SS-3095/2017-HER · Retten i Herning

Tiltale for overtrædelse af bl.a. straffelovens § 237, jf. § 21, forsøg på manddrab, og straffelovens § 245, stk. 1, legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter

[DOKUMENT] Afgørelse (1 sider) Dom i nævningesag om drabsforsøg og grov vold 29-11-2017

Retten i Herning har den 28. november 2017 afsagt dom i en nævningesag.

En 40-årig syrisk mand blev fundet skyldig i drabsforsøg på sin tidligere ægtefælle samt grov vold begået i forbindelse hermed. Episoden fandt sted den 12. april 2017 i Herning.

Tiltalte blev idømt fængsel i 6 år og 6 måneder og blev udvist af Danmark med indrejseforbud for bestandig.

Der var enighed blandt nævningerne og de juridiske dommere om spørgsmålet om skyld og udvisning.

Den tiltalte ankede dommen til frifindelse til Vestre Landsret.

[DOKUMENT] Afgørelse (31 sider) RETTEN I HERNING

DOM

afsagt den 28. november 2017

Rettens nr. 99-3095/2017 Politiets nr. 4100-73112-00002-17

Anklagemyndigheden mod Tiltalte født den Dato 1977

Der har medvirket nævninger ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 21. september 2017.

Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af

1a.

Straffelovens § 237, jf. § 21, forsøg på manddrab, ved den 12. april 2017 i tidsrummet fra kl. ca. 00.00 til cirka 00.30 på Adresse 1 Forurettede 1 (F1) i Herning, at have forsøgt at dræbe , idet tiltalte med en kniv adskillige gange stak hende i bl.a. halsen, brystet og ryggen med bl.a. læsion af hjertet og læsioner i den ene lunge til følge, hvorved F1 var i livsfare, hvilket forehavende imidlertid mislykkedes, idet Vidne 1 greb ind.

1b.

Straffelovens § 245, stk. 1, legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter, ved den 12. april 2017 på Adresse 1 i Herning, i forlængelse af det under pkt. a beskrevne og efter at tiltalte havde tabt kniven, at have trampet F1 to gange i ansigtet.

2.

Straffelovens § 245, stk. 1, legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter, ved på samme tid og sted som nævnt i forhold 1, med en kniv at have stukket/snittet Fourettede 2 (F2) i venstre underarm, hvorved hun pådrog sig en ca. 10. cm lang læsion, ligesom tiltalte bed F2 i en finger.

3.

Std 75274 side 2

Straffelovens § 245, stk. 1, legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter, ved på samme tid og sted som nævnt i forhold 1 med en kniv at have snittet Forurettede 3 (F3) en gang i hånden.

4.

Knivlovens § 1, jf. § 7, stk. 1, ved natten til den 12. april 2017 kort før det i forhold 1-3 beskrevne, på Adresse 1 i Herning uden anerkendelsesværdigt formål på offentligt tilgængeligt sted at have besiddet en kniv.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om konfiskation af en kniv (KT 20) hos Tiltalte , jf. straffelovens § 75, stk. 2, nr. 1.

Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at tiltalte i medfør af udlændingelovens § 23, nr. 1, jf. § 22, nr. 6 og nr. 8 eller § 23, nr. 2, skal udvises af Danmark med indrejseforbud for bestandig.

Tiltalte har nægtet sig skyldig i alle forhold.

F1 har påstået, at tiltalte i medfør af erstatningsansvarslovens § 26, stk. 3, skal betale godtgørelse med 30.000 kr. med procesrente fra den 21. december 2017 og til betaling sker.

Tiltalte har bestridt erstatningspligten.

Sagens oplysninger

Den 12. april 2017 kl. 00.27 modtog Midtog Vestjyllands Politi en anmeldelse om husspektakler på Adresse 1 , i Herning. Det fremgår af anmeldelsesrapporten, at gerningstidspunktet er angivet til onsdag den 12. april 2017 kl. 00.27.

Ved politiets ankomst til stedet kl. 00.35, sad tiltalte foran bygningen, og tiltalte havde blod på sit tøj, sine hænder og i ansigtet.

Da politiet kom til stede i lejligheden, lå F1 i en blodpøl på gulvet i køkkenet. Der var blod på F1's tøj, og hun havde tydelige stiksår på overkroppen og armene. Der blev iværksat førstehjælp samt tilkaldt en ambulance.

På køkkenbordet lå en kniv med blod på, hvor bladet var bøjet og skæftet side 3

knækket af.

Der er fremvist fotos af politiets observationer ved ankomsten til Adresse 1 , herunder også fotos af tiltaltes søstre, F2 og F3 .

Der blev efterfølgende foretaget en kriminalteknisk undersøgelse, og det fremgår bl.a. af kriminalteknisk erklæring af 14. juli 2017:

” Undersøgelsen Udvendig og trappeopgang (foto 1-8) Fra den udvendige dørkarm og fra forreste dørkant på indgangsdøren til selve opgangen blev der sikret DNA/blod på vatpinde under henholdsvis KT l og KT 3. På den udvendige flisebelægning foran døren til opgangen sås blod, som blev sikret under KT 2.

I trappeopgangen sås blodtilsmudsninger flere steder på vægge, trapper og håndlister. Der blev sikret DNA/blod (KT 4) fra håndlisten mellem mellemrepos og 3. sal (foto 6).

På det udvendige dørhåndtag til lejligheden sås blod (KT 5) (foto 8).

Entréen (foto 9-12) Fra dørspionen og området omkring denne på indvendig side sås der blod (KT 6). Fra det indvendige dørhåndtag og vrider blev der sikret DNA (KT 7). På væggene i entréen sås flere steder blodtilsmudsninger. På gulvtæppet sås en stor blodtilsmudsning i et område på ca. 70 x 150 cm svarende til området ud for indgangen til køkkenet. Fra området blev der sikret DNA (KT 9). I samme område lå en ørestik med en rød perle, en serviet med blod, samt et lille stykke sort plastik (KT 8)(foto 12), som kunne hidrøre fra et knivskæfte. I den østlige ende af garderobeskabene sås enkelte blodtilsmudsninger. På den sydlige væg til højre for indgangen til stuen, sås en blodudtværing. På den nordlige væg overfor garderobeskabene sås områder med udtværet blod. Fra et af områderne blev der sikret DNA (KT l0).

Umiddelbart indenfor indgangen på den østlige væg i et område på ca. 35 x 10 cm målt ca. 80 cm fra gulvet sås en blod tilsmudsning. Herfra blev der sikret DNA (KT 11). På samme væg umiddelbart før døren til køkkenet i et område på ca. 150 x 130 cm sås flere blodstænk og blodtilsmudsninger. På venstre dørgerigt ved døren til køkkenet set fra entréen sås en blodtilsmudsning målt ca. 35 cm op fra gulvet og yderligere en ca. 120 cm op fra gulvet. På selve dørtrinnet sås flere blodtilsmudsninger. På højre gerigt set fra entréen, sås en blodtilsmudsning ca. 84 cm op fra gulvet.

På køkkendøren set fra entréen sås i venstre side en blodtilsmudsning målt ca. 80 cm fra gulvet. På glasset på samme dør sås flere side 4

blodtilsmudsninger målt op til ca. 120 cm fra gulvet. På dørens højre siden i området omkring dørhåndtaget, sås blodtilsmudsninger op til 115 cm fra gulvet. Der sås også blod på selve dørhåndtaget.

På døren til badeværelset set fra entreen sås en blodtilsmudsning. Herfra blev der sikret DNA (KT 12).

Badeværelse (foto 13-14) På gulvet i badeværelset sås enkelte bloddryp og blodtilsmudsninger. Der sås intet blod i toilettet. På kanten fortil på håndvasken sås enkelte rød/brune tilsmudsninger. Fra håndvasken blev der sikret muligt DNA (KT 13).

Køkken (foto 15-26) l køkkenet var der præg af, at der havde været tumult.

På køkkendøren set fra køkkenet sås ingen blodtilsmudsninger, dog ses svage udtværinger på dørhåndtaget. I hjørnet bag døren lå et par tasker og lidt børnetøj, samt en papkasse. På papkassen sås enkelte blodstænk. Under papkassen lå yderligere en taske.

På spisebordet lå en blomstret voksdug og ovenpå denne stod en spisebordsstol. På bordet lå en Samsung mobiltelefon sammen med diverse plastikemballage, som angiveligt hidrørte fra ambulancepersonalet. På dugen sås en større mængde indtørret og fugtigt blod (foto 24). For enden af spisebordet lå en spisebordsstol væltet om på siden. Ved spisebordets nordvestlige bordben lå et flerfarvet håndklæde, som var tilsølet med blod. På gulvet under bordet op mod den nordlige væg lå en blomstervase med påskeliljer væltet (foto 20). På gulvet lå endvidere en del plastikemballage, som angiveligt hidrørte fra ambulancepersonalet.

På den første/sydligste skabslåge på højskabet bag spisebordet sås blodtilsmudsninger fra nederste kant og op til ca. 170 cm fra gulvet. Fra lågen blev der sikret DNA (KT 17). På den midterste skabslåge sås blod op til ca. 115 cm, mens der på den inderste/nordligste skabslåge ikke sås synligt blod.

På bagvæggen på disken i køkkenet, samt på den vestlige gavl af denne sås områder med blodtilsmudsninger. Fra gavlen blev der sikret DNA (KT 19). I køkkenvasken stod urent service, mens der på bordet ved til højre for køkkenvasken stod en opvaskebakke med rent service. På køkkenbordet til venstre for køkkenvasken sås områder med blodtilsmudsninger. På gulvtæppet ved passagen til spisekrogen lå et lille stykke sort plastik (KT 16) (foto 22-23), samt en ørering. Imellem køkkenvinduerne var der et vægfremspring. På den nordlige side af fremspringet sås blod (KT18).

På grebet i det sydlige køkkenvindue sås blod (KT 15). side 5

Værelsenordlige (foto 27-28) Sengen var ikke redt og der lå en del legetøj rundt omkring. Der blev ikke fundet noget af værdi for sagen.

Værelse-sydlige (foto 29-30) l sengen med vanger lå lidt tøj, en rød bold fremstillet af små orange tråde, samt en stak papirer og bøger. På sengekanten ved fodenden lå en serviet, hvorpå der sås en rødlig tilsmudsning. Servietten blev sikret under KT 14. l vindueskarmen lå en mobiltelefon, et glattejern samt nogle papirer.

Stuen (foto 31 - 32) Gardinerne var trukket for. I sofaen lå lidt legetøj, ligesom der lå lidt legetøj på gulvet. I lænestolen lå en børnedyne, samt et skifteunderlag. På lænestolens ene armlæn lå et æble. På gulvet lå flere små korte rødlige tråde, som angiveligt hidrørte fra den røde bold, som lå i børnesengen i det sydlige værelse.

