SS-4031/2013-KBH · SS-4031/2013-KBH · Københavns Byret

Tiltale for bl.a. overtrædelse af færdselslovens § 3, stk. 1, § 28 stk. 4, 1. pkt. og § 67 stk. 2, jf.§ 118, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 9

[DOKUMENT] Afgørelse (27 sider) Københavns Byret

Adv. AS 0108-73152-00004-12

DOM

afsagt den 15. april 2014 i sag

SS 3 - 4031/2013 + 4032/2013 Anklagemyndigheden mod Københavns Kommune SE 64942212 Ottiliavej l 2500 Valby og Tiltalte 1 (T1) cpr-nummer 180954- Adresse 1 2200 København N

Sagens baggrund og parternes påstande.

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 5. februar 2013, tillægsanklageskri ft nr. I er modtaget 17. september 2013.

Københavns Kommune er tiltalt for

I. overtrædelse af færdselslovens § 3, stk. 1, § 28 stk. 4, I. pkt. og § 67 stk. 2, jf.§ 118, stk. I, nr. l,jf. stk. 9, ved den 29. august 2012 ca. kl. 19.00, som juridisk person at have været ansvarlig for, at sædekontakten i El-skraldebil, Ooupil 03, 66-69 ikke fungerede, og at bilen i øvrigt ikke var i lovlig stand, idet begge fordæk var nedslidt i en sådan grad, at karkassens stållag var blotlagt ligesom højre bagdæk havde en utilstrækkelig bæreevne i forhold til at modstå det tilladte akseltryk, samt for at en af kommunens ansatte ( T1 ) førte El-skraldebil, Ooupil 03, 66-69, ad Strøget Frederiksberggade, København, uden at udvise agtpågivenhed og under tilsidesættelse af væsentlige hensyn til færdselssikkerheden, og herunder forlod køretøjet uden at sikre, at dette ikke kunne sætte i gang af sig selv, idet T1 ud for Frederiksberggade 5, forlod køretøjet uden at trække håndbremsen og slukke for motoren, hvilket havde til følge, at bilen, i forbindelse med at T1 stående på strøget med overkroppen inde i bilen, satte i gang og kørte af sted ad strøget uden fører, hvorved flere gående blev påkøti, herunder Forurettede Side 2/27

, der blev fastklemt foran under bilen, der fortsatte indtil denne kolliderede med bygningen Frederiksberggade lA, alt med materiel- og personskade til følge, samt hvorved Forurettede afgik ved døden

2. overtrædelse af straffelovens § 241, ved den 29. august 2012 ca. kl. 19.00, som juridisk person at have været ansvarlig for, at en af kommunens ansatte ( T1 ), førte El-skraldebil, Goupil G3, 66-69, ad Strøget, Frederiksberggade, København, under de i forhold 1 beskrevne omstændigheder, og herunder uagtsomt tilføjede Forurettede , der kom gående ad strøget, så svære læsioner, at han som følge af disse afgik ved døden.

3. arbejdsmiljølovens § 45, stk. 1, jf. § 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2, jf stk. 4, jf. § 86, jf. § 45. stk. 1, jf. bekendtgørelse nr. 1109 af 15. december 1992 om anvendelse af tekniske hjælpemidler § 9, stk. 2, jf. § 23, stk. 1, nr. 1, jf. stk. ~ ved den 29. august 2012 ca. kl. 19.00, som arbejdsgiver, at have været ansvarlig for, at det tekniske hjælpemiddel i form af en El-skraldebil, Goupil G3, 66-69, på strøget, Frederiksberggade, København K, ikke kunne anvendes således, at det var sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, og sikringsdele kunne anvendes efter hensigten. idet den ansatte, T1 , forlod køretøjet uden at trække håndbremsen og slukke for motoren, hvilket alt havde til følge, at bilen, i forbindelse med at T1 stående på Strøget og med overkroppen inde i bilen, satte i gang og kørte af sted ad Strøget uden fører, hvorved T1 blev kastet ud af bilen og faldt, alt med fare for skade på ansattes liv og helbred til følge.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf.

Københavns Kommune har påstået frifindelse, subsidiært rettens mildeste dom.

T1 er tiltalt for

1. overtrædelse af færdselslovens § 3, stk. 1, § 28 stk. 4, 1. pkt. og § 67 stk. 3. jf. § 118. stk. I, nr. I, ved den 29. august 2012 ca. kl. 19.00 at have ført El-skraldebil, Goupil G3, 66-69 ad Strøget, Frederiksberggade, København, uden at udvise agtpågivenhed, og under tilsidesættelse af væsentlige hensyn til færdselssikkerheden, samt uden forinden at have sikret sig, at køretøjet var i lovlig stand, idet begge fordæk var nedslidt i en sådan !:,rrad, at karkassens stållag var blotlagt ligesom højre bagdæk havde en utilstrækkelig bæreevne til at modstå det tilladte akseltryk, og herunder at have forladt køretøjet uden Side 3/27

at sikre, at dette ikke kunne sætte i gang af sig selv, idet tiltalte ud for nummer 5 forlod køretøjet uden at trække håndbremsen og slukke for motoren, hvilket havde til følge, at bilen, i forbindelse med at sigtede stående på Strøget og med overkroppen inde i bilen, satte i gang og kørte af sted ad Strøget uden fører, hvorved flere gående blev påkørt, herunder Forurettede , der blev fastklemt foran under bilen, der fortsatte indtil denne kolliderede med bygningen Frederiksberggade 1A, alt med materiel- og personskade til følge, samt hvorved Forurettede afgik ved døden

2. overtrædelse af straffelovens § 241, ved den 29. august 2012 ca. kl. 19.00 at have ført El-skraldebil, Goupil 03, 66-69 ad Strøget, Frederiksberggade, København, under de i forhold 1 beskrevne omstændigheder, og herunder uagtsomt at have tilføjet Forurettede , der kom gående ad Strøget, så svære læsioner, at han som følge heraf afgik ved døden.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf.

Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at tiltalte i medfør af færdselslovens § 125, stk. 1, nr. 1, jf. § 125, stk. 5, frakendes førerretten betinget.

Tiltalte har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært om rettens mildeste dom.

Boet efter Forurettede og afdødes søster, Erstatningspart har på- stået, at Københavns Kommune og T1 in solidum skal betale 152.973,00 kr. i erstatning. Beløbet er opgjort således:

Boets udgifter kan opgøres som følger (alle beløb i USD)

Begravelse 18690,00 USD Hotel 464,67 USD Catering 306,08 USD Hotel 3.568,88 USD Kilometeropgørelse til Baltimore - 327 miles 0USD Bus 1.400,00 USD Flybilletter 1.515,80 USD Transport til lufthavnen 108,14 USD Dokumenter 250,00 USD Tur til hotel 300,00 USD Diverse indkøb 262,21 USD Måltider 500,00 USD Elafregning ved athændelse af lejlighed 175,00 USD Side 4/27

Mulig husleje for følgende måneder 1.215,00 USD Rengøring aflejlighed 3.000,00 USD I alt i USD 31,834,77 USD I alt i danske kr. ved kurs 5, 79 184.323,00 kr.

De efterladte udgifter kan opgøres som

Gravafgift 1,775,00 USD Gravsten 1.750,00 USD Leje lejlighed september og oktober 2.415,00 USD I alt i USD 5.940 00 USD I alt i danske kr. ved kurs 5,79 34.392,60 kr.

Hertil renter jf. EAL § 16, jf. § 15. Forfaldsdagen er månedsdagen efter modtagelsen af opgørelsen af 15. november 2012 (bilag 2).

Det samlede krav kan derfor opgøres til.

§ 12 og§ 1 krav 222.973,00 kr. Allerede udbetalt 70.000,00 kr.

Krav i alt pr. 12. december 2013 152,973.00 kr.

Københavns Kommunes forsikringsselskab, Gjensidige Forsikring, har den 30. september 2013 forligsmæssigt udbetalt 70.000 kr. til boet.

Tiltalte, Københavns Kommune har påstået frifindelse, subsidiært frifindelse mod betaling af 30.000 kr.

T1 har påstået frifindelse, subsidiært frifin- delse mod betaling af et mindre beløb skønsmæssigt fastsat af retten.

Forklaringer.

Der er afgivet forklaring af tiltalte og vidnerne politibetjent Vidne 1 , Vidne 2 , Vidne 3 , Vidne 4 (V4) , Vidne 5 , Vidne 6 , Vidne 7 , Vidne 8 (V8) , Vidne 9 (V9) , Vidne 10 , Vidne 11 (V11) , Vidne 12 (V12) og Vidne 13 (V13) .

T1 forklarede, at han er ansat i Københavns Kommunes renovationsafdeling. Han har været ansat næsten 10 år. Han ar- bejder fuld tid. Han kører forskellige biler. De fleste år, har han kørt el-bil. Da han blev ansat, fik han at vide, hvordan bilen fungerede. Det var en koor- dinator der hedder V4 , der oplærte tiltalte. V4 holdt op i kommu- Side 5/27

nen for ca. I år siden. V4 viste, hvordan bilen virkede bl.a., at der er en sæ- dekontakt, så bilen ikke kører, medmindre man sidder i den. De første ca. 4 dage kørte tiltalte med V4 , for at lære bilen og de forskellige ruter at ken- de. Han begyndte på Købmagergade og Kgs. Nytorv. Man skal sidde på sæ- det for, at bilen kan betjenes. Der er en stor rød nødstopknap, som atbryder al strømmen. Knappen skulle bruges ved brand, eller hvis bilen begynder at køre af sig selv. Han blev oplært i en bil af mærket Goupil. De havde også andre mærker el-biler, bl.a. Mega, og denne type el-bil havde tidligere kørt af sig selv. Det var derfor han blev instrueret i at bruge den røde knap, hvis det skete igen. Han fik det hele at vide, herunder at han skulle tjekke lys, dæk og håndbremser.

