BS-169/2019-VLR · Vestre Landsret

Landsretten hjemviser sagen til skifteretten i sag om omgørelse af kurators boopgørelse

[DOKUMENT] Afgørelse (3 sider) Vestre Landsrets 6. afdeling holdt den 27. juni 2019 kl. 10.30 møde på tingstedet i Viborg.

Som dommer fungerede landsdommer Hanne Kildal.

V.L. B–0169–19

Skyldner 1 under konkurs ved kurator, advokat Corna Levin Munch påkærer skifterettens afgørelse om, at udkast til boopgørelse ikke stadfæstes

Fremlagte bilag:

− kæreskrift − brev af 4. april 2019 fra Skifteretten i Holstebro − udskrift af retsbogen (sag nr. SKS 8C-311/2016).

Ved kendelse af 22. marts 2019 har Skifteretten i Holstebro bestemt, at kurators udkast til boopgørelse ikke stadfæstes.

Kendelsen er kæret af Skyldner 1 under konkurs ved kurator, advokat Corna Levin Munch med påstand om, at boopgørelsen stadfæstes. Til støtte for påstanden er navnlig anført, at der ikke er dækning i boets midler til omkostninger ved skyldnerens gældssaneringssag, hvorfor disse ikke skal medtages i opgørelsen, jf. konkurslovens § 236, stk. 2. Da konkursboet afsluttes i medfør af konkurslovens § 143, må statskassen betale omkostningerne ved gældssaneringssagen, eller skyldneren må pålægges selv at betale, jf. konkurslovens § 236, stk. 3.

Skifteretten i Holstebro har henholdt sig til den trufne afgørelse.

Landsdommerne Hanne Kildal, Lis Frost og Claus Rohde har behandlet sagen. Landsretten afsagde

K e n d e l s e:

Konkurslovens § 236, stk. 2, blev ændret ved lov nr. 365/2005.

Den tidligere affattelse af bestemmelsen lød: ”Stk. 2. Omkostningerne ved behandling af en sag om gældssanering i konkurs afholdes af konkursboet, jf. § 93, nr. 2. Sluttes boet efter § 143, stk. 1, finder § 220, 1. pkt., tilsvarende anvendelse.”

Efter lovændringen er § 236, stk. 2, affattet som følger: ”Stk. 2. § 220, 1. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Er skyldneren under konkursbehandling, afholdes omkostningerne ved behandlingen af en sag om gældssanering efter reglerne i dette kapitel af konkursboet efter § 93, nr. 2, i det omfang der er dækning hertil af boets midler.”

Ved ændringen udgik således den tidligere bestemmelses udtrykkelige henvisning til konkurslovens § 220, 1. pkt., om, at statskassen i konkursboer, der sluttes efter § 143, stk. 1, afholder omkostningerne til gældssaneringssagen, når der ikke er stillet sikkerhed herfor.

Efter ordlyden af den nugældende bestemmelse i § 236, stk. 2, afholdes gældssaneringsomkostningerne af konkursboet i det omfang, der er dækning hertil af boets midler.

Der er i forarbejderne til denne bestemmelse ingen holdepunkter for, at der ved lovændringen er tilsigtet en sådan ændring af retsstillingen, at omkostninger til skyldnerens gældssaneringssag skal kunne opnå forholdsmæssig andel af aktiverne sideordnet med omkostninger til behandlingen af konkursboet, således at bobehandlingsomkostningerne i tilfælde, hvor boet sluttes efter konkurslovens § 143, efter omstændighederne ikke dækkes fuldt ud på grund af omkostninger til skyldnerens gældssaneringssag.

Landsretten finder på denne baggrund, at stadfæstelse af boopgørelsen ikke kan nægtes under henvisning til, at omkostninger til gældssaneringssagen ikke er medtaget i boopgørelsen. Landsretten tager derfor konkursboets påstand til følge således, at sagen hjemvises til fornyet behandling ved skifteretten.

T h i b e s t e m m e s:

Sagen hjemvises til skifteretten.

Kæremålets omkostninger ophæves.

Kæreafgiften skal betales tilbage.

Sagen sluttet.

Hanne Kildal