Soveværelse (foto 33) På et tørrestativ hang vasketøj og sengen var dækket af tøj. Der blev ikke fundet noget inde soveværelset, som var af værdi for sagen.”

Det fremgår endvidere af den kriminaltekniske erklæring, at den fundne kniv blev undersøgt. Af erklæringen fremgår:

”KT 20 – knivblad (foto 34-36) KT 20 er et knivblad af mrk. Tomsen. Knivbladet er ca. 12 cm langt.

Knivbladet var bøjet og der sås tydeligt blod og enkelte brudstykker af fingeraftryk afsat med og i blod. Der sås også enkelt afskårne mørke hår. Fra knivbladet blev der sikret DNA fra henholdsvis den brede ende (KT25), samt fra knivspidsen (KT26). Endvidere blev der på en hårplade sikret to mørke afskårne hår (KT 27).

Ad KT 28 – sort knivskæfte (foto 37-39) KT 28 er et sort knivskæfte, som måler ca. 11,5 cm.

Knivskæftet var knækket ved hæftningen til knivbladet. På skæftet sås blod og mulige brudstykker af fingeraftryk afsat med og i blod. Fra skæftet blev der sikret DNA under KT 29.”

Der er tillige fremlagt fotos af den undersøgte kniv.

Af erklæring vedrørende retsgenetiske undersøgelser af 28. juli 2017 fremgår bl.a., at det fundne dna fra knivbladet og skæftet taler imod, at noget af det undersøgte dna stammer fra tiltalte.

Af erklæring vedrørende retsgenetiske undersøgelser af 18. august 2017 fremgår bl.a., at det fundne dna på knivbladet og på knivbladet ved side 6

knivspidsen med en sandsynlighed på mere end 1:1.000.000 gange stammer fra F1 . Ligeledes fremgår det, at dna-profilen for det fundne dna på skæftet taler imod, at noget af det undersøgte dna stammer fra F1 .

På tiltaltes bopæl blev der under en ransagning den 13. april 2017 i køkkenet fundet en knivblok af plastik med plads til 5 knive. I knivblokken var der 2 køkkenknive af mærket Tomsem med grønlig/orange blad, og på køkkenbordet lå der 2 andre køkkenknive af samme mærke og med samme farve på bladet.

Af personundersøgelse vedrørende tiltalte foretaget den 12. april 2017 kl. 03.50 fremgår bl.a.:

”Resumé og konklusion

Ved undersøgelsen af den 40-årige mand, der er sigtet for drabsforsøg samt voldeligt overfald af i alt tre personer, fandtes:

Skarprandede læsioner på hænderne (4, 5, 10, 11), blodunderløbne mærker i hovedbunden (1) og på begge arme (2, 6) samt hudafskrabninger på begge arme (3, 7-9).

Undersøgte fremstår let alkoholpåvirket.

Af de påviste skarprandende læsioner var 4, 10 og 11 friske og kan være opstået i forbindelse med aktuelle hændelse, mens læsion 5 er ældre. Læsionerne er følger efter skarpe traumer og har karakter af snit med skarp genstand som f.eks. en kniv, som oplyst.

De påviste blodunderløbne mærker (1, 2, 6) og hudafskrabningen på venstre underarm (8) var friske, mens de øvrige hudafskrabninger (3, 7, 9) var ældre følger efter ukarakteristiske stumpe traumer.”

Af personundersøgelse vedrørende F1 , foretaget den 12. april 2017 kl. 12.30 fremgår bl.a.:

”Resumé og konklusion

Ved undersøgelsen af den 30-årige kvinde, der har været udsat for knivstik begået ca. 12 timer forud for undersøgelsen, fandtes:

Skarprandede læsioner på hals (1, 2), bryst (3, 4, 6, 7), bug (11), ryg (13-19), hænder (21-23, 25-28, 35, 37-39) og venstre arm (29-34), skarpt afgrænsede hudafskrabninger på bryst (8), højre arm (20) og hænder (24, 36), operationssår på bryst (5, 9) og bug (10, 12) samt isatte dræn til begge lungehuler.

Det fremgår af sygehusjournal fra Aarhus Sygehus, at undersøgte side 7

udover ovennævnte læsioner havde en læsion nedadtil på venstre side af halsen. Ved ankomsten havde hun været ustabil med hensyn til kredsløbsfunktion og der blev påvist blod i hjertesækken, en overfladisk læsion af hjertet, blod og luft i begge lungehuler, to læsioner i venstre lunges overlap og læsion af en sene på venstre hånd.

Samtlige skarprandede læsioner og skarpt afgrænsede hudafskrabninger er friske. De er følger efter skarpe traumer, påført med en skarp genstand, såsom en kniv eller lignende. De fleste af læsionerne har karakter af stiklæsioner. Heraf har mindst en læsion på brystet (læsion 6 eller 7) været dybere, idet der var underliggende læsion af hjerte og lunge. Det er på det foreliggende grundlag ikke muligt at udtale sig om den anvendte kraft eller stikretninger. Læsionerne på hænderne har karakter af afværgelæsioner.

Undersøgte har været i livsfare. Hun vil få forbigående fysiske men. Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at udtale sig om risikoen for varige fysiske mén.

…

Objektiv undersøgelse Undersøgte ligger i en hospitalsseng, bedøvet og med et rør til luftvejene. Hun er iført hospitalstøj. Der ses div. isatte dropkanyler og påsatte elektroder.

Undersøgte er en mellemøstlig udseende kvinde med udseende svarende til de angivne 30 år. Legemsbygning almindelig, ernæringstilstand let over middel. Højde og vægt ikke målt grundet undersøgelsesomstændighederne.

Undersøgelsen er vanskeliggjort af undersøgtes tilstand og det påsatte udstyr. Alle nedenstående sammensyede læsioner har påsatte plastre, som aftages.

Hovedet Der er ingen læsioner i hårbunden. Der ses ingen punktformede blødninger i øjnenes bindehinder, øjenlågshuden, ansigtshuden, huden bag ørerne eller i mundslimhinden. Der er ingen læsioner i ansigtet. Næsen er uden læsioner. De ydre ører er uden læsioner. Læberne er uden læsioner med intakte læbebånd. Der er egne tænder i overog undermund, tandstatus god. Der er ingen læsioner langs kæberanden.

Hals Læsion 1: Nedadtil på højre side af halsen, tæt ved overgangen til skulderen ses en tværforløbende, overfladisk skarprandet læsion målende 1 x 0,2 cm, udelukkende andragende overhud og læderhud. side 8

Læsion 2: 1 cm nedenfor læsion 1 ses en tværforløbende sammensyet skarprandet læsion målende 2 cm i længden.

Nedadtil på venstre side af halsen blokerer en dropkanyle for en del af huden (den i indledningen nævnte læsion på dette sted er ikke tilgængelig for undersøgelse).

Bryst Læsion 3: Opadtil på højre side af brystet, ved forreste armhulefold, ses en tværforløbende skarprandet læsion målende 0,5 x 0,2 cm, udelukkende andragende overhud og læderhud.

Læsion 4: Opadtil på højre side af brystet, ved overkanten af brystkirtlen, ses en tværforløbende sammenklipset skarprandet læsion målende 4 cm i længden. Læsion 5: Langs hele underkanten af højre brystkirtel ses en bueformet, sammenklipset skarprandet læsion målende 12 cm i længden, den har karakter af et operationssår. Læsion 6: Opadtil på venstre side af brystet, umiddelbart ud for kravebenet, ses to tværforløbende skarprandede læsioner, den ene sammenklipset, hver målende 1,5 cm i længden. Læsion 7: Opadtil på venstre side af brystet, tæt ved forreste armhulefold, ses en sammenklipset, skarprandet læsion, bredt V- formet med spidsen pegende opad mod venstre, det øverste ben måler l cm i længden, det nederste 2 cm. Læsion 8: Opadtil på venstre side af brystet ses en bueformet skarpt afgrænset rødlig hudafskrabning med buens toppunkt pegende mod højre, målende 4 x 0,2 cm. Læsion 9: Langs hele underkanten af venstre brystkirtel ses en bueformet, sammenklipset skarprandet læsion målende 10 cm i længden, den har karakter af et operationssår. Nedad til på begge sider af brystet ses isatte dræn.

Bug Læsion 10: Umiddelbart nedenfor navlen ses en tværforløbende, sammenklipset skarprandet læsion målende 1,5 cm i længden, den har karakter af et operationssår. Læsion 11: På venstre side af bugen ses en tværforløbende, sammenklipset, skarprandet læsion målende 2 cm i længden. Læsion 12: Nedadtil på bugen, i midtlinjen, ses en tværforløbende, sammenklipset skarprandet læsion målende 1 cm i længden, den har karakter af et operationssår.

Ryg Læsion 13: Opadtil på venstre side af brystryggen, ud for skulderbladet, ses en skråtforløbende, sammenklipset skarprandet læsion målende 4 cm i længden forløbende nedad og mod højre. Læsion 14: Umiddelbart til højre for den nederste del af læsion 13 ses en længdeforløbende, sammenklipset skarprandet læsion målende 0,5 cm i længden. Læsion 15: Umiddelbart nedenfor læsion 14 ses en tværforløbende, sammenklipset skarprandet læsion målende 2 cm i længden. side 9

Læsion 16: På venstre side af brystryggen, ind mod midtlinjen, ses en længdeforløbende sammenklipset skarprandet læsion målende 1 cm i længden. Læsion 17: Opadtil på højre side af brystryggen, tæt ved det inderste øverste hjørne af skulderbladene, ses en skråtforløbende, sammenklipset skarprandet læsion målende 1,5 cm i længden forløbende nedad og mod højre. Læsion 18: Nedadtil på venstre side af lænderyggen, ved overgangen til balden, ses en tværforløbende helt overfladisk skarprandet læsion målende 15 x 0,05 cm. Den midterste del af læsionen er klipset med en enkelt clips. Læsion 19: Nedadtil på højre side af lænderyggen ses en bueformet, sammenklipset skarprandet læsion med buens toppunkt pegende mod højre, målende 2 cm i længden.

