Legislator Case Law & Legislation
BS-1447/2019-VLR ECLI:DK:VLR:2024:BS0000001166 AI generated

BS-1447/2019-VLR · Vestre Landsret

Case Number BS-1447/2019-VLR
Court / Authority
Jurisdiction Denmark (DK)
Decision Date

Legislator summary

AI generated

Landsretten stadfæster byrettens afgørelse i sag om, hvorvidt sagsøgerens skade er omfattet af arbejdsskadesikringsloven

Legislator headnote

AI generated

BS-1447/2019-VLR · Vestre Landsret: Landsretten stadfæster byrettens afgørelse i sag om, hvorvidt sagsøgerens skade er omfattet af arbejdsskadesikringsloven

Keywords

AI generated
statutory threshold forced sale valuation burden of proof seller's warranty liability purchase price sales agreement
AI generated

Need to analyze how this precedent applies to your matter?

Cross-reference this judgment against statutes, commentaries, and subsequent citing case law inside Legislator AI.

Open in Legislator →

Full text

Landsretten stadfæster byrettens afgørelse i sag om, hvorvidt sagsøgerens skade er omfattet af arbejdsskadesikringsloven

[DOKUMENT] Afgørelse (2 sider) V ES TRE LA N DSRET DOM afsagt den 9. september 2019

Sag BS-1447/2019-VLR (9. afdeling)

Ankestyrelsen (advokat Inge Houe)

mod

Part 1 (advokat Henrik Ejlersen, beskikket)

Retten i Randers har den 18. december 2018 afsagt dom i 1. instans (sag BS- 2237/2017-RAN).

Landsdommerne Thomas Jønler, Elisabeth Mejnertz og Helle Korsgaard Lund-Andersen har deltaget i ankesagens afgørelse.

Påstande Appellanten, Ankestyrelsen, har gentaget sin påstand for byretten om frifindelse. Subsidiært har Ankestyrelsen påstået hjemvisning.

Indstævnte, Part 1 , har påstået dommen stadfæstet.

Supplerende sagsfremstilling Sælgeren af spabadet har oplyst, at spabadets nettovægt var 80 kg.

Der er for landsretten fremlagt fotos af trappen og spabadet.

Forklaringer Part 1 har afgivet supplerende forklaring. 2

Part 1 har forklaret, at han ikke husker datoen for hændelsen, men han var hos lægen 3 timer senere. Han var sygemeldt i 6 måneder efter operationen i skulderen, som fandt sted den 28. august 2015. Han gik på arbejde efter skaden og indtil operationen. På tidspunktet for hændelsen gik gerigterne fra 1. sal helt ned til bunden af trappen, og spabadet skulle løftes op over gelænderet. Der var endnu mindre plads, end man kan se på fotoet i ekstrakten side 98. Efter hændelsen fik de spabadet op ad trappen med hjælp fra hans mor.

Anbringender Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten. Ankestyrelsen har tilkendegivet, at en eventuel tvivl om, hvorvidt skadedatoen var den 19. december 2012 som anført i Arbejdsskadestyrelsens afgørelse eller den 29. december 2012 som anført i det lægelige materiale, ikke skal tillægges betydning til skade for Part 1 .

Landsrettens begrundelse og resultat Efter oplysningerne om spabadets betydelige omfang og vægt, trappen og den snævre åbning i loftet til 1. sal lægger landsretten til grund, at opgaven som anført i spørgeskemaet til brug for Arbejdsskadestyrelsen nødvendigvis skulle udføres af i hvert fald to personer. Efter de samme oplysninger lægger landsretten videre til grund, at opgaven krævede en del fysisk styrke og kendskab til forsvarlig udførelse af tunge løft som det omhandlede. Udførelse af opgaven havde derfor en sådan vanskelig karakter, at det ville være nærliggende at antage professionel hjælp til opgaven. Under disse omstændigheder tiltræder landsretten, at løfteopgaven med spabadet ligger uden for det, der kan betegnes som sædvanlig hjælp mellem familiemedlemmer.

Landsretten stadfæster derfor byrettens dom.

Efter sagens udfald skal Ankestyrelsen i sagsomkostninger for landsretten betale 15.000 kr. til statskassen. Beløbet er til dækning af udgifter til advokatbistand inkl. moms. Ud over sagens værdi er der ved fastsættelsen af beløbet taget hensyn til sagens omfang og hovedforhandlingens varighed.

THI KENDES FOR RET:

Byrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for landsretten skal Ankestyrelsen inden 14 dage betale 15.000 kr. til statskassen. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.