SS-962/2013-ALB · Retten i Aalborg

Tiltale for overtrædelse af databedrageri efter straffelovens § 279 a og databedrageri af særligt grov beskaffenhed efter straffelovens § 279 a, jf. 286, stk. 2 samt straffelovens § 165

[DOKUMENT] Afgørelse (6 sider) RETTEN I AALBORG

Udskrift af retsbogen

Den 13. maj 2013 kl. 09.15 blev retten sat af Dommer med domsmændene Domsmand 1 og Domsmand 2 .

Protokolfører var Medarbejder

Retsmødet var offentligt. Reglerne i retsplejelovens §§ 66, stk. 2, og 91 er overholdt.

Rettens nr. 5-962/2013 Politiets nr. 5100-76141-00483-12

Anklagemyndigheden mod Tiltalte 1 (T1) cpr-nummer 141186- Tiltalte 2 (T2) cpr-nummer 090879- Tiltalte 3 (T3) cpr-nummer 010380- Tiltalte 4 (T4) cpr-nummer 230782- Tiltalte 5 (T5) cpr-nummer 221087-

Sagens tidligere fremlagte bilag var tilstede.

Anklager var mødt for anklagemyndigheden.

Advokat Henrik Garlik var mødt som beskikket forsvarer for T1 .

Advokat Henrik Strauss var mødt som beskikket forsvarer for T2 .

Advokat Torben Voss var mødt som beskikket forsvarer for T3 .

Advokat Jens Saabo var mødt som beskikket forsvarer for T4 .

Advokat Gert Dyrn var mødt som beskikket forsvarer for T5 .

De tiltalte blev fremstillet.

Std 75266 side 2

Anklageren foretog fortsat dokumentation af sagens bilag

05-3-1, udskrift af retsbogen vedr. telefonaflytninger 05-4-1, samme 31-2-1, ransagningsrapport vedr. Sted 42-10-2, It-teknisk erklæring vedr. koster nr. 9, bærbar pc - 42-11-2, It-teknisk erklæring vedr. koster nr. 10, bærbar pc - SONY 42-11-3, ansøgning om leje af terminal 42-12-2, rapport vedr. koster nr. 11, Iphone4 38-40-1, rapport vedr. fund på koster nr. 10 38-40-2, rapport vedr. backup på koster nr. 10 38-4-4, kontoudtog

T1 , der blev gjort bekendt med, at han ikke havde pligt til at udtale sig, forklarede supplerende, at hævningerne på ialt 228.000 kr. var reelle handler, men han fastholder, at han ikke vil oplyse kundens navn. Foreholdt sine tidligere forklaringer om hævningerne i januar, bilag 05-6-1, ville han i grundlovsforhøret ikke blande andre ind i det, det var først, efter V3 blev anholdt, at han fortalte sandheden. Det var afhørte, der overførte de 150.000 og 99.000 kr. til V3 og 75.000 kr. til en anden. Han lånte ved den lejlighed 71.000 kr. af V3 . Foreholdt telefonsamtale med V3 , bilag 38- 17-11, husker han samtalen. Han ringede til V3 der gerne ville have fat i P14 efter han havde forsøgt, gennem Person 16 , at få aftalt et møde mel- Person 14 (P14) lem P14 og V3 . Det var ikke P3 , der var flyttet. Han hjalp V3 , for- Person 3 (P3) di han til gengæld fik betalt regninger. Han kender ikke P4 men har P4 Person 4 (P4) mødt ham et par gange. skulle have nogle penge overført, da de skulle overføres videre. Foreholdt sin forklaring i grundlovsforhøret, er forklaringen korrekt gengivet. Han tog selv skylden i grundlovsforhøret for ikke at udlevere V3 . Han fik ikke de 100.000 kr., som P4 hævede. Han fik heller ikke noget valuta. Det var V3 , der fik alle pengene. Afhørte gav V3 regninger, der blev betalt. Det er korrekt, at han skaffede to kontonumre til en person, men han vil fortsat ikke oplyse hvem. Han tog med T5 til Århus, da han ikke skulle andet. Da T5 skulle lukke, og afhørte ikke havde planer for resten af dagen, kunne han lige så godt tage med. Han har kendt T3 længe, men T2 kun 1 års tid. Foreholdt telefonsamtale med T2 , bilag 42- 3-2, husker han samtalen. Samtalen drejede sig ikke om denne sag, men om nogle fiktive kontrakter, T2 skulle bruge. Han husker ikke, hvad de "rigtige papirer" er.

Adspurgt af advokat Garlik, var det ene kontonummer, han fik, Person 5's . Han husker beløbet som værende 200.000 kr. Det er korrekt, at det andet kontonummer var Person 6's (P6) , og han mener, der var tale om 300.000 kr. Hans andel i dette var kun at skaffe de 2 kontonumre.

T2 blev gjort bekendt med, at han ikke havde pligt til at udtale sig og forklarede supplerende, at det er korrekt, at han ikke kender P3 og V3 Han hjalp på et tidspunkt T1 med at flytte og skulle i den forbinside 3

delse hente V3 . Han fik derfor V3's nummer og adresse, som han tastede ind i sin telefon. Det er korrekt, at han tog hjem fra By 3 før T3 , fordi T3 blev anholdt. Han var på caféen, da T3 blev anholdt. Foreholdt telefonsamtale med T3 , bilag 42-3-1, husker han ikke telefonnummeret. Han husker ikke, om han havde fået en telefon af T3 , eller om han bare havde lånt afhørte et nummer. Han husker nu samtalen. Han var overrasket over, hvad der var sket med T3 .

Adspurgt af advokat Strauss, mente han med, at det var for godt til at være sandt, at hele proceduren med den store sum, lød overvældende. Han mente dog stadig, at T3 var sikret, da pengene, før overførsel til Virk. 6 , stod på Virksomhed 6 (Virk. 6) T3's konto. Vedrørende sikkerhedskopien fra T1 var det noget, afhørte skulle bruge for at hjælpe T3 i forbindelse med købet af Virk. 7. Foreholdt te- Virksomhed 7 (Virk. 7) lefonsamtale med T3 , bilag 42-3-2, havde samtalen ikke noget med sagen her at gøre. T3 skulle bruge 3 måneders lønsedler til opstart af Virk. 7 hvilket afhørte ville hjælpe ham med at konstruere. Foreholdt samtaler med T3 , bilag 42-3-2, mener han, at det, der bliver nævnt med at hente noget på posthuset, refererede til, at de skulle ryge hash, som han skulle skaffe. De skulle sidde og hygge, ryge og se på papirer fra bank osv. til opstart af Virk. 7. Lønsedlerne skulle bruges til at vise gode tal, for at T3 kunne købe inventar. Foreholdt samtale med Nordea Bank, bilag 42-3-3, var det ham, der ringede i T3's navn,. Han gjorde det for at hjælpe T3 , der var helt nede over situationen. Han var også selv nysgerrig. T3 skulle jo heller ikke kun bruge kontoen og firmaet til handel med guld. Han mistede ikke noget ved T3's tab, men han var ked af det på sin kammerats vegne og ville gerne hjælpe ham.

Adspurgt af advokat Strauss, var sølvmønterne og sølvkæden noget han havde, og iøvrigt er af ringe værdi. Foreholdt fotos af ur og 2 sølvbarrer, var det billeder, han havde taget for sjov. Uret var en kammerats, han syntes, det var fedt, sølvbarrerne var falske fra Thailand. Billedet af masterkortet var taget, fordi hans bror skulle bruge nummeret i Kuwait. Det er brorens kort. T1 skulle bruge hjælp til at flytte, og det var ved den lejlighed, afhørte fik nummer og adresse på V3 . Det lå lang tid før, afhørte fik sit dankort stjålet. T1 ringede dog, før han fik hentet V3 , og sagde, at han ikke skulle hente V3 alligevel. Han mødte ikke V3 og har ikke mødt ham i øvrigt. T3 skulle have finansieret sine køb af inventar hos leverandørerne og skulle derfor kunne fremvise gode papirer, hvilket han hjalp ham med. Han kunne ikke hjælpe T3 med penge, men kunne hjælpe ham med at gøre de andre ting. Han har ikke job og havde derfor tid til at hjælpe T3 .

T3 blev gjort bekendt med, at han ikke havde pligt til at udtale sig og forklarede supplerende, at han efter overdragelsen af guldet til kunden, gik tilbage til hotellet for at få et bad. T2 var med. Han afleverede alt guldet og kontanter til kunden. Han beholdt selv mønten, 28.000 kr. i kontanter og kvitteringen for handlen. På hotellet var han gal over, at han ikke havde lagt mærke til, at mønten var forkert. Det var først på hotellet, han fortalte T2 om mønten. De fulgtes ind til byen igen, hvor afhørte gik alene side 4

ind til guldhandleren.

Adspurgt af advokat Voss, foreholdt bilag 42-1-7, er P23 gift med af- Person 23 (P23) hørtes frisør. Foreholdt bilag 42-1-26, er det korrekt, at han havde afleveret guldet til Person 7 (P7) . På banegården dagen efter hilste han på en person, som arbejder i Aalborg hos en kammerat. Det var ikke P7 . Vedrørende sikkerhedskopierne, skulle han bruge en kautionist til indgåelse af aftaler med leverandørerne. Han havde selv fast job men tjente ikke nok til at stille sikkerhed. P7 har han mødtes med flere gange og har også sms´et med ham. Han havde, mens han fik styr på guld til P7 , også gang i alt muligt med opstarten af Virk. 7 . P7 var en pæn, flot, velformuleret forretningsmand. Mødet med P7 , hvor betalingen skulle finde sted, var i nærheden af afhørtes bopæl. Det foregik i P7's bil, der var en stor flot Audi, med lyst læderinventar, store alufælge og forholdsvis ny. Han har hjulpet politiet til at finde frem til bilen ud fra billeder og kan også huske at "W" indgik i nummerpladen. Han tjekkede selv efterfølgende sin konto flere gange, både om aftenen og om morgenen, forinden turen til By 3 . Da han blev hentet i cellen i Vestre Fængsel, var han overbevist om, at han skulle i grundlovsforhør men fik at vide af en kriminalbetjent, at han skulle løslades. Han gik rundt på må og få i By 3 , med kun 18 kr. på lommen. Han gik i Nordea for at hæve penge men fik at vide, at kontoen var spærret. Han var i Nordeas kælder for at gå på toilet. Han ringede til sine forældre, der hjalp ham hjem til Aalborg. Da han blev anholdt, havde han kun kontanterne på sig, guldmønten beholdt Virk. 6. Han havde selv en computer, men batteriet var brændt sammen. Han lånte derfor T2's . Det var ham, der på T2's computer søgte på forskellige hjemmesider med butiksinventar. Foreholdt bilag 42-7-5, blev de 55.000 kr. hævet til at betale inventarkøb med. Han kunne købe billigere ved kontant betaling. Da T2 sagde, det var for godt til at være sandt, tænkte han selv en helt masse ting, men han tog chancen for en god handel. Han var ikke taget med flyet, hvis der ikke var penge på kontoen. Hans arbejdstid i Virk. 7 var meget forskellig. Han arbejdede rigtig mange timer og skulle tigge og bede for at få fri de 2 dage, hvor han skulle til By 3 . T2 hjalp ham rigtig meget i den tid, da han selv havde en meget stram tidsplan og var meget stresset. Han og T2 er rigtig gode venner. De trænede regelsmæssigt sammen og spiste også sammen i hvert fald 1 gang om ugen.

T4 blev gjort bekendt med at han ikke havde pligt til at udtale sig og forklarede supplerende, foreholdt bilag 05-12-1, at det er ukorrekt gengivet, at han havde købt bilen. V4's forklaring om, at tiltalte havde Vidne 4 (V4) bestilt guldet, er løgn, og det er også løgn, at han skyldte T5 penge.

Adspurgt af advokat Saabo, foreholdt bilag 37-15-2, havde han kendskab til BMW´en. Han kørte i den nogle gange, men han købte den ikke. Det er korrekt, at den blev beslaglagt af SKAT, primo september 2011 om formiddagen. Han havde efterfølgende ikke noget at gøre med bilen. Den pågældende formiddag kom 2 personer fra SKAT, sammen med politiet og en biltransport. Bilen blev efterfølgende solgt på tvangsauktion. Han og kæresten overside 5

værede auktionen. Han har ikke skrevet under på slutsedlen og har ikke indgået nogen handel.

Adspurgt af advokat Dyrn, lånte han bilen, fordi han muligvis skulle købe den. Der var noget galt med bilen - motorlampen lyste - og han skulle transportere den på værksted. Han husker ikke, i hvor lang tid han havde bilen. Den blev solgt på auktion, men han husker ikke hvornår. Han var til auktionen for at overvære, hvordan sådan noget foregår. Skulle han købe bilen på auktion, ville SKAT få det at vide, fordi værdien oversteg 100.000 kr, og det var ikke i hans interesse. Han fulgte med i, hvad der skete med den, af ren interesse.

T5 blev gjort bekendt med, at han ikke havde pligt til at udtale sig og forklarede supplerende, foreholdt sin forklaring i grundlovsforhøret, at det var T4 , han fik guldmønterne af. "De øvrige", vil han ikke oplyse, hvem er.

Adspurgt af advokat Dyrn, foreholdt bilag 41-18-2, er NemId-kortene hans egne. Kortet er hans eget, og han har fotograferet det, så han kan bruge det overalt uden fysisk at have kortet. Der er også nogle guldpriser, det var der, han tog fejl af prisen i euro og dollars. Fakturaen vedr guldmønterne tog han foto af, for at sikre sig, hvad han fik. Han har taget billederne. Der er foto af en overførsel til P6 . Han tog foto af den, fordi P6 var i udlandet og havde bedt ham overføre. Han tog foto som "bevis" for overførslen. P6 havde fået udbetalt en erstatning på 100.000 kr og havde bedt tiltalte passe på pengene, fordi han ikke slev var god til det. Foreholdt 41-17-2, side 6, søgte han på mønterne, efter han havde fået dem. Virk. 6 kommer op som noget af det første, når man søger. Søgningen på Sverige skyldtes, at han skulle bestille en hytte i Sverige og var i tvivl, om han kunne nå det. Det er korrekt, at slutsedlen er dateret i oktober. T4 ville købe bilen og tog den med for at køre den på værksted. T4 ringede dog nogle dage efter og fortalte, at SKAT havde taget den, og at han havde sagt til dem, at det var afhørtes bil, fordi han selv skyldte SKAT en masse penge. Han og T4 havde ved den lejlighed aftalt, at købesummen stadig skulle betales, og at det ville blive af flere omgange. Han lavede slutsedlen senere, for at sikre sig sine penge.

Adspurgt af advokat Saabo, er det korrekt, at turen til Århus først fandt sted ca. 1 år efter bilhandlen. Foreholdt sin forklaring til SKAT om et muligt senere køb, er det korrekt gengivet. Det er korrekt, at han overfor SKAT på mail accepterede beslaglæggelsen. Der har aldrig været tvivl om, at T4 skulle betale bilen. Som han så det, var T4 nødt til at købe bilen - altså betale for den - når han havde fået taget bilen fra afhørte. Kontrakten blev lavet og underskrevet på kontoret, mens de begge var til stede - V9 var Vidne 9 (V9) der også. Han ved ikke, hvorfor V9 siger, at kontrakten blev underskrevet inden beslaglæggelsen. Samtidig med underskrivelsen betalte T4 40.000 kr. side 6

Anklageren dokumenterede fra de tiltaltes relevante forstraffe.