Arme Læsion 20: Midt på lillefingersiden af højre underarm ses en længdeforløbende skarpt afgrænset rødlig hudafskrabning målende 1,5 x 0,02 cm. I den øverste del af læsionen ses en lignende hudafskrabning forløbende parallelt, målende 0,3 x 0,02 cm i en afstand på 0,3 cm. Læsion 21: På højre håndryg ses en længdeforløbende sammensyet skarprandet læsion målende 3 cm i længden. Læsion 22: På højre håndryg, tæt ved 3. fingers kno, ses en længdeforløbende sammensyet skarprandet læsion målende 2 cm i længden. Læsion 23: På højre håndryg, tæt ved 2. fingers kno, ses en længdeforløbende, sammensyet skarprandet læsion målende 1,5 cm i længden. Læsion 24: På håndrygssiden af højre 2. fingers grundstykke ses en længdeforløbende bueformet rødlig hudafskrabning målende 0,6 x 0,2 cm med buens toppunkt pegende mod tommelfingersiden. Læsion 25: I højre håndflade ses en længdeforløbende, sammensyet skarprandet læsion målende 2 cm i længden. Læsion 26: I højre håndflade, ud for roden af højre 4. finger, ses en tværforløbende, sammensyet skarprandet læsion målende 0,5 cm i længden. Læsion 27: På håndfladesiden af højre 3. fingers grundstykke ses en tværforløbende overfladisk skarprandet læsion målende l x 0,5 cm. I den tommelfingernære ende ses et område med spættet skarprandet læsion målende 0,2 cm i længden. Læsion 28: På håndfladesiden af højre 2. fingers mellemled ses en tværforløbende, sammensyet skarprandet læsion målende 1 cm i længden. Læsion 29: Opadtil på forsiden af venstre overarm, tæt ved forreste armhulefold, ses en tværforløbende, sammenklipset læsion målende 1,5 cm i længden. Læsion 30: På ydersiden af venstre skulder ses en tværforløbende, sammenklipset skarprandet læsion målende 3 cm i længden. Læsion 31: Midt på forsiden af venstre overarm ses en længdeforløbende, sammenklipset skarprandet læsion målende 1,5 cm i længden. side 10

Læsion 32: Midt på ydersiden af venstre overarm ses en skråtforløbende sammenklipset skarprandet læsion målende l cm i længden forløbende nedad og mod højre. Læsion 33: Nedad til på ydersiden af venstre overarm ses en længdeforløbende, sammenklipset skarprandet læsion målende 10 cm i længden. Læsion 34: Opadtil på bagsiden af venstre overarm ses en tværforløbende, sammenklipset skarprandet læsion målende 1,5 cm i længden. Læsion 35: På håndrygssiden af venstre håndled ses en tværforløbende sammensyet skarprandet læsion målende 3 cm i længden. Læsion 36: I venstre håndflade ses en tværforløbende, skarpt afgrænset rødlig hudafskrabning målende 0,6 x 0,2 cm. Læsion 37: På håndfladesiden af venstre 2. fingers mellemstykke ses en tværforløbende, sammensyet skarprandet læsion målende l cm i længden. Læsion 38: På håndfladesiden af venstre 2. fingers yderstykke ses en tværforløbende, sammensyet skarprandet læsion målende l cm i længden. Læsion 39: På håndrygssiden af venstre l. fingers mellemhånd ses en længdeforløbende skarprandet læsion målende 1,5 cm i længden. Fingerneglene er 1-5 mm lange, velplejede og intakte med blodlignende afsmitninger under neglerandene.

Ben Der ses ingen læsioner.”

Af personundersøgelse vedrørende F2 foretaget den 12. april 2017 kl. 11.15 fremgår bl.a.:

”Resumé og konklusion

Ved undersøgelsen af den 34-årige kvinde, der angiver sig udsat for vold med kniv ca. 12 timer forud for undersøgelsen, fandtes:

En sammensyet læsion på venstre arm (5a), hudafskrabninger i ansigtet (2) og på hænderne (4, 6) og blodunderløbne mærker i ansigtet (l), på højre underarm (3) og på venstre underarm (5b, 5c).

Af hospitalsmateriale fremgår, at undersøgte har fået syet en skarprandet læsion (5a), der gik ned i underhuden på venstre underarm.

De påviste læsioner er alle friske og kan være opstået på det angivne tidspunkt. Dette med undtagelse af læsion 2, der er ældre.

Læsionen på venstre underarm (5a) antages at være følge efter skarpt traume og har karakter af snit med skarp genstand som f.eks. en kniv. Undersøgte har ikke været i livsfare som følge af denne læsion. De øvrige friske læsioner har karakter af stumpe traumer, hvoraf læsionen på højre 2. finger (4) kan være følge efter bid, som oplyst. side 11

Det kan ikke på undersøgelsestidspunktet afgøres om undersøgte får varige fysiske mén efter den skarprandet læsion på underarmen. For en vurdering heraf henvises til de behandlende læger.

…

Af journal fra Skadestuen i Herning fremgår, at undersøgte er blevet indbragt til skadestuen kl. 05.00 den 12.04.2017. Undersøgende Læge , har beskrevet en 4-5 cm skråtforløbende og stærkt gabende ”flænge,” som går ned i underhuden på venstre underarm. Læsionen er blevet syet med 10 suturer”

Af Personundersøgelse vedrørende F3 foretaget den 12. april 2017 kl. 12.00 fremgår bl.a.:

”Resumé og konklusion Ved undersøgelsen af den 29-årige kvinde, der angiver sig udsat for vold med knivstik ca. 12 timer forud for undersøgelsen, fandtes:

En overfladisk skarprandet læsion på højre hånd (2) og hudafskrabninger på bugen (1) og på højre hånd (3-5). Læsionerne på højre hånd (2-5) er friske og kan være opstået på det angivne tidspunkt. Heraf antages læsion 2 at være følge efter skarpt traume og har karakter af snit med skarp genstand som f.eks. en kniv. De øvrige friske læsioner er følger efter mindre, stumpe traumer.

Læsion 1 er ældre og følge efter et mindre, ukarakteristisk traume.”

Der er fremlagt uddrag af en samtale mellem tiltalte og F1's mor via WhatsApp fra den 11. april 2017 kl. 22.51 til den 12. april 2017 kl. 00.26. I det tidsrum er seneste besked fra tiltalte indtalt kl. 00.21.

Forklaringer

Der er afgivet forklaring af Tiltalte og vidneforklaring af F1 , F2 , F3 , Vidne 1 og Vidne 2 .

Tiltalte har forklaret, at han kom til Danmark den 1. marts 2011. Det syriske politi, radikale muslimer og PKK ville have fat i ham i Syrien. Måske ville de slå ham ihjel, fordi han ikke kan følge deres synspunkter. Han følte sig forfulgt af de nævnte grupperinger. Han rejste til Danmark via Tyrkiet og Grækenland, selv om det oprindeligt var hans plan at rejse til England. I 2005 eller 2006 blev han gift med F1 , og de havde to børn, da han rejste fra Syrien. Da han forlod Syrien, var de stadig gift. De blev skilt, da han var i Danmark. Da han rejste fra Syrien, var det hans plan at tage til England, og at hans hustru og børn også skulle komme. Da han var i Danmark, sagde F1 , at hun ville skilles, fordi hun elskede en anden mand, hvilket han accepterede. F1 sagde også, at side 12

han kunne få børnene. F1 afleverede deres datter på kun 20 dage til hans forældre, fordi hun hellere ville være sammen med en anden mand. Han var chokeret over, at hun afleverede deres barn til hans forældre. De havde ikke nogen problemer i deres ægteskab, mens de boede i Syrien. Han har aldrig slået hende. Han er bekendt med, at F1 har sagt, at han har været voldelig. Det skyldes, at det i deres kultur ikke er acceptabelt at blive skilt for at være sammen med en anden mand. Hans forældre boede i Aleppo med deres børn, mens F1 selv rejste til Tyrkiet, og han har hørt, at hun rejste med den nye mand.

Efter ca. 1½ år fik han sine børn til Danmark, fordi han fik den fulde forældremyndighed. Han boede i Ebeltoft, da børnene kom til Danmark. Han var enlig far. Han fik en dansk ”reservemor” i Ebeltoft. Det gik godt i Ebeltoft. Han arbejdede på en cafe i Ebeltoft og senere på en restaurant. Han har også arbejdet i et tømrerfirma, hvor han har kørt truck. For ca. 1½ år siden ringede hans ekshustru. Hun sagde, at hun gerne ville se sine børn, selv om hun ikke havde set dem i 5 år. Hun undskyldte og sagde, at hun havde begået en dum fejl. Hun ville gerne komme til Danmark og bo sammen med dem igen. Han sagde, at det glædede ham, at hun ville se sine børn. Han sagde, at hun var velkommen, og han hentede hende. Efter 20 dage sagde hun til ham, at hun var gravid. F1 var jaloux på hans reservemor, fordi børnene elskede hende højt. F1 sagde, at hun syntes, at de skulle flytte til Herning, hvor hans to søstre og bror boede. F1 brød sig ikke om danskerne. Han følte sig presset og ønskede ikke at få problemer med F1 , og det endte med, at de efter ca. 1½ måned sammen flyttede til Adresse 2 i Herning. I starten gik det godt, og de havde ikke nogen problemer. De var skilt, men boede sammen som kærester. Han arbejdede som vikar i Virksomhed 1 og i Virksomhed 2 . Han skulle også køre F1 rundt, når hun skulle til læge og til asylcenteret. I august 2016 fik de Barn 1 .

Hans søsters mand er menneskesmugler. Han har afleveret nogle dokumenter herom til Herning Politi. Efter han havde afleveret disse oplysninger, sagde hans ekshustru, at hun gerne ville rejse til enten Frankrig eller Tyskland med børnene, og det var på det tidspunkt, at deres problemer startede. Han troede først, at hun sagde det for sjov, og han tog på arbejde. Da han kom hjem, fastholdt F1 , at hun ville rejse til enten Tyskland eller Frankrig. Han kunne ikke tage med, idet han havde opholdstilladelse og et godt liv i Danmark med sine børn. Han sagde, at hun blot kunne rejse til et andet land, men at hun ikke kunne tage de to børn med, som han havde forældremyndighed over. F1 F sagde ikke direkte, at han ikke skulle tage med. Han spurgte, hvordan de skulle leve, hvis hun tog Barn 1 med til Frankrig. Hun svarede, at hun kun kunne klare sig, hvis hun også fik de store børn med. De diskuterede, at han kunne hjælpe hende økonomisk ved at sende 200 euro hver måned. F1 F stolede dog ikke på ham og ville stadig have de store piger med sig. Den 7. april 2017 fik han en uddannelse som svejser og fik et arbejde, der var godt lønnet. Da han kom hjem, var hans børn og ekshustru ikke hjemme. Han fik at vide, at kommunen havde side 13

Person 1 (P1) fjernet hans børn. Han spurgte sin sagsbehandler P1 , hvorfor de havde taget hans børn. Hans ekshustru og børn var blevet kørt på krisecenter. Han fik et chok, da P1 fortalte ham om hans ekshustrus beskyldninger om vold.

