SS-1239/2016-OLR · SS-1239/2016-OLR · Østre Landsret
Summary
AI generatedAnke afvises [DOKUMENT] Afgørelse (3 sider) UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS RETSBOG ____________ Den 27. januar 2017 kl. 13:00 holdt Østre Landsret offentligt retsmøde i retsbygningen, Bredgade 59, København. Som dommere fungerede landsdommerne Katja Høegh, Henrik Gam og Suzanne Holst (kst.), førstnævnte som rettens formand. Der foretoges hovedforhandling 16. afd. nr. S-1239-16: Anklagemyndigheden mod Tiltalte...
Full Text of the Judgment · SS-1239/2016-OLR
Anke afvises
[DOKUMENT] Afgørelse (3 sider) UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS RETSBOG ____________
Den 27. januar 2017 kl. 13:00 holdt Østre Landsret offentligt retsmøde i retsbygningen, Bredgade 59, København.
Som dommere fungerede landsdommerne Katja Høegh, Henrik Gam og Suzanne Holst (kst.), førstnævnte som rettens formand.
Der foretoges hovedforhandling
16. afd. nr. S-1239-16: Anklagemyndigheden mod Tiltalte
CPR nr. ) (advokat Simon Carsten Hauch, besk.)
For anklagemyndigheden mødte Statsadvokaten i København ved Anklager
.
Som beskikket forsvarer mødte advokat Simon Carsten Hauch.
Tiltalte var ikke mødt.
Der fremlagdes ankemeddelelse med anklageskrift, retsbogsudskrift og udskrift af den an- kede dom. -2-
De modtagne bilag var til stede.
Der fremlagdes endvidere politirapporter af 25. og 26. januar 2017 om mange forgæves forsøg på forkyndelse for tiltalte i perioden fra den 23. december 2016 til den 26. januar 2017 på dennes adresse Adresse 1 , 3100 Hornbæk, og herunder om to tilfælde af obser- vation af tiltalte gennem vinduet, samt om ligeledes forgæves forsøg på telefonisk forkyn- delse på tiltaltes i alt seks forskellige telefonnumre under brug af forskellige telefonnumre og således, at en kvindelig politibetjent i et tilfælde efterlod en telefonbesked om at ringe til ” P1 ”. Af rapporterne fremgår endvidere, at forkyndelse vedrørende en den 31. okto- ber 2016 i sagen berammet hovedforhandling havde været vanskelig og alene lykkedes, fordi tiltalte havde glemt at låse havelågen, hvorefter politiassistenten fandt tiltalte i haven bag huset i færd med at grille. Person 1 (P1)
Forsvareren oplyste, at han ikke har været i kontakt med tiltalte, som ikke besvarer hans breve og ikke tager telefonen.
Anklageren påstod anken afvist i medfør af en analogi af retsplejelovens § 920, stk. 3.
Forsvareren påstod, at anken ikke skal afvises, og at sagen bør omberammes med henblik på forkyndelse for tiltalte.
Der afsagdes efter votering følgende
k e n d e l s e:
Efter det oplyste i politirapporterne må det lægges til grund, at tiltalte bevidst unddrager sig forkyndelse af indkaldelse til hovedforhandlingen.
Der foreligger dermed omstændigheder, som ganske må sidestilles med de i retsplejelovens § 920, stk. 3, nævnte hindringer for forkyndelse.
Landsretten tager på denne baggrund anklagemyndighedens påstand om afvisning til følge efter en analogi af retsplejelovens § 920, stk. 3.
T h i b e s t e m m e s: -3-
Tiltaltes anke afvises.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.
Retten tillagde den for landsretten beskikkede forsvarer, advokat Simon Carsten Hauch, i salær 4.000 kr. med tillæg af moms, der betales endeligt af domfældte.
Sagen sluttet.
Retten hævet kl. 13:10.