Foreholdt at Kommunen først fik Goupil biler i 2006 forklarede tiltalte, at han er oplært i flere typer biler også i en Goupil. Hver gang der kom en ny type bil, viste en kollega, hvordan den virkede og de kørte rundt sammen et par dage. Han har hørt fra kolleger, at Mega bilen har kørt af sig selv, og at den derfor er blevet skrottet. Han har ikke hørt, at Goupil har kørt af sig selv. Han lærte, at håndbremsen skulle trækkes og nøglen drejes, hver gang bilen blev parkeret. Han trak håndbremsen og drejede nøglen, hver gang han parkerede bilen. Han har almindeligt kørekort, og det er tilstrækkeligt. Han har ikke været på kursus eller modtaget anden undervisning i brug af el-bil- en. Ca. 2 gange om året var der møder, hvor de talte om betjeningen af biler- ne. Koordinatorer og driftsledere deltog i møderne. Der var instruktionsbø- ger bag sædet i bilen. Han har læst lidt i den, men det er længe siden. Han kan ikke huske, om han har fået udleveret sit eget eksemplar. Når han kører ud på sin rute, har han plastikposer, skovl, kost og hapsetang med. Bortset fra plastikposerne har han tingene på ladet af bilen. Plastikposerne havde han i førerkabinen, det havde alle. Siden er der kommet en regel om, at pla- stikposerne også skal være på ladet i nogle stropper. Dengang havde han po- serne i førerkabinen, i en grøn mælkekasse på gulvet foran passagersædet el- ler bare på gulvet. Mælkekassen stod løst på gulvet. Han ved ikke, om de vidste det på pladsen, men alle gjorde det. Man kørte ikke med fyldte skral- deposer inde i førerkabinen. Det var tilfældigt, hvilken bil han kørte i. Hvis der ikke stod en mælkekasse i bilen i forvejen, tog han en kasse fra pladsen, og satte den ind i bilen. Han begyndte kl. 14 den pågældende dag. Han tog en nøgle fra nøglebrættet, og gik han til den bil, der passede til nøglen. Han tjekkede bilen d.v.s om lys, bremser og håndbremse virkede. Han tjekkede om den kunne køre. Han kan ikke huske, om han tjekkede dækkene. Han er ikke mekaniker, så han kan ikke åbne sædet og tjekke sædekontakten. Han går ud fra, at den virker, at sikkerheden er iorden, og derfor kørte han ikke først et stykke og lettede sig fra sædet for at afprøve sædekontakten. Hånd- bremsen virker som i en almindelig bil, d.v.s. den bremser på dækkene. Han mener ikke, at elmotoren går ud, når han trækker håndbremsen. Håndbrem- sen virkede den pågældende dag. Når han havde trukket håndbremsen, holdt bilen helt stille. Han begyndte sin rute ved Gl. Torv og fortsatte ned mod Rådhuspladsen og tilbage. Det var en almindelig dag, så der var ingen pro- blemer med bilen. Når han kom til en skraldespand, trak han håndbremsen. Side 6/27

Han kan ikke huske, om han også drejede naglen. Bilen er sikker nok, når han trækker håndbremsen, så skulle det være godt nok. Der er en gearstang med 3 forskellige positioner; bak, neutral og frem. De var ikke instrueret i at foretage gearskifl:e i forbindelse med parkering. Der er en fodpedal, som fungerer som en speeder og en fodbremse. Der er ingen kobling. Han tømte skraldeposer ud for BR. Han smed skraldeposerne om på ladet. Han skulle have en ny pose, der lå på t,>ulvet under forsædet. Han åbnede fordøren og lænede sig ind for at tage en plastikpose, og bilen begyndte at køre. Det gik meget hurtigt, og han blev væltet omkuld. Han har altid gjort det på den må- de, og tænkte ikke på, at han kunne have åbnet døren i passagersiden i ste- det. Poserne lå i mælkekassen, der stod på gulvet foran passagersædet. Han er helt sikker på, at han trak håndbremsen, da han parkerede bilen.

Foreholdt ikke underskrevet afhøringsrapport af 29. august 2012 kl. 21.15 ff bilag 3, forklarede tiltalte, at han havde blackout efter at være væltet om- kuld af bilen. Han har ikke forklaret som anført i rapportens side 2, idet han fastholder, at han trak håndbremsen. Da bilen satte i gang løb han efter den. Han hjalp andre med at løfte bilen væk fra forurettede. Han trykkede nød- stop og trak håndbremsen. Det er almindelig procedure. Måske blev hånd- bremsen løsnet, da han lænede sig ind efter poser. Man skal trykke på en knap og trække i håndtaget samtidigt for at løsne håndbremsen. Han kan ik- ke svare på, om han kom til at løsne håndbremsen, da han lænede sig ind efter poser. Lige efter ulykken fjernede han mælkekasen fra førersædet. Han kan ikke huske, om han samtidig flyttede en skraldepose fra førerkabinen til ladet. Han kan ikke huske, om han fjernede noget fra førersiden. Hans kolle- ga Vidne 5 kom til ulykkesstedet. Han fortalte Vidne 5 , at der var sket en u- lykke, men kan ikke huske, hvad de iøvrigt talte om.

Adspurgt, hvorfor han tog mælkekassen fra førerkabinen forklarede tiltalte, at han var forvirret og chokeret. Han har ikke tidligere oplevet, at bilen tril- lede eller kø1ie af sig selv. Det kan den ikke, når håndbremsen er trukket.

Foreholdt samme afhøringsrapport bilag 3 forklarede tiltalte, at han måske forvekslede en Mega med en Goupil. Han var forvirret. Han havde det me- get dårligt, da han blev afhø1i kun 2 timer efter ulykken. Han havde set foru- rettede, der spyttede blod. Brandfolkene på stedet tog ham til side, og gav ham vand for at berolige ham. På stedet blev han alkoholmetertestet og der var ingen udslag. På politistationen blev han vejledt om, at han havde ret til en advokat og Person 1 kom med det samme ( Person 1 , Københavns kommune). En Mega er også en el-drevet bil. Mega biler og Guipil er således samme type bil. Han har ikke oplevet, at bilen kom i ubalance på grund af terrænforhold eller andet. Det er hans faste rutine at trække håndbremsen. Ud for BR var der 2 skraldestativer. Han havde tømt det ene stativ, og skulle have en ny pose, da det skete. Han havde hele over- kroppen inde i førerkabinen, mens han stod på jorden. Når han standser for at tømme skraldeposer, er det ikke en parkering og derfor drejer han ikke nøglen hver gang. Han har ikke hørt noget om, at sæderne i bilerne er blevet Side 7/27

byttet om, så førersædet og passagersædet er byttet rundt. De har to slags skraldeposer, i ruller og i stakke. Rullerne er almindelige sorte affaldssække. Dem i stakke er stø1Te. Stativerne ud for BR er til de små sække fra rullen. Først løftede de bilen væk fra forurettede, derefter rakte han ind i bilen og aktiverede nødstop og trak håndbremsen. Han tog mælkekasen fra gulvet ved passagersædet og satte den op på ladet. Han vidste ikke, at sædekontak- ten i bilen var defekt. Da han nåede hen til bilen efter, at den var kørt ind i Danske Bank, tænkte han bare på at aktivere nødstopknappen.

Anklageren dokumenterede videooptagelser fra Strøget fra forskellige kame- raer.

Efter afspilning af videoovervågning fra kamera 29 kl.18.53.40 forklarede tiltalte, at han efter at have aktiveret nødstop flyttede nogle plastikposer fra gulvet ved pedalerne til enten passagersædet eller ovenpå mælkekassen.

Efter afspilning af videoovervågning fra kamera 29 kl.18.57.30 forklarede tiltalte, at han tog en stak affaldssække fra førerkabinen og smed dem om på ladet. Det kan godt være, at det var de sække han i første omgang havde samlet op fra ,gulvet. Efterfølgende gik han om til passagersiden, åbnede dø- ren og tog mælkekassen ud. Han kan ikke huske, om mælkekassen havde forskubbet sig eller om det var nødvendigt at vriste den fri. Mælkekassen var næsten fyldt med plastiksække.

Vidne 1 forklarede, at han er politibetjent ved Københavns Politi. Han var på arbejde den 29. august 2012. Han og hans kollega var den første pa- trulje på stedet. Brandvæsen og ambulance var allerede ankommet. Der stod en skraldebil foran Danske Bank. Der lå en mand foran bilen. Der var mange mennesker og stemningen var kaotisk. Han er ikke bilkyndig. Han så ind i skraldebilen og bemærkede, at nøglen sad i, og at den stod i bakgear. Bilens forhjul var venstredrejede. Han mener ikke, at håndbremsen var trukket, men er ikke sikker. Bilens lad var næsten fyldt med skraldeposer. De under- søgte ikke om alle poser var fyldte.

Foreholdt sin gerningsstedsundersøgelsesrapport, bilag 11 bekræftede vid- net, at så er det sådan det var, at håndbremsen ikke var trukket.

Han var den første, der afhørte tiltalte. To repræsentanter fra Københavns Kommune var til stede ved athøringen. Tiltalte var meget påvirket af situati- onen. Han virkede apatisk men kunne godt huske, hvad der var sket dernede. Tiltalte virkede ikke, som om han have haft blackout. Tiltalte forklarede, at han ikke kunne huske om håndbremsen var trukket. Det er tiltaltes formule- ring han har anvendt i afoøringsrapporten, bilag 3, hvorefter tiltalte ".. for længe siden har oplevet, at en bil af same type var begyndt at køre, uden der sad nogen i den". Da vidnet kom til stede, sad tiltalte i brandbilen. Vidnet talte ikke med brandfolkene om bag6rrtmden herfor. Side 8/27

Vidne 2 forklarede, at han er bilinspektør og blev kaldt til uheldsstedet. Han ankom ca. kl. 19.45. Han så skraldebilen, og fik en brie- fing af indsatslederen. Der gælder ingen lovkrav om, at skraldebiler af på- gældende type bil skal være underlagt regelmæssig kontrol (periodisk syn), men der er flere slags regler, der skal være opfyldt. Det første han konstate- rede var, at håndbremsen ikke var trnkket. Han konstaterede også, at dække- ne var meget nedslidte. Dækkene er bygget op af gummi uden på et stålnet, som holder sammen på dækkets konstruktion. Når stålnettet er synligt, er der risiko for at dækket springer. Stålnettet var synligt på begge fordæk. Der er kørt tusindvis af km efter, at gummiet var slidt ned. Når dæk er så nedslidte, skal der ikke meget til før dækket springer. Det kan være en lille flintsten el- ler lignende. Hvis et dæk springer, er der risiko for at køretøjet brat ændrer kørerretning, og de1med kan der opstå en meget farlig situation. Køretøjet har relativ stor egenvægt og der er derfor stor belastning på dækkene. En- hver kørekortindehaver kunne se nedslidningen, det var åbenlyst. Det ene bagdæk var underdimensioneret, idet det kun kunne bære 345 kg i stedet for, som foreskrevet, 500 kg. Det vil en almindelig kørekortindehaver ikke kun- ne se, man kan læse det. Det er mere ejeren af køretøjet, der er ansvarlig for det. Et korrekt dimensioneret bagdæk, ville måske have kostet 100 kr. mere. Der var tænding på køretøjet, og den stod i bakgearet. Han går ud fra, at det er fordi der er nogen, der har betjent gearvælgeren efter uheldet. Der var ik- ke trykket på nødstoppet. Der var ikke lys på bilens for- og baglygter da han kom. Alle motorkøretøjer omfattet af "Maskindirektivet" skal have sæde- kontakt, der sikrer, at man kun kan køre, hvis man sidder på sædet. Da han løftede sædet konstaterede han, at sædekontakten var sat ud af funktion, idet den elektriske kontakt var kortsluttet.