Han boede stadig på Adresse 2 , da hans børn boede på krisecenter. De opholdt sig på krisecenter i 3-4 dage. Børnene ringede til ham hver dag. Kommunen ringede og sagde, at de havde fundet ud af, at hans ekskone løj, og at han skulle hente sine børn. De tog alle hen til en socialrådgiver på Herning kommune. De fik at vide, at hvis hans hustru flyttede, skulle børnene bo skiftevis hos ham og hende. De aftalte, at han skulle have børnene i 15 dage, hvorefter F1 F skulle have børnene i 15 dage. Han vidste, at han ikke kunne stole på F1 , og de kørte hen til hans søstre, så han ikke skulle være alene med hende. Han aftalte med sin fætter, at han kunne sove hos ham i By 1 , mens hans ekskone og børnene tog ophold hos hans søstre. Hos hans fætter drak de øl og whisky. Han ved ikke præcis, hvor meget han drak. Han følte sig beruset. Hans svigermor kontaktede ham sent om aftenen, fordi han tidligere havde oplyst, at der var problemer, idet F1 F var på krisecenter og lavede ballade. Han søgte råd hos sin eksvigermor. Under deres samtale nævnte hans ekssvigermor, at hvis de kørte til Frankrig, kunne hun hjælpe med at løse deres problemer. Han var indstillet på at køre til Frankrig, så de kunne finde en løsning.

Det tager ca. 45 minutter at køre fra hans fætter i By 1 til Adresse 1 i Herning. Hans fætter overhørte hans samtale med sin ekssvigermor. Han havde ikke en kniv med i bilen. Han kørte til Herning for at tale med F1 og få hende med til Frankrig. Han kan ikke huske, om hans fætter var med i bilen, da han kørte til Herning.

Da han kom til Adresse 1 , gik han op i sine søstres lejlighed. Han sagde til F2 , at han skulle til Frankrig med F1 . F2 sagde, at de kunne sidde i køkkenet og snakke, idet børnene lå og sov. F2 F ventede ham, idet hun havde talt med sin mor. Han kan ikke huske, hvad der skete i køkkenet. Han kan først huske noget igen, da han sad uden for opgangen og røg en cigaret, og politiet kom. Han bad politiet ringe efter en ambulance. Han husker intet fra lejligheden, efter han sad i køkkenet med F1 . Det føltes som om, alt var sort, og der var meget larm i hans hoved.

Den pågældende aften var det hans svigermor, som kontaktede ham. Hun lagde en lydbesked på Whats app. De sendte lydbeskeder til hinanden. De talte om at køre til Frankrig for at finde en løsning.

Han kan ikke huske den præcise ordlyd af samtalen. Samtalen fortsatte i lang tid. Essensen af samtalen var, at han skulle køre til sin ekshustru i Herning, og at de derefter sammen skulle køre til Frankrig. side 14

F1 har forklaret, at hun blev gift med tiltalte, mens de begge boede i Syrien. Hun var 19 år, da hun blev gift. De fik to børn, mens de boede i Syrien. Hendes ægteskab med tiltalte var ikke godt, da de boede i Syrien. De har aldrig forstået hinanden. Hun tror, at tiltalte syntes, at ægteskabet var godt, men det syntes hun ikke. Tiltalte ville dominere hende og ville ikke lade hende bestemme noget. Han slog hende og var meget voldsom og hidsig.

På et tidspunkt rejste tiltalte fra Syrien. Det var meningen, at de sammen skulle flygte til Europa, for at deres børn kunne få et bedre liv og fremtid. Det var en fælles beslutning at rejse fra Syrien. Det er ca. 8 år siden, at de tog denne beslutning. Det var meningen, at de skulle smugles ud fra Syrien. De fik pas til hende og børnene, men tiltalte forlod alligevel Syrien alene, uden hun vidste det. Pludselig ringede han fra Grækenland og fortalte hende, at det var farligt, hvis hun rejste sammen med de små børn. Han ønskede, at hun skulle vente med børnene i Syrien, indtil de kunne blive familiesammenført. Tiltalte kom til Danmark, men han sendte hende ikke nogen penge. Hun kan huske, at tiltalte ringede til hende fra Danmark. I starten kontaktede han hende jævnligt, men som tiden gik, kontaktede han hende sjældnere og sjældnere. Mens tiltalte boede i Danmark, boede hun hos tiltaltes far og mor. Hun blev på et tidspunkt smuglet til Danmark. Mens hun stadig befandt sig i Syrien, blev de skilt. Det var ca. 1 år, før hun kom til Danmark. De blev skilt, fordi der var mange problemer og konflikter mellem dem. Der var allerede problemer, før tiltalte forlod Syrien. Hun blev ikke skilt fra tiltalte, fordi hun havde fundet en anden mand. Det undrer hende ikke, at tiltalte har fortalt, at dette var tilfældet. Tiltalte blev hidsig over selv små ting, som hvis han f.eks. ikke kunne finde sin telefon.

Da tiltalte kom til Danmark, var han indforstået med skilsmissen. De havde talt om skilsmisse, allerede inden hun forlod Syrien. Hun rejste alligevel til Europa for sine børns skyld. Hendes børn var blevet sammenført med tiltalte, nogle år før hun kom til Danmark. Inden hun kom til Danmark, havde hun været i Frankrig, hvor hun har familie. Hun kom til Danmark, fordi hun tænkte, at tiltalte måske havde ændret sig, og hun ville givet deres forhold en chance til. Det var på hendes initiativ, at de skulle forsøge at bo sammen igen. Da hun kom til Danmark, boede tiltalte alene, og hun flyttede ind hos ham i Ebeltoft. I starten gik det stille og roligt. De havde ikke set hinanden i 5 år, og det var som en ny start. Da hun fik opholdstilladelse i Danmark og fik sin egen økonomi, blev tiltalte sur og gav udtryk for, at han ikke længere havde magt over hende og derfor ikke længere kunne styre hende. De flyttede fra Ebeltoft til Herning efter ca. 1 måned. Allerede inden hun kom, havde tiltalte besluttet, at han ville flytte til Herning. Hun havde ikke noget ønske om at flytte til Herning. Tiltalte ville flytte til Herning, så de kunne være i nærheden af tiltaltes bror og søstre. De flyttede til en lejlighed i Herning. Det gik ikke godt. Tiltalte var hele tiden hidsig. Han slog hende, og efterfølgende sagde han undskyld til hende. Han sagde også, at han ville begynde på en form for psykologisk behandling. Tiltalte slog hende, selv om børnene side 15

var til stede. Han slog hende også, da en af tiltaltes bekendte var til stede. Det endte med, at hun og børnene tog på krisecenter. Hun var bange for, at tiltalte ville slå hende ihjel, idet han ofte holdt hende om halsen i et kvælertag. Dette fandt sted, mens de boede i Herning. De drøftede ikke, at hun skulle flytte til Tyskland eller Frankrig med børnene. Hun har to brødre i Tyskland.

Ca. 1 time forud for episoden havde hendes mor ringet og sagt, at hun skulle komme til Frankrig med tiltalte, så de kunne finde en løsning på deres problemer. Hendes mor har altid rådet hende til at blive hos sin mand, også selv om der var problemer. Hun opholdt sig hos tiltaltes søstre, F2 og F3 . Hun boede kun én dag hos F2 . Tiltalte afleverede nøglen til lejligheden på Adresse 2 til hende og ville selv tage ophold hos sin fætter, indtil hun fandt sin egen lejlighed. Hun ville imidlertid alligevel ikke flytte hen i lejligheden på Adresse 2 , idet hun vidste, at tiltalte var i besiddelse af en yderligere nøgle.

Tiltalte kom hen til hende, mens hun var hos F2 . Tiltalte havde ringet til hende og sagt, at han ville komme og tale med hende. Da tiltalte kom, var han meget stille og rolig, hvilket ikke var normalt for tiltalte. Hun blev derfor bange. F2 og F3 var til stede, da tiltalte kom, og det var hendes tre børn også samt F2's børn. Da tiltalte kom til F2's lejlighed, sagde han til F2 , at han skulle tale med vidnet. Hun gik med tiltalte ud i køkkenet. Døren blev lukket. Tiltalte stod ved døren, og hun stod ved vinduet, så hun kunne ikke løbe væk. Han sagde, at de skulle til Frankrig for at løse deres konflikter. De sad ved køkkenbordet, da de talte herom. Hun ønskede ikke at tage til Frankrig med tiltalte, idet det var sent, og det var en lang tur for børnene. Hendes instinkt sagde hende også, at hun skulle lade være. Hun var bange. Da hun afslog tiltaltes forslag, sagde tiltalte til hende, at hun skulle ønske et ønske. Det er noget, som man siger til en person, som skal slås ihjel. Hun opfattede det derfor således, at tiltalte sagde dette, fordi hun skulle slås ihjel. Hun råbte op og kaldte på F2 . Tiltalte lavede en bevægelse omkring sin lomme og rejste sig op, mens han sagde det med ønsket, og hun mistænkte tiltalte for at have noget i lommen. Hun holdt øje med døren, idet hun ønskede at komme ud. Hun var imidlertid længere væk fra døren end tiltalte. Hun havde ikke mulighed for at flygte. Tiltalte holdt fast i hende ved at omfavne hende, og tiltalte stak hende med en kniv. De stod ansigt til ansigt. Hendes ryg var op mod væggen. Tiltalte havde fat rundt om hendes nakke med sin arm. Hun var meget bange og tænkte kun på at komme væk. Hun så kniven, da tiltalte rejste sig op. Tiltalte havde kniven ved sin side i bukselinningen. Hun kan ikke huske, hvad der herefter skete. Hun kunne bare mærke, at tiltalte begyndte at stikke hende med kniven. Tiltaltes søster kom til stede for at trække tiltalte væk, og herved blev hans søster også ramt af kniven. Hun blev selv ramt af kniven, mens tiltalte holdt fast i hende. Hun faldt ned på bordet, og tiltalte holdt hende for munden med den ene hånd. Hun bed tiltalte i fingeren, mens han holdt hende for munden. Da hun forsøgte at løbe væk, holdt han hende fast. Hun faldt, og tiltalte faldt oven på side 16

hende. Tiltalte begyndte at græde, og han løj over for søstrene og sagde, at de bare skulle være rolige. Da hun lå på gulvet, holdt han om hendes nakke, og han begyndte at skære i hendes nakke, hvilket hun sagde til F2 . Hen- Barn 2 (B2) des datter B2 kom også til stede, og B2 begyndte at slå tiltalte. Hun knækkede kniven, da hun faldt ned på bordet i køkkenet.

Da tiltalte stak hende med kniven, mens hun stod op ad væggen, blev hun ramt i overarmen. Da hun faldt på gulvet, forsøgte tiltalte at ramme hende i brystet. Hun husker ikke præcis, hvor hun blev ramt, idet hun bare tænkte på at komme væk. Da hun kom ud i gangen mellem køkkenet og stuen, faldt hun, og tiltalte faldt ned over hende. Da tiltalte faldt oven på hende, forsøgte tiltalte at skære hende omkring nakken. En mand, som boede i opgangen, kom op i lejligheden. Manden så, at tiltalte forsøgte at skære hende i nakken, og manden fjernede tiltalte fra hende. Da manden havde fjernet tiltalte fra hende, pressede tiltalte sin fod mod hendes hoved. Tiltalte havde ikke mulighed for at trampe hende i hovedet, idet tiltalte blev trukket væk. Tiltalte pressede sin fod på hendes hoved 1 gang.

