Legislator Case Law & Legislation
SS-2468/2016-OLR ECLI:DK:OLR:2022:SS0000000430 AI generated

SS-2468/2016-OLR · Østre Landsret

Case Number SS-2468/2016-OLR
Court / Authority
Jurisdiction Denmark · Case Law (DK)
Decision Date

Legislator summary

AI generated

Tiltalte frifindes [DOKUMENT] Afgørelse (2 sider) UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG ____________ DOM Afsagt den 12. januar 2017 af Østre Landsrets 3. afdeling (landsdommerne Ejler Bruun, Anne Birgitte Fisker og Michael de Thurah (kst.)). 3. afd. nr. S-2468-16: Anklagemyndigheden mod Tiltalte ( CPR nr. ) (advokat Mogens Juhl, besk.) Odense Rets dom af 6. september 2016 (3-6611/2016) er anket af Tiltalte med på...

Legislator headnote

Placeholder

Keywords

Placeholder

Need to analyze how this precedent applies to your matter?

Cross-reference this judgment against statutes, commentaries, and subsequent citing case law inside Legislator AI.

Open in Legislator →

Full text

Tiltalte frifindes

[DOKUMENT] Afgørelse (2 sider) UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG ____________ DOM

Afsagt den 12. januar 2017 af Østre Landsrets 3. afdeling (landsdommerne Ejler Bruun, Anne Birgitte Fisker og Michael de Thurah (kst.)).

3. afd. nr. S-2468-16: Anklagemyndigheden mod Tiltalte

( CPR nr. ) (advokat Mogens Juhl, besk.)

Odense Rets dom af 6. september 2016 (3-6611/2016) er anket af Tiltalte med påstand om frifindelse.

Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse.

Forklaringer Der er for landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte.

Tiltalte har supplerende forklaret blandt andet, at han i byretten i juni 2015 fik at vide, at han skulle aflægge en kontrollerende køreprøve. Da han blev stoppet den 14. marts 2016, havde han alene det midlertidige kørekort, køresedlen, af 22. september 2015, på sig, og han fremviste denne. Han havde glemt, at han også havde kørekortet af 22. oktober 2015. Køresedlen fik han måske ikke på borgerservice, som tidligere forklaret. Den var nok kommet med posten. Han kan ikke finde brevet af 18. september 2015, men det kan godt være, at han har modtaget det. I oktober 2015 var han på borgerservice for at få et egentligt kørekort, da han ikke kunne bruge køresedlen i udlandet, hvor han kørte som turistbuschauffør. Han fremviste køresedlen for borgerservice og fik udstedt et kørekort, -2-

der var gyldigt i 1 år for nogle kategorier og 2 år for andre kategorier. Han troede derfor, at han havde lov til at køre indenfor dette kørekorts gyldighedsperiode, og at han ville blive indkaldt til en kontrollerende køreprøve, inden kørekortet udløb. Han har aldrig erkendt forholdene over for politiet. Han solgte bilen, men handlen gik tilbage med det samme. Køberen har fået pengene retur.

Landsrettens begrundelse og resultat Ved brev af 18. september 2015 indkaldte politiet tiltalte til kontrollerende køreprøve med oplysning om, at hans kørekort ville blive inddraget, hvis han ikke bestod den kontrolle- rende køreprøve inden den 22. januar. Der var samtidig vedlagt et midlertidigt kørekort gældende i 5 måneder fra den 22. september 2015.

Ved henvendelse til borgerservice fik tiltalte mod forevisning af det midlertidige kørekort den 22. oktober 2015 udstedt et kørekort, der var gældende i 1 år for nogle kategorier af køretøjer og i 2 år for andre kategorier. Tiltalte har forklaret, at han herefter regnede med at blive indkaldt til en kontrollerende køreprøve inden for dette kørekorts gyldighedsperiode.

Uanset at politiet, som opfølgning på brevet af 18. september 2015, ved brev af 2. februar 2016 meddelte tiltalte, at hans førerret var inddraget, fordi han ikke inden den 22. januar 2016 havde bestået en kontrollerende køreprøve, findes der efter sagsforløbet at have fore- ligget en sådan tvivl om retstilstanden, at det findes betænkeligt at statuere strafansvar for overtrædelse af færdselslovens § 56, stk. 1, 1. pkt.

Tiltalte frifindes derfor for tiltalen.

Thi kendes for ret:

Tiltalte frifindes.

Statskassen skal betale sagens omkostninger for begge retter.