de- cember 2007 er det under punkt 2.3 om fastsættelsen af et passende beløb til dækning af advokatbistand eller anden dækningsberettiget bistand i småsager, der sluttes uden hovedforhandling, anført blandt andet:

”a. Hvis stævning er udarbejdet med advokatbistand eller anden dæknings- berettiget bistand, og sagsøgte udebliver eller tager bekræftende til genmæ- le så tidligt, at sagen slutter, inden sagsøgeren har modtaget den fortegnel- se, som retten skal udarbejde over parternes påstand, anbringender og bevi- ser, jf. retsplejelovens § 406, stk. 5, tilkendes et beløb til dækning af sagsø- gerens advokatbistand eller anden dækningsberettiget bistand. Beløbet fast- sættes til det, der efter de vejledende takster ville være blevet tilkendt, hvis sagen var afgjort på grundlag af et betalingspåkrav (svarende til inkas- sosalæret). Det er således i denne situation uden betydning, om sagen er indledt med et betalingspåkrav eller en stævning”.

På denne baggrund finder landsretten, at Part 1 skal tilkendes et be- løb til dækning af udgift partsrepræsentant, som under hensyn til sagens værdi, forløb og udfald fastsættes til 3.400 kr. svarende til de vejledende takster for 3

dækning af bistand til indlevering af betalingspåkrav (svarende til inkassosalæ- ret).

Landsretten ændrer derfor byrettens afgørelse, således at DBK Byggeselskab IVS i sagsomkostninger skal betale 3.400 kr. til dækning af udgift til partsrepræ- sentant og 500 kr. til dækning af retsafgift.

Efter kæresagens karakter skal ingen af parterne betale sagsomkostninger for landsretten til den anden part.

THI BESTEMMES:

Byrettens afgørelse om sagsomkostninger ændres, således at det beløb, som DBK Byggeselskab IVS (nu under konkurs) skal betale i sagsomkostninger til Part 1 , forhøjes til 3.900 kr.

Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger for landsretten til den anden part.

*)Kæreafgiften tilbagebetales.

Sagen sluttet.

*) Berigtiget i medfør af retsplejelovens § 221, stk. 1, således at retsbogsud- skriften af 11. oktober 2019 side 3, tilføjes sætningen: ”Kæreafgiften tilbage- betales.”