Advokat Strauss dokumenterede konklusionen fra Retspsykiatrisk Erklæring vedrørende T2 .

Advokat Dyrn dokumenterede fra personundersøgelsen.

T5 forklarede om sine personlige forhold, at han har haft værkstedet i ca 3½ år. Det går ikke godt med forretningen, nu hvor han har siddet varetægtsfængslet. Han skylder mange penge nu, mod ingen før. Når han kommer ud, skal han have arbejdet sin forretning op igen og glæder sig til snart at blive far.

T1 forklarede om sine personlige forhold, at samfundstjenesten fra den seneste dom er afviklet. Han blev færdig lige inden anholdelsen. Hans forretning er desværre lukket. Han er stadig kæreste med P12 . Når han kommer ud, skal han have styr på det hele. Han og P12 Person 12 (P12)

påtænker at flytte væk. Hans far er meget syg, han har kun talt med ham 2 gange under fængslingen.

Anklageren procedrede sagen og påstod de tiltalte dømt efter anklageskriftet.

Sagen udsat til fortsat hovedforhandling torsdag den 16. maj 2013.

Retten hævet kl. 14.15. Dommer

[DOKUMENT] Afgørelse (9 sider) RETTEN I AALBORG

Udskrift af retsbogen

Den 8. maj 2013 kl. 09.15 blev retten sat af Dommer med domsmændene Domsmand 1 og Domsmand 2 .

Protokolfører var Medarbejder

Retsmødet var offentligt. Reglerne i retsplejelovens §§ 66, stk. 2, og 91 er overholdt.

Rettens nr. 5-962/2013 Politiets nr. 5100-76141-00483-12

Anklagemyndigheden mod Tiltalte 1 (T1) cpr-nummer 141186- Tiltalte 2 (T2) cpr-nummer 090879- Tiltalte 3 (T3) cpr-nummer 010380- Tiltalte 4 (T4) cpr-nummer 230782- Tiltalte 5 (T5) cpr-nummer 221087-

Sagens tidligere fremlagte bilag var tilstede.

Anklager var mødt for anklagemyndigheden.

Advokat Henrik Garlik var mødt som beskikket forsvarer for T1 .

Advokat Henrik Strauss var mødt som beskikket forsvarer for T2 .

Advokat Torben Voss var mødt som beskikket forsvarer for T3 .

Advokat Jens Saabo var mødt som beskikket forsvarer for T4 .

Advokat Gert Dyrn var mødt som beskikket forsvarer for T5 .

De tiltalte blev fremstillet.

Dommeren bemærkede, at der den 2. maj blev afsagt kendelse vedrørende

Std 75266 side 2

vidneførsel af Vidne 9 (V9) .

Advokat Saabo bemærkede, at der i kendelsen ikke er taget stilling til problematikken omkring, at vidnet umiddelbart inden begæringen blev fremsat, talte med T5 og advokat Dyrn i retslokalet.

Advokat Saabo anmodede om, at der afsiges kendelse.

Retten trak sig tilbage og afsagde kort efter sålydende

kendelse:

At V9 har haft kontakt med tiltalte og forsvarer, inden begæringen om at føre ham som vidne blev fremsat, hindrer ikke, at han kan afgive vidneforklaring, hvorfor

bestemmes:

Retten tillader, at V9 afgiver vidneforklaring.

V9 mødte som vidne og blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret.

Vidnet forklarede om forhold 6, at han er kammerat med T5 og tit kommer på værkstedet, hvor han også har været i praktik. Der kommer hver dag mange, både kunder, venner og bekendte. Han kender T4 og T1 , der begge kommer på værkstedet. Der er på 1. sal en computer, som alle har fri adgang til. Der er kode til internettet, men den ligger fremme til fri afbenyttelse, og alle kan bruge netforbindelsen. Koden er " Password ", og den er stadig i dag den samme. Det er ejeren af bygningen, der også ejer netforbindelsen, men de har lov at bruge den. Han husker BMW´en, der er sølvgrå. Den blev solgt til T4 . Han overværede handlen og så, der blev udarbejdet slutseddel. Forevist bilag 37-15-2, er det slutsedlen. Han er vidende om, at bilen senere blev taget af SKAT, da den var uden plader. Den stod da vist på T4's bopæl. T5 fik til start kun en del af betalingen og skulle senere, når T4 kom til penge, have resten. Der var megen snak om de sidste penge, da de var svære for T5 at inddrive. T5 har på et tidspunkt fortalt, at han senere fik nogle guldmønter som dækning for restbeløbet. Han ved, at T5 og T4 på et tidspunkt tog til Århus, og at der var andre med også.

Adspurgt af advokat Saabo, var han i praktik som autolakerer og har ellers været der hver dag, som T5's bedste kammerat. Han var medejer af Virksomhed 9 , der solgte bilen til T4 , men han var ikke medejer på papiret, da han havde en del gæld til SKAT. Han var medejer i den forstand, at han havde skudt penge ind i det. Han var til stede, da slutsedlen på side 3

BMW´en blev lavet. Han er ikke blevet bedt om at finde slutsedlen til i dag. Det er T4's underskrift, der er der på, han så, da T4 skrev under. Han ved ikke, hvem der har fundet sedlen og ved ikke, hvem der har haft den med i dag.

Advokat Dyrn oplyste, at det er T5's kone, P20 , der har fundet slutsedlen frem til i dag.

Anklageren bemærkede, at slutsedlen bilageres med nummer 37-15-2.

Guldsmed Vidne 10 mødte som vidne og blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret.

Vidnet forklarede, at han har haft kendskab til T5 , siden han henvendte sig for at få lavet et vedhæng - en økse på 10 cm længde. Det er et par år siden. Han har også lavet et sæt vielsesringe til T5 . T5 henvendte sig og troede, at han kunne skaffe guld til langt under markedsprisen, hvilket ikke kunne lade sig gøre. T5 nævnte vist, at han kunne skaffe guld via noget familie, fra en mine. Det viste sig, at T5 vist havde taget fejl af euro og dollars. Der blev ikke mere ud af det.

Vidne 5 mødte som vidne.

Anklageren oplyste, at sigtelsen mod vidnet er frafaldet.

Flere forsvarere bemærkede, at klagefristen først udløber den 18.5.2013.

Vidnet blev gjort bekendt med vidnefritagelsesgrundene. Vidne 3 (V3) Vidnet forklarede om forhold 3, at han kender V3 , der er hans grandfætter. Foreholdt bilag 38-24-1, er den anførte Ip-adresse hans. Han byttede på et tidspunkt fjernsyn med V3 og lånte ham i den forbindelse også sin rooter. Foreholdt bilag 38-34-1 kan tidspunktet i oktober godt passe.

Vidnet forklarede om forhold 6, at han brugte By 2 Bank og dengang også havde et dankort. Han fik en sms fra banken om, at hans konto var i over 1 mio.kr i minus. Foreholdt bilag 41.1.1., er anmeldelsen korrekt. Han havde brugt kortet om morgenen dagen forinden. Han er maler i Aalborg men husker ikke, hvor han arbejdede på tidspunktet. Forevist bilag 41-1-16, er der ham, der har skrevet under på erklæringen. Koden til kortet havde han i hovedet. Han havde den ikke noteret nogen steder.

Adspurgt af advokat Strauss, har han ingen idé om, hvordan det kan være foregået. Han har tænkt meget over det og er kommet frem til, at koden må være blevet afluret. Han er meget overrasket over, at det kunne lade sig gøre. side 4

Bankassistent Vidne 11 mødte som vidne og blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret.

Vidnet forklarede om forhold 7, at hun er ansat i Nordea. Det er korrekt, at hun havde med oprettelsen af en konto til T3 at gøre. Han var en ny kunde. Han havde tidligere talt med hendes chef, der havde sagt nej til oprettelsen. Det var, da han nogle dage efter kom igen, at hun talte med ham. Ved forretningskonti skal de gerne kende kunden, så hun bad ham indhente fornødne oplysninger og en masse papirer. T3 havde en ven med, vennen kunne ikke forstå, at kontoen ikke kunne oprettes, og det var vennen, der førte ordet, T3 sagde ikke så meget. Hun kunne ikke oplyse om hvorfor, men kunne oplyse, at de skulle have fuldt beslutningsgrundlag. Nogle dage efter oplyste hun, at han godt kunne få oprettet en konto, men at han ikke ville kunne overtrække den og derfor heller ikke ville kunne få PBS og netbank på den. Han skulle senere komme med cvr-nummeret. Hun oplevede, at de meget gerne ville have kontoen, og at de ville gøre alt for, at det kunne lade sig gøre. Hun tror, hun kan genkende personerne på videooptagelserne. Forevist bilag 42-2-1, side 2, står hun i billedet. Dem, hun talte med, står også i billedet. Hun havde ikke mere at gøre med sagen efterfølgende.

Adspurgt af advokat Strauss, er det korrekt, at T3 tidligere havde været i banken og talt med hendes chef. Hun var, da hun talte med ham, klar over, at der var blevet sagt nej til en konto. Det var en forretningskonto, der blev bedt om. Der vil kunne trækkes på en foretningskonto. Nordeas politik er, at man skal kende kunden ved oprettelse af en konto. Man kan ikke uden videre efter bankens politik oprette en konto til indsættelse af penge. Da de henvendte sig, kunne hun ikke se, hvad det var, der gjorde, at de ikke kunne oprette en konto, andet end at hun vidste, at chefen havde sagt nej. Hun bad dem derfor om yderligere oplysninger. Hun fik at vide, at kontoen skulle oprettes, fordi der skulle sættes 80.000 kr. ind på den. Hun fik ikke at vide, hvad det var for et firma, der skulle stiftes.

Adspurgt af anklageren, var hun også i banken første gang T3 kom, men hun talte ikke med ham. Han var da alene. Foreholdt bilag 42-2-2, er der tale om en helt almindelig konto, til personlig brug. Hun var muligvis med til at oprette den. På side 6, er der tale om en erhvervskonto. Det var hendes kollega, der oprettede den. På side 14 er der skrevet under på en Netbank Erhverv. Der var kun tale om "pluskonti" til indlån og ikke til udlån.

Anklageren oplyste på retsformandens forespørgsel, at Vidne 4 fik dom i sagen den 4. marts 2013.

Vidne 4 mødte som vidne og blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret.

Vidnet forklarede om forhold 6, foreholdt bilag 11-8-1, at han oprettede firmaet Virk. 4 ApS for at lave renovering på bl.a. en kammerats hus. Han Virksomhed 4 ApS (Virk. 4 ApS) side 5

lånte de 80.000 kr. af en kammerat. Han var af T4 , der er hans kammerat, blevet anbefalet at tale med Advokat . Han var til møde hos advokaten og havde T4 med. Han oprettede også en firmakonto i Spar Nord. Han blev anbefalet af T4 at få en dankortterminal. Han spurgte T4 til råds om opstarten, da han ikke selv havde nogen erfaring med det men vidste, at T4 før har stiftet selskaber. Renoveringsarbejdet blev ikke til noget. Terminalen blev bestilt. Foreholdt bilag 41-1-5, 41-1-4 og 41-1-3, skrev han under på ansøgningerne. T4 hjalp ham med at udfylde dem hos afhørte. Som han husker det, afleverede han de udfyldte ansøgninger til T4 , som han så går ud fra sendte dem. Han modtog terminalen med posten. T4 kom og lånte den umiddelbart efter. Han havde da kun kigget i kassen og havde endnu ikke brugt den. Det var en almindelig stor sort terminal. Han fik ikke terminalen tilbage fra T4 og så den ikke igen. Han så, der gik 1,7 mio. ind på hans firmakonto. Han ved ikke, hvor de kom fra, og han spurgte heller ikke T4 om det. T4 havde spurgt, om han ville være med til at vaske nogle sorte penge hvide, hvilket han gik med til. De skulle få fat i pengene ved at køre rundt og hæve dem forskellige steder. Han havde NemId men flyttede ikke pengene. Han gav sit NemId til T4 , og det var T4 , der flyttede dem rundt. De 300.000 kr., der gik ind på hans konto, skulle han hæve og give til T4 . Han hævede i første omgang Virksomhed 10 (Virk. 10) 200.000 kr., som T4 fik. Virk. 10 er vist en guldsmed i Sverige. Han har ikke hørt om andre, der skulle hæve penge. T4 fortalte, mens de kørte rundt og hævede penge, at der skulle hentes guld i Sverige. Han var også med i Århus, hvor T4 skulle hente guld. Han og T4 kørte sammen, og 2 andre kørte i en anden bil. I Århus var det ham, der hentede guld hos en guldsmed - for ca. 5-600.000 kr. Foreholdt bilag 32-1-1, havde han fået at vide, at han skulle hente noget guld. Han skulle ikke vise legitimation. Det var guldmønter, der fyldte som ca. 2 tykke telefonbøger. Guldhandleren talte mønterne op. T4 afleverede mønterne til sine kammerater. Som han så, fik T4 ikke nogen af dem. Han og T4 kørte bagefter mod Malmø. I bilen bad T4 ham ringe til en mand i Malmø, hvor de også skulle hente guld. Manden var dog svær at forstå, og han afbrød samtalen. Han og T4 kørte i stedet mod Frederikshavn. Han har ikke glemt noget i T4's bil. Han husker ikke noget med et usb-stik og en computer. Han har aldrig brugt NemId´en til Virk. 4 ApS . Han fik aldrig noget ud af det, og firmaet er lukket.