Forevist foto bilag 13, side 3 forklarede vidnet, at der er 2 sorte ledninger forbundet med blå spadestik. Der er lavet en lus med en rød ledning og der- med opfatter sædet det, som om der sidder nogen i det. Det var forholdsvis simpelt at løfte sædet, hvor han så den kortsluttede ledning. Selve sædekon- takten sidder inde i sædet og er ikke synlig. Det var ikke vanskeligt at løfte sædet. Han så, at der var hul i sædet og antog, at det var til brng fortilslut- ning af sædekontakten, der i det konkrete tilfælde var demonteret. Når man trækker håndbremsen mellem de to sæder atbremser man baghjulene meka- nisk, derudover sidder der en kontakt i håndbremsen, så el-systemet deakti- veres og køretøjet ikke kan køre. Forskellen på en almindelig bil og en el-bil er, at en el-bil ikke kan køre, når håndbremsen er trukket. Han afprøvede håndbremsen, og den virkede perfekt. Når håndbremsen er trnkket, kan bilen ikke rnlle. Strøget er rimelig plant, så der kan den ikke rulle. De mekaniske bremser var justeret korrekt og fungerede perfekt og el-systemet fungerede. Hele systemet til håndbremsen fungerede perfekt. De afprøvede bilens top- hastighed og acceleration, og bilen var lovlig. Bilen accelererer meget hur- tigt indtil en hastighed af 20 km/t. og når denne hastighed på ca. 20 meter. Derefter er accelerationen langsommere. Man skal ikke træde speederen helt ned for at opnå en hastighed af 20 km/t, måske 5-6 cm. Der er ikke stor modstand for at trykke pedalen ned, måske et par kilo eller mindre. Det sva- Side 9/27

rer til en symaskine pedal.

Anklageren afspillede kamera 25 kl. 18.51.25. Vidnet forklarede, at han ser bilen trille lidt bagud. Det ville den ikke kunne gøre, hvis håndbremsen var trukket. Selv om håndbremsen var trukket i første hak ville bilen ikke kunne trille 5 cm. Når man deaktiverer håndbremsen, skal man trykke på en pal og løfte lidt op og lægge den. Der skal slås ret hårdt på palen, hvis det skal ske tilfældigt. Det er udelukket, at håndbremsen var trukket, da bilen kørte fører- løs ned ad Strøget. Der var ingen mekaniske fejl på køretøjet, og el-systemet fungerede. Hvis gearet stod i neutral, kan bilen ikke køre. For at bilen kan køre skal der være tænding, gearet skal stå i frem, og håndbremsen skal ikke være trukket. De tog køretøjet med til tekniske undersøgelser. Han konstate- rede bl.a., at trekanten for langsomtkørende køretøjer var monteret forkert. Da der kom en anden el-skraldebil for at afhente skraldet fra uheldsbilen be- mærkede vidnet, at trekanten på denne bil også var monteret forkert, idet den ikke var synlig, når ladet var fyldt. Skærmkasser og -kanter var meget tærede, og bilen var generelt i dårlig vedligeholdt stand. I førerkabinen på passsagersædet stod en mælkekasse med store tunge ruller affaldssække. Der lå ikke andre affaldssække. Han fandt ingen instruktionsbog i bilen, selv om han ledet efter den, også bag førersædet. Han afprøvede også sædekon- takten i den anden skraldebil, der kom for at afhente skraldet fra uheldsbilen. Han løftede sædet op og kørte en tur, hvor han løftede sig fra sædet. I denne bil fungerede sædekontakten, som den skulle. På hans foranledning blev Ar- bejdstilsynet kontaktet for en afdækning af omfanget af problemerne med lusning af sædekontakten. Han kan ikke sige noget om, hvor længe lusnin- gen har siddet på sædekontakten i uheldsbilen. Det var amatørarbejde, og han vurderer derfor, at det var et enkeltstående tilfælde. Han har ikke under- søgt, hvordan nødknappen deaktiveres, hvis den har været aktiveret. Ved an- dre maskiner skal man ikke gøre noget for at deaktivere nødstoppet, det kan også være tilfældet med skraldebilen. Han bakkede bilen væk fra muren. De har ikke lavet en konkret måling af, hvor let tryk der skal til for at aktivere speederen. Der er en affjed1ing af køretøjet, men det er et rimeligt stift køre- tøj.

Anklageren afspillede kamera 25 påny og vidnet forklarede, at noget af re- turløbet kan forklares med affjedring i forbindelse med tiltaltes udstigning. Umiddelbart ser det ud, for ham, som om håndbremsen ikke er trukket. Han sprættede ikke sædet op, og ved derfor ikke med sikkerhed, om der var en kontakt inde i sædet, men han så hullet inde i sædet, hvor han formodede kontakten skulle have siddet.

Forevist foto 3, bilag 35 forklarede vidnet, at han ikke har set sædekontakten eller den blanke plade. Han har ikke undersøgt passagersædet og der gælder ingen regler om sædekontakt der.

Vidne 3 forklarede, at han er er uddannet el-installatør og ansat ved Dansk Brand- og Sikringsinstitut. Han har undersøgt el-bilen hos Virk. 1 A/S Side 10/27

. Han besigtigede bilen ialt 3 gange i september 2012. Han undersøgte bilens elektriske system. Han konstaterede, at køretøjets sæde- kontakt var forbikoblet. Der var ingen fejl i det elektriske system. Han søgte etter fejl også periodiske der kunne forklare, at bilen pludselig var begyndt at køre. Alt virkede. Tænding, gearvælger, nødstop, speeder og håndbremse virkede etter hensigten. Håndbremsen har en mekanisk og en elektrisk del. Når man trækker håndbremsen afbrydes det elektriske system, og der sker mekanisk afbremsning. Bilen kan ikke køre når håndbremsen er trnkket. Un- der førersædet lå ledninger op til der, hvor der burde sidde en sædekontakt. Ledningerne var lusede. Han afinonterede begge sæder og så, at der sad en sædekontakt i passagersiden, men ikke i førersædet. Han måtte brnge bræk- jern for at løsne sædet i passagersiden. Førersædet var lettere at løfte af. Sæ- derne var tilsyneladende byttet rundt. Sædekontakten i passagersædet var de- fekt. Lusen var lavet pænt.

Forevist foto i vidnets rapport af 18. september 2012, bilag 35 forklarede vidnet, at han ikke kan huske om lusene var synlige eller lå bag en kant. Han tog stikprøver i andre el-skraldebiler fra kommunen. Han mener, at alle biler var af samme mærke "Goupil". Han konstaterede, at i hvert fald to andre bil- er også havde forbikoblede sædekontakter. For at bilen kan køre, skal der være tænding, gearvælgeren skal stå i frem eller bak, håndbremsen må ikke være trnkket og nødstoppet må ikke være aktiveret. Speederen har variabel modstand. Han har ikke målt, hvor mange kilos tryk, der skal til. Han lavede et forsøg med ruller af skraldeposer. De kunne godt holde trykket nede. Han lånte skraldeposerne ude på værkstedet. Han medbragte selv en mælkekasse til forsøget. 3 ruller plastikposer vil kunne aktivere speederen. På side l 0 og 11 i hans rappoti er billeder af hans forsøg med mælkekassen. Han mener ikke, at mælkekassen alene kan aktivere speederen. Der var fin plads på gul- vet. Hvis mælkekassen står på gulvet, og rutsjer eller bliver skubbet side- læns, vil han tro, at den stopper ved speederen. Speederen skal aktiveres op- pefra. Man kan trække kassen fra gulvet i passagersiden hen over gulvet til førersiden foran speederen. Hvis der derfra falder plastikposeruller, kan dis- se aktivere speederen. En cirka 30 cm høj stak affaldssække vil kunne akti- vere speederen, hvis de falder ned på den og ikke glider af.

Forevist kamera 29 kl. 18.57.30 forklarede vidnet, at han ikke kan se, hvad det er, tiltalte fjerner og derfor ikke kan svare på, om det kan have aktiveret speederen.

Forevist foto 11 i hans rapport forklarede vidnet, at gulvet i bilen er belagt med hård plast. Kassen glider fint hen over denne belægning. Han vil tro, at sædekontakten koster højst 1000 kr., og dertil kommer en montørtime. Det sæde der sad i førersiden, har aldrig haft en sædekontakt. Passagersædet sad rigtig godt fast. Det har siddet sådan i hvert fald på uheldsdagen og et halvt til et helt år før det. Han har ingen ide om, hvor længe sædekontakten har været defekt. Det var ikke ham, der afslørede lus i de to andre køretøjer. Kø- retøjerne var bragt ud til værkstedet af samme grund, og han gik hen for at Side 11/27

se det og sammenligne med sine e1:,rne fund.

Foreholdt rapport af 13. september 2012 bilag 30 forklarede vidnet, at det er rigtigt, at han har forklaret sådan. Sæderne var rimeligt ens, dog var førersæ- det en anelse mere slidt. Vidnet viste fotos af sæderne.

Vidne 5 forklarede, at han var ansat i Københavns Kommune som specialarbejder og teamkoordinator. Han blev fritstillet i april i år. Han begyndte i maj 2008. Før han fratådte var der en form for sidemandsoplæ- ring. Man kører med en kollega og lærer bilen og ruten at kende, d.v.s. at trække håndbremsen og tage nøglen ud. Det var kollegaer med mindst 4-6 måneders erfaring der stod for oplæringen. Man bruger et par dage på at væ- re sammen, og derefter taler man sammen om arbejdet. Man skal tjekke bil- en før man kører. Det var ren og skær sidemandsoplæring. Efter ulykken blev det intensiveret kraftigt. Under sidemandsoplæringen rettede man på den nye medarbejder, indtil man vurderede at han havde læti det. Efterføl- gende var der ingen kontrol. Han havde fuld tillid til sine kollegaer. Der var fællesmøder og hver gang sagde områdechefen, at de skulle huske sikker- hed. Områdechefen sagde næsten hver gang "det er nøgle, det er håndbremse og det er gearstang i neutral" og tilføjede, at de før de kørte ud skulle tjekke dæk og bremser. I april var der ca. 30 procent etniske danskere og 70 pro- cent med anden etnisk baggrund end dansk. Det gav sproglige problemer, som de forsøgte at løse ved at sige tingene igen og igen. Der var tilsvarende udfordringer i forbindelse med sidemandsoplæring. Det kræver stor tålmo- dighed. Hvis man fik ruten Christianshavn, fik man en bestemt bil. Hvis man fik opgaven at snappe i indre by, fik man en Melex, som er en lille bil, resten var først til mølle mellem Goupil-bilerne. Når man havde valgt en bil tjekkede man lygter, dæk, bremser og håndbremse. Man tjekkede ikke sæde- kontakt, fordi ikke ret mange vidste, at der var en. Han vidste det godt. Efter ulykken har mange kolleger fortalt ham, at de ikke vidste, der var sædekon- takt i bilerne. Han tror, det var hovedparten, der ikke vidste det. Det er hans arbejdsgivers opgave at få bilerne til service, så de er i orden. I forbindelse med sidemandsoplæringen fik de nye medarbejdere udleveret en instrukti- onsbog, der hørte til bilerne. Der var ikke krav om, at de læste bogen. Bogen er på dansk. Når vidnet havde sidemandsoplæring fortalte han, at man kun kan køre bilen, hvis man sidder i den, men han nævnte ikke sædekontakten. Bortset fra en enkelt gang i 2008 eller 2009, har han ikke tjekket sædekon- takten i en bil. Der har været problemer med biler, der ikke har kunnet køre, men han ved ikke om det skyldes problemer med sædekontakten. Når der var problemer med bilerne kontaktede de deres mekaniker, eller bilerne blev sendt ud til Virk. 1 A/S . Sædekontakten er jo en ekstra sikkerhed som fun- gerer uafhængig at~ hvordanmaniøvrigt betjener bilen. Hvis kontakten ikke virker, kan bilen slet ikke kunne køre, så han så ingen grund til særskilt at kontrollere sædekontakten forud for hver kørsel. Hvis man har glemt at trække håndbremsen, kan bilen rulle, ellers ikke. Efter diktat heraf supplere- de vidnet med forklaring om, at det han mener er i den situation, hvor han stadig sidder i bilen. Han har aldrig oplevet, at bilen er rullet efter han steg Side 12/27