Hun pådrog sig også læsioner på ryggen. Tiltalte stak hende med kniven i hendes ryg, mens hun lå på gulvet. Da hun fik fat om kniven, skar hun sine fingre. Hun fik ikke på noget tidspunkt overtaget i forhold til at kunne bruge kniven. Hun havde kun fat i kniven, da hun knækkede den. Tiltalte slog hende på hånden, for at hun skulle slippe kniven.

F3 kaldte på underboen. F2 blev også ramt af kniven, men F3 blev kun skadet en smule. Hun så ikke, at F2 blev ramt af kniven. Da tiltalte lå oven på hende, bed tiltalte F2 i fingeren. Hun kunne ikke se, at tiltalte stak F2 med kniven, idet de var bag hende. Da tiltalte forlod stedet, gik hun tilbage til køkkenet. Hun blev svimmel og faldt på gulvet. Hun husker, at politiet kom, men hun hørte ingenting.

Hvis hun måtte ønske at blive skilt, fordi hun havde fundet en anden mand, ville hendes venner og familie tænke, at det ikke var godt. Det er heller ikke accepteret at blive skilt, selv om man udsættes for vold. Da hun kom til Danmark, blev hun introduceret for en kvinde, som tiltalte kendte og betragtede som en reservemor. Hun havde ikke kontakt til hende, idet hun ikke taler dansk. Hendes børn havde også kontakt til kvinden. Hun følte ikke nogen form for jalousi i forhold til kvinden. Hendes forhold til tiltaltes søskende var godt. Da hun boede i Herning, så hun dem hver dag. Hun kender F2's ægtefælle, som hun har et almindeligt forhold til. Hun er bekendt med, at der på et tidspunkt blev talt om nogle problemer i familien på grund af menneskesmugling. Det kom ikke hende ved, og derfor ville hun ikke blande sig i det. Hun ved ikke nærmere, hvad disse problemer vedrørte. Hun kan huske, at politiet på et tidspunkt kom til dem for at tale med tiltalte, idet tiltalte havde meldt F2's ægtefælle til politiet. F2 er meget fredelig og involverede sig ikke i konflikten mellem sin ægtefælle og tiltalte. side 17

Tiltalte ringede, inden han den pågældende aften ankom til lejligheden. Tiltalte havde forinden talt med hendes mor om, at hun og tiltalte skulle tage til Frankrig sammen. Hun fortalte sin mor, at hun ikke ville komme, idet hun kendte sin mand, og at han slog hende. Hun var bange for at tage på så lang en tur med tiltalte. Hendes mor svarede, at det ikke var nødvendigt, at hun kom til Frankrig, men at de kunne tale sammen på video. Hendes mor svarede også, at hun kunne komme til Danmark i løbet af 3 dage.

Mens tiltalte var i lejligheden, talte han ikke i telefon, og han forsøgte heller ikke at komme i kontakt med nogen. Hun gik ikke i skole, da episoden fandt sted. Hendes mor gik i skole i Frankrig i 3 måneder.

Hun knækkede kniven, mens hun holdt om den. Hun husker ikke, om hun holdt med en hånd eller to hænder. Kniven gik itu, så bladet var for sig, og skæftet var for sig. Det lykkedes hende at undgå at blive slået ihjel, fordi tiltalte ikke længere havde så godt styr på kniven, efter den knækkede. Det var det eneste tidspunkt, hvor hun havde fat i kniven. Det var kun tiltalte, der havde en kniv i hænderne. Måske pådrog tiltalte sig læsioner på sine hænder, da hun forsøgte at vriste kniven fra ham.

Forespurgt af bistandsadvokaten har vidnet forklaret, at hun efter episoden var indlagt på sygehuset i såvel Herning som Aarhus. Hun var vist indlagt i ca. 1 uge. Hun blev opereret under brystet. Hun har stadig smerter i ryggen og skulderen, når hun bevæger sig. Hun har ikke følelse i en af sine fingre. Hun har ar på kroppen. Psykisk er hun mærket af episoden, idet hun glemmer mange ting. Hun er i Frankrig blevet rådet til at gå til psykolog. Hun havde fået opholdstilladelse i Danmark, men valgte alligevel at flytte fra Danmark for at komme langt væk fra sin eksmand. Hun ønsker ikke at flytte tilbage til Danmark.

F2 har forklaret, at hun er søster til tiltalte. Tiltalte og F1 blev gift og siden skilt, mens de stadig boede i Syrien. Hun ved, at der var nogle problemer i deres ægteskab, og derfor blev de skilt. F1 fortalte hende ikke om ægteskabet med tiltalte, mens de boede i Syrien. Hun og F1 boede langt fra hinanden, mens de stadig var i Syrien. Hun har hørt fra sin bror, at der var utroskab.

Hun kan huske, at tiltalte rejste fra Syrien. Hun var stadig i Syrien på det tidspunkt. Hun vidste ikke, hvor tiltalte rejste hen, men hun hørte på et tidspunkt, at han var kommet til Danmark. Tiltalte kontaktede dem nogle gange og fortalte, hvordan han havde det. Hun havde stadig kontakt til F1 , efter tiltalte havde forladt Syrien, idet hun mødte hende, når hun besøgte sin familie. F1's børn boede hos hendes far og mor. Hun kom til Danmark i december 2012. På det tidspunkt var F1 og F1's børn ikke kommet til Danmark. Hun fik kontakt til sin bror, da hun kom til Danmark. Tiltalte boede dengang i Ebeltoft. Hun kan huske, at tiltalte og F1 flyttede til Adresse 2 i Herning. Der er ikke langt fra hendes bopæl side 18

til Adresse 2 . Hun har boet på Adresse 1 i ca. 5 år. Hendes søster F3 har boet sammen med hende i 2 år. F1 har også boet hos hende.

Når hun så F1 og hendes bror sammen, virkede det som om, at de havde det godt sammen. To dage forud for episoden fortalte F1 hende dog, at hun blev slået. F1 fortalte hende også om noget med nogle penge.

Om eftermiddagen den 11. april 2017 ringede hendes bror til hende. F1 og børnene var på krisecenter, og det var hendes bror ked af. Hendes bror hentede F1 , og de kom hen til hende. F1 havde bedt om at måtte bo hos hende sammen med børnene. Hun kan huske, at det var aftalt med F1 , at hun kunne bo én nat hos hende, og herefter skulle F1 flytte hjem. Hun kan ikke huske, om F1 skulle flytte hjem til hendes bror, men hun tror, at det var sådan. Hendes bror afleverede en nøgle til F1 , og F1 F sagde, at hun gerne ville hjem. Hun sagde dog, at F1 F kunne blive hos hende.

Hendes bror kom til hendes lejlighed omkring kl. 22.30 den pågældende aften. Hendes bror fortalte i telefonen til hende, at F1's mor havde bedt ham og F1 komme til Frankrig. I den forbindelse ringede han og sagde til hende, at han gerne ville tale lidt med F1 herom, mens de var alene. De forventede således, at tiltalte ville komme. Da tiltalte kom, sad de alle sammen i et værelse. Børnene sad og så en film. Tiltalte kom ind i lejligheden, og alt virkede normalt. Tiltalte og F1 gik ud i køkkenet for at tale sammen. Tiltalte sagde, at de ikke skulle forstyrre dem. Døren til køkkenet blev lukket. Hun var stadig i værelset med børnene. Efter ca. 10 minutter råbte F1 . F1 kaldte på hende. F1 råbte " F2 – hjælp mig". Hun og hendes søster skyndte sig ud i køkkenet. Tiltalte stak F1 en gang med kniven. F1 stod ved vinduet og havde front mod tiltalte. F1's ryg var mod væggen. Tiltalte stak F1 med en kniv i brystet konstant/flere gange. Hun skyndte sig at holde fast i tiltalte. Hun stod bag ved tiltalte og forsøgte at få fat i hans hænder. Da tiltalte drejede sig, ramte han hende i armen med kniven. F3 kom til stede, og de prøvede at redde F1 . F1 forsøgte også selv at flygte. Tiltalte bed vidnet i fingeren. Da F1 bed tiltalte, lod han være med at bide vidnet. F1 løb ud og faldt på gulvet lige uden for køkkenet. Tiltalte lå oven på F1 og holdt hende. Tiltaltes datter B2 kom til stede og slog tiltalte. Barn 3 var også til stede. Mens tiltalte lå oven på F1 , sagde Barn 3 ”nok, nok, nok”. Tiltalte svarede, "det er min kone, og jeg elsker hende". F1 sagde, at tiltalte stak hende med kniven i ryggen, mens tiltalte lå oven på hende. Hun så ikke, at tiltalte stak F1 i ryggen. Da F1 sagde, at tiltalte stak hende i ryggen, tog tiltalte kniven op og forsøgte at skære F1 i nakken.

Hendes nabo kom til stede og flyttede tiltalte fra F1 . De havde råbt til naboen: ”Han slagter hende.” Da naboen flyttede tiltalte, faldt kniven på side 19

gulvet. Hun kunne se, at kniven var knækket. Det var første gang, at hun så, at kniven var knækket. Hun hjalp naboen med at få tiltalte skubbet ud af døren. Da hun kom tilbage, lå F1 på gulvet i køkkenet.

Da hun blev ramt af kniven i sin arm, havde hun fat om tiltaltes skulder. Hun kan huske, at tiltalte drejede sig mod hende, og hun kunne se noget blod. Tiltalte havde kniven i sin hånd. Hun ved ikke, om det var bevidst, eller om det var et uheld, at tiltalte ramte hende med kniven. Hun kan ikke forklare nærmere, hvad der skete, herunder hvordan hun blev ramt af kniven. Hun kan ikke huske, om tiltalte svingede kniven frem og tilbage vandret.

Foreholdt afhøringsrapport, ekstrakten side 430, 2. afsnit, 3.-5. linje, har vidnet forklaret vidnet, at hun har forklaret sådan til politiet. Hun kan i dag ikke huske, om det var sådan det skete. Da hun fortalte det til politiet, kunne hun tydeligt huske episoden.