Adspurgt af advokat Saabo, er det korrekt, at han flere gange er afhørt af politiet. Det er korrekt, at han under den første afhøring pludselig ændrede forklaring. Grunden var, at han ikke kunne overskue det og havde svært ved at finde ud af, hvad der lige foregik. Han var ikke blevet stillet noget i udsigt, hvis han ændrede sin forklaring. Han ved ikke, hvem der overførte de 580.000 kr. til guldsmeden i Århus. Foreholdt bilag 36-4-1, at det var ham, der overførte beløbet, husker han ikke at have forklaret sådan, men det var ikke det, der skete. Han skulle med til Århus, fordi det var hans navn, guldet var bestilt i. Han fik først, da de stod med guldet i Århus, at vide, at det var en kammerat, der skulle have det. Han fik ikke navn på kammeraten. Det var side 6

den korthårede, som han også har udpeget hos politiet, der gav ham nogle instrukser. T4 var ikke med inde i forretningen men opholdt sig i nærheden sammen med sine kammerater. Det var afhørte, der afleverede guldet til de 2 kammerater. Foreholdt bilag 36-4-1, side 4, midt på, at han først gav mønterne til T4 , som så gav dem til vennerne, husker han i dag ikke, om det var sådan, det foregik. Han husker bare, at det var kammeraterne, der endte med at få guldet. Han har forklaret forskelligt, men ved bare, at det var kammeraterne, der endte med at få guldet. Foreholdt bilag 5-43-2, retsbog af 13.2.2013, side 3, husker han, at han forklarede sådan. Han fastholder i dag, at det var sådan, det foregik. Mønterne var ikke gennem flere hænder. T4 fortalte ikke på vej til Århus, at han skulle betale en gæld på 50.000 kr. til en kammerat. Afhørtes opfattelse var, at der var tale om hvidvask af sorte penge. Han havde ikke kendskab til T4's økonomi, men det var ikke hans opfattelse, at det var T4's penge, der skulle vaskes hvide - nærmere, at det var én af de andres, eller de andres. I starten var det hans ønske, at der skulle stiftes et firma ,og han bad selv om T4's hjælp. T4 har prøvet det før, og det har han ikke selv. Der var ikke, ved opstarten, tale om, at firmaet også skulle bruges til hvidvask af penge. Han var med til at bestille terminalen, som T4 , umiddelbart efter modtagelsen, lånte. Firmakontoen blev oprettet, men han brugte den ikke selv. De 80.000 kr. hævede han dog og gav tilbage til ham, han havde lånt dem af. Det var ham, der overførte 100.000 kr. til en pige, de begge kendte, de blev overført fra firmakontoen. Han ved ikke, hvem der overførte de resterende penge. Han vidste, at der stod ca. 1,7 mio. på firmakontoen. Han var med rundt og hæve dem.

Adspurgt af advokat Dyrn, er det korrekt, at han var i Århus med T4 . Der var to mere med, der kørte i egen bil. De to andre stødte til i By 2 . Han ved ikke, hvor de andre kørte hen bagefter. I bilen på vej derned, fortalte T4 , at de skulle hente guld - ikke at det var mønter. De talte om, hvordan han skulle præsentere sig - at han skulle "opføre sig ordentligt". Den anden, den korthårede, sagde, da de mødtes, at det var guldmønter, der skulle hentes. Han går ud fra, at det var, fordi de var nemme at sælge igen. Det er korrekt, at han ikke nøjagtigt husker, om han gav mønterne direkte til kammeraten eller til T4 . Foreholdt sin forklaring, bilag 36-4-2, kan han ikke afvise, at han gav mønterne til T4 først. De stod alle ved bilerne, og guldet blev lagt om bag i varevognen, som kammeraterne kørte i.

Genafhørt af advokat Saabo, er det korrekt, at han ikke var til stede, da hans dom blev afsagt. Da han afgav forklaring i sin egen sag, var han ikke klar over den endelige tiltale men havde fået at vide, at man ville prøve at få ham dømt for hæleri. Foreholdt bilag 41-10-1, fotos, var det personen på foto nr. 2, han gav guldet til.

Adspurgt af advokat Dyrn, var det personen på billedet, der kørte væk med mønterne, men afhørte husker ikke, om han gav ham mønterne.

Anklageren foretog dokumentation af bilag side 7

11-1-1, rapport fra Erhvervsstyrelsen vedr. stiftelse af Virksomhed 1 ApS 11-2-1, stiftelse af CVR nr. 1 02-1-4 og 02-1-4a, ansøgningsskema til Nets af 24.5.2011 38-14-1, rapport med oplysninger fra Arbejdernes Landsbank vedr. Virksomhed 1 ApS firmakonto 38-14-2, rapport med oplysninger fra Arbejdernes Landsbank vedr. Virksomhed 1 ApS anden konto 38-4-5, rapport med opl. fra Jyske Bank fra Person 12's (P12) konto 02-1-5, transaktionslister, vedr. betalingskort tilh. Vidne 1 og Vidne 2

38-14-2, kontooplysninger fra Arbejdernes Landsbank 38-4-5, fuldmagt fra P12 til T1 til hævning af 100.000 kr --- 11-7-1, rapport fra E&S Styrelsen vedr. stiftelse af Virksomhed 2 ApS 02-1-7, ansøgning til Nets om betalingskortaftale af 23.11.2011 --- 11-10-1, cvrudskrift fra Erhvervsstyrelsen, vedr. Virksomhed 3 med CVR nr. 2 , stiftet den 31.2.2012., ophørt 31.5.2012 03-1-16, ansøgning til Nets om betalingskortaftale af 15.3.2012 03-1-19, kopi af konto i Danske Bank, vedlagt ansøgningen om betalings kortaftale 03-1-3, anmeldelse fra Danske Bank af 18.4.2012 om misbrug af Dankort. 03-1-4, anmeldelse fra Danske Bank af 18.4.2012 om mistanke om bedrage ri. 03-1-8, transaktionsliste, vedr. T2's betalingskort 38-29-2, transaktionsliste fra Nets, vedr. dankortterminalen i Virksomhed 3 03-1-5, transaktionsliste fra Danske Bank vedr. Virksomhed 3's konto 38-9-1, posteringsoversigt vedr overførsler til Person 9 (38-8-4), Person 14 , Person 21 , Person 22 (38-4-7) og V3 (38-8-3) 38-3-1, faktura på 3 Iphones købt i Fona, Aalborg Storcenter 38-1-1, fotos 38-4-4, kontooplysning vedr. Person 4 . 38-2-1, faktura vedr. varer leveret på Adresse 3 i By 1 38-11-1, fotos af hævning i bank 38-24-1, oplysning om hvilken Ip-adresse der er anvendt 31-9-2, oplysning om Ip-adresse --- 03-1-2, anmeldelsesrapport vedr .tyveri fra personbil den 2.4.2012 03-1-3, anmeldelse fra Danske Bank --- 11-8-1, rapport fra Erhvervsstyrelsen vedr. stiftelse af Virk. 4 ApS 41-1-3, ansøgning til Nets om betalingsaftale 41-1-4, ansøgning til Teller om betalingsaftale med Mastercard 41-1-5, ansøgning til Nets af 18.8., om hasteoprettelse tilknyttet konto i Spar Nord side 8

41-1-6, kopi af kontooversigt fra Spar Nord 41-1-15, transaktionsliste fra Nets vedr. hævninger den 4.9. 41-1-16, rapport med indsigelse fra kortholder Vidne 5 , under skrevet 22.9.2012 41-1-8, oversigt over anvendelsen af penge på kontoen i Spar Nord tilhøren de Virk. 4 ApS 41-6-1, rapport om Ip-adresse benyttet til fordeling af udbytte 03-6-4, overførsel til Person 6 (03-8-1) 03-6-5, overførsel af 200.000 kr. til Person 5 (03-5-6) Virk. 11 Virksomhed 11 (Virk. 11) 03-6-6, overførsel af til (41-18-8) 03-6-7, overførsel af 300.000 kr. til Vidne 4 (03-5-3) 03-6-8, overførsel af 100.000 kr. til Virk. 10 41-6-5, oversigt over de anvendte Ip adresser 41-6-4, rapport om ingen brugbar overvågning fra McDonalds 41-4-1, rapport vedr. koster nr. 100, registreringsbevis fundet ved ransag ning 41-4-2, rapport vedr. koster nr. 102, usb-stik med 8 dokumenter 31-7-1, ransagningsrapport af 18.10 vedr. Adresse 7 35-2-1, kosterrapport vedr. fundene i Adresse 7 41-17-2, IT-teknisk erklæring vedr. koster nr. 1A, bærbar computer - Sam sung 41-18-2, IT-teknisk erklæring vedr. koster nr. 2A, bærbar computer - HP 41-1-20, rapport om sag ved SKAT --- 11-9-1, rapport fra Erhvervsstyrelsen vedr. stiftelse af Virk. 5 ApS 42-1-3, ansøgning til Nets af 23.8.2012, om betalingskortaftale 42-1-4, paskopi 42-1-5, kopi af erhvervskundeaftale med Nordea - ikke underskrevet 42-7-1, rapport vedr. Ip-adressen 901855141 - tilhørende T2 42-1-20, transaktionsliste fra Nets vedr. hævninger den 5.9. 42-1-29, transaktionsliste fra Nets vedr. hævninger den 5.9., online med ret te kode 42-7-5, mail fra Nordea til politiet 42-7-7, rapport vedr. Ip-adresse benyttet til overførsel 42-1-9, anholdelsesrapport fra Københavns Politi 42-1-15, kosterrapport vedr. kontanter fundet på T3 ved anholdelse 42-1-16, kosterrapport vedr. genstande fundet på T3 ved anholdelse 42-1-14, løsladelsesrapport af 7.9. kl. 9.39 42-1-12, observationsrapport af 10.9.2012 vedr. observationer foretaget 7.9.2012 42-1-26, fotomappe fra Københavns Hovedbanegård 42-1-17, observationsrapport af 7.9. kl. 14.30-19.39 42-1-21, fotomappe vedr. observationen 05-3-1, retsbog fra 7.9. - telefonaflytning af T3's telefonnumre Tlf. nr. 1 og Tlf. nr. 2 42-1-7, rapport vedr. telefonnumre 05-4-1, telefonaflytning af T1's telefonnumre, herunder Tlf. nr. 3 side 9

35-1-1, kosterrapport over fund hos T2 31-2-1, ransagningsrapport af 19.9.12 vedr. ransagning hos T2 . 42-10-2, IT-teknisk erklæring vedr. koster nr. 9 bærbar computer - HP 42-10-3, samme 42-11-1, IT-teknisk erklæring vedr. koster nr. 10, bærbar computer SONY 42-11-2, samme

Sagen udsat på fortsat hovedforhandling den 13. maj 2013, kl. 09.15

Retten hævet kl. 15.15

Dommer

[DOKUMENT] Afgørelse (11 sider) RETTEN I AALBORG

Udskrift af retsbogen

Den 2. maj 2013 kl. 09.15 blev retten sat af Dommer med domsmændene Domsmand 1 og Domsmand 2 .

Protokolfører var Medarbejder

Retsmødet var offentligt. Reglerne i retsplejelovens §§ 66, stk. 2, og 91 er overholdt.

Rettens nr. 5-962/2013 Politiets nr. 5100-76141-00483-12

Anklagemyndigheden mod Tiltalte 1 (T1) cpr-nummer 141186- Tiltalte 2 (T2) cpr-nummer 090879- Tiltalte 3 (T3) cpr-nummer 010380- Tiltalte 4 (P4) cpr-nummer 230782- og Tiltalte 5 (P5) cpr-nummer 221087-

Sagens tidligere fremlagte bilag var tilstede.

Anklager var mødt for anklagemyndigheden.

Advokat Henrik Garlik var mødt som beskikket forsvarer for T1 .

Advokat Henrik Strauss var mødt som beskikket forsvarer for T2 .

Advokat Torben Voss var mødt som beskikket forsvarer for T3

Advokat Jens Saabo var mødt som beskikket forsvarer for T4

Advokat Gert Dyrn var mødt som beskikket forsvarer for T5 .

De tiltalte blev fremstillet.

T1 forklarede om forhold 1, at han har haft Virk. 1 ApS Virksomhed 1 ApS (Virk. 1 ApS)

Std 75266 side 2

siden 2009. Han startede med en butik i Brønderslev, så i By 2 og nu i Aalborg, men måtte lukke den 28.2.2013 pga. nedgang. På tidspunktet for disse forhold var butikken i By 4 . Han er flyttet noget rundt. Foreholdt bilag 02-1-4a og 02-1-4, er det ansøgningen om en terminal til butikken i Aalborg. Det er korrekt, at han oplyste sin kæreste P12's kontonummer, Person 12 (P12) idet han ikke selv havde en konto. Det er korrekt, at han i forvejen havde en terminal til et andet cvr-nummer, fra butikken i By 2 . Senere fik han selv en konto i Arbejdernes Landsbank og førte derfor penge, der gik ind på P12's konto, direkte over til sin konto i Arbejdernes Landsbank. Han husker godt 10 underskrevne kvitteringer, der lå i butikkens kasse, men han ved ikke, hvem der har taget imod betalingerne. Der var flere ansatte i butikken. Han blev en dag, han ikke var i butikken, kontaktet af sit personale, der ville vide, hvad de skulle gøre, hvis en kunde ikke kunne huske sin pinkode. Foreholdt bilag 02-1-5 husker han, at det var noget med, at betalingen ikke måtte overstige et bestemt beløb.. Det dyreste, han sælger i butikken, er ex. en jakke til 5.000 kr. Den dyreste t-shirt, han har haft, er til ca. 1.100 kr. Den laveste pris på en vare var nok ca. 300 kr. Han kan huske hævningerne på de store beløb - han blev ringet op af en fra Thistedområdet, en fast kunde hos butikken i By 2 , der ville købe et stort parti tøj til brug for opstart af en ny butik. De kendte hinanden godt, og han stolede på ham. Han bestilte tøj hjem til kunden fra Californien og fik det leveret express efter nogle dage. Personen betalte i butikken med et kort, som han ikke tjekkede. Det så han ingen grund til. Som regel havde kunden ellers betalt kontant. Han vil ikke oplyse, hvad kunden hedder. Det var ham, der bad P12 lave en fuldmagt til hævning af 100.000 kr. Det var til betaling af en regning hos en leverandør- Virk. 8 i Odense. Han kørte ned med Virksomhed 8 (Virk. 8) pengene, som han var blevet bedt om at tage med kontant.