ud af den. Når man standser for at skifte skraldepose, skal man trække hånd- bremsen, sætte gear i neutral og tage nøglerne ud af bilen. Denne instruks blev indskærpet efter ulykken. Det blev sagt 20 gange om dagen, fordi alle var meget påvirkede. Det havde også været instruksen før ulykken og bag- grunden var at undgå, at unge mennesker eller narkomaner tog bilen, mens de udførte deres arbejde. Nogle anbragte skraldeposerne på passagersædet, andre i forruden og andre gjorde, som der blev sagt. Han havde dem omme i ladet. Der stod en mælkekasse på ladet til poser. Han mener ikke, han har oplevet mælkekasser med poser inde i førerkabinen, måske en enkelt gang. Han syntes det blev sagt. F.eks. sagde han det, hvis han oplevede det. Det har også ofte være taget op på fællesmøder. Der har aldrig måttet stå mælke- kasser inde i førerkabinen. Han har gode erfaringer med tiltalte. Tiltalte er meget pligtopfyldende. Tiltalte har haft plastikposer og handsker inde i fø- rerkabinen, men vidnet har ikke set, at tiltalte har haft mælkekassen inde i førerkabinen. Vidnet kom til ulykkesstedet fra Nørregade. Han så tiltalte gå hvileløst rundt. Han gik hen til tiltalte og tog fat i ham og sagde, "du skal slet ikke være her". Vidnet så ikke, at tiltalte var inde i bilen.

Foreholdt at man på overvågningsvideon kan se, at tiltalte fjerner poser og efterfølgende en mælkekasse fra førerkabinen, efter at vidnet var kommet til stede forklarede vidnet, at det så han ikke.

De skriftlige instrukser sidder i bilruden. Det er instruks om, hvad man skal gøre før og under kørslen. Den blev sat i bilruden efter ulykken. Alle proce- durer blev skærpet. De havde samme instruks før ulykken, men da blev den formidlet mundtligt i forbindelse med sidemandsoplæringen. Hans fritstil- ling har ikke noget med ulykken at gøre. De var 18 medarbejdere på Plads . I perioder var de to teamkoordinatorer. I august 2012 var der kun ham. Reelt havde han ledelsesbeføjelser, når områdechefen gik hjem kl. 20. Vidnet og hans kolleger arbejder fra kl. 14 til 23. I august 2012 var der ikke tilknyttet mekanikere på pladsen. Der er en nu, V8 , men han kan ikke huske, hvornår han startede.

Foreholdt at bilinspektøren har erklæret, at 3 af 4 af ulykkesbilens dæk var ulovlige forklarede vidnet, at han ikke gik ud og legede mekaniker. Hvis hans kolleger kom ind til ham og sagde, at bilen var ok gjorde han ikke me- re. Han er blevet afhørt af politiet, det kan godt passe det var den 11. oktober 2012.

Foreholdt ikke underskrevet afl10ringsrapport bilag 40, side 2 bekræftede vidnet, at han har forklaret sådan. Han kunne også finde på at have affald- sposer liggende på gulvet i førerkabinen. Det måtte man bare ikke. Efter af- spilning af kamera 29 kl. 18.57.30 forklarede vidnet, at han slet ikke kan huske det. Det første han husker er, at han hjalp tiltalte over i brandbilen.

Vidne 6 forklarede, at han er direktør for Virk. 1 A/S . Firmaet har tidligere haft serviceaftale på nogle af kommu- Side 13/27

nens el-biler af mærket. Mel ex og Goupil. Fi1maet er kommunens største le- verandør af el-biler. Firmaet har ikke længere agentur på Goupil. Der med- følger en dansk instruktionsbog i hver bil. De laver typisk et opstartskursus for de af kommunens medarbejder, der bliver frigjort til det. Kurserne om- fatter brug og vedligeholdelse af bilen. Goupil har en håndbremse, en døde- mandsknap, der slår hele el-systemet fra, en gearvælger og en tænding. De- suden er der i en Goupil en sædekontakt og det er ikke et lovkrav. I Melex er der ikke sædekontakt. Han ved ikke om der er sædekontakt i Mega. Det er ikke et produkt han har solgt. I 2009 indgik firmaet en serviceaftale om 35- 40 el-biler. Kommunen opsagde aftalen i sommeren 2012, fordi de selv ville overtage opgaven. Når firmaet lavede service, gennemgik de hele bilen også sikkerhedssystemet. Så skrev de en mail med reparationsforslag til kommu- nens værksted og spurgte, hvad de skulle lave. De tjekkede også sædekon- takten. De så jævnligt, at sædekontakterne var lusede og deres mekaniker havde fast instruks om at lave det. Man luser bilernes sædekontakt for at undgå, at de sætter ud, når man f.eks kører over et bump. De har ikke set lusninger i Københavns Kommunes køretøjer. I begyndelsen af serviceafta- len svarede kommunen mest, at de skulle lave de reparationer, de foreslog. Senere blev svarene oftere, at de ikke skulle lave noget, fordi kommunen havde ansat 1 til 2 mekanikere, og derfor selv ville sørge for det. Til sidst sendte han en mail, og bad om et klart svar. Næste dag, den 10. august 2012, opsagde kommunen deres serviceaftaler. Deres erfaring var, at kommunen ikke lavede de ting, som deres værksted anbefalede. Hvis de havde anbefalet dæk-skifte og fik det pågældende køretøj ind igen, kunne de konstatere, at dækkene ikke var skiftet. Han tilbød kommunen, at relevante medarbejdere kunne komme på kursus i service af de køretøjer, kommunen nu havde over- taget ansvaret for. Kommunen vendte ikke tilbage. Han kan ikke huske, hvornår bilen var til service hos dem sidste gang. Dagen efter ulykken, blev de bedt om at hente 9-10 Goupil biler og undersøge dem for fejl og mangler. Bilernes tilstand var gennemgående ringe. 5 af dem havde lusede sædekon- takter. Der var andre almindelige ting som f.eks nedslidte dæk. Han mener ikke, at kommunen i forvejen havde informeret om, at der var lusede køretø- jer. Han har ikke set ulykkesbilen blive serviceretogrepareret. Bilen var se- nest til service 6-9 måneder før ulykken.

Foreholdt bilag 49-4 forklarede vidnet, at det er præcist sådan en værksteds- ordre, han har forklaret om. Det er deres mekanikers vurdering af, hvad der skal laves på bilen. Mekanikeren har forud gennemgået bilen og dens sikker- hedsudstyr, herunder sædekontakten. Mekanikeren har tjekket sædekontak- ten ved at køre i bilen, og rejse sig fra sædet, og kontrolleret at bilen stands- ede. Da bilen kom fra bilinspektionen ud til dem bemærkede de, at sæde- kontakten sad i passagersædet, og det undrede dem. Han var ikke selv til ste- de, da de så det. De har ikke haft bilen til service eller reparation siden maj 2012. De assisterede Vidne 3 i hans undersøgelse for Dansk Brand og Sikringsinstitut. Han kender ikke Vidne 3's vurdering, og vidste derfor ik- ke, at kontakten var defekt. Side 14/27

Vidne 7 forklarede, at han er ansat som mekaniker og montør i Virk. 1 A/S . Han har i nogle år lavet service på kommu- nens el-biler. Han starter med at køre en tur i bilen, og tjekke bremser, lygter og sædekontakt. Det sidste gør han ved at rejse sig fra sædet, når han kører. En enkelt gang har der været en luset sædekontakt, som de så har rettet ved at tilslutte kontakten igen. Det er et til to år siden. Som regel kigger han un- der førersædet. Det er sjældent, han kigger under passagersædet, for der er ikke noget at lave dernede. Da han lavede service på denne bil, kørte han ud på Plads . Efter service skrev han fejlene ned, og når han kom hjem sendte værkføreren en mail til kommunen om, hvad der skulle la- ves. Det var op til kommunen at få det lavet. Dæk og hjul skifter kommunen selv. Han skrev det på sedlen, så han havde fortalt det.

Foreholdt bilag 49-4 forklarede vidnet, at det er ham der har lavetværsteds- ordren. Dækkene var slidt ned. Bilerne var generelt i dårlig stand. Han kon- trollerede ikke, om kommunen rent faktisk skiftede dækkene, når han skrev, at de var nedslidte. Han er helt sikker på, at han også tjekkede sædekontak- ten i bilen, da den var til service sidste gang i maj 2012. Da bilen kom ind efter ulykken, så han der sad en sædekontakt i passagersædet, og at kontak- ten i førersædet var luset. Da de andre Goupil biler kom ind på værkstedet efter ulykken, gennemgik han dem. Der var ikke noget, der skulle laves her og nu. Han tror han fandt en bil mere, der var luset. Der var ikke 5 biler me- re, der var luset. Han tror ikke en sædekontakt koster mange basører, måske 200 kr. + 1½ times montering og kørsel. Uheldsbilen kom også ud til dem, men den er ikke repareret. Det er ham, der har skrevet værkstedsordren af 4. september 2012, bilag 49-5. Det er hans gennemgang at: hvad der skulle til for at bringe bilen up to date. Da han lavede den sidste service på bilen i maj, udfyldte han ikke et tjekskema.