Inden episoden var der uenighed i familien, der bl.a. vedrørte tiltalte og hendes ægtefælle. Den dag episoden fandt sted, var der ikke noget uvenskab. U- enigheden mellem tiltalte og hendes eksmand vedrørte, at hendes eksmand ikke behandlede hende godt. Hun ved ikke, om der var noget om en sag om menneskesmugling. Hun er bekendt med, at tiltalte meldte hendes eksmand til politiet. Hun og hendes eksmand blev efterfølgende indkaldt til Borgerservice, og de blev også hver for sig afhørt af politiet. Politiet sagde, at tiltalte havde oplyst dem noget, men hun svarede, at hun ikke kendte noget til sagen. Der opstod ikke uvenskab i familien på grund af politianmeldelsen, og hun var ikke sur på tiltalte i den forbindelse. Tiltalte fortalte hende, at det ikke var ham, der var gået til politiet.

Tiltalte kom til hendes lejlighed den pågældende aften for at tale alene med F1 . Det var ikke hendes indtryk, at tiltalte havde et andet formål med besøget end at tale med F1 .

Foreholdt afhøringsrapport, ekstrakten side 432, 3. sidste afsnit, har vidnet forklaret, at hun ikke har forklaret sådan til politiet. Det er hende, der har underskrevet rapporten. Hun kan ikke huske, om tolken læste hele rapporten for hende.

Hun talte sidst med F1 og hilste på hende, lige inden hun skulle afgive sin forklaring i dag. Hun har stadig nogle gange telefonisk kontakt med F1 . De har ikke talt sammen om denne sag. Det er ikke en god ting at huske på og snakke om.

F3 forklarede, at hun ikke kendte så meget til tiltalte og F1's ægteskab, da hun boede i Syrien. Hun var dengang ikke så gammel. Hun er bekendt med, at tiltalte og F1 blev skilt, mens de boede i Syrien. Hun kom til Danmark for 2 år siden. Hun flyttede ind hos sin side 20

søster F2 . Hun kan huske, at F1 også kom til Danmark på et tidspunkt, og at F1 og tiltalte forsøgte at genoptage deres forhold. Hun har boet på et asylcenter, og hun flyttede til sin søster i november for 2 år siden.

Hun kan huske, at tiltalte om eftermiddagen den 11. april 2017 kom hen til hendes bopæl med en nøgle til lejligheden på Adresse 2 . Hun kan huske, at F1 F var til stede og fik nøglen. Der var en helt almindelig stemning. Da tiltalte kom til lejligheden senere samme aften, åbnede hun døren for ham. Hun vidste ikke, hvorfor han kom. Hun havde hans lille datter på armen, og han sagde, at hun skulle gå ind på et værelse, fordi han skulle tale med F1 . Tiltalte og F1 F gik ud i køkkenet. I starten var der kun tiltalte og F1 F i køkkenet. Hun har hørt, at de talte med F1's mor, som bor i Frankrig. I starten talte de ikke særlig højt, men senere blev de mere højlydte. Efter et stykke tid hørte hun, at F1 F råbte op. Hun gik ud i køkkenet sammen med sin søster. Hun så sin brors ryg i hjørnet af køkkenet. Hendes søster var lige foran hende og forsøgte at skille tiltalte og F1 F ad. Hun så også en kniv. Hun var bag ved tiltalte, da hun så kniven. Tiltalte brugte kniven mod F1 . F1 blødte og råbte op.

Da hun holdt tiltaltes arm, så hun kniven i tiltaltes hånd. Der var en vaskemaskine mellem dem. Da hun trak i tiltaltes arm, blødte F1 . Det lykkedes hende ikke at trække tiltalte væk. F1 faldt på et tidspunkt om på gulvet, mens de var i gangen. Tiltalte faldt oven på hende. Mens tiltalte lå på F1 , sagde F1 , at tiltalte forsøgte at stikke hende i ryggen. Hun så ikke, at tiltalte stak F1 F i ryggen, idet det var svært at se. Hun kunne dog se, at tiltalte bevægede armen. Hun så ikke, at tiltalte stak F1 i halsregionen. Hun havde travlt med at tilkalde hjælp fra naboer. Hun bad andre beboere i opgangen om at ringe efter politiet. Hun løb ud for at bede om hjælp, da tiltalte og F1 F lå på gulvet i gangen.

Hun fik selv en skade på sin hånd. Det skete, da hun holdt tiltalte på armen. Tiltalte holdt kniven i sin hånd, og da tiltalte ville trække sin hånd fri fra hendes hånd, ramte han hende. Hun så, at underboen kom for at hjælpe. Hun løb lidt frem og tilbage, og da underboen kom, befandt hun sig ved vinduet. Hun hørte, at F1 sagde, at manden skulle tage kniven fra tiltalte. Manden fjernede tiltalte fra F1 . Da hun kom tilbage fra vinduet, havde manden fjernet tiltalte. Tiltaltes datter B2 var også kommet hen til vinduet og råbte om hjælp.

Hun så ikke, at F1 blev ramt i hovedet af en fod.

Der var forud for episoden ikke noget uvenskab i familien. Hun er bekendt med, at hendes bror skulle have anmeldt F2's eksmand for menneskesmugling, men hun kender ikke så meget til det. F2's eksmand var ikke så venlig mod tiltalte, fordi F2's eksmand beskyldte tiltalte for at have giside 21

vet oplysninger til politiet.

Da vidnet kom ud i køkkenet, så hun ikke, at der blev stukket med kniven, idet hun stod bag ved F2 . I starten så hun heller ikke noget blod.

Vidne 1 har forklaret, at han den pågældende aften hørte larm i opgangen. Han hørte, at der var nogen, der råbte. Larmen kom fra tredje sal. Pludselig larmede det helt vildt. Han skruede ned for sit fjernsyn. Da han slukkede fjernsynet, kunne han høre, at der blev råbt om hjælp. Det var nogle børn, der råbte om hjælp. Han løb ud i opgangen. Han havde set børnene før. Der var nogen, der sagde ”Help Help Help.” I opgangen mødte han en kvinde, som blødte fra sin arm. Da han kom ind i lejligheden, gik han ind i gangen. Tiltalte lå oven på sin kone og strøg hende over hovedet. Der var et barn på ryggen af tiltalte. Der blev sagt, at tiltalte havde slået sin kone ihjel. Tiltalte kyssede sin kone, og herefter stak tiltalte hende. Han så, at tiltalte stak kvinden 2-3 gange. Han tror, at kvinden blev ramt i siden og i ribbenene. Tiltalte sagde bl.a. ”min skat”, og tiltalte kyssede hende.

Børnene sagde, det var tiltalte, der havde gjort det. Tiltalte sagde, at han skulle blande sig uden om, og at det var hans kone. Han gik ud i opgangen og bad om hjælp fra de andre beboere. Der var tre andre mænd, men de ville ikke komme og hjælpe. De sagde, at det var farligt at hjælpe. Han gik tilbage til lejligheden. En kvinde forsøgte at fjerne tiltalte, men det lykkedes ikke. Han bad kvinderne flytte sig. Han tog fat i tiltaltes håndled og fik vredet kniven ud af hans hånd. Han smed kniven ind i stuen. Han tog herefter fat i tiltalte og skubbede ham ud af lejligheden. Tiltalte sagde, at han var tørstig, og han sagde til ham, at han ville hente vand til ham. Efter han havde trukket tiltalte væk fra kvinden, trådte tiltalte kvinden i ansigtet to gange. Der var tale om to tramp, selv om kvinden var ”helt væk.” Første gang gled foden lige som i ansigtet, men sidste gang ramte foden på siden af hovedet. Det var meget alvorligt.

Da han kom, fik han at vide, at tiltalte havde en kniv. Han så ikke selv kniven, før den faldt ud af tiltaltes hånd, men han så, at tiltalte gjorde en stikkebevægelse 1-2 gange.

Foreholdt ekstrakten side 396, de 2 sidste afsnit, har vidnet forklaret, at det godt kan passe, at han har forklaret sådan til politiet.

Han så, at tiltalte gjorde 2-3 bevægelser med sin hånd. Han kunne ikke se, hvad tiltalte havde i hånden, men de andre fortalte, at tiltalte havde en kniv. Det hele gik meget hurtigt.

Vidne 2 har forklaret, at han er fætter til tiltalte. Han kom til Danmark i 2014. Da han flyttede til Danmark, havde han kontakt til tiltalte, og efter tiltalte flyttede til Herning, var de ofte sammen og havde et godt forhold, hvor tiltalte bl.a. hjalp ham, når han havde brug for tolkning. Han var side 22

ikke bekendt med, at der var problemer i forholdet mellem tiltalte og tiltaltes ægtefælle. Det var hans opfattelse, at de var meget forelskede i hinanden.

Den 11. april 2017 var han sammen med tiltalte, som de ofte var. Det var forud for hændelsen, at de var sammen. De var sammen på hans bopæl. Han har dårlig hukommelse, men så vidt han husker, blev han ringet op af tiltalte omkring middagstid. Tiltalte fortalte, at der var nogle misforståelser mellem ham og hans ægtefælles familie. Han er selv fraskilt og kender til ægteskabelige problemer, så tiltalte ville komme ud til ham, så de kunne tale sammen. Han tror, at tiltalte kom ud til ham i By 1 , måske mellem kl. 17 og kl. 19. De fulgtes ad ud til hans bopæl. Det var planen, at tiltalte skulle bo hos ham i et par dage. Det var aftalt med kommunen, at tiltalte skulle bo hos ham, indtil der blev fundet en løsning på problemerne.

Da tiltalte kom ud til ham, drak de whisky. Han følte sig beruset. Han ved ikke, om tiltalte også var beruset. De hyggede sig og havde det godt. De talte bl.a. om tiltaltes fremtidsplaner. Der blev ikke nævnt noget om tiltaltes ægtefælle. Tiltalte blev ringet op af sin svigermor. Tiltalte og svigermoren talte om, at der var en misforståelse mellem tiltalte og F1 , og at tiltalte skulle komme til Frankrig, så de kunne finde en løsning på problemet. Tiltalte bekræftede, at han ville køre til Frankrig. Vidnet skulle følges med tiltalte til Tyskland, hvor vidnet har familie. Det var tiltaltes svigermor, der syntes, at F1 F og det yngste barn også skulle med til Frankrig. Oprindeligt var det deres plan, at det alene var ham og tiltalte, der skulle til Frankrig.

De kørte sammen fra hans bopæl. Tiltalte sagde, at han lige skulle veksle et par ord med F1 . Det var tiltalte, der kørte bilen. Han sværger ved Gud, at der ikke var en kniv i bilen. I øvrigt så han ikke, at tiltalte havde en kniv den pågældende dag. Da de kom frem til Adresse 1 , sagde tiltalte, at denne lige skulle op i lejligheden i 5 minutter for at tale med F1 . Mens vidnet sad i bilen og ventede, drak han øl. Han ventede på tiltalte. Pludselig dukkede en politipatrulje op. Han blev nysgerrig og ville finde ud af, hvad der var sket. Politiet nægtede ham dog adgang til lejligheden. Han vidste, hvor tiltaltes søster boede. Han var meget beruset, da politiet ankom. Da han vendte sig, hørte han larm og skrig fra opgangen. Efter han vendte tilbage, kom der en person ved navn P2 , som de også er i familie med. Person 2 (P2) Han spurgte P2 , hvad der var sket. P2's danske kæreste var på stedet, og det var hende, der efterfølgende fortalte ham, hvad der var sket.