Om forhold 2 forklarede tiltalte, at han blev kontaktet af Jyske Bank, der oplyste, at hans konto stod for meget i minus. Han kontaktede Nets, der havde lukket terminalen, og fik at vide, at han skulle betale pengene tilbage til dem. Det ville han ikke, da han i forvejen havde tabt penge på handlen. Han var desperat og skulle bruge en terminal til julesalget. Han spurgte V3 om Vidne 3 (V3) hjælp til at få en terminal og efter aftale overdrog han sin gamle terminal til V3 - for at undgå at betale 7.500 kr. for en ny - og lånte den igen af ham. Terminalen var sat op til hans konto i Arbejdernes Landsbank, da det jo var ham, der skulle bruge den, så V3 ikke skulle få fingre i pengene. Han brugte terminalen i hele december, til V3 kom og hentede den i januar. Hævninger i januar havde han ikke noget at gøre med, V3 havde da fået terminalen tilbage, men kontoen, terminalen var "tilkoblet", var stadig hans konto i Arbejdernes Landsbank. Han overførte derfor de beløb, der gik ind, til to kontonumre, som V3 gav ham, og han betalte også leverandørregninger med nogle af pengene, idet han havde bedt V3 om et lån. Han havde ikke fortalt V3 om offlineproceduren. Han ved ikke, hvad det var for handler, V3 havde brugt terminalen til. Foreholdt sin forklaring i grundlovsforhøret, forklarede han som anført for ikke at få andre blandet ind i det. Det er løgn, at det var Navn 1 , der kom med kortet. side 3

Om forhold 3 forklarede tiltalte, at han ikke kender P3 , men han kender Person 3 (P3) V3 . Han hørte først om firmaet " Virksomhed 3", et par uger før han blev anholdt. Han hørte det fra V3 , der havde været til afhøring hos politiet. Han ved ikke, hvornår firmaet blev stiftet, og har heller ikke hjulpet med at skaffe en terminal. Han blev en dag kontaktet af V3 , der spurgte, om han havde regninger, der skulle betales - han havde hurtigt betalt det lån tilbage, han har forklaret om under forhold 2. Det kan godt passe, at det var den 2. april 2011. De mødtes hos V3 i Adresse 2 . V3 spurgte, om afhørte ville låne penge, og afhørte gav ham 5 regninger, der skulle betales. Kontoen i USA må være en regning for noget tøj, købt i Californien. Han gav V3 en regning på 40.000 kr. Det var ham, der lånte penge af V3 , og ikke den anden vej rundt. P13 er en kammerat, Person 9 er V3's Person 13 (P13) bror, og Person 14 (P14) er han ikke helt sikker på, han kender. Han skyldte ikke P14 penge og ved ikke, hvorfor han skulle have 100.000 kr. Han og V3 skulle købe ind i Storcentret, og da de lige inden skulle tanke, mødte de P4 på tanken. V3 talte med ham, og det førte til, at V3 Person P4 (P4) skulle køres til en adresse i Aalborg Øst, hvor P4 skulle låne nogle penge. De lånte en computer hos en Person 15 , og der blev overført 100.000 kr. Derefter kørte de i Storcentret, hvor V3 handlede på sit Mastercard. V3 købte Ipad´s i Fona. De blev købt i afhørtes navn, fordi V3 manglede id. Det var V3's kort, der blev brugt. Han så dog ikke, hvad der stod på kortet, men V3 kendte koden. De handlede også i Kauffmann. Han fik ikke noget af det, de købte. Tøjet var vist til Person 9, der er samme størrelse som afhørte, og afhørte prøvede derfor en skjorte. Han fik ikke nogle af de penge, der blev overført til P4 . Foreholdt sin forklaring fra grundlovsforhøret, forklarede han bare det, politiet ville høre, for at undgå varetægtsfængsling. Han går ud fra, at P4 hævede pengene og afleverede dem til V3 . Han snakkede med V3 nogle uger før, han blev anholdt. V3 omtalte da P14 . Foreholdt bilag 38-17-11, skulle han finde ud af, hvor P14 var. Han skulle bruge hjælp fra P16 , der var flyttet. Han ved ik- Person 16 (P16) ke, hvorfor V3 skulle have fat i P14 , men fandt bagefter ud af, at det var noget med en manglende overførsel tilbage til V3 . En overgang kom V3 meget i hans butik. V3 og mange andre kunne få på klods i hans butik - både for tøj og proteiner - for max. ca. 20.000 kr.

Om forhold 6 forklarede tiltalte, at han ikke kender V4 , men at han efter denne sag startede, har hørt om ham. Det er muligt, at de har fælles bekendte. Han kender T5 og P17 . T5 er hans barndomskammerat, og han fik på et tidspunkt lavet sin mors Volvo på T5's værksted. Person 17 (P17) Han blev på et tidspunkt bedt om et navn på en, der kunne hjælpe med at udnytte en andens navn. Han henviste personen til en, han ikke vil oplyse, hvem er. Det er korrekt, at han en dag blev stoppet i T5's varevogn. Det var en dag, hvor han skulle hente lystofsrør til værkstedet. Han kender ikke noget til overførslerne den 5.9. Han var på værkstedet den 6.9. og husker, der skulle hentes guld. Han var der fra morgenstunden, T5 var der også. Han blev spurgt, om han ville med til Århus, hvor én skulle betale en gæld for en bil. Han kørte med T5 , og 2-3 andre kørte også med, men i en anden bil. side 4

Han og T5 kørte alene sammen. Han vidste ikke, hvordan T5 skulle have betaling for gælden. De mødtes ikke med nogen. Han ved ikke, hvem dem i den anden bil var, men T4 var ikke en af dem. I Århus mødtes de senere - efter et par timer - med en person. T5 fik nogle penge, vistnok 40 - 50.000 kr, af personen, og de kørte hjem. Han og T5 fulgtes tilbage. Han hørte noget om guld og Sverige, at dem i den anden bil skulle til Stockholm, men ved ikke mere. Han ved, hvem P5 og P6 er. Han var Person 5 (P5) klar over, at der var noget med nogle penge, der skulle væk. Han skaffede to Person 6 (P6) kontonumre, som han gav til en person, der skulle bruge penge. P6 hævede pengene, gav dem til tiltalte, som leverede dem videre. De andre penge blev ikke hævet, da de allerede var blevet frosset.

Adspurgt af advokat Garlik erkender han, at der var noget med de ca. 500.000 kr. i forhold 6. Han var klar over, at det ikke var helt korrekt, men gik alligevel med til det. Det var dog kun de 260.000 kr. der kom ud. Han ville selv have beholdt de resterende 240.000 kr.

Adspurgt af advokat Saabo, ved han, hvem T4 er, fra butikken. De er ikke venner, de har set hinanden nogle gange. T4 var ikke med på turen til Århus. Han ved ikke, om det var guldmønter, T5 fik i Århus. Det var ikke T4 , der overleverede noget til T5 .

Adspurgt af advokat Dyrn, var det en BMW 745/750, T5 manglede penge for. Det var en person, der tidligere havde været på værkstedet, der overdrog nogle af mønterne til T5 . Han ved ikke, hvor de resterende mønter blev af.

T2 By 2 forklarede, at han bor i og modtager pension. Han har kendt T1 det sidste års tid. Han mødte ham i Fitnesscentret på Vesterbro. Han har været T1's butik. Han har kendt T3 i flere år, de er kammerater. Han kender ikke T4 og T5 og har aldrig været på T5's værksted.

Om forhold 3 og 4, foreholdt bilag 38-29-2, forklarede tiltalte, at han har Danske Bank og havde indtil sidste år et dankort. Han meldte sit kort tabt efter en indkøbstur i Aalborg. Han fik et nyt, men fandt bagefter det, han havde tabt. Han havde så 2 kort, det ene aktivt, og det andet spærret. Foreholdt bilag 03.1.2, er det korrekt, at han den 2. april 2012 til politiet meldte det aktive kort stjålet. Hans bil havde holdt parkeret bag 24-7 på Vesterbro, mens han var til træning og ude at spise. Efter træning havde han smidt sin taske i bilen og var gået ud for at spise. Da han kom tilbage, var bagruden smadret, og han bemærkede, at gps´en var stjålet. Han tjekkede, at pungen lå i tasken i bunden af bilen, og tænkte ikke på at tjekke, om dankortet var deri, idet han gik ud fra, at det var det. Han fandt et par dage efter ud af, at kortet også var væk. Koden til kortet var ikke i pungen eller andre steder. Han kender ikke noget til forsøgene på hævninger på kortet, men er efterfølgende blevet gjort bekendt med det. Han kender ikke P3 og V3 . Han er ikke blevet bedt side 5

om at lægge konto til pengeoverførsler.

Adspurgt af advokat Strauss forklarede tiltalte, at han havde tabt det første kort. Da han fandt det igen, var det spærret, men han lagde det alligevel i pungen i stedet for at smide det ud. Han var klar over, at det ikke kunne bruges, men ved ikke, hvorfor han ikke bare smed det ud. Det nye kort manglede han først efter et par dage og opdagede først der, at det også var stjålet. Han havde lige forinden, han satte tasken med pungen i bilen, hævet penge i en automat. Det var, da han nogle dage efter blev kontaktet af banken, da der var hævet et stort beløb på hans konto, han opdagede, at kortet også var stjålet. Han kendte ikke noget til det og aftalte også med banken, at sagen skulle sendes videre til politiet. Politiet undersøgte ikke indbruddet i hans bil. Han ved, der er overvågning på stedet, hvor den holdt parkeret. Han betalte selv for reparation af bilen og lod det ikke gå gennem forsikringen p.gr.a. en selvrisiko på 3.000 kr.

Om forhold 7 forklarede tiltalte, at han hørte om selskabet, lang tid før det skulle stiftes. T3 havde en kunde, der skulle bruge meget guld. T3 spurgte om hans hjælp til at finde ud af proceduren for handel med guld. Han mødte tilfældigt T3 ved Nordea, den dag T3 skulle oprette en konto til Virk. 5 ApS . De aftalte at spise sammen bagefter, og han gik derfor med ind i banken. Virk. 5 ApS skulle ikke kun handle med guld. Han ved ikke, hvilken slags konto, der var tale om. T3 havde vist nogle papirer med, og det var T3 , der havde styr på, hvad der foregik. Afhørte var ikke med ved advokat eller revisor, han var bare tilfældigt med i banken. Foreholdt bilag 42-1-3 skete ansøgningen om en terminal via hans ip-adresse. Telefonnummeret på blanketten kender han ikke. Adressen derpå er T3's. Han hjalp T3 med at udfylde ansøgningen. Han hjalp på et tidspunkt T3 med at overføre penge til Virk. 6, jvf. bilag 42-7-5. Han var med til at bestille en terminal til firmaet. Foreholdt bilag 42- 11-3, var han med til at oprette aftalen. Han kender ikke Vidne 6 eller noget til hans kort. Han ved, at guldhandlen blev til noget, da det var ham, der var til møde med guldhandleren hos Virk. 6 . Han var i forvejen i By 3 for at se på lejlighed. Han henvendte sig hos Virk. 6 , for, til T3's brug, at høre om guldhandel, og oplyste dem også om, at det ikke var ham, der skulle købe. Han hørte om handler, punkt for punkt. Aftalen var ikke, at han skulle have noget for det, men T3 var gavmild og havde lovet, at de nok skulle have det sjovt bagefter. Manden hos Virk. 6 oplyste, at de havde flere konti, man kunne benytte. Han fortalt T3 om det hele, da han kom hjem. T3 stod for resten, men han kunne regne ud, at når T3 skulle bruge en terminal, skulle handlen nok foregå på den. Ved betalingen hos Virk. 6 , var han ikke sammen med T3 . T3 lånte hans computer, så pengene kunne overføres med det samme. Han var i nærheden, så T3 ikke skulle gå alene derfra med guldet, der vist var i en kuffert. De mødtes udenfor og gik sammen hen, hvor T3 skulle mødes med sin kunde, ved banegården. T3 bad ham holde afstand, hvilket han gjorde. De tog efter overdragelsen af guldet tilbage til hotellet, da de ville blive og more sig for de penge, T3 havde tjent. T3 opdagede på hotellet, at han havde fået en forkert mønt, og han ville tilbage og bytte den. De tog ind til Virk. 6 igen, side 6

og mens T3 gik ind i guldforretningen, gik han på café for at drikke kaffe. Mens han ventende på kaffen, kom 4-5 politibiler og omringede guldforretningen. Han så T3 komme ud i håndjern. Han blev meget chokeret og måtte sidde lidt. Han tog, efter at have drukket kaffen, tilbage til hotellet, hvor han pakkede og rejste tilbage til By 2 .

Adspurgt af advokat Strauss forklarede tiltalte, at han ikke kender T3's kunde. Han har ikke mødt ham, men har set ham. Han var dansker og lidt højere end afhørte selv. Virk. 6 oplyste, at de havde konti i alle pengeinstitutter, så man frit kunne vælge.

Adspurgt af advokat Voss forklarede tiltalte, at han har kendt T3 i flere år. De så ikke hinanden dagligt, men da T3 flyttede til sine forældre, der bor tæt på afhørte, sås de oftere. De er gode venner og trænede også sammen. T3 havde ikke selv en computer, og afhørte så ikke noget galt i at låne sin den ene ud til T3 Vedr. handlen om Virk. 7, var den efter hans opfattelse tæt på at gå igennem. T3 virkede til at have styr på det. T3 har ikke forstand på computer, og afhørte er selv lidt mere teknisk anlagt. Han ville gerne hjælpe en kammerat. Han tror, han var med i banken, fordi T3 følte sig tryg ved det. Virk. 5 ApS var ikke kun til handel med guld. Han anbefalede også T3 , at bruge det til Virk. 7. Han havde ikke noget at gøre med oprettelsen af firmaet, men han hjalp T3 med generel rådgivning. Den 4. september var han i forvejen i By 3 , og han tog med T3 til Virk. 6 , da T3 var utryg ved at skulle være der alene. Det er korrekt, at det var ham, der forinden handlen havde haft kontakt med Virk. 6 . Efter hvad han ved, har T3 ikke haft kontakt med nogen i Virk. 6 . Han sagde fra start til manden hos Virk. 6, at det ikke ville blive ham, der hentede guldet, når handlen skulle finde sted. Da handlen foregik, var afhørte på en café i nærheden. Han kunne ikke se Virk. 6 fra caféen men havde mobilkontakt med T3 mens T3 var derinde. Det er korrekt, at han var med tilbage, da T3 ville bytte mønten, men var da heller ikke med inde i butikken. T3 var sur over at være blevet snydt. T3 havde ved anholdelsen penge på sig, som blev beslaglagt. Da T3 dagen efter kom hjem, tog afhørte ud til ham. De kom op at skændes. T3 havde det rigtig skidt over at have mistet sine penge. T3 bad ham ringe til By 3's politi om, hvorfor han ikke kunne få sine kontanter udleveret.

Adspurgt af advokat Strauss forklarede tiltalte, at han bliver kaldt P11 , det er navn, han bruger.