V4 forklarede, at han har været i ansat i København Kommunes Renholdelsesafdeling siden 2002. Han blev fyret den 1. januar 2013. Han skulle blandt andet tømme skraldespande på Strøget. Han blev lært op af er- farne kolleger. Oplæringen varede typisk 3-4 dage. Man lærte bilen at kende, og så kørte man ruten sammen 2-3 dage, og derefter kørte man alene. Der var ingen afsluttende prøve. De kørte elbiler, blandt andet Goupil. Der var en "frem og tilbage"- knap, håndbremse, sædesensor og blink. Kun når man sidder på sædet, har lagt håndbremsen ned, og sat bilen i "frem", kan den kø- re. Man valgte selv, hvilken bil man tog. Det var meningen, man skulle tjek- ke bilens funktioner, inden man kørte. Man skulle tjekke lys, bremser og tip. Han tjekkede det. Det var ikke alle, der gjorde det. Man tjekkede ikke sæde- kontakten, for det gav sig selv, når man k01ie. Der var ikke ret mange, der tjekkede sædekontakter ved at lette sig fra sædet. Den bil, tiltalte kørte, hav- de problemer med, at den kø1ie af sig selv. Det var blevet sa,gt 100 gange, men der blev ikke gjort noget ved det. Driftsleder Person 2 (P2) og opgave- koordinatorer Vidne 5 og V13 var alle orienteret. Vidnet har selv sagt det en masse gange, også at dækkene var nedslidte. Vid- net og andre kolleger påtalte, at dækkene var helt nedslidte, så stålet var syn- Side 15/27

ligt, men de fik bare at vide, at der kom nye dæk om 10 dage og om 4 dage. Vidnet har flere gange sagt til V13 , at der var problemer med sædekontakten, første gang et par måneder før ulykken. Vidnet sagde det og- så til politiet, da vidnet og en kollega var ude ved tiltaltes bil for at tømme den for skrald før den blev kørt til teknisk undersøgelse. En politimand spurgte, hvordan bilen virkede og vidnet illustrerede det og oplyste samti- digt, at der har været problemer med sædekontakten. Der var holdkultur på arbejdspladsen, så man sagde ikke, at man ikke ville køre i bilerne, for så var man ude. Til frokost og i pauser talte de imidle1iid åbenlyst om det, og de påtalte forskellige forhold, blandt andet overfor P2 . Tiltalte havde været på ferie og vidnet tog på ferie lige efter, så vidnet havde ikke fortalt tiltalte om problemerne med 66-69 (ulykkes-)bilen. Vidnet og tiltalte var på to forskellige hold, men den pågældende dag var vidnet på byttevagt og derfor tilfældigt på arbejde samtidigt med tiltalte. Deres opgavekoordina- torer spiser og holder pause med dem, og derfor hører de alt, hvad der bliver fo1ialt om bilerne. De skriver reparationssedler, for eksempel hvis der mang- ler lys eller er nedslidte dæk. Vidnet tror, at han har lavet en seddel på denne bil. Vidnet var opgavekoordinator før V13 , så han kender systemet. Vidnet har oplært tiltalte. Der varede 2-3 dage. Tiltalte var hurtig til at lære. De gennemgik alle procedurer, blandt andet at man skulle trække håndbremsen og sætte bilen i frigear, når man standsede bilen. Det var ikke nødvendigt at tage nøglen. Hver 3. måned udfyldte de nogle sikkerhedssedler vedrørende forholdene på arbejdspladsen. De gennemgik ikke køre- og sikkerhedsreg- lerne på møder. Når man var ansat og kendte procedurerne var det nok. De talte jo sammen over frokosten og i pauserne og rykkede jævnligt deres op- gavekoordinator, hvis der var mangler ved bilerne. Der var møder, hvor om- rådecheferne repeterede de forskellige regler. Det var 1-2 gange om året. Så blev der sagt, at de skulle huske at trække håndbremsen, undgå konfrontatio- ner med fodboldfans osv. Der var ingen regler om, hvad man måtte have i førerkabinen. De havde poser liggende på gulvet foran på passagersædet el- ler på instrumentbrættet i passagersiden. Man kunne ikke lægge poserne på ladet, for så blev de beskidte. Man måtte gerne have poserne i førerkabinen. V12 kørte den pågældende bil en dag. I en pause fortalte han vidnet, at bilen gled af sig selv, selvom håndbremsen var trukket. Det var sjældent vidnet kø1ie den type bil. Han har ikke kørt den konkrete bil. Han blev overrasket, da han i forbindelse med, at han viste politimanden bilens funktioner, oplevede, at bilen begyndte at køre, selvom han ikke sad på sæ- det, da han kom til at røre speederen. Håndbremsen var lagt ned, og bilen stod i "frem", alt var tændt, men bilen burde ikke køre, når han ikke sad på sædet. Han har ikke hørt om andre biler med samme problemer. Han vil ikke oplyse, hvorfor han blev fyret, men det har ikke noget med denne sag at gø- re. Der var en instruktionsbog til bilen, og på de fleste biler var der klistret noget op i sideruden. Da Goupilen blev leveret fulgte en bog med, og alle medarbejdere blev samlet og fik gennemgået bilen. Han mener, at instrnkti- onsbogen lå hos driftslederen. Da han var ude for at tømme bilen efter ulyk- ken, var der ingen instruktionsbog i den. Vidnet har sagt til V13 , at bilen kunne køre af sig selv. Vidnet sagde det på vegne af nogle tyrkiske kolleger, Side 16/27

Person 3 (P3) og V12 , som ikke taler så godt dansk, og der- for bad ham om at sige det videre til V13 . Det, han sagde videre, var, at bil- en kunne køre, selvom man ikke sad på sædet. Han mener, det var i maj 2012. V12 er på Vidne 5's hold. V12 fortalte vidnet, at han havde påtalt problemet overfor Vidne 5 , men at der ikke var sket noget ved det. Vidnet kan huske, at han blev afl10rt af politiet i september. Foreholdt en ikke un- derskrevet athøringsrapport, bilag 37, bekræftede vidnet sin forklaring. Han mener, at både han og V11 sagde til politiet, at der ikke blev gjori noget, selvom de påtalte forhold flere gange. På fællesmøderne fungerede vidnet som tolk for sine tyrkiske kolleger. Der var mange sprog repræsenteret på arbejdspladsen, men de hjalp hinanden så godt de kunne. Vidnet kan ikke huske, om der er sædekontakt i Melexen. Tiltalte var den eneste, der havde gode principper med sin bil og gjorde den så ren som muligt.

V8 forklarede, at han har været ansat ved Kø- benhavns Kommune siden 1. marts 2012 som automekaniker på Plads . Da han startede, kørte han rundt med en af de andre mekanikere for at lære systemet at kende. Efter et par måneder blev han fast tilknyttet Plads . Det var en nyoprettet stilling, så der var ikke noget værktøj i begyn- delsen. Hans opgave var vedligeholdelse af spejle, lygteglas og punkterede dæk, for der var fuld service fra et firma udefra. Han mener det var Virk. 1 A/S . Vidnet ved ikke om servicekontrakten vedrørende Goupil-bilerne blev opsagt på et tidspunkt. Chaufførerne skulle lave en seddel, og så tog han den fra kassen. Hvis det var større reparationsarbejder, var det firmaet u- defra, der skulle lave det. Han var også på andre pladser. Han ved ikke, men går ud fra, at bilerne blev stående, hvis de for eksempel ventede på levering af reservedele. Dagen efter ulykken ringede V9 og bad vidnet tjekke sæ- dekontakten på alle Goupilbilerne. Vidnet fandt lus på i alt 2-3 biler. Vidnet kunne se det, når han kørte sædet frem. Foreholdt gennemlæst afhøringsrap- port, bilag 31, bekræftede vidnet, at han fandt to lus i fem biler. Der er ikke sædekontakt i Melexen. Det var hans indtryk, at det ikke var kommunens teknikere, der havde lavet lusene, fordi kommunen ikke havde noget med sædekontakterne at gøre. Han havde ikke hørt om problemer med sædekon- takten i Goupilen. Han mindes ikke, at hverken V13 eller Vidne 5 har om- talt problemer med sædekontakten. Efter ulykken har de startet et helt nyt sikkerhedssystem op.

V9 forklarede, at han har været ansat som mekaniker i Køben- havns Kommune i 25 år. Han har været i Center for Renhold siden 2005. Han er på Plads . De er i alt 3 mekanikere. De har travlt og har svært ved at nå det hele. De har kontakt med den eksterne leverandør, der laver opgaver af mere end 2-3 timers varighed, eller hvis der kræves lift eller an- dre større opgaver. De vurderer selv, om det er noget de selv kan lave. De får fejlmeldinger fra chaufførerne. Efter ulykken er der blevet strammet lidt op på proceduren. Det var kun chaufførerne, der lavede fejlmeldinger. Det var ikke altid, de lavede en seddel. Nogle gange ringede de eller sagde det, når de mødtes på pladsen. Når opgaven var løst, blev fejlmeldingssedlen Side 17/27