I løbet af aftenen talte tiltalte med sin svigermor. Stemningen var helt normal. Han tror, at de talte om nogle familiesager, og svigermoren spurgte tiltalte, om denne var villig til at køre til Frankrig, hvilket tiltalte var. Tiltalte sagde bl.a., at han elskede sine børn. Han er usikker på, om tiltalte også forinden havde talt med F1 . Han kan ikke huske præcis, hvor lang tid der gik, fra tiltalte gik op i lejligheden, til politiet kom, men det var nok 15- 30 minutter. Han var meget beruset. Planen var, at de efterfølgende skulle side 23

køre mod Frankrig, og vidnet skulle sættes af i Tyskland, hvor han har en bror, som han skulle besøge. Mens han ventede på tiltalte, ringede han til sin bror i Tyskland og fortalte, at han måske ville komme om 3-4 timer. Det var hans opfattelse, at det kun var ham og tiltalte, der skulle køre til Frankrig. Han troede, at tiltalte gik op i lejligheden for at spørge F1 , om hun også ville med til Frankrig for at besøge sin mor.

Oplysninger om tiltaltes personlige forhold

Det er oplyst, at tiltalte har forældremyndigheden alene over børnene Barn 3 og B2 , der er indrejst i Danmark i 2013. Børnene opholder sig hos F1 i Frankrig. Tiltalte har anmeldt F1 for børnebortførelse af Barn 3 og B2

Tiltalte har i forbindelse med sagen været mentalundersøgt. Det fremgår bl.a. af retspsykiatrisk erklæring af 22. juni 2017:

”Konklusion Tiltalte (observanden) findes herefter ikke sindssyg og har med stor sandsynlighed heller ikke været sindssyg eller befundet sig i en tilstand, der kan ligestilles hermed på tidspunktet for den påsigtede kriminalitet. Han lider ikke af epilepsi eller anden hjerneorganisk lidelse og skønnes normalt begavet.

Observanden er født og opvokset i Syrien og er kommet til Danmark for 6 år siden og har fået asyl. Han er opvokset hos samlevende, velstillede forældre, som dog flyttede meget rundt grundet faderens arbejde. Han har oplyst at han i Syrien har været længerevarende fængslet af politiske grunde. Under denne fængsling har han besluttet at konvertere til kristendommen og han har siden af samme årsag skiftet navn.

Han har ikke tidligere vist tegn på psykisk sygdom og findes ej heller nu med symptomer herpå. Han findes dog at have en forstyrret personlighed med særligt narcissistiske træk, hvilket blandt andet ses ved selvovervurdering, en tendens til at udnytte andre samt kompromitteret evne til indlevelse i andres følelser, tanker og forhold.

Observanden var på gerningstiden under indflydelse af alkohol, men ikke af andre rusmidler. Han havde i tiden op til det påsigtede indtaget en del spiritus. Han har erindring om, hvad der passerede frem til det påsigtede, hvor han var i svær affekt. Han er beskrevet som en person med tendens til opfarenhed og voldelig adfærd, en tilbøjelighed der har været forstærket under indflydelse af alkohol. Der er ikke mistanke om, at der har været tale om en af alkohol betinget abnorm rustilstand.

Observanden findes herefter, på grund af sin personlighedsmæssige egenart, omfattet af straffelovens § 69, men man kan ikke, side 24

såfremt han findes skyldig, jf. samme lovs § 68, 2. punktum, pege på nogen foranstaltning som mere formålstjenlig end almindelig straf til imødegåelse af en formentlig moderat risiko for fremtidig ligeartet kriminalitet. Risikoen forøges ved alkoholindtagelse, hvorfor der i tilfælde af betinget dom, kombinationsdom eller prøveløsladelse kan anbefales tilsyn af Kriminalforsorgen med vilkår om lægelig ledet misbrugsbehandling efter tilsynsmyndighedens nærmere bestemmelser.”

Udlændingestyrelsen har den 9. oktober 2017 om udvisningsspørgsmålet bl.a. udtalt:

” Opholdsgrundlag og længde Tiltalte indrejste i Danmark, hvor han søgte asyl. Den pågældende blev den 25. august 2011 meddelt opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 7, stk. l indtil den 25. august 2015. Pågældendes opholdstilladelse er senest den 24. juni 2015 forlænget indtil den 26. august 2020.

Længden af Tiltaltes lovlige ophold i relation til udvisningsbestemmelserne regnes fra den 25. august 2011, hvor pågældende blev meddelt opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens§ 7, stk. l , jf. herved udlændingelovens § 27, stk. 2.

Efter udlændingelovens§ 27, stk. 5, medregnes den tid, hvori en udlænding har været varetægtsfængslet forud for en senere domfældelse eller har udstået frihedsstraf eller været undergivet anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført ubetinget frihedsstraf, ikke i perioden beregnet efter udlændingelovens § 27, stk. l.

Tiltalte har såledesnår den i udlændingelovens§ 27, stk. 5 nævnte periode fratrækkeshaft lovligt ophold i Danmark i ca. 5 år og 8 måneder.

Udvisningshjemmelen Udlændingestyrelsen er af den opfattelse, at opholdets længde og karakter fører til, at betingelserne for en eventuel udvisning skal søges i udlændingelovens § 23, nr. l , jf. § 22, nr. 6 og nr. 8 eller § 23, nr. 2.

Efter udlændingelovens § 23, nr. l , jf. § 22, nr. 6, kan en udlænding, som har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 5 år, udvises, hvis udlændingen efter straffelovens § 237 og § 245 idømmes ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter.

Efter udlændingelovens § 23, nr. l, jf. § 22, nr. 8, kan en udlænding, som har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 5 år, side 25

udvises, hvis udlændingen efter straffelovens § 192 a, § 10, stk. l, jf. §§ l og 2, i lov om våben og eksplosivstoffer, § 59, stk. 4, jf. § 18, stk. l , i bekendtgørelse nr. 1444 af l. december 2016 om våben og ammunition m.v., eller § 7, jf. §§ l og 2, i lov om knive og blankvåben m.v. idømmes ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter.

Efter udlændingelovens § 23, nr. 2 kan en udlænding, som har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 5 år, udvises, hvis udlændingen idømmes ubetinget straf af mindst l års fængsel eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne varighed.

§ 26, stk. 2 Vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt en beslutning om udvisning af Tiltalte med sikkerhed kan antages at være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, skal Udlændingestyrelsen henvise til politiets rapport af 28. juni 2017.

Heraf fremgår blandt andet følgende:

· Tiltalte har 2 søstre og 2 brødre i Danmark

· Tiltalte er fraskilt og har 3 mindreårige børn

· Tiltalte har forældremyndigheden over de 2 ældste børn,

· og Tiltalte og den tidligere ægtefælle har fælles forældremyndighed over det yngste barn · · Tiltaltes tidligere ægtefælle er udrejst med alle 3 børn

Udlændingestyrelsen bemærker, at de 3 børn er betinget af Tiltaltes opholdstilladelse. Såfremt pågældende bliver udvist af Danmark, vil Udlændingestyrelsen tage stilling til, hvorvidt pågældendes børn kan bevare opholdstilladelsen på selvstændigt grundlag.

Særligt vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt der er risiko for, at Tiltalte vil lide overlast i Syrien, hvor han efter udvisningen ventes at tage ophold, bemærkes følgende:

Udlændingestyrelsen har til brug for behandlingen af anklagemyndighedshøringer den 25. september 2015 anmodet Udenrigsministeriet om at søge belyst, hvorvidt statsborgere i Syrien, der i udlandet er straffet for lovovertrædelser, ved tilbagevenden til Syrien risikerer at blive straffet for samme lovovertrædelser på ny. side 26

Udenrigsministeriet har forelagt spørgsmålet for en juridisk kilde i Syrien.

Af høringssvar af 22. februar 2016 fremgår det, at der som udgangspunkt ikke er risiko for dobbeltstraf i Syrien. Undtaget er forbrydelser begået mod statens sikkerhed.

Således følger det af Code of General Punishment rule 339: Once one has been tried for an act sentenced or exonerated, he is not to be tried again for the offense for which he was tried the first time.

Videre følger det af article 27: Except for felonies stated in article 19 (forbrydelser mod statens sikkerhed), and various crimes on Syrian land, no Syrian or foreigner is to be charged in Syria having been completely tried abroad. Also in the case he has been sentenced and the sentence was served, suspended or mitigated. As such, there is no legal consequences for a Syrian national who has served his sentence abroad per article 27 and there is no changes in the law.

Styrelsens skal i det hele henvise til høringssvar af 22. februar 2016, der vedlægges i kopi.

Udtalelse om udvisningsspørgsmålet

Det bemærkes indledningsvis, at det følger af bestemmelsen i udlændingelovens § 26, stk. 2, at en udlænding skal udvises efter §§ 22- 24, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.

På baggrund af anklagemyndighedens oplysninger om kriminalitetens karakter, og om at den pågældende forventes idømt en frihedsstraf af 7 års varighed sammenholdt med de i udlændingelovens§ 26, stk. 2 nævnte hensyn, kan Udlændingestyrelsen tiltræde anklagemyndighedens indstilling om udvisningsspørgsmålet.

Konsekvenser ved en eventuel udvisning

Det følger af udlændingelovens § 32, stk. l, at der til en udvisning skal knyttes et indrejseforbud, og at indrejseforbuddet fastsættes således, at det regnes fra den l. i den førstkommende måned efter udrejsen eller udsendelsen.

Fastsættelsen af indrejseforbuddets længde fremgår af udlændingelovens § 32, stk. 2, nr. 1-5.

Det bemærkes, at efter udlændingelovens § 32, stk. 3 meddeles indrejseforbud i forbindelse med udvisning efter § 22, nr. 4-8 eller for udlændinge, som ikke har haft lovligt ophold her i landet i længere tid end de sidste 6 måneder, dog altid for mindst 6 år.

Det fremgår af udlændingelovens § 49 a, at forud for udsendelse af en udlænding, som har haft opholdstilladelse efter § 7 eller § 8, stk. l eller side 27

2, og som er udvist ved dom, jf. § 49, stk. l, træffer Udlændingestyrelsen afgørelse om, hvorvidt udlændingen kan udsendes, jf.§ 31, medmindre udlændingen samtykker i udsendelsen. En afgørelse om, at udlændingen ikke kan udsendes, jf. § 31, skal tillige indeholde afgørelse om meddelelse eller nægtelse af opholdstilladelse efter§ 7.”