T3 forklarede, at han er uddannet tømrer og også har taget HG. Han bor i By 2 . Da han og kæresten gik fra hinanden, flyttede han til Adresse 5 og senere til By 5 Han har været ansat i Virk. 7 i 5-6 år og havde det daglige ansvar for afdelingen i Gade 1 . Der blev bygget en ny butik i Gade 2 , og den bød han ind på at købe, hvilket ejerne accepterede. Alt kom på plads i juli 2012, men han gik samtidig med tanken om at ville starte noget andet også. Han har 3 brødre og 2 søstre i Aalborg, og han ville gerne involvere dem i Virk. 7 . Han ville også gerne handle med side 7

guld, ure og smykker. Han stiftede Virk. 5 ApS til det formål - og andre formål. Han havde lånt til stiftelsesomkostningerne af en kammerat. Han stiftede som ung for meget gæld og kom i RKI. Han har længe gjordt en stor indsats for at komme ud af RKI, men hans bank ville stadig ikke hjælpe ham til opstarten og driften. Han tog derfor kontakt til Spar Nord i By 2 og fik der oprettet en konto til at starte Virk. 7 med. Han fik også en kredit på 150.000 kr., men han skulle skaffe regnskaber fra Virk. 7 for de sidste 5 år. Det ville blive vanskeligt for ham, og han gik derfor til Nordea, hvor han bad om oprettelse af to konti - 1 til Virk. 7 projektet og 1 til Virk. 5 ApS. I Nordea fik han lov. Han havde T2 med i banken som støtte. Han havde forinden en aftale med en advokat, der skulle hjælpe ham med stiftelsen. Han overførte stiftelsesbeløbet til advokaten samme dag. Han var på udkig efter et lokale, men ville ellers drive firmaet hjemmefra. Foreholdt bilag 42-1-3 var det ham, der ansøgte om en terminal. Det var hans pas osv., der blev brugt. Han skulle kun bruge terminalen i 1 uge, da han stadig ikke havde et lokale, men havde en kunde, der ville købe guld. Han har kontakter i Libanon, men kunne på så kort tid ikke nå at skaffe guldet derfra og blev derfor nødt til at købe det i Danmark. Han modtog terminalen med posten hos sine forældre, hvor han opholdt sig efter at have opsagt sin lejlighed. Han mødtes med kunden på en busholdeplads, hvor de sad i kundens bil. Han sagde da til kunden, at alt var på plads, at der var oprettet konto osv. De havde aftalt, at der var tale om en handel på 3-400.000 kr. Senere hævede kunden dog summen. Han havde terminalen med i bilen, og kunden betalte beløbene med kort. Han var ikke så opmærksom på, hvordan det nøjagtigt foregik, da han samtidig sad og skrev beskeder på sin telefon. Kunden ville have sit guld ugen efter - i By 3 . Han fløj 5. september til By 3 . Han tjekkede inden, at pengene var gået ind på hans konto, hvilket de var, og tog afsted. Han havde lavet en aftale med T2 om at mødes, da han var utryg ved at gå alene med guldet. Kunden var klar over, at guldet skulle købes i By 3 . Han ved ikke, hvorfor kunden ikke selv købte det i By 3 .I By 3 mødtes han med T2 på en cafe, hvor de ventede på, at Virk. 6 åbnede. T2 blev på caféen, og han gik selv alene ind til Virk. 6 . T2 var med på en klapmobil. Han talte hos Virk. 6 med en rumæner. Han havde T2's computer med og overførte pengene, mens handlen foregik. Manden var samtidig online og kunne se, at pengene blev overført. Han var blevet lovet 10% for handlen, og så en guldmønt, han gerne ville have. Han fik guldet, en faktura og guldmønten med derfra. Han "vekslede", inden han gik, 1 guldbar til kontanter, som han skulle have til sig selv som resten af fortjenesten. Han mødtes med T2 , og de tog sammen hen for at mødes med kunden, Person 7 (P7) , der skulle have guldet. Han bad T2 holde sig i baggrunden og gik alene hen til P7 udenfor banegården. P7 fik guldet og nogle resterende penge, han beholdt selv mønten og kontanterne, han havde vekslet. Han gik tilbage til T2 , og de tog sammen tilbage til hotellet. På hotellet opdagede han, at han havde fået en forkert mønt. Han blev sur og ville bytte mønten. Han gik i bad, inden han og T2 sammen tog tilbage til Virk. 6 . T2 ventede igen på caféen, mens han gik alene ind. Da han kom ind i forretningen, stod de klar til at indrømme, at de havde lavet en fejl. De byttede mønten for ham, men ville have en kopi af side 8

hans pas og den oprindelige kvittering. Kopieringen gik langsomt, og han så, at de ansatte imens kommunikerede om noget. Han hørte pludselig sirener og blev lige efter anholdt. Lappen med et nummer på, han havde i sin lomme, da han blev anholdt, var kontonummeret hos Virk. 6 . Da han blev løsladt, havde han kun 8 kr. på lommen og han forsøgte i en bank, at hæve penge, men uden held. Han fik ringet efter hjælp og kom med et fly hjem. Da han kom hjem, mødtes han senere på dagen med T2 .

Adspurgt af advokat Voss, var T2 ikke inde over Virk. 7-projektet, men de har talt om det. Han fik ideen til at åbne en guldforretning, fordi guld er noget, der altid vil have en værdi. Han havde gode kontakter i Libanon og kunne skaffe godt guld. Aftalen med P7 kom i stand ved, at P7 kontaktede ham, fordi han havde hørt rygtet om, at afhørte ville starte et firma. Han kunne sagtens skaffe det guld, P7 ville have. De skrev meget sammen over sms og talte også meget i telefon sammen om det. De mødtes også på Friends over en kop kaffe, hvor de aftalte nærmere. Han mødtes med P7 igen den 4.9., hvor der skulle overføres penge via kort og terminal. Overførslen skete ikke hos hans forældre, da han ikke ville have, at det skulle foregå der, og da fremmede ikke var velkomne hos hans forældre. Det er korrekt, at han overførte 20.000 kr. fra sin firmakonto til Virk. 6 . Det foregik på T2's computer hos afhørtes søster. Det er korrekt, at han hos V8 Vidne 8 (V8) overførte 100 kr. til hende. Det var for at hjælpe hende, men også for at øve sig i at overføre. Han tog op til V8 igen nogle dage senere, da han ville have mere hjælp til at lære at overføre penge. Han syntes, det var meget indviklet. V8 viste ham, hvordan han skulle gøre. Det er rigtigt, at han blev lidt irriteret over, at banken skulle blande sig i, hvor meget han overførte, når der var dækning på kontoen. V8 fik ret hurtigt sat ham ind i, hvordan det skulle gøres.

T4 forklarede, at han, da han blev varetægtsfængslet boede i Hjørring, men netop har flyttet adresse til Frederikshavn. Han er ikke i arbejde, men sygemeldt. Han kender T5 og T1 , men kender ikke de andre. Vidne 4 kender han fra Frederikshavn, hvor han førhen boede. Vidne 4 spurgte en dag, om han kendte en, der kunne stifte et anpartsselskab. Han henviste Vidne 4 til sin Advokat . De talte ikke om, at det kostede penge, men det gik han ud fra, at Vidne 4 vidste. Han var med til mødet, hvor Vidne 4 og Advokat talte om, hvad Vidne 4 ville med firmaet. Vidne 4 fortalte, at han havde fået en byggetjans og ville stifte et selskab. Vidne 4 er ikke udddannet tømrer eller murer. Vidne 4 talte ikke om en dankortterminal eller en bankkonto, men Spar Nord Bank blev nævnt som en bank advokatfirmaet brugte. Advokaten syntes, det var en god ide, hvis Vidne 4 fik en konto der. Foreholdt bilag 41-1-4 og 41-1-5 blandede han sig ikke i, hvad Vidne 4 foretog sig i sit firma. Det er korrekt, at politiet ransagede hos afhørtes kæreste. Foreholdt bilag 31-1-1, er P18 hans kæreste. Det der blev fundet - Person 18 (P18) registreringsbevis, pasfoto, konvolut og Dankort-stickers - var noget, han havde lagt i vindueskarmen. Det var Vidne 4's, men det var blevet efterladt i aghørtes kærestes bil, efter han og Vidne 4 en dag havde været ude at køre. side 9

Hashen, der blev fundet, var hans, usb-stikket kender han ikke noget til. Det lå alt sammen i konvolutten. Kortene bleev fundet på 1. sal mellem hans private papirer. Papirerne vedr. Person 19 har ikke noget med denne sag at gøre. T5 er en bekendt. Hans kærestes bil skulle på et tidspunkt laves på T5's værksted, men mens den holdt der, brændte den. Det er ikke et sted, han er kommet tit. T1 har han talt med et par gange. SKAT konfiskerede på et tidspunkt en BMW på hans bopæl, det var en BMW, han havde lånt af T5 . Foreholdt bilag 41-1-20 havde han lånt den, fordi han måske ville købe den, men mest for at finde ud af, hvad der var galt med den. Han husker ikke, hvor længe han havde den og gav ikke noget for at låne den. Han har ikke sagt til nogen, at han ville købe den. Han skulle finde ud af, hvad der var galt med computerteknikken. Han ved ikke, hvem P13 er.

Adspurgt af advokat Saabo, var han ikke rådgiver for Vidne 4 ved stiftelsen af firmaet. Det eneste han gjorde, var at skaffe Vidne 4 en god advokat. Han var ikke indblandet i stiftelsen eller formålet dermed. Han havde en dag været i Århus med Vidne 4. Da han senere samme dag, kørte med en anden kammerat ved Frederikshavn, blev han stoppet af politiet, der spurgte til kopien af passet, der lå i bilen. Han var klar over, at der lå noget, men vidste ikke, hvad det var. Det lå i handskerummet, og han ved ikke, hvorfor Vidne 4 havde lagt det der. For ham var det ikke unormalt, at en kammerat glemte noget i bilen, da det tit sker, når de kører rundt med hinanden på kryds og tværs. Da han og P18 fandt tingene ved rengøring af bilen, tog de det med ind, så det ikke skulle ligge i bilen. Det blev lagt hos P18 , da det var der, han lige var. Hans kendskab til edb er ikke ret stort. Han har en gammel computer og ingen netbank. Han har aldrig brugt sin NemId og har aldrig foretaget en overførsel af penge.

Genafhørt af anklageren forklarede tiltalte, at han skulle til Århus og ordne nogle småting. Han og Vidne 4 faldt i snak, og de blev enige om at følges. De kørte i P18's bil og var forbi T5's værksted på vejen. Så vidt han ved, fulgte der ikke andre med på turen. De var forbi værkstedet, fordi Vidne 4 skulle snakke med en ved værkstedet. I Århus kørte de ind til en kirke i midtbyen, hvor han satte Vidne 4 af. Vidne 4 skulle ordne forskellige ting, og det skulle han også selv. Han hørte ikke noget om nogle guldmønter. Så vidt han ved, var T5 ikke med i Århus. Han ved ikke, hvad T5 lavede, han satte ham bare af. Han hørte først om guld, da han blev varetægtsfængslet. Han hørte ikke noget om en overførsel på 500.000 kr.

Genafhørt af advokat Saabo, samlede han senere Vidne 4 op igen samme sted, som han havde sat ham af. De kørte derefter tilbage til Fredrikshavn sammen.

Adspurgt af advokat Dyrn kender han T5 og har været på hans værksted. Han har været der månedligt, nogle periode mere end andre. Når han kom, snakkede de om forskellige ting. Der var altid forskellige mennesker på værkstedet, men han har ikke styr på, hvem de var. Han har været alene på kontoret hos T5 . Han har ikke kendskab til, hvem der kan bruge compuside 10

teren. Foreholdt bilag 05-12-1, side 5, har han aldrig sagt, at han har købt en bil af T5 . Han har ikke købt en bil af T5 . Han har kun den ene gang været i Århus med Vidne 4.

T5 forklarede, at han bor Adresse 7 med P20 . Hans svoger, P6 , bor der også engang imellem. Hans Person 20 (P20) autolakererværksted ligger i By 2 på Vej . Han har haft det i ca. 3½ år. Han har lejet det. Han har kontor og spisesal ovenpå. Ip-adressen har været brugt nogle gange. Der er trådløst internet i bygningen, som alle bruger. Han har sin bror og 2 andre ansat. Foreholdt bilag 31-6-1 ejer han en række biler, men flere af de nævnte kender han ikke til, måske det er de ansattes. T1 kommer også hos ham. Historien med Volvoen er rigtig. Han kender T4 , der har købt den førnævnte BMW af ham. Han skulle give 90.000 kr. for den og betalte i første omgang 40.000 kr. Der var ikke betalt afgift på den, hvilket T4 godt var klar over. T4 tog den med hjem på prøveplader, men fik den konfiskeret af SKAT, mens den stadig stod i tiltaltes navn. Han manglede også at få de 50.000 kr., men T4 kom den 5. september og spurgte, om det var i orden, at han fik dem i guld, som han havde lånt af en kammerat, og det skulle hentes i Århus. T4 havde en med, som han ikke ved, hvem er. Han kørte til Århus i sin Sharan med T1 og kørte efter T4 , der kørte foran. I Århus fik han 18 guldmønter, svarende til 50.000 kr. Han regnede på det og så kvitteringen. Han talte lidt med Vidne 4 om guld, da han har lidt kendskab til det. T1 sad tilbage i bilen, og de kørte bagefter hjem og hver til sit. Han ved ikke, hvad der blev af resten af mønterne.

Adspurgt af forsvareren kommer der rigtig mange af hans bekendte på værkstedet. Det er nærmest et "hæng-ud" sted. Han står som regel inde i malerkabinen og ser ikke alt, der foregår. De sidder også tit i spiselokalet, hvor der er fri adgang til computeren. Koden til det trådløse netværk hænger frit tilgængeligt på en opslagstavle. T4 kommer af og til på værkstedet.

Adspurgt af advokat Saabo, havde han købt bilen fra Tyskland. Den har aldrig været overført til T4's navn. Det er korrekt, at SKAT tog bilen, fordi T4 kørte på prøveplader. SKAT ville have afgiften på bilen og solgte den på auktion.

Advokat Saabo anmodede anklagemyndigheden om at undersøge papirgangen i salget af bilen.

Genafhørt af anklageren, forklarede tiltalte, P6 hans svoger. Foreholdt sin forklaring i grundlovsforhøret, er det korrekt, at hans svoger ringede og fortalte, at han havde gjort noget dumt og nævnte noget om nogle penge, han havde fået overført. P6 var på ferie. Det er ikke ham, der har givet P6's kontonummer til nogen.

Adspurgt af advokat Voss, er der en grå Audi A8 hos ham, den har gråt indside 11

træk. A6´eren er hans svends, den er sort og har vist cremefarvet indtræk. A4 ´eren er sort med sort indtræk.

Advokat Saabo protesterede imod advokat Dyrns begæring om indkaldelse af Vidne 9 som vidne og anførte, at vidnet den 25. april 2013 har overværet en del af hovedforhandlingen.

Advokat Dyrn fastholdt sin begæring.

Spørgsmålet optaget til kendelse, der afsiges senere.

Sagen udsat på fortsat hovedforhandling den 8. maj 2013, kl. 09.15

Retten hævet kl. 15.00.

Dommer

[DOKUMENT] Afgørelse (10 sider) RETTEN I AALBORG

Udskrift af retsbogen

Den 25. april 2013 kl. 09.15 blev retten sat af Dommer med domsmændene Domsmand 1 og Domsmand 2

Protokolfører var Medarbejder

Retsmødet var offentligt. Reglerne i retsplejelovens §§ 66, stk. 2, og 91 er overholdt.

Rettens nr. 5-962/2013 Politiets nr. 5100-76141-00483-12

Anklagemyndigheden mod Tiltalte 1 cpr-nummer 141186- , Tiltalte 2 cpr-nummer 090879- , Tiltalte 3 (T3) cpr-nummer 010380- , Tiltalte 4 cpr-nummer 230782- og Tiltalte 5 cpr-nummer 221087-

Anklager var mødt for anklagemyndigheden.

Der blev fremlagt anklageskrift af 18. december 2012 med bilag.

Advokat Henrik Garlik var mødt som beskikket forsvarer for Tiltalte 1 . Tiltalte 2 Advokat Henrik Strauss var mødt som beskikket forsvarer for .

Advokat Torben Voss var mødt som beskikket forsvarer for T3

Advokat Jens Saabo var mødt som beskikket forsvarer for Tiltalte 4

Advokat Gert Dyrn var mødt som beskikket forsvarer for Tiltalte 5

De tiltalte blev fremstillet og bekræftede navn og fødselsdato.

Anklageskriftet blev læst op.

Std 75266 side 2

Anklageren berrigtigede anklageskriftet således, at "228.985.000" i forhold 1 erstattes af "22.898,50".

Anklageren nedlagde på vegne Nets påstand om erstatning med i alt 4.837.827,72 kr. Tiltalte 2 Anklageren fremlagde tilkendegivelse vedrørende .

Anklagemyndigheden har påstået konfiskation af 27.000 kr. hos T3 , jf. straffelovens § 75, stk. 1.