smidt ud. Vidnet gennemgik ikke bilen for fejl ud over dem, der var meldt. Der var ekstern service. Virk. 1 A/S lavede service på elbilerne. Hvis Virk. 1 A/S fandt noget, lavede de det. Dog skiftede de selv hjul, som de købte hos en anden ekstern udbyder. Vidnet hentede hjulene hos dækleverandøren, så chaufførerne selv kunne skifte hjulene. Der var tale om dæk på fælge. Der var flere slags. Chaufførerne fik ingen vejledning i, hvordan de skulle skifte hjul. På de fleste hjul stod der hvilken bil-type, de hø1ie til. Foreholdt at u- lykkesbilen var monteret med underdimensionerede dæk, forklarede vidnet, at han ikke ved hvorfor. De kontrollerede ikke, om chaufførerne faktisk skif- tede hjul, eller om de brugte de rigtige hjul. Vidnet lavede en aftale med pladsmanden på Nørrevold om at skifte hjul. Da Nørrevold blev nedlagt, flyttede pladsmanden med til Plads . Det var en fast aftale om, at pladsmanden skiftede hjul, idet han stillede de slidte frem, så vidnet kunne hente nye hos dækleverandøren. Vidnet går ud fra, at aftalen fortsatte efter at pladsmanden kom til Plads . Vidnet går ud fra, at folk ikke ville køre i en bil, der trængte til nye dæk. Vidnet ved godt, at 66-69 bilen kom fra ser- vice i september 2011 med bemærkning om, at dækkene skulle skiftes Vid- net svarede Virk. 1 A/S , at de selv ville skifte dækkene. Vidnet kontrollere- de ikke om dækkene virkelig blev skiftet. Foreholdt at Virk. 1 A/S igen i maj 2012 bemærkede, at to dæk på samme bil var nedslidte, forklarede vid- net, at han ikke ved, om det var de samme dæk. Det var ikke ualmindeligt, at dækkene var så nedslidte, at bilerne kørte på stålkassen. Det var derfor han havde aftalen med pladsmanden. Vidnet er enig i, at dækkene burde skiftes allerede, når slidbanen er slidt væk. Slidbanen kan slides væk på ½ år, og så er den bundulovlig. I begyndelsen gjorde han chaufførerne opmærksom på det, men de flyttede rundt på pladserne, og der kom hele tiden nye folk. Til- talte var ny, så vidnet har ikke sagt det til ham. Vidnet har hørt, at kommu- nen ville opsige serviceaftalen med Virk. 1 A/S . Vidnet ved ikke, om kom- munen har gjort det. Baggrunden var utilfredshed med kvaliteten af den ud- førte service. Vidnet var ikke til stede, når mekanikere fra Virk. 1 A/S lave- de service på bilerne. Efter service fik de en liste over ting, der skulle laves. Vidnet har aldrig modtaget uddannelse eller undervisning i Goupilen. En sælger fra Virk. 1 A/S talte flere gange om at holde et kursus, men det blev aldrig til noget. Efter ulykken har han gentaget tilbuddet. Vidnet har forsøgt at få oplyst de tekniske specifikationer vedrørende bilerne, men Virk. 1 A/S ville ikke udlevere dem, fordi de ikke ønsker at kommunen piller ved de tek- niske systemer. Person 4 (P4) er materielansvarlig. Foreholdt bil- ag 49-4 bekræftede vidnet, at han mailede med P4 om opsigelse af service- kontrakten med Virk. 1 A/S . V8 blev ansat for at overtage service på el- bilerne. Han skulle imidlertid først sættes ind i tingene. De opdagede imid- le1iid, at de ikke kunne få udleveret de tekniske oplysninger om elbilerne. Efter opsigelsen af serviceaftalen var det stadig Virk. 1 A/S , der skulle fo- retage reparationer. Vidnet har ikke hørt om lus i sædekontakten. Vidnet har ikke hørt om, at Goupilen kunne rulle eller køre af sig selv. Efter ulykken undersøgte V8 de andre Goupilbiler for lus. Vidnet besluttede, hvilke re- parationer, der skulle udføres efter service på 6rrundlag af Virk. 1 A/S' værkstedsordre. Foreholdt bilag 49-3, side 3, forklarede vidnet, at han først Side 18/27

skulle have penge til det, før han kunne bestille de anbefalede reparationer. Vidnet havde ikke selv et budget. Vidnet sendte en mail til områdeleder P2 , der svarede om reservedelene kunne bestilles. Vidnet kan ik- ke huske, hvad pladsmanden hedder. Pladsmanden er ikke længere ansat. Vidnet ved ikke, om pladsmanden var ansat august 2012. Forevist foto af lus, bilag 35 forklarede vidnet, at han slet ikke vidste, at der var sædekontakt i Goupilbiler. De har materialer til at lave en tilsvarende lus.

Vidne 10 forklarede, at han har været centerchef i Teknik og Miljø siden 2007. Områdecheferne refererer til ham. Efter han blev ansat, har han lavet en renholdelsesuddannelse, der omfatter tre moduler. Uddannelsespla- nen blev iværksat i 2009. Oplæ1ingen af chaufførerne sker ude på pladserne. Der er ingen kontrol med, hvem der gennemfører det praktiske forløb. Det sikres, at alle bliver indbudt til første modul, der omfatter generel infotmati- on om arbejdspladsen. Der er ingen kontrol med, om folk deltager i første modul eller deltager i det efterfølgende praktiske forløb. Det er områdeche- fernes ansvar at give de nødvendige instruktioner. Der er ingen krav til, hvordan områdelederne løser deres opgaver. Han havde ikke hørt om lus i sædekontakterne før denne sag. De erfarede efterfølgende, at der i Teknik og Miljø var i alt 7-8 køretøjer med lus. De har ikke fundet ud af, hvem der har lavet lusene og hvornår. Han har forstået, at forklaringen nok er, at sædekon- takterne var for følsomme, så der opstod utilsigtede kørestop. Vidnet har forstået, at der blev reklameret overfor leverandøren. Vidnet har ikke hørt om, at Goupilbilerne kunne køre eller rulle af sig selv. Før ulykken var der ingen skriftlige retningslinjer for, hvad chaufførerne måtte have i førerkabi- nen. Det er der nu. Vidnet ved, at områdecheferne før ulykken sagde, at man ikke måtte have løse genstande i kabinen. Han vidste, der var serviceaftale med Virk. 1 A/S men kender ikke det konkrete indhold. De drøftede pris og kvalitet. Han kan ikke huske, om de opsagde aftalen eller besluttede at an- satte egne folk til at klare opgaven. Han ved ikke, om der var instruktion til chaufførerne om, hvordan de skulle gennemgå bilerne. Han kan ikke huske, om en eller flere medarbejdere har været på kursus i Goupilbiler. Han har ik- ke hørt om, at Virk. 1 A/S har tilbudt at lave et kursus. Da han blev ansat, var han ude at køre i en skraldebil. Foreholdt bilag 44 forklarede vidnet, at det, han mener, er, at medarbejderne bør opbevare alle løse effekter på bil- ens lad. Det er hans teori, at ulykken skete, fordi medarbejderen opbevarede poser i kabinen. Han har ikke forklaret til politiet, at han havde viden om, at nogen medarbejdere de facto opbevarede løse poser i kabinen. Han har spurgt områdechef Person 5 , om der har været problemer med sædekon- takterne. Efter sin research erfarede vidnet, at det er V9 , der har talt med områdechefen om sædekontakterne. Foreholdt at V9 netop har forklaret i retten, at han slet ikke vidste, at der var sædekontakt, fastholdt vidnet sin forklming.

V11 forklarede, at han har været ansat i Københavns Kommune siden 2008. Han var på eftermiddagsholdet. Han har kørt Goupil. Der er ingen specifik uddannelse i at køre Goupil. Da han stmiede, viste en Side 19/27

kollega, hvordan bilen virkede, for eksempel at der er "frem og tilbage" gear. Bilen starter ved, at man starter nøglen. Når man standser bilen, sætter man den i frigear og trækker håndbremsen. Der var ikke nogen besked om, at man skulle tage nøglen ud. Foreholdt en ikke underskrevet athøringsrapport, bilag 36, forklarede vidnet, at de efter ulykken har fået besked om at tage nøglen ud, når de standser for at tømme skraldespandene. Han vidste ikke, at der er sædekontakt i bilen. Hvis håndbremsen ikke virkede som den skulle, kunne bilen godt rulle lidt.

V12 forklarede, at han i tJorten år har arbejdet som skraldemand for Københavns Kommune. Han gik på efterløn i går. Han kø1ie Goupil-bil i 4-5 år efter bilen blev leveret. Bilerne havde mange fejl og han og hans kol- leger rappo1ierede fejlene til ledelsen. Goupil-bilerne med nummer 66-68, 66-69 og 66-70 havde fejl og de var flere gange på værksted. Bilerne blev imidlertid ved med at have fejl f.eks. kørte de af sig selv medmindre man trådte på bremsen og slukkede kontakten. Vidnet mener ikke, at bilen nr. 66- 69 var i brug i tiden op til ulykken fordi den ofte var på værksted. Vidnet kørte oftest i bil nr. 66-68. Da de flyttede til Nørreport skiftedes de til at bru- ge bilerne. Vidnet kørte 66-69 bilen 1-2 måneder før ulykken. Vidnet ople- vede, at bilen fik motorstop og derfor blev den afleveret til værkstedet. Bilen kørte ikke af sig selv. Vidnet ved ikke, hvad der var galt med bilen. Da bilen kom tilbage fra værkstedet opstod der problemer igen. Når bilen var tilbage fra værkstedet kunne alle bruge den. Vidnet ved ikke om kollegaen P3 kørte i 66-69 bilen efter den var kom retur fra reparation. P3 kørte oftest i bil nr. 66-70. De første 3 år efter at Goupil-bilen blev leveret til Knippelsbro kørte de i faste biler. Da de flyttede ud til Nørreport havde man ikke længere en fast bil, men kørte den, der var ledig. Alle Goupil-bilerne havde fejl. De nævnte 3 biler 68,69 og 70 lavede konstant fejl. F.eks. stop- pede de pludselig. Da bilerne blev leveret stoppede de, når man rejste sig fra sædet. Den sidste tid kørte bilerne, selvom man rejste sig fra sædet. Vidnet ved ikke, hvorfor eller hvad mekanikerne havde gjort. Vidnet ved ikke om det var ens for alle 3 biler. Det var ikke noget, man tjekkede forud for sin kørsel. Det er de først begyndt på efter ulykken. Vidnets bil nr. 68 havde en bremsefejl, så bremsen låste. Vidnet har aldrig oplevet, at bilen kørte af sig selv eller t1illede, efter den var standset. De talte indbyrdes om fejlene og rapporterede dem til ledelsen. Ca. et års tid efter Goupil-bilerne blev leveret oplevede en kollega, at hans bil kørte af sig selv og ind i Magasin. Ledelsen troede ikke på kollegaen og sagde, at det var fordi han havde glemt at trække håndbremsen. Kollegaen hedder Person 6 . Vidnet og hans kolleger fortalte om fejlene til ledelsen, det vil sige P2 og før ham, V4 og Vidne 5 . Det var ledelsen der gav værkstedet besked. Efter ulykken har ledelsen fo1ialt, at de skal huske og trække håndbremsen. Før ulykken var det den enkelte chauffør, der tog ansvaret for sin bil. Vidnet arbejdede på eftermiddagshol- det med blandt andre V4 . V4 fungerede som tolk og koordinator. Foreholdt V4's forklaring til retsbogen side 17, forklarede vidnet, at det passer meget fint. Vidnet kan dog ikke huske om det var i maj 2012. Side 20/27

