Legislator Swiss Legal AI Agent Case Law & Legislation
BS-904/2009-FRB ECLI:DK:FRB:2022:BS0000000424 AI generated

BS-904/2009-FRB · BS-904/2009-FRB · Retten på Frederiksberg

Case Number BS-904/2009-FRB
Court / Authority
Decision Date
Jurisdiction Denmark · Case Law (DK)

Summary

AI generated

Sag om tilbagebetaling fra kommune af udgifter i forbindelse med hendes ophold på plejehjem [DOKUMENT] Afgørelse (4 sider) Retten på Frederiksberg Udskrift af dombogen DOM Afsagt den 10. marts 2010 i sag nr. BS B-904/2009: Part 1 Adresse 1 København K mod Frederiksberg Kommune Smallegade 1 2000 Frederiksberg Sagens baggrund og parternes påstande Denne sag er anlagt den 26. marts 2009. Sagsøgeren Part 1 , Kø...

Need to analyze how this precedent applies to your matter?

Cross-reference this judgment against statutes, commentaries, and subsequent citing case law inside Legislator AI.

Open in Legislator →

Full Text of the Judgment · BS-904/2009-FRB

Sag om tilbagebetaling fra kommune af udgifter i forbindelse med hendes ophold på plejehjem

[DOKUMENT] Afgørelse (4 sider) Retten på Frederiksberg

Udskrift af dombogen

DOM

Afsagt den 10. marts 2010 i sag nr. BS B-904/2009:

Part 1 Adresse 1 København K mod Frederiksberg Kommune Smallegade 1 2000 Frederiksberg

Sagens baggrund og parternes påstande

Denne sag er anlagt den 26. marts 2009.

Sagsøgeren Part 1 , København K, har nedlagt sålydende påstande:

Påstand I: Sagsøgte tilpligtes, til boet efter Person 1 , at betale kr. 496.718,90; subsidiært et af retten fastsat mindre beløb, med tillæg af procesrente fra 30 dage efter 5. november 2008, for så vidt angår kr. 421.718,90, og med tillæg af procesrente fra 30 dage efter 10. februar 2009 for så vidt angår kr. 75.000.

Påstand II: Sagsøgte tilpligtes at friholde sagsøger for udgifterne ved genoptagelses af boet efter Person 1 .

Sagsøgte, Frederiksberg Kommune, har principalt påstået sagen afvist, subsidiært påstået frifindelse.

Af sagens oplysninger fremgår, at Person 1 , som er moder til sagsøgeren, afgik ved døden den 24. maj 2006.

Dødsboet blev den 19. juni 2006 berigtiget som et boudlæg til sagsøgeren. Af det centrale personregister fremgår, at afdøde var fraskilt og efterlod sig 3 døtre, Person 2 , sagsøgeren Part 1 og Person 3 .

Sagsøgerens påstand vedrører tilbagebetaling fra Frederiksberg Kommune af udgifter, betalt af Person 1 , i forbindelse med hendes ophold på plejehjemmet Østervang (Østervang Plejeboliger) i perioden den 1. november 2001 til 27. marts 2006, i alt 421.718,90 kr. Endvidere har

Person 2 Side 2/4

sagsøgeren nedlagt påstand om tilkendelse af en skønsmæssig godtgørelse på 75.000 kr. jf. erstatningsansvarslovens § 26, i anledning af, at Perso Person 1 efter sagsøgerens mening har været udsat for langvarigt n2 omsorgssvigt.

Til støtte for sine påstande har sagsøgte foreløbigt gjort gældende, at sagsøgeren ikke har søgsmålskompetence, idet søgsmålsretten tilkommer dødsboet efter Person 1 , og at sagen derfor skal afvises, jf. retsplejelovens § 258, subsidiært at sagsøgte skal frifindes for sagsøgerens påstand.

Dette spørgsmål er efter rettens bestemmelse udskilt til særskilt afgørelse, jf. retsplejelovens § 253, stk. 1.

Sagsøgeren har begæret sagen fremmet i realiteten og har i sit påstandsdokument til støtte herfor gjort gældende, at sagsøgeren har en retlig interesse i søgsmålet derved, at sagsøgeren som datter vil være berettiget til en del af det beløb, der måtte tilfalde boet, og at der ikke kan stilles som krav, at sagsøger bekoster udgifter forbundet med at genoptage boet, så længe det ikke vides, om der kommer aktiver til boet.