Tiltalte 1 nægtede sig skyldig i forholdene 1, 2 og 3 og erkendte sig delvist skyldig i forhold 6.

Tiltalte 2 nægtede sig skyldig.

T3 nægtede sig skyldig.

Tiltalte 4 nægtede sig skyldig.

Tiltalte 5 nægtede sig skyldig.

Forsvarerne bestred såvel erstatningspligten som erstatningens størrelse.

Anklageren forelagde sagen med udgangspunkt i "overbliksbilag".

Vidne 7 mødte som vidne og blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret.

Vidnet forklarede vedrørende forhold 1-7, at det er korrekt, at der er tilknyttet visse krav, for at kunne opnå en aftale med Nets. Nets´ rolle er, ved en betaling, at fordele pengene mellem betaler og modtager. Er der ikke dækning fra købers side, er det Nets, der skal dække udgiften. Er Nets hurtig, kan de dog få pengene ført tilbage fra den modtagende forretning - hvis beløbet stadig er tilgængeligt. Ved ansøgning om en terminal, skal det oplyses, hvor beløbene skal flyttes til. Det giver man oplysning om på tilmeldingsblanketten. Efter aftaleindgåelse med Nets får man en chip eller et simkort, som så sættes i terminalen. Der er på alle terminaler mulighed for offline transaktion - til tvangsgennemførsel, hvis man ikke har kontakt til nettet. For at kunne tjekke, om et kort er aktivt, skal man så ringe ind og få en autorisationskode, der kontrollerer kortet. Det anbefales i vejledningen, at man ringer, men man kan offline overføre penge fra et kort, uanset om det er spærret eller aktivt. Man kan selv, ved aktivering af en knap på terminalen, køre offline. Forevist bilag 02-1-8 og 02-1-9 forklarede vidnet, at man skal godkendes, før der kan indgåes aftale med Nets. Man kan lave ejerskifte på terminalerne ved brug af en blanket. Merchant Solutions er Nets terminalleverandør. Virk. 1 ApS har Virksomhed 1 ApS (Virk. 1 ApS) side 3

en ELITE 5100 SWING ADSL PSAM terminal og Virk. 2 ApS har en Virksomhed 2 ApS (Virk. 2 ApS) ELITE 5100 SWING ADSL PSAM. Forretningsnummeret er et, Nets tildeler ved indgåelse af kontrakt. Terminalen, anvendt af hemholdsvis Virk. 1 ApS og Virk. 2 ApS er den samme, der blot har skiftet hænder. Foreholdt bilag 02-1-2, anmeldelsesrapport af 9. februar 2012, er det korrekt, at det var en anmeldelse, han indsendte til Nordjyllands Politi. Nets så i perioden flere transaktioner, hvor de endte med at stå med et tab, fordi der ved henvendelse til de modtagende firmaer ikke længere var penge at hente. Foreholdt bilag 02-1-5, er det en oversigt over de kort, beløb, forretningsnumre og terminalnumre, der er tale om ved den enkelte transaktion. POS betyder, at det er chippen, der har været anvendt. CVM angiver, om der er brugt kode eller underskrift. Det specielle ved transaktionerne er, at de er foretaget offline. Først mistænkte de ikke noget, da offline transaktioner forekommer, men ved bankers indsigelser, fik Nets mistanke om snyd.

Adsprugt af advokat Garlik, kan man ikke ud fra listen i bilag 02-1-5 se, at det foregik offline. De små beløb gav ikke umiddelbar anledning til opmærksomhed hos Nets.

Der er normalt et klokkeslet på listen, men er det der ikke, indikerer det, at transaktionen er foregået offline. Foreholdt bilag 02-1-7, er det vedrørende de samme hævninger.

Forevist bilag 38-29-1, transaktionsliste vedr. Virksomhed 3 , kan man se både forespørgslen på kortet og svaret. Man bliver afvist på spørgsmålet og er derfor offine. Grunden til, det står 2 gange, er, at det ene er forespørgslen, og det andet er svaret. Der er anvendt pinkode, men han ved ikke, om der er anvendt korrekt pinkode. Kortet er dog spærret og bliver derfor afvist. Ved de følgende transaktioner er der anvendt rette kort og rette kode. Forevist bilag 41-1-15, forklarede vidnet, at det er en liste, hvoraf fremgår, hvad der er anvendt, hvor og hvornår. Forevist bilag 42-1-29, vedr. Virk. 5 ApS er det Virksomhed 5 ApS (Virk. 5 ApS) en liste over, hvad der er anvendt, hvor og hvornår, beløbets størrelse, og at transaktionen er gået igennem. National Clearing (hvor alle betalinger fuldbyrdes) sker 1 gang i døgnet - om natten, hvor man finder ud af, om der er dækning på de anvendte konti. Er der ikke dækning, sender banken besked til Nets, og det er så Nets´ opgave at få afregnet med forretningen. I de anmeldte sager har de ikke kunnet hente pengene hos forretningen, da pengene allerede har været flyttet videre.

Adspurgt af advokat Garlik forklarede vidnet, at han ikke er uddannet specifikt til sin stilling. Han er gymnasielt uddannet, men har siddet med området i 12 år og er derved oplært internt. En online procedure er, når et kort køres igennemder spørges hos kortudsteder om kortet er aktivt - der sendes besked retur med en autorisation, og at betalingen godkendes. En offline procedure er, når man gennemfører transaktionen uden at indhente en autorisationskode (spørger på kortets gyldighed) - altså uden sikkerhed. Alle kan foretage en offlinetransaktion. Man kan selv på apperatet trykke på en knap for side 4

at køre offline. Man er som udgangspunkt godkendt til at køre offline, da man kan få brug for det ved ex. internetnedbrud. Handler man i Danmark på et visakort, er det kun dankortdelen, der bruges, først når man er i udlandet, er det visadelen der bruges. Der er ingen beløbsmæssig grænse på at kunne køre offline. Han har videreformidlet oplysninger til udfærdigelse af erstatningskravet.

Adspurgt af advokat Strauss, forklarede vidnet, at det er korrekt, at der, selv om man er offline, skal gives besked til banken om, at penge skal overføres. Dette sker ved, at man, efter at have været offline, går online, hvorefter afregningen foretages. Ved offline transaktion sker der ikke et tjek af, om kortet er aktivt, men transaktionen bliver tvunget igennem. Det er korrekt, at nogle af transaktionerne er foretaget med korrekt kode. De har mange sager, hvor der er brugt korrekt kode ved brug at stjålne kort - typisk ved såkaldt afluring.

Adspurgt af advokat Voss, forevist bilag 42-1-20, er transaktionerne til Virk. 5 ApS lavet på traditionel vis. De reagerede, da banken henvendte sig og oplyste, at der ikke var dækning. De tog fat i forretningen, da de dagen efter opdagede transaktionerne. Pengene var dog videreført samme nat. Havde de opdaget det i tide, kunne de have stoppet det, inden pengene blev ført videre.

Adspurgt af anklageren, er der på dankort ingen beløbsgrænse på, hvor meget man kan hæve i en terminal. Dankort anvendes hyppigt til betaling af store beløb ved ex. køb af bil, båd osv.

Vidne 3 mødte som vidne og blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret.

Vidnet forklarede vedrørende forhold 2, at han stiftede selskabet, fordi han skyldte penge. Han skaffede de 80.000 kr. til stiftelsesomkostninger ved brug af nogle værdipapirer. Han stiftede selskabet i Brønderslev med værdipapirerne som sikkerhed. Han skulle lave penge, som han skyldte for stoffer, og fik at vide at han skulle gøre sådan. Foreholdt bilag 02.1.7. side 13, husker han, at han lavede ansøgningen til Nets. Han sendte den fra en telefax i Bog&Ide i By 2 . Han skulle bruge en terminal til at lave penge. Han ansøgte også om en terminal til udenlandske kort. Han skulle anvise en konto, som pengene skulle gå ind på. Han vidste ikke, hvem kontoen tilhørte, han fik kontonummeret oplyst og påførte dette nummer. Han vil i dag ikke oplyse, hvem han skyldte penge til. Han modtog en terminal - tror, han modtog den med posten - og mener ikke, han overtog den fra nogen. Forevist bilag 02-1-9 er det korrekt, at han overtog P8's gamle terminal. Han skulle la- Person 8 (P8) ve penge og puttede dankort deri. Der er tale om 2 kort og et samlet beløb på ca. 249.000 kr. Han fik selv nogle af pengene, som blev overført til hans egen konto, og resten blev stående på den oplyste konto i Arbejdernes Landsbank. Han havde købt de 2 kort. side 5

Adspurgt af advokat Garlik foorklarede vidnet, at det er korrekt, at P8 lånte hans terminal. Han husker ikke, hvornår det var. P8 skulle bruge den til sin forretning, hvor der var travlt. Det kan godt passe, at det var op til en højtid. Han hentede den selv efterfølgende, fordi han selv skulle bruge den. Han havde ikke økonomisk mellemværende med P8 , men lånte P8 penge til at betale nogle regninger med.

Vidnet forklarede om forhold 3, at Person 3 (P3) er en knægt fra Teknisk Skole. Det kan godt passe, at han er 19/20 år. Han kender ham ikke, men "fangede" ham ved skolen. Han skulle bruge ham til at oprette et firma. Han tilbød ham penge for tjenesten og fik de nødvendige oplysninger. Foreholdt bilag 03-1-16, ansøgning om hasteoprettelse, var det P3 , der skrev under, men vidnet, der udfærdigede den. Han lovede P3 ca. 50.000 kr. for sin hjælp. Bankkontoen i Danske Bank var P3's konto. Terminalen bestilte de hos Nets, og den blev sendt til P3's mor i By 1 . Terminalen blev bragt til skolehjemmet, hvor vidnet hentede den hos P3 . Vidnet skaffede selv 2 kort og foretog hævninger. Det ene kort virkede ikke, det andet brugte han til 2 hævninger, der blev gennemført på terminalen. Beløbene var på 650.000 kr. og 350.00 kr. Der gik således 1 mio. kr ind på P3's konto, og vidnet flyttede, samme dag, pengene videre ved brug af P3's NemId. Han havde skaffet en del kontonumre til brug for overførsel af pengene. Han har aldrig fortalt de folk, hvis konto han brugte, hvad pengene skulle bruges til, eller hvor de kom fra. P9 er hans bror, og Anonym. kender han til. Personer- Person 9 (P9) ne skulle hæve de overførte beløb, give dem til ham kontant, og han skulle så aflevere dem videre til dem, han skyldte penge. Han skyldte ca. 1,5 mio. kr. Forsøget på at overføre til en konto i USA er ikke noget, han kender til. Han havde fået en router af Vidne 5 og brugte den til trådløs netværk i sin lejlighed. Overførslen til Person 4 var en, han foretog. Han skulle bruge mange konti for at få fordelt pengene. Foreholdt bilag 38-3-1 var det ham, der var i Fona i City Syd og købte Ipads til Virk. 1 ApS . Grunden til, at det blev til Virk. 1 ApS var, at der skulle forevises id, og da han ikke havde noget med, blev det ham, han var sammen med, der foreviste id. Han vil i dag ikke oplyse, hvem han var sammen med. Han handlede også i Kauffmann samme dag. Da han var færdig med at bruge P3's NemId, afleverede han det tilbage til P3 og der var efterladt mere på P3's konto end de 50.000 kr., han minimum havde lovet ham.

Adspurgt af advokat Strauss forklarede vidnet, at han havde skaffet kortet, han havde "fanget" det. Man kan godt købe kort, hvor der følger kode med. Han har ikke noget at gøre med Tiltalte 2 .

Adspurgt af advokat Garlik, lånte han P8 penge ved at betale regninger for ham.

Vidne 1 mødte som vidne og blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret. side 6

Vidnet forklarede vedrørende forhold 1, at hans bank var Jyske Bank. Han tabte sit dankort og fik det spærret. Han husker ikke, hvornår det var, men det kan godt have været i maj 2011. Foreholdt bilag 38-4-1 er det korrekte oplysninger. Han så ikke noget til kortet, efter han tabte det, og han har ikke skrevet under på noget. Han har aldrig været i Virk. 1 ApS . Han kender ikke noget til hævningerne, foretaget på kortet.

Vidne 2 mødte som vidne og blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret.

Vidnet forklarede vedrørende forhold 1, at hun havde et dankort i Nykredit Bank. Kortet forsvandt en dag i august 2011, hvor hun var i Thisted. Hun blev dagen efter kontaktet af banken, der ville høre, om hun havde været ude at bruge penge. Hun opdagede da, at hele hendes pung var væk. Foreholdt bilag 38-7-1, politirapport, er det hendes underskrift. Hun har ikke hævet pengene. Hun anmeldte forholdet samme dag, hun blev kontaktet af banken. Der er ikke andre end hende, der kender koden til kortet, og den var ikke i pungen. Hun har lånt kortet ud til en nabo ved sygdom. Andre har ikke lånt det,, og koden har hun aldrig oplyst til andre.

Vidne 4 var ikke mødt og havde ikke givet retten oplysning om en gyldig grund til at udeblive.

Indkaldelse til retsmødet blev den 7. marts 2013 kl. 7.25 forkyndt for vidnet personligt.

Retten besluttede derfor, at Vidne 4 , cpr.nr. 030284 , skal anholdes til den 8. maj 2013, kl. 10.00, jf. retsplejelovens § 757.

Vidne 5 var ikke mødt og havde ikke givet retten oplysning om en gyldig grund til at udeblive.

Indkaldelse til retsmødet blev den 12. marts 2013 kl. 11.25 forkyndt for vidnets mor, Person 10 .

Retten besluttede derfor, at Vidne 5 , cpr.nr. 280586 , skal anholdes til den 8. maj 2013, kl. 9.30, jf. retsplejelovens § 757.

Anklagren berigtigede erstatningspåstanden således, at det rettes mod de enkelte personer i de enkelte forhold, således at kravet mod Virk. 1 ApS rettes mod Tiltalte 1 , kravet mod Virk. 2 ApS rettes mod Tiltalte 1 kravet mod Virksomhed 3 v/ P3 rettes mod Tiltalte 1 og Tiltalte 2 , kravet mod Virksomhed 4 ApS rettes mod Tiltalte 1 Tiltalte 4 og Tiltalte 5 og at kravet mod Virk. 5 ApS rettes mod Tiltalte 2 og T3 side 7

Advokat Garlik ville afvente med sin stillingtagen til påstanden.

De øvrige advokater bestred pligten og ville afvente stillingtagen til kravets størrelse.

Vidne 6 mødte som vidne og blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret.

Vidnet forklarede vedrørende forhold 7, at han på facebook er venner med Virksomhed 7 (Virk. 7) Tiltalte 1 og Tiltalte 2 . Han kender T3 fra Virk. 7 De andre kender han ikke. Han havde et dankort i Spar Nord og i september blev han ringet op af sin bankdame og blev oplyst om, at hans kort var blevet misbrugt for store beløb. Forevist bilag 42-1-30 er det den anmeldelse, han indgav. Han har udfyldt den. Pinkoden har han i hovedet og har den ikke noteret nogen steder. Han ved ikke, hvordan han har mistet sit kort. Det sidste sted han handlede, var hos et lille take away sted i Aalborg - det var den 5.9.2012. Han brugte kode, da han betalte. Han anmeldte forholdet til politiet samme dag, han blev kontaktet af banken. Politiet kontaktede ham et par måneder efter anmeldelsen.