V13 forklarede, at han var ansat i Københavns Kommune i perioden fra l. januar 20 l 0 til 31. december 2013, som blandt andet teamko- ordinator for eftenniddagsholdet samt arbejdsmiljørepræsentant. Vidnet samarbejdede med drift-og områdechefen og de indførte en logbog, hvor medarbejderne skrev fejl og mangler vedrørende bilerne, samt hvem der kør- te hvilke biler. Tiltalte arbejdede på vidnets hold i forbindelse med byttevag- ter. Fejlmeldinger kunne være lys, bremser og hydraulik. Der har aldrig væ- ret fejlmeldinger om, at bilerne kørte eller trillede af sig selv. Lige præcis Goupil-bilerne 66-68, 66-69 havde ofte fejl. Vidnet har selv noteret 66-69 mindst 10 gange i logbogen, der stadig findes. Styrekuglerne i Goupil-bilen var meget små i forhold til bilens egen vægt. Vidnet kan ikke huske, at V4 har fortalt, at en af bilerne kørte af sig selv. V4 blev brngt som tolk for sine kollegers fejlmeldinger. Foreholdt V4's forklaring til retsbogen side 16, forklarede vidnet, at han tror, at V4 taler om en Melex og ikke en Goupil-bil. Der var problemer med parkeringsbremsen i en Melex. Der blev løbende holdt teammøder, hvor vidnet orienterede om emner fra blandt andet arbejdsmiljøkoodinator- møderne og om fejlmeldingsblanketter. Teammøderne blev afholdt efter be- hov og mindst en gang om måneden. De talte altid om sikkerhed. Møderne var ofte i forbindelse med overgangen mellem fonniddags- og eftermiddags- holdene over en kop kaffe og af ca. l 0. minutters varighed. På møderne af- talte de blandt andet rnternes tilrettelæggelse f.eks. at det kunne være hen- sigtsmæssigt at køre rnterne baglæns, hvis der var mange turister i byen. De talte også om, at man med fordel kunne tage bilnøglen ud af bilen, når man standsede, fordi man derved undgik tyveri. Det var chaufførens ansvar, at bilen fungerede. Der var ingen decideret eller overordnet instrnktionen fra ledelsen om det. Alle folk har altid vidst, at bilerne skulle stilles i neutral po- sition med håndbremsen trnkket. Vidnet stoppede i København Kommune efter aftale. Han og Vidne 5 blev hjemsendt den 10. april 2013, samtidigt med at P2 blev afskediget og en ny driftschef tiltrådte. Der var altid problemer med 66-69 bilen. Det var forskellige fejl blandt andet brem- ser, lys, lad m.v. Der var ingen fejlmeldinger af sædekontakten. Vidnet har ikke hørt nogen kolleger tale om det. Vidnet tror ikke, at folk generelt var klar over, at der var sædekontakt i Goupil-bilerne. Det var ikke noget der indgik i den almindelige sidemandsoplæring. De havde en fast driftsleder P2 , som var meget optaget af sikkerhed. I weekenden var det imidle1iidigt en anden driftsleder, som måske havde et andet fokus. I august/ september hvert år blev det sagt, at kassen var tom og at der ikke var flere penge til blandt andet reparationer. Som arbejdsmiljørepræsentant tog vidnet biler med fejl ud af drift. Det er imidlertid sket, at folk er kø1i i en bil, der var blevet fejlmeldt. Man måtte ikke køre op over kantstenen, fordi bilerne ikke kunne holde til det. Men folk gjorde dette alligevel for at klare deres ru- ter. Vidnet har selv taget biler ud af driften, fordi de ventede på nye dæk. Vidnet har imidlertid også oplevet, at bilerne blev indsat i driften igen i hans fravær, selvom dækkene ikke var skiftet. Det, der blev diskuteret mest på te- ammøderne var, at folk skulle huske at sætte bilen til opladning efter brng. Side 21/27

De talte ikke om, hvordan man skulle kontrollerer bilerne før man kørte i dem. Efter ulykken begyndte de at tale om det. Vidnet opdagede, at der lå l 0 gamle instruktionsbøger, som imidletiid ikke var opdateret. Alle medbragte arbejdshandsker, store- og små affaldssække, hapsetang, papposer og en kost og skovl på ruterne. Der var ingen faste regler for, hvor man skulle op- bevare tingene. De fleste kø1ie med kasser med poser, samt hapsetang inde i kabinen på førersædet, gulvet eller bag chaufføren. Efter ulykken er det ble- vet forbudt og alt skal være i ladet. Før ulykken var der ingen instruktioner om at tjekke sædekontakten. En dag kom en medarbejder og sagde, at hans bil ikke kunne køre. Bilen var lige kommet tilbage fra værksted og derfor undrede det vidnet. Vidnet fandt ud at: at problemet var, at chaufføren var for let til at aktiverer sædekontakten. Vidnet har set lusninger på Goupil-bil- ernes ratsstammer. Vidnet har set P7 ude på Nørreport lave en lusning i Person 7 (P7) ratsstammen for at få bilen brugbar. Vidnet er ikke autoelektriker. Vidnet mener ikke, at han har set en sædelus i Goupil-bilerne.

Forevist foto 2, bilag 35, forklarede vidnet, at han har set tilsvarende lus i flere udgaver under sæderne i 1-3 Goupil-biler. Vidnet kan ikke huske, at V4 har nævnt for ham, at der var problemer med sædekontaktet i 66-69. Hvis V4 har sagt det, har vidnet skrevet det i logbogen også kan man læ- se det der. Logbogen lå opslået på den aktuelle dag på et bord. I skabet ved siden af lå de tidligere års logbøger. Da vidnet havde sidste arbejdsdag den l 0. april 2013 lå logbogen fremme. Efter ulykken talte vidnet med deres egen mekaniker V8 , om V8's fund af sædelus i 2-3 Goupil-biler. Vidnet spurgte om der var flere biler med sædelus, men iværksatte ingen undersø- gelser at~ hvordan sædelusene var opstået/udført.

Vidne 5 forklarede, at han ikke husker om nogen har fortalt ham at 66-69 bilen kørte af sig selv. Foreholdt V4's forklaring i retten, fastholdt vidnet, at han ikke husker det. Vidnet husker ikke om V12 og P3 har talt om det. Herunder fortalt ham, at bilen kørte af sig selv. Der var flere biler der kørte på helt nedslidte dæk så stålet var synligt. Vidnet har fået fejlmeldinger om det og har bragt fejlmeldingerne videre til sin chef P2 . Vidnet gik så ud fra at dækkene blev skiftet. Men kontrolle- rede det ikke selv.

Oplysningerne i sagen.

Bilinspektør Vidne 2 fra Rigspolitiets færdsel- og bered- skabsafdeling har den 31. august 2012 udfærdiget: "Attest om undersøgelse af køretøj i anledning af færdselsuheld". Af attesten fremgår, at undersøgel- sen er foretaget umiddelbart efter uheldet den 29. august 2012 fra kl. 19 .50 på uheldsstedet og fo1isat den 30. august 2012 på undersøgelsespladsen Korsdals vej i Rødovre, og vedører en EL-bil af mærket Goupil med Reg.nr. 1 , under sagen omtalt som bil nr. 66-69. Af attesten fremgår blandt andet: Side 22/27

" Begge fordæk var nedslidt i en sådan grad, at karkassens stållag var blotlagt - fare for sprængning. Højre bagdæk havde en utilstrækkelig bæreevne (345 kg) til at modstå det tilladte akseltryk.

Brandundersøger og el-sagkyndig Vidne 3 fra Dansk Brand- og Sik- ringsteknisk institut DBI, har den 12. september 2012 udarbejdet en under- søgelsesrapport, hvoraf blandt andet fremgår:

Jeg har ikke konstaterede fejl i renovationsbilens elektrisk system, der har medført, at den har kunnet køre af sig selv. "

Af gemingsstedsundersøgelsesrapport udarbejdet af politibetjent Vidne 1 fremgår blandt andet:

Gearstangen sås at være sat i "bak", og det forreste hjulpar sås at være venstredrejet. Nøg- lerne til bilen sad stadig i bilen. Håndbremsen sås ikke, at være trukket. li

" ... Ved siden af den eldrevne bil, på højre side, lå en mand, benævnt FOU. Denne ved pa- truljens ankomst afgået ved døden .... "

Det er ubestridt, at Forurettede blev påkørt og fastklemt under el- bilen 66-69, da denne kørte førerløs ad strøget, og at Forurettede døde af de kvæstelser, han derved pådrog sig.

Forarbejder:

Straffelovrådet udtalte i betænkning nr. 1289/ l 995 om juridiske personers bødeansvar (side 80), at selskabsansvar må forudsætte, at den pågældende overtrædelse objektivt kan anses for "begået" af et selskab, og at denne be- tingelse vil være opfyldt, hvis overtrædelsen er begået af en medarbejder un- der udførelse af en opgave, der ligger indenfor virksomheds arbejdsområde i vid forstand, medmindre der i det konkrete tilfælde foreligger helt usædvan- lige og virksomheden uvedkommende forhold fra den pågældende medar- bejders side. Det fremgår endvidere, af betænkningen side 81, at:

[ praksis anvendes selskabsansvaret i færdselsloven på en måde, der afviger fra det anførte. Selskabsansvarsbestemmelsen i tærdselsloven er ikke begrænset til nærmere angivne over- trædelse af færdselsloven. Kerneområdet for bestemmelsens anvendelse i praksis er tilfalde, hvor ansvaret efter færdselsloven påhviler ejer/bruger, og ejer/bruger er et selskab. Sel- skabsansvaret anvendes derimod norn1alt ikke, når en ansat chauffør har overtrådt alminde- lige adfrerdsregler, der alene retter sig til foreren, f.eks regler om vigepligt, overhaling, for- bud mod promille- og spirituskørsel, forbud mod at køre frem for rodt lys osv. Dette gælder, selv om den ansatte chaufførs overtrædelse af sådanne regler er begået i forbindelse med kørsel for det pågældende selskab på en sådan måde, at overtrædelsen ikke kan karakterise- res som et helt usædvanligt, virksomheden uvedkommende, skridt fra den ansattes side. Side 23/27

Straffelovens § 306 lyder således:

Der kan pålægges selskaber N.V(iuridiske personer) straffeansvar efter reglerne i 5. kapitel for overtrædelse af denne lov.

§ 306 blev indsat ved lov nr. 228 af 4. april 2000. I 2002 blev anvendelses- området udvidet til alle overtrædelser af straffeloven. I de almindelige be- mærkninger til lovforslag 3 - 3 78 LF af 6. juni 2002 er blandt andet anført:

Det beror på den konkrete straffebestemmelse, om strafansvaret for den juridiske person alene indtræder, når en enkeltperson har handlet med forsæt, eller om også uagtsomme overtrædelser kan medføre strafansvar for den juridiske person, jf. straffelovens § 19. Kræ- ves der forsæt, kan strafansvar for den juridiske person kun konune på tale, hvis en eller fle- re inden for virksomheden beviseligt har overtrådt den pågældende straffelovsbestemmelse med forsæt. Kræves der alene uagtsomhed for individualansvar, gælder sanune tilregnelses- krav i forhold til den juridiske person. Ændringen medfører således, at det bliver muligt at straffe en juridisk person for f.eks. uagt- somt manddrab. Det vil dog afhænge af de konkrete omstændigheder, om forudsætningerne for at pålægge en juridisk person strafansvar er opfyldt. Er det tale om uagtsom manddrab i forbindelse med en arbejdsulykke, vil den juridiske persons strafansvar typisk være aktuali- seret, i det overtrædelsen er sket inden for virksomheden og typisk med en eventuel økono- misk fordel for den juridiske person. Mere tvivlsom stiller situationen sig ved uagtsom manddrab i forbindelse med et færdselsuheld, hvor ejeren af køretøjet er en juridisk person og føreren er ansat hos den juridiske person. Der må ved sådanne grænsetilfælde søges vej- ledning i den praksis, der har udviklet sig på de enkelte område, navnlig færdsels01mådet, hvor selskabsansvar typisk placeres der, hvor en eventuel økonomisk fordel ved overtræ- delsen vindes, eller hvor overtrædelsen står i forbindelse med selskabets arbejdstilrettelæg- gelse. Følger det af en klar praksis på særlovsområdet, at der ikke pålægges den juridiske person strafansvar for særlovsovertrædelsen, vil samme praksis kunne overføres til straffe- lovsovertrædelsen. Vil der i eksemplet med uagtsomt manddrab i forbindelse med et færd- selsuheld således ikke blive rejst tiltale med selskabet for den ansattes tærdselsovertrædelse, f.eks. overtrædelse af ubetinget vigepligt, kan samme handling ikke begrunde en tiltale mod selskabet for uagtsomt manddrab.