Sagsøgeren har yderligere gjort gældende, at Patientklagenævnets afgørelse i sagen, hvorefter der blev rejst alvorlig kritik af flere navngivne behandlere og ledere på det nævnte plejehjem, først forelå den 25. september 2008, altså lang tid efter, at dødsboet var blevet berigtiget som et boudlæg til sagsøgeren.

Dødsboet kunne i princippet have tiltransporteret kravet over for sagsøgte til sagsøgeren, der i så fald ville have kunnet anlægge sagen problemløst.

I visse andre tilfælde har domstolene tilladt, at en kreditor i et konkursbo selvstændigt anlagde sag om en fordring, der tilkom konkursboet, jf. U 1987.23 H, selvom betingelserne i konkurslovens § 137, der svarer til dødsboskiftelovens § 109, ikke forelå, herunder fastsættelse af frist til anlæggelse af sag på egen hånd.

I et andet tilfælde, U 2006.1931 Ø, har domstolene admitteret et sagsanlæg, foretaget af nogle arvinger i et dødsbo, selvom skifteretten - ved en fejl - ikke havde fastsat nogen frist efter dødsboskiftelovens § 109.

Da dødsboet i denne sag er afsluttet, er det overflødigt omsvøb at skulle genoptage dødsbobehandlingen, for at skifteretten i givet fald kan fastsætte frist efter dødsboskiftelovens § 109.

Sagsøgte har i sit påstandsdokument anført følgende:

at Part 1 ikke har materiel adkomst til det krav, der Side 3/4

søges indtalt, idet adkomsten i givet fald tilkommer boet efter Person 1 ,

at Part 1 ikke kan reparere dette forhold ved at ændre den først nedlagte påstand, om betaling til sig selv, til en påst- and om betaling til boet efter Person 1 , idet dødsbo- ets eventuelle krav skal indtales af dødsboet selv, jf. dødsbo- skiftelovens § 106,

at boet om ønsket vil have mulighed for at rejse kravet på korrekt vis efter en genoptagelse af dødsboet, jf. dødsboskiftelovens § 103,

at Part 1 efter en genoptagelse af boet efter Person 1 undtagelsesvist vil have adkomst til at indtale dødsboets krav, såfremt boet måtte beslutte ikke at anlægge sag, og skifteretten herefter på Part 1's anmodning fastsætter en frist for Part 1 til selv at sagsøge for det pågældende krav på boets vegne, jf. dødsboskiftelovens § 109, men at denne betingelse tydeligvis ikke er opfyldt i denne sag, og

at dødsboskiftelovens § 109 udtømmende gør op med Part 1's mulighed for at sagsøge på vegne boet efter Person 1 , og at Part 1 således ikke har søgsmålskompetence i den anlagte sag.

Rettens bemærkninger:

Det fremgår af sagens oplysninger, at der er tre arvinger i boet efter Person 1 . Det mulige erstatnings- og godtgørelseskrav overfor Frederiksberg Kommune har efter det oplyste ikke været genstand for drøftelse under dødsbobehandlingen i sin tid.

Retten giver sagsøgte medhold i, at sagsøgeren under disse omstændigheder ikke har søgsmålskompetence, selvom hun efterfølgende har ændret sin betalingspåstand til, at kravet tilkommer dødsboet.

Søgsmålskompetencen tilkommer imidlertid dødsboet efter Person 1 , som derfor bør genoptages med henblik på, enten at dødsboet selv anlægger sag mod Frederiksberg Kommune, jf. dødsboskiftelovens § 103, jf. § 106, eller at dødsboet fastsætter frist for arvingerne til selv at anlægge sag, jf. dødsboskiftelovens § 109.

Sagen afvises derfor fra domstolene, jf. retsplejelovens § 258, stk. 1, samt jf. Vestre Landsrets dom af 22. april 2009, jf. U 2009.2014V. Side 4/4

Det nedenfor tilkendte sagsomkostningsbeløb vedrører alene advokathonorar.

Thi kendes for ret:

Denne sag afvises fra domstolene.

Sagsøgeren Part 1 skal inden 14 dage fra dato betale 22.000 kr. til sagsøgte, Frederiksberg Kommune.

Dommer