Adspurgt af advokat Strauss, var han efter arbejde til fodbold i By 2 , hvor hans tegnebog lå i omklædningsrummet. Kortet kan være mistet både i take away´en, på hans arbejde eller i fodboldklubben. Han opdagede det først dagen efter.

Vidne 8 mødte som vidne og blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret.

Vidnet forklarede vedrørende forhold 7, foreholdt bilag 42-7-5, at hun har været kærester med T3 i 6 år til for 1½ år siden. De var ikke kærester i august 2012. T3 ringede en dag, om hun ville hjælp ham med nogle overførsler, hvilket hun indvilgede i. Han kom på et meget kort besøg hos hende, hvor han overførte 20.000 kr. til hendes konto, et beløb, som hun lige efter førte tilbage til hans konto. Han fortalte, at han skulle have hjælp til at finde ud af, om han kunne overføre større pengebeløb uden videre. Det kunne man ikke, for ved overførslerne skulle de begge overfor banken bekræfte transaktionerne. Hun vidste, at T3 var igang med at købe Virksomhed 7 og anså det ikke for mærkeligt. Hun var fortsat gode venner med T3's søster og havde også et godt forhold til T3 Hun er god til alt med computer og ville gerne hjælpe, og det var, da de var sammen, altid hende, der ordnede det med netbank, og når der var noget med computer * for T3 var ikke god til det. T3 overførte også 100 kr. til hende, men hun husker ikke, om det var ved samme lejlighed.

Adspurgt af advokat Voss husker hun ikke, hvornår de 100 kr. blev overført til hende. Hun tillagde det ikke nogen stor betydning. T3 har tit givet hende penge, når hun, som fattig studerende, var ved at løbe tør. T3 var kun kort side 8

hos hende, og hun husker ikke rigtig de nærmere omstændigheder omkring episoden. Manøvren med at overføre penge frem og tilbage,var noget, T3 ville have hende til, for at prøve, om der hurtigt kunne overføres store beløb. Hun tænkte ikke nærmere over hvorfor.

Anklageren dokumenterede fra sagens bilag 42-7-5.

Advokat Voss supplerede.

Vidne 12 mødte som vidne og blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret.

Vidnet forklarede vedrørende forhold 7, at han er ansat hos Virk. 6 , By 3 Virksomhed 6 (Virk. 6) . Han er Stilling . De køber og sælger guld og guldbarrer, guldmønter og veksler også valuta. En typisk handel ligger på mellem 100.000 og 300.000 kr. Handel/investering i guld er mest populært, sølv er ikke så efterspurgt. De har også en netshop, hvor man kan købe guldbarrer, som man så får leveret med PostDanmark. Ved en større ordre - på over 100.000 kr., er det på deres hjemmeside anført, at man kan opnå rabat. Derfor kontaktes butikken typisk forinden en sådan handel. Det skete også i dette tilfælde. En P11 ringede med nogle spørgsmål om proceduren ved Person 11 (P11) større handler, hvad butikken skal tjene på guldbarrerne og sådan. Der blev talt om en handel på ca. 1,7 mio. kr. De havde megen kontakt i 14 dage forud for episoden, mest telefonisk. De mødtes personligt en enkelt gang, hvor depositum blev drøftet. De beder altid ved større handler om et depositum, for at låse prisen på guldet. Det var hver gang vidnet, der talte med P11 Det var aldrig på tale, at det var et selskab, der skulle købe guldet. Han hørte først om selskabet Virk. 5 ApS et par dage før, handlen fandt sted. Foreholdt bilag 37-6-1, afhøringsrapport, er det korrekt, at de havde ét møde. Han husker mødet, fordi P11 kom for sent. Under mødet var P11 bange for, at butikken krævede en * forudgående bankoverførsel, idet køber så ikke ville være sikret mod sælgers eventuelle konkurs, før køber havde fået guldet udleveret, og han forsøgte også at få depositummet ned eller helt væk. Han mener, der var spillet ud med et depositum på 50.000 kr., som de, selv om mængden af guld blev ændret, fastholdt. P11 var en typisk forretningsmand, veltalende og velinformeret. Han så ikke noget id. Mandagen før guldet blev hantet var handlen endeligt aftalt på et specifikt antal guldbarrer og muligvis også noget valuta, men de kunne grundet tidspunktet ikke låse kursen. Mandag talte han med P11 igen, denne ville ikke låse kursen før dagen efter, fordi guldprisen var faldet. Han var ikke selv i butikken på det tidspunkt, værdierne blev afhentet, og transaktionen fandt sted. Det var hans chef, der stod for handlen. Hans chef fortalte bagefter, at han havde udleveret guldbarrerne og en guldmønt, som kunden også pludselig ville købe. Ved den efterfølgende optælling - som er normal procedure efter hver handel - fandt de ud af, at de havde udleveret en forkert mønt. De forsøgte at få fat i kunden på flere telefonumre, men uden held. Kunden kom dog senere af sig selv tilbage til butikken. Det var ikke P11 . Mens personen var der og blev side 9

betjent af en kollega, modtog han et opkald fra deres bank med oplysning om, at der var tale om svindel ved transaktionen. Hans kollega fik id på personen, der stod i butikken, og han fik selv alarmeret politiet. Foreholdt bilag 42-1-16, side 3, er det handelsfakturaen, som kunden fik med. At der står noget om byttepenge, må være, fordi der blev hævet for meget. Manden, der kom og klagede over mønten, var ikke P11 som han havde haft møde med. Det var heller ikke den person, han havde talt i telefon med. Manden, han havde holdt møde med, og manden, han havde talt i telefon med, var den samme, det er han ikke i tvivl om. P11 havde også efter mødet sagt, at de ikke ville se hinanden igen, hvilket han havde studset lidt over. Det hele var lidt surrealistisk.

Adspurgt af advokat Strauss, blev de, nogle dage forinden handlen fandt sted, klar over, at det var selskabet Virk. 5 ApS de skulle handle med, fordi navnet stod på overførslen af depositum. P11 kan, som han ser det, ikke have talt med andre i butikken, da det kun var vidnet og dennes chef, der havde med denne slags handler at gøre, og chefen havde ferie i den periode, han havde kontakt med P11 . T3 kom og ville have byttet mønten til den, han havde betalt for. De havde lige talt beholdningen op og var klar over, at der var udleveret forkert. Han så ikke, da transaktionen fandt sted, eller da udleveringen fandt sted. Han så kun P11 den ene gang under deres møde, men var efter mødet i telefonisk kontakt med ham, bl.a. om at låse prisen. Opkaldet fra P11 et par timer efter - eller dagen efter handlen, havde, efter hans opfattelse, det formål, at få det til at lyde som om, at T3 og P11 skulle være den samme person, det gjorde P11 meget ud af at fortælle, men vidnet er helt sikker på, at det ikke var tilfældet .

Han blev meget overrasket over, at P11 ringede og undskyldte for episoden, hvor han var blevet anholdt i butikken. Han undrede sig, da der efter hans opfattelse slet ikke var tale om samme person. Ved transaktionen modtog de pengene, som de hurtigt sendte videre til deres hovedkontor og leverandør i Estland.

Adspurgt af advokat Strauss, blev der måske under det efterfølgende opkald spurgt til, om der kunne indgåes en ny handel, men han husker det ikke med sikkerhed. Foreholdt sin forklaring til politiet, er det korrekt gengivet og sådan, det foregik.

Sagen udsat på fortsat hovedforhandling den 2. maj 2013, kl. 09.15.

Retten hævet kl. 14.50

Dommer side 10

* Berigtiget (side 7 og 8) i medfør af retsplejelovens § 221.

Retten i Aalborg, 5. afdeling, 3. maj 2013

Dommer

[DOKUMENT] Afgørelse (10 sider) RETTEN I AALBORG

Udskrift af dombogen

DOM

afsagt den * 21. maj 2013 Berigtiget i medfør af retsplejelovens § 221 Rettens nr. 5-962/2013 Retten i Aalborg, den 28. maj 2013 Politiets nr. 5100-76141-00483-12 Dommer Anklagemyndigheden mod Tiltalte 1 cpr-nummer 141186- Tiltalte 2 cpr-nummer 090879 Tiltalte 3 cpr-nummer 010380- Tiltalte 4 cpr-nummer 230782- og Tiltalte 5 cpr-nummer 221087

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 7. februar 2013.

Tiltalte 1 , Tiltalte 2 , Tiltalte 3 , Tiltalte 4 og Tiltalte 5 er tiltalt for overtrædelse af

1.

Tiltalte 1

databedrageri efter straffelovens § 279 a ved henholdsvis den 19. juli 2011 og den 22. august 2011 i eller omkring Aalborg med henblik på at skaffe sig eller andre uberettiget vinding retsstridigt at have påvirket resultatet af elektronisk databehandling, idet han den 19. juli 2011 uberettiget anvendte et betalingskort med Kort nr. 1 udstedt af Jyske Bank til Vidne 1 til 10 hævninger for i alt 17.760,- kr. og den 22. august 2011 anvendte et betalingskort med Kort nr. 2 udstedt af Nykredit Bank til Vidne 2 til to hævninger på i alt 228.985 kr. i en dankortterminal tilhørende hans selskab Virk. 1 ApS , Virksomhed 1 ApS (Virk. 1 ApS) Adresse 1 i Nørresundby ved brug af ”off-line procedure”, hvorved der overførtes i alt 246.745,- kr. til den af ham anviste firmakonto i Jyske Bank, uagtet der ikke var dækning for de hævede beløb på de anvendte betalingskort, der enten var eller efterfølgende blev meldt stjålne Std 75284 side 2

og spærret.

2.

Tiltalte 1

databedrageri af særligt grov beskaffenhed efter straffelovens § 279 a, jf. § 286, stk. 2 ved i forening med Vidne 3 – hvis sag behandles særskilt - i tiden fra juli 2011 og frem til anholdelsen den 19. september 2012 i eller omkring Aalborg med henblik på at skaffe sig eller andre uberettiget vinding retsstridigt at have påvirket resultatet af elektronisk databehandling, idet de på ukendt vis havde tilegnet sig to betalingskort udstedt af henholdsvis ”Spardjurs” med Kort nr. 3 til Person 1 og af ”Nordea” med Kort nr. 4 til Person 2 , hvilke kort uberettiget blev anvendt til betaling/hævninger den 24. og 25. januar 2012 i en dankortterminal tilhørende et af sigtede i forening med Vidne 3 oprettet selskab kaldet, Virksomhed 2 ApS Adresse 2 i Aalborg, hvorved der overførtes i alt 249.000,- kr. til den angivne firmakonto i Arbejdernes Landsbank, uagtet der ikke var dækning for de hævede beløb på de anvendte betalingskort, der blev meldt stjålne og spærret.

3. Tiltalte 1 og Tiltalte 2

databedrageri af særligt grov beskaffenhed efter straffelovens § 279 a, jf. § 286, stk. 2 ved i forening med Vidne 3 og Person 3 – hvis sager behandles særskilt - i tiden fra februar 2012 og frem til november 2012 i eller omkring Aalborg med henblik på at skaffe sig eller andre uberettiget vinding retsstridigt at have påvirket resultatet af elektronisk databehandling, idet de den 2. april 2012 kl. 17.51 anvendte et af Danske Bank til Tiltalte 2 udstedt betalingskort med Kort nr. 5 til forsøg på hævning af 450.000,- kr. i en dankortterminal tilhørende et af Person 3 i forening med Vidne 3 oprettet selskab kaldet Virksomhed 3 , Adresse 3 i By 1 uagtet der ikke var dækning på det anvendte betalingskort, der var spærret, hvorefter de samme dag den 2. april 2012 kl. 17.53 retsstridigt anvendte et af Danske Bank til Tiltalte 2 udstedt betalingskort med Kort nr. 6 til to betalinger/ hævninger på henholdsvis 650.000,- kr. og 350.000,- kr. i samme dankortterminal tilhørende det af Person 3 oprettede selskab kaldet Virksomhed 3 hvorved der overførtes i alt 1.000.000,- kr. til selskabets firmakonto i Danske Bank, uagtet der ikke var dækning for de hævede beløb side 3

på det anvendte betalingskort, der efterfølgende blev meldt stjålet og spærret. 4.

Tiltalte 2

Overtrædelse af straffelovens § 165, ved den 2. april 2012 kl. 20.26 til politiet i Nordjylland i strid med sandheden at have anmeldt, at hans betalingskort udstedt af Danske Bank med Kort nr. 6 var blevet stjålet.

5.

Udgår.

6.

Tiltalte 1 Tiltalte 4 Tiltalte 5

databedrageri af særligt grov beskaffenhed efter straffelovens § 279 a, jf. § 286, stk. 2 ved i forening med Vidne 4 – hvis sag behandles særskilt - for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding retsstridigt at have påvirket resultatet af elektronisk databehandling, idet de i Nordjylland i tiden omkring den 4. september 2012 på ukendt vis havde tilegnet sig et betalingskort med Kort nr. 7 udstedt af Nørresundby Bank til Vidne 5 hvilket kort de den 4. september 2012 retsstridigt anvendte til to betalinger/hævninger på henholdsvis 800.000,- kr. og 900.000,- kr. i en dankortterminal tilhørende et af Vidne 4 oprettet firma kaldet Virksomhed 4 ApS med adresse på Adresse 4 i Frederikshavn, hvorved der blev overført i alt 1.700.000,- kr. til firmaets konto i Spar Nord, uagtet der ikke var dækning på det anvendte betalingskort, der efterfølgende blev meldt stjålet og spærret.

7. Tiltalte 2 Tiltalte 3

databedrageri af særligt grov beskaffenhed efter straffelovens § 279 a, jf. § 286, stk. 2 ved for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding retsstridigt at have påvirket resultatet af elektronisk databehandling, idet de i eller omkring Aalborg i tiden frem til den 4. september 2012 på ukendt vis havde tilegnet sig betalingskort med Kort nr. 8 67 udstedt af Spar Nord til Vidne 6 hvilket kort de den 4. september side 4

2012 uberettiget anvendte til to betalinger/hævninger i dankortterminal i et af Tiltalte 3 oprettet selskab kaldet Virk 5. ApS , Virksomhed 5 ApS (Virk. 5 ApS) Adresse 5 i Aalborg, hvorved de den 5. september 2012 fik overført 800.000,- kr. og 949.000,- kr. eller i alt 1.749.000,- kr. til den af dem anviste firmakonto i Nordea, hvilke penge de straks derefter overførte til en forretningskonto tilhørende Virksomhed 6 (Virk. 6) på Adresse 6 i København i forbindelse med køb af guld, uagtet der ikke var dækning for beløbene på det anvendte betalingskort, der efterfølgende blev meldt stjålet og spærret.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængsel.

Tiltalte 1 har erkendt sig delvist skyldig i bedrageri i forhold 6 og iøvrigt nægtet sig skyldig.