Det forhold at en juridisk person pålægges strafansvar i anledning af straffelovsovertrædel- se, er ikke til hinder for, at den enkeltperson, der har begået overtrædelsen, samtidig pålæg- ges et individuelt strafansvar. Dette spørgsmål afgøres i overensstemmelse med den almin- delige principper for ansvarsplacering. Ved straffelovsovertrædelser vil disse principper normalt føre til, at den pågældende enkeltperson også drages strafferetligt til ansvar. Den udvidede adgang til at pålægge juridiske personer strafansvar i anledning af straffelovsover- trædelser indebærer således ikke en tilsvarende begrænsning i mulighederne for at pålægge enkeltpersoner strafansvar i anledning af de sanune overtrædelser.

Rettens begrundelse og afgørelse.

T1

Ad forhold l Side 24/27

Ved bilinspektør Vidne 2's attest og vidneforklaring er det godtgjort, at el-bil 66-69 ikke var i lovlig stand, da tiltalte kø1ie den ad Strø- get den 29. august 2012 kl. ca. 19.00, idet begge fordæk var synligt og gra- verende nedslidte ligesom højre bagdæk var underdimensioneret. Det er her- efter bevist, at tiltalte har overtrådt færdselslovens § 67, stk. 3. Af samme at- test fremgår, at bilen ikke kunne køre, såfremt parkeringsbremsen (håndbremsen) var aktiveret og, at der ikke blev konstateret fejl ved dette si- kerhedssystem. Denne konklusion støttes af el-sagkyndig Vidne 3's konklusion og vidneforklaring. He1iil kommer gerningsstedsundersøgelsen, vidneforklaring fra politibetjent Vidne 1 , fotos af bilen 66-69 efter u- heldet, samt videoovervågningsfilm fra flere kameravinkler af tiltaltes kørsel forud for uheldet. Efter en samlet vurde1ing af alt foreliggende finder retten det ubetænkeligt at tilsidesætte tiltaltes forklaring om, at han trak håndbrem- sen da han parkerede el-bilen ud for BR, idet det anses for bevist, at hånd- bremsen ikke var trukket på uheldstidspunktet. Tiltalte er derfor tillige skyl- dig i overtrædelse af færdselslovens § 28, stk. 4, l.pkt samt § 3, idet tiltalte ikke udviste agtpågivenhed og derved tilsidesatte væsentlige hensyn til færd- selssikkerheden. Retten har herved blandt andet lagt vægt på, at forholdet blev begået på en gågade, hvorved der opstod og realiseredes fare for skade- på flere gående personer, hvoraf Forurettede døde som følge af si- ne kvæstelser efter påkørslen.

Ad forhold 2 Efter tiltaltes egen forklaring lægger retten til grund, at tiltalte tjekkede håndbremsen i bil 66-69, og at denne virkede, da han kørte ud på sin rute den 29. august 2012 kl. 14.00. Tiltalte har forklaret, at han parkerede ud for BR og tømte skraldeposer, før han gennem døren i føresiden rakte ind efter nye skraldeposer, hvorefter bilen begyndte at køre. Tiltalte havde ingen for- klaring på, hvorfor bilen begyndte at køre. El-sagkyndig Vidne 3 har forklaret at 3 ruller plasticposer eller en ca. 30 cm. høj stak affaldssække vil kunne aktivere speederen, forudsat de falder "oppefra" og "ned på" speede- ren og "ikke glider at1 '. Der er ikke gennemført egentlige forsøg og test og der er ingen oplysninger om, hvor mange poser og sække, der befandt sig i kabinen på uheldstidspunktet, idet de poser tiltalte flyttede fra kabinen og om i ladet umiddelbart efter uheldet ikke er registreret. Uden sikre oplysnin- ger om, hvorfor bilen begyndte at køre, lægger retten derfor til grund, at det skyldtes en uhensigtsmæssig og utilsigtet manøvre fra tiltalte. Herefter og da tiltalte undlod at trække håndbremsen og derved sikre sig, at bilen ikke kun- ne køre af sig selv, finder retten, at påkørslen af Forurettede kan tilregnes tiltalte som uagtsom. Tiltalte er derfor også skyldig i overtrædelse af straffelovens § 241.

Den omstændighed at bilens andet sikkerhedssystem, sædesensoren var de- fekt, kan ikke føre til et andet resultat.

*) Straffen fastsættes efter straffelovens § 241 og færdselslovens § 118, stk. 1, nr. 1, jf. § 3, stk. 1, § 28, stk. 4, 1. pkt. og§ 67, stk. 3 til 20 dagbødera Side 25/27

250 kr.

Forvandlingsstraffen er fængsel i 20 dage.

Henset til det anførte om skyldspørgsmålet finder retten tillige, at tiltalte ved sin kørsel har tilsidesat væsentlige hensyn til færdselssikkerheden med al- vorlige materiel- og personskade til følge. Herefter er betingelsen for betin- get føretTetsfrakendelse i medfør af færdselslovens § 125, stk. 1, nr. 1, jf. § 125, stk. 5 opfyldt.

Den nedlagte erstatningspåstand tages efter retsformandens bestemmelse til følge som nedenfor bestemt.

Københavns Kommune

Vedr. forhold 1-3 Ved Bilinspektør Vidne 2's attest og forklaring er det be- vist, at el-bilen 66-69 ikke kunne anvendes sikkerhedsmæssi!:,>i fuldt forsvar- ligt, idet begge bilers fordæk var nedslidte, højre bagdæk var underdimensi- oneret og sædesensoren var uvirksom. Tiltalte er som ansvarlig ejer og ar- bejdsgiver derfor skyldig i overtrædelse af færdselslovens § 67, stk. 2 og ar- bejdsmiljølovens § 45, stk. 1, jf. § 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2, jf. stk. 4, jf. § 86, jf. § 45, stk. 1, jf. bekendtgørelse nr. 1109 af 15. december 1992 om an- vendelse af tekniske hjælpemidler § 9, stk. 2, jf. § 23, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3 for disse forhold.

Retten har lagt til grund, at T1 overtrådte en almindelig færdsels- regel, der alene retter sig mod føreren, da han undlod at trække håndbremsen i forbindelse med parkering. Retten finder, at T1 derved udviste en sådan grad af uagtsomhed, at forholdet er omfattet af straffelovens § 241. Uden nærmere oplysninger om den uhensigtsmæssige manøvre, der medfør- te et utilsigtet tryk på bilens speeder, findes det ikke godtgjort, at der er den til realisering af selskabsansvar og domfældelse for § 241 nødvendige sam- menhæng mellem T1's uagtsomme adfærd og tiltaltes tilrettelæg- gelse af hans arbejdsopgaver. Der er derfor ikke grundlag for at antage, at tiltalte kunne og burde have forhindret tiltaltes handlemåde eller at tiltalte havde nogen fordel, herunder økonomisk, af den. Tiltalte frifindes derfor for )overtrædelse af færdselslovens§ 3, stk. 1, § 28, stk. 4, og§ 67, stk. 2 samt straffelovens § 241.

)Tiltalte straffes med en bøde på 40.000 kr. jf. arbejdsmiljølovens § 45, stk. 1, jf. § 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2, jf. stk. 4, jf. § 86, jf. § 45, stk. 1, jf. be- kendtgørelse nr. 1109 af 15. december 1992 om anvendelse af tekniske hjæl- pemidler§ 9, stk. 2,jf § 23, stk. 1, nr. l,jf. stk. 3.

Erstatning: Side 26/27

Det følger af erstatningsansvarslovens § 12, at boet efter Forurettede kan kræve erstatning for rimelige begravelsesudgifter. Undtaget herfra er blandt andet pårørendes transportudgifter, udgifter til skiftebehandling, flytning og fraflytning af lejemål. Det er oplyst, at afdødes rejseforsik1ing har dækket udgifterne til hjemtransport af Forurettede til USA. De rejste krav om blandt andet transport af begravelsesfølge, hotelophold i for- bindelse med afvikling af afdødes lejemål og husleje i opsigelsesperioden er ikke omfattet af "andet tab" i erstatningsansvarslovens § 1, og kan ikke er- stattes amed et overgangsbeløb efter erstaningsansvarslovens § 14a.

Retten har herved lagt vægt på, at Forurettede og hans søster ikke havde et økonomisk fællesskab og på, at der ikke i øvrigt foreligger særlige omstændigheder.

Efter en samlet vurdering af de rejste krav og de dokumenterede udgifter til begravelse af Forurettede findes en rimelig erstatnings skønsmæs- sigt at kunne fastsættes til 100.000 kr. Med fradrag af allerede udbetalte 70.000 kr. fastsættes residualerstatningen derfor til 30.000 kr.

Thi kendes for ret:

Københavns Kommune

Københavns Kommune straffes med en bøde på 40.000 kr.

T1

T1 straffes med 20 dagbøder af 250 kr.

Forvandlingsstraffen er fængsel i 20 dage.

Retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, bortset fra lille knallert, frakendes tiltalte. Frakendelsen er betinget på vilkår, at tiltalte i 3 år fra endelig dom ikke fører motordrevet køretøj under sådanne omstæn- digheder, at førerretten skal frakendes.

Tiltalte skal betale sagens delvise omkostninger med 10.000 kr. + moms i salær til den beskikkede forsvarer, advokat Jakob Lund Poulsen.

Statskassen skal betale sagens delvise omkostninger med 65.200 kr.+ moms i salær til den beskikkede forsvarer, advokat Jakob Lund Poulsen.

De tiltalte, Københavns kommune og T1 , skal endvide- re inden 14 dage in solidum til boet efter Forurettede betale 30.000 Side 27/27

kr. med tillæg af procesrente fra den 15. december 2012 til betaling sker.

Dommer

*), ), ) berigtiget i medfør af retsplejelovens § 221 - 5. maj 2014

Dommer