Tiltalte har forklaret supplerende om sine personlige forhold, at han ikke længere har familie i Syrien. Hans forældre bor i Tyrkiet, og hans søskende bor i Danmark. Han har fuld forældremyndighed over sine to ældste døtre på henholdsvis 12 år og 7 år. Han har boet alene med børnene i Danmark i 5 år. Børnene taler kun dansk. Hans ekskone har taget pigerne med til Frankrig, men børnene taler ikke fransk. Da hans ekskone kom til Danmark, oversatte han det, som hun sagde, så børnene kunne forstå det.

Tiltalte er ikke tidligere straffet for personfarlig kriminalitet.

Tiltalte har under sagen været frihedsberøvet fra den 12. april 2017.

Rettens begrundelse og afgørelse

Der er under sagen afsagt følgende kendelse om skyldsspørgsmålet:

" Alle nævninger og dommere udtaler:

Forhold 1a:

Efter bevisførelsen lægges det til grund, at tiltalte den pågældende aften ankom til lejligheden Adresse 1 i Herning, for at tale med F1 om deres samlivsproblemer, efter han havde haft kontakt med F1's mor, der bor i Frankrig. Det lægges videre til grund, at tiltalte og F1 gik ud i køkkenet for at tale sammen, og at døren blev lukket. Tiltalte har forklaret, at han herefter intet husker, før han sad udenfor opgangen, og politiet kom til stede. Efter F1's troværdige og detaljerede forklaring om, at tiltalte i køkkenet tog en kniv frem fra sin bukselinning, lægges det til grund, at tiltalte havde medbragt kniven. Det støttes endvidere af oplysningerne om, at kniven var af samme type, som efterfølgende blev fundet i tiltaltes lejlighed. F1 har afgivet en troværdig forklaring om, at tiltalte herefter overfaldt hende, idet han stak hende flere gange med kniven, herunder i bryst, ryg og ved halsen, først mens han fastholdt hende op mod væggen i køkkenet, og efterfølgende også da hun faldt i entréen i forbindelse med, at hun forsøgte at løbe væk, og tiltalte kom til at ligge ovenpå hende. F1's forklaring støttes af den forklaring, der er afgivet af F2 , som har forklaret, side 28

at hun så tiltalte stikke F1 flere gange med kniven i brystet, da F1 stod med ryggen mod væggen, og af Vidne 1's forklaring om de stikkebevægelser, han så tiltalte foretage, da tiltalte lå på gulvet ovenpå F1 . Forklaringerne støttes endvidere af de lægelige oplysninger om skaderne på F1 og af fundet af blodtilsmudsninger i lejligheden. Efter bevisførelsen lægges det videre til grund, at tiltalte blev ved med at stikke F1 med kniven, selv om skæftet blev knækket af undervejs i forløbet, mens de var i køkkenet.

Efter det ovenfor beskrevne hændelsesforløb lægges det til grund, at det er tiltalte, der har påført F1 de stiklæsioner, der er beskrevet i de lægelige oplysninger. Efter de lægelige oplysninger om antallet og placeringen af stiklæsionerne, herunder at F1 har været i livsfare, og at mindst en af læsionerne på brystet har været dyb, og der var underliggende læsion af hjerte og lunge, sammenholdt med det ovenfor beskrevne hændelsesforløb, er det bevist, at tiltalte har haft forsæt til at dræbe F1 Det støttes yderligere af F1's forklaring om, at hun opfattede tiltaltes udtalelse om, at hun skulle "ønske et ønske" - umiddelbart inden han overfaldt hende med kniven - som en tilkendegivelse om, at hun skulle slås ihjel. Der er ikke grundlag for at henføre nogen del af forholdet under straffelovens § 13. Tiltalte findes derfor skyldig i overensstemmelse med tiltalen.

Forhold 1b:

Vidne 1 , der havde trukket tiltalte væk fra F1 , der lå på gulvet i entréen, har troværdigt forklaret, at tiltalte trampede F1 to gange i ansigtet. Forklaringen støttes til dels af F1's forklaring, der må vurderes i lyset af, at hun på dette tidspunkt lå på gulvet, efter tiltalte havde påført hende skader med adskillige knivstik. Det er derfor bevist, at tiltalte har trampet F1 to gange i ansigtet, og da det er sket, mens hun lå værgeløs på gulvet, er det bevist, at tiltalte er skyldig i vold efter straffelovens § 245, stk. 1, som anført i tiltalen.

Forhold 2:

Efter F2's troværdige forklaring og de lægelige oplysninger lægges det til grund, at hun blev stukket/snittet i venstre underarm af kniven, som tiltalte fortsat holdt i hånden, og at hun blev bidt af tiltalte, da hun forsøgte at stoppe tiltaltes overfald på F1 . Selv om tiltaltes adfærd har været begrundet i, at han ville undgå, at F2 blandede sig, finder retten det bevist, at han i hvert fald har indset det som overvejende sandsynligt, at han herved udøvede vold mod F2 som anført i tiltalen, dog at der var tale om en læsion på 4-5 cm. Med denne ændring og under hensyn til at volden må ses samlet under ét, findes tiltalte skyldig i tilside 29

talen.

Forhold 3:

Efter F3's troværdige forklaring og de lægelige oplysninger lægges det til grund, at hun blev snittet en gang i hånden af kniven, som tiltalte holdt i hånden, da også hun forsøgte at stoppe tiltalte ved at holde ham i armen, og han trak sin hånd fri af hendes hånd. Selv om tiltaltes handling også her har været begrundet i, at han ville undgå, at hun blandede sig, finder retten det bevist, at han også her i hvert fald har indset det som overvejende sandsynligt, at han ved at trække hånden med kniven fri udøvede vold mod F3 som anført i tiltalen. Tiltalte findes derfor skyldig i tiltalen.

Forhold 4:

Af de grunde, der er anført ovenfor til forhold 1a, er det bevist, at tiltalte medbragte kniven, da han i bil ankom til Adresse 1 , og at han tog den med fra bilen op i lejligheden Adresse 1 i Herning. På baggrund af hændelsesforløbet i lejligheden er det bevist, at tiltalte har besiddet kniven uden anerkendelsesværdigt formål. Tiltalte er derfor skyldig i overensstemmelse med tiltalen.

Derfor bestemmes:

Tiltalte er i forhold 1a skyldig i overtrædelse af straffelovens § 237, jf. § 21. I forholdene 1b, 2 og 3, er tiltalte skyldig i overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1, og i forhold 4 er tiltalte skyldig i overtrædelse af knivlovens § 1."

Straffastsættelsen

Der er afgivet 1 stemme for at fastsætte straffen til fængsel i 6 år. Der er afgivet 9 stemmer for at fastsætte straffen til fængsel i 6 år og 6 måneder. Der er afgivet 2 stemmer for at fastsætte straffen til fængsel i 7 år.

Efter udfaldet af stemmeafgivningen fastsættes straffen til fængsel i 6 år og 6 måneder, jf. straffelovens § 237, jf. § 21, § 245, stk. 1, og knivlovens § 7, stk. 1, jf. § 1.

Der er ved straffastsættelsen lagt vægt på, at drabsforsøg efter sædvanlig praksis straffes med fængsel i 6 år. Der er endvidere lagt vægt på, at tiltalte tillige er fundet skyldig i grov vold samt karakteren af og omstændighederne ved udøvelsen af denne vold.

Alle dommere og nævninger tager påstanden om konfiskation til følge, jf. straffelovens § 75, stk. 2, nr. 1. side 30

Udvisning

Samtlige nævninger og de juridiske dommere har stemt for at tage anklagemyndighedens påstand om udvisning til følge.

Samtlige nævninger og de juridiske dommere udtaler:

Tiltalte skal udvises af Danmark, med mindre det med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, jf. udlændingelovens § 23, nr. 1, jf. § 22, nr. 6 og nr. 8, og § 23, nr. 2, jf. § 26, stk. 2. Ved vurderingen heraf skal der foretages en proportionalitetsafvejning af det samfundsmæssige behov for udvisning under hensyn til den begåede kriminalitet, herunder kriminalitetens art og grovhed, stillet over for længden af tiltaltes ophold her i landet samt styrken af de familiemæssige, sociale og kulturelle bånd til henholdsvis Danmark og Syrien.

Tiltalte er 40 år og syrisk statsborger. Han har haft lovligt ophold i Danmark i ca. 5 år og 8 måneder. Hans to søstre og to brødre bor i Danmark, mens hans forældre bor i Tyrkiet. Han er fraskilt og har tre børn, der nu alle opholder sig i Frankrig sammen med tiltaltes tidligere ægtefælle. Tiltalte har haft arbejde i Danmark, han har uddannet sig og taler sproget. Tiltalte er vokset op i Syrien, som han udrejste fra som voksen, og han taler sproget. Tiltalte har oplyst, at han ikke længere har familie i Syrien. Efter oplysningerne fra Udlændingestyrelsen er der ikke grundlag for at antage, at tiltalte risikerer dobbeltstraf ved en tilbagevenden til Syrien. Tiltalte er nu fundet skyldig i drabsforsøg og grov vold og idømt en straf på fængsel i 6 år og 6 måneder.

Efter en samlet vurdering af de anførte forhold stillet over for grovheden og arten af samt omstændighederne ved den kriminalitet, som tiltalte er fundet skyldig i, findes det ikke at være i strid med Danmarks internationale forpligtelser at udvise tiltalte. Det forhold, at tiltalte har forældremyndigheden over de to ældste børn, der nu opholder sig i Frankrig hos deres mor, kan ikke føre til et andet resultat.

Tiltalte udvises derfor af Danmark med indrejseforbud for bestandig, jf. udlændingelovens § 49, stk. 1, jf. § 23, nr. 1, jf. § 22, nr. 6 og nr. 8, og § 23, nr. 2, jf. § 32, stk. 2, nr. 5.

Godtgørelse

De juridiske dommere tager påstanden fra F1 til følge som nedenfor bestemt. De juridiske dommere finder, at kravet om godtgørelse efter erstatningsansvarslovens § 26, stk. 3, passende kan fastsættes til 25.000 kr. Der er herved lagt vægt på karakteren af forhold 1a og omstændighederne i forbindelse med drabsforsøget, herunder at forurettedes børn var til stede i lejligheden under episoden. Kravet forrentes med procesrente fra den side 31

21. december 2017.

Thi kendes for ret:

Tiltalte skal straffes med fængsel i 6 år og 6 måneder.

Hos tiltalte konfiskeres 1 kniv.

Tiltalte udvises af Danmark med indrejseforbud for bestandig.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

Tiltalte skal inden 14 dage betale 25.000 kr. til F1 v/ bistandsadvokat Loa Olsen, Sieferts Plads 5, 7430 Ikast. Beløbet forrentes med procesrente fra den 21. december 2017.

Dommer 1 Dommer 2 Dommer 3