De øvrige tiltalte har nægtet sig skyldige.

Nets Danmark A/S har nedlagt fgl. erstatningskrav mod de tiltalte:

Forhold 1: 223.308,32 kr, forhold 2: 246.000,00 kr, forhold 3: 918.152,00 kr, forhold 6: 1.692.000,00 kr, forhold 7: 1.741.000,00 kr.

De tiltalte har bestridt såvel erstatningspligten som erstatningskravets størrelse.

Sagens oplysninger

De tiltalte, Tiltalte 1 , , Tiltalte 2 Tiltalte 3 , Tiltalte 4 og Tiltalte 5 samt vidnerne Vidne 7 , Vidne 1 Vidne 2 Vidne 3 , Vidne 4 , Vidne 5 , Vidne 6 , Vidne 8 , Vidne 9 , Vidne , 10 Vidne 11 og Vidne 12 berg har forklaret som gengivet i retsbogen.

Tiltalte 1 er straffet for bl.a. røveri, tyveri og bedrageri senest ved dom af 30. august 2007, og for bl.a. tyveri ved betinget dom af 15. februar 2012.

Tiltalte 4 er straffet for bl.a. tyveri og hæleri, senest ved dom af 27. august 2012.

Af Retspsykiatrisk erklæring for Tiltalte 2 fremgår bl.a. følgende konklusion: side 5

Tiltalte 2 har ved mentalundersøgelsen været sindssyg, og der er også holdepunkt for at antage, at han har været sindssyg på tidspunkterne for de nu påsigtede handlinger, lidende af paranoid skizofreni. ....

og han er således omfattet af straffelovens § 16, stk. 1, hvorfor det anbefales, såfremt han findes skyldig, at han dømmes til behandling på psykiatrisk afdeling med tilsyn af Kriminalforsorgen i forbindelse med afdelingen under udskrivning, således at Kriminalforsorgen sammen med overlægen kan træffe bestemmelse om genindlæggelse".

Tiltalte 1 har under denne sag været frihedsberøvet fra den 19. september 2012.

Tiltalte 2 har under denne sag været frihedsberøvet fra den 19. september 2012.

Tiltalte 3 har under denne sag været frihedsberøvet fra den 19. september 2012.

Tiltalte 4 har under denne sag været frihedsberøvet fra den 8. oktober 2012.

Tiltalte 5 har under denne sag været frihedsberøvet fra den 8. oktober 2012.

Rettens begrundelse og afgørelse

Indledningsvis bemærkes, at det efter omstændighederne omkring de enkelte forhold findes bevist, at der er oprettet en række firmaer, i et vist omfang ved brug af ressourcesvage personer, og at formålet med oprettelsen af firmaerne og anskaffelsen af dankortterminaler til firmaerne har været at udnytte muligheden for at foretage dankorttransaktioner ved brug af dankort, der er blevet stjålet eller stillet til rådighed til formålet.

Forhold 1

Tiltalte 1 :

Der er tale om dels 10 offline-transaktioner, foretaget samme dag, dels 2 transaktioner med et stjålet dankort, hvor rette kode er anvendt. Transaktionerne er foretaget på en terminal, lejet af tiltaltes firma, Virksomhed 1 ApS pengene er indgået på den konto, der var knyttet til aftalen med Nets, og derefter indenfor 1-2 dage overflyttet til en konto, tilhørende tiltalte. Herefter, og med henvisning til bemærkningerne under forhold 2, 3 og 6, hvor der er anvendt samme fremgangsmåde, og tiltalte ligeledes fundet skyldig i databedrageri, findes tiltalte skyldig i databedrageri ved at have påvirket den side 6

elektroniske databehandling som beskrevet i anklageskriftet.

Et nedlagt erstatningskrav tages til følge med 223.308,32 kr.

Forhold 2

Tiltalte 1 :

Vidne 3 har forklaret, at han stiftede selskabet Virksomhed 2 ApS og ansøgte om en dankortterminal, fordi han skyldte penge for stoffer, skulle "lave penge" og fik besked på at gøre sådan. Han fik oplyst et kontonummer, som pengene skulle gå ind på, og anførte dette kontonummer på ansøgningen til Nets. Han overtog tiltaltes dankortautomat og foretog transaktioner for i alt 249.000 kr. Tiltalte lånte derefter terminalen, og han lånte også tiltalte penge til at betale nogle regninger med. Det kontonummer, der er angivet i ansøgningen til Nets, tilhører tiltaltes firma, Virk. 1 ApS . De i alt 7 transaktioner på tilsammen 249.000 kr. er indgået på denne konto. En del heraf er umiddelbart efter overført til en anden konto, tilhørende tiltaltes firma, og en anden del er umiddelbart efter anvendt til betaling af tiltaltes regninger. Under disse omstændigheder findes tiltalte skyldig i databedrageri som anført i anklageskriftet.

Det nedlagte erstatningskrav tages til følge med 246.000 kr.

Forhold 3

Tiltalte 1 :

Vidne 3 har forklaret, at han brugte Person 3 til at oprette et firma og ansøge om en dankortterminal, hvorefter han forsøgte at hæve på et kort, og foretog 2 hævninger på ialt 1 million kroner på et andet kort. Kortene havde han "skaffet". Ved hjælp af Person 3's NemId flyttede han samme dag pengene til en række konti, hvis indehavere skulle hæve pengene og give ham dem, ligesom han købte Ipads og tøj. Tiltalte har forklaret, at han lånte penge af Vidne 3 til at betale regninger med, og at de indkøbte Ipads blev købt i Virk. 1 ApS navn, fordi Vidne 3 ikke havde legitimation med. Når henses til, at 115.000 kr., umiddelbart efter dankorttransaktionerne, blev anvendt til betaling af tiltaltes regninger, og at 40.460 kr. samtidig forsøgtes overført til USA til betaling af en af tiltaltes regninger, sammenholdt med, at tiltalte sammen med Vidne 3 samme dag betalte med Person 3's dankort i 2 forretninger for indkøb for i alt 28.194 kr., og til at tiltalte i grundlovsforhøret har forklaret, at han skaffede de kontonumre, hvortil pengene blev overført og efter aftale med Person 4 ligeledes overførte penge til dennes konto, findes tiltalte skyldig i databedrageri som anført i anklageskriftet. side 7

Tiltalte 2 :

Tiltaltes dankort er anvendt af Vidne 3 i en terminal på dennes bopæl Adresse 2 . På tiltaltes telefon er fundet oplysninger om Vidne 3's telefonnummer og adresse. Endvidere kender tiltalte og medtiltalte Tiltalte 1 hinanden, og transaktionerne på ialt 1 million kr er foretaget på en terminal, der oprindeligt var lejet at medtiltalte Tiltalte 1 , ligesom transaktionerne er foretaget ved brug af rette kode. Under disse omstændigheder findes tiltalte skyldig i medvirken til databedrageri som anført i anklageskriftet ved at have stillet sit dankort til rådighed for medtiltalte og Vidne 3

Et nedlagt erstatningskrav tages til følge med 918.152 kr

Forhold 4

Tiltalte 2 :

Som følge af det ovenfor under forhold 3 anførte, tilsidesættes tiltaltes forklaring om, at hans dankort var blevet stjålet, og tiltalte findes, ved sin anmeldelse af tyveriet til politiet, skyldig i overtrædelse af straffelovens § 165.

Forhold 6

Tiltalte 4 : Vidne 4 har forklaret, at tiltalte deltog i møde på advokatkontoret vedrørende oprettelsen af Virksomhed 4 ApS , at tiltalte anbefalede ham at anskaffe sig en dankortterminal og udfyldte ansøgningen herom for ham. Han gav tiltalte dankortterminalen og sin NemId, og det var tiltalte, der flyttede rundt på pengene. De 300.000 kr., der gik ind på hans private konto, skulle han hæve og give tiltalte, ligesom han var med tiltalte i Århus for at hente guld, der var bestilt i hans navn. Når denne forklaring sammenholdes med, at der under ransagning hos tiltalte blev fundet bl.a. et USB stik, indeholdende bl.a. ansøgning om dankortautomat, kopi af Vidne 4's pas og dennes NemId, findes tiltalte skyldig i databedrageri som anført i anklageskriftet.

Tiltalte 1 :

Tiltalte har erkendt, at han var med i Århus for at hente guld. Videre har tiltalte erkendt, at han videregav Person 5's og Person 6's kontonumre og vidste, at det drejede sig om nogle penge, der skulle væk. Under disse omstændigheder findes tillige denne tiltalte skyldig efter anklageskriftet.

Tiltalte 5 : side 8

Tiltaltes Ip-adresse, hvortil flere har adgang, har været anvendt til 2 forsøg på at få adgang til netbank den 5/9-2012. Tiltalte deltog i turen til Århus samme dag, hvor Vidne 4 hentede guldmønterne, og tiltalte har herom forklaret, at han tog med for at få de penge - 50.000 kr. - som Tiltalte 4 skyldte ham, og at han fik udleveret guldmønter, svarende til dette beløb. Denne forklaring støttes af Tiltalte 1's forklaring om, at der var én, der skulle betale en gæld for en bil, og at tiltalte fik 40-50.000 kr. Forklaringen støttes ligeledes af Tiltalte 4's forklaring om, at han overvejede at købe en bil, der blev beslaglagt af SKAT på medtiltaltes bopæl. Under disse omstændigheder kan tiltaltes forklaring om, at han havde et tilgodehavende på 50.000 kr hos Tiltalte 4 og at han tog til Århus for at få betaling for dette tilgodehavende, ikke tilsidesættes, og der er ikke det til domfældelse fornødne bevis for, at tiltalte deltog i databedrageri eller var bekendt med, at guldmønterne var betalt med penge, der stammede fra databedrageri, hvorfor denne tiltalte frifindes.

Det overfor Tiltalte 4 og Tiltalte 1 nedlagte erstatningskrav tages til følge med 1.692.000 kr.

forhold 7

Tiltalte 3 : Person 7 Tiltalte har forklaret, at han blev opsøgt af en person ved navn , der havde hørt, at han var ved at starte en forretning med guld. Kunden ville oprindeligt købe guld for 3-400.000 kr. men hævede senere beløbet, og de mødtes på en busholdeplads, hvor kunden betalte med dankort med rette kode i den terminal, tiltalte havde lejet i en uge til dette brug, hvorefter tiltalte dagen efter tog til København og hos Virk. 6 afhentede det guld, der var bestilt i forvejen, og afleverede det til kunden udenfor hovedbanegården. Når sammenholdes med, at den angivelige kunde betalte for guldet med 2 dankortbetalinger - på en busholdeplads - frem for ved en bankoverførsel, og at transaktionerne foregik i en dankortterminal, der kun var lejet i en uge og lejet til dette formål, tilsidesættes tiltaltes forklaring som utroværdig, og tiltalte findes skyldig i databedrageri som beskrevet i anklageskriftet.

Tiltalte 2 :

Det findes efter de forklaringer, der er afgivet af tiltalte og medtiltalte Tiltalte 3 samt vidnerne Vidne 12 og Vidne 11 bevist, at tiltalte aktivt deltog i etableringen af selskabet Virk. 5 ApS , i ansøgningen om dankortterminal, oprettelsen af en firmakonto i Nordea, og i såvel planlægningen af købet som afhentningen af guldet hos Virk. 6 idet tiltaltes computer blev anvendt, tiltalte havde en del forudgående kontakt med Virk. 6 såvel telefonisk som personligt, tiltalte opholdt sig i nærheden af Virk. 6 mens Tiltalte 3 hentede guldet og betalte for det ved en bankside 9

overførsel, medens tiltalte var i telefonisk kontakt med medtiltalte, ligesom tiltalte senere kontaktede såvel politiet som Nordea og udgav sig for at være Tiltalte 3 . Endelig har retten lagt vægt på tiltaltes kendskab til modus operandi, jvf. bemærkningerne til forhold 3. Under disse omstændigheder findes tiltalte skyldig i databedrageri som beskrevet i anklageskriftet.

Det nedlagte erstatningskrav tages til følge med 1.741.000 kr.

Hos Tiltalte 3 konfiskeres 27.000 kr., jfr. straffelovens § 75, stk. 1.

Straffen for Tiltalte 1 fastsættes til fængsel i 3 år, jf. straffelovens § 279a, jfr. § 286, stk. 2, jvf. til dels § 89.

Efter overlægens erklæring finder retten, at Tiltalte 2 på gerningstidspunktet har været utilregnelig på grund af sindssygdom eller en tilstand, der må ligestilles med sindssygdom. Tiltalte straffes derfor ikke, jf. straffelovens § 16, stk. 1.

For at forebygge nye lovovertrædelser, og da mindre indgribende foranstaltninger ikke findes tilstrækkelige, skal tiltalte undergive sig psykiatrisk behandling som påstået, jf. straffelovens § 68.

Længstetiden for foranstaltningen er 5 år, jf. straffelovens § 68 a, stk. 1.

Straffen for Tiltalte 3 fastsættes til fængsel i 1 år 6 måneder, jf. straffelovens § 279a, jfr. § 286, stk. 2.

Straffen for Tiltalte 4 fastsættes til fængsel i 1 år 6 måneder, jf. straffelovens § 279a, jfr. § 286, stk. 2.

Tiltalte 5 frifindes.

Retten har lagt vægt på, at de enkelte forhold bærer præg af grundig planlægning og systematik, og at de foretagne transaktioner under de beskrevne omstændigheder udgør et angreb på betalingssystemet.

Omkring de nedlagte erstatningspåstande bemærkes generelt, at kravene er rettet mod de tiltalte personligt allerede på hovedforhandlingens første retsdag, at kravene ikke er komplicerede at opgøre, og at der har været rig mulighed for de tiltalte og deres forsvarere til at varetage de tiltaltes interesser omkring erstatningskravet og dettes størrelse.

Thi kendes for ret:

Tiltalte 1 skal straffes med fængsel i 3 år. side 10

Tiltalte 2 skal undergive sig behandling på psykiatrisk afdeling med tilsyn af Kriminalforsorgen i forbindelse med afdelingen under udskrivning, således at Kriminalforsorgen sammen med overlægen kan træffe bestemmelse om genindlæggelse.

Længstetiden for foranstaltningen er 5 år.

Tiltalte 3 skal straffes med fængsel i 1 år 6 måneder.

Tiltalte 4 skal straffes med fængsel i 1 år 6 måneder.

Tiltalte 5 frifindes.

De tiltalte Tiltalte 1 , Tiltalte 2 , Tiltalte 3 og Tiltalte 4 skal betale hver deres sagsomkostninger.

Statskassen skal betale Tiltalte 5's sagsomkostninger.

De tiltalte skal inden 14 dage til Nets Danmark A/S betale følgende beløb med tillæg af procesrente fra den 25. april 2013:

Tiltalte 1 223.308,32 kr., 246.000,00 kr.

Tiltalte 1 og Tiltalte 2 in solidum 918.152,00 kr.

Tiltalte 1 og Tiltalte 4 in solidum 1.692.000,00 kr.

Tiltalte 2 og Tiltalte 3 in solidum 1.741.000,00 kr.

Dommer