Legislator Case Law & Legislation
SS-2487/2023-OLR ECLI:DK:OLR:2024:SS0000000862 AI generated

SS-2487/2023-OLR · Østre Landsret

Case Number SS-2487/2023-OLR
Court / Authority
Jurisdiction Denmark (DK)
Decision Date

Legislator summary

AI generated

Byrettens dom for stalking stadfæstes, således at tiltalte straffes med ubetinget fængsel i 4 måneder

Legislator headnote

AI generated

SS-2487/2023-OLR · Østre Landsret: Byrettens dom for stalking stadfæstes, således at tiltalte straffes med ubetinget fængsel i 4 måneder

Keywords

AI generated
detention following conviction withdrawal of criminal complaint conviction for domestic violence compensation for unlawful detention aggravated kidnapping unlawful deprivation of liberty
AI generated

Need to analyze how this precedent applies to your matter?

Cross-reference this judgment against statutes, commentaries, and subsequent citing case law inside Legislator AI.

Open in Legislator →

Full text

Byrettens dom for stalking stadfæstes, således at tiltalte straffes med ubetinget fængsel i 4 måneder

[DOKUMENT] Dom (3 sider) UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG ____________ DOM

Afsagt den 25. april 2024 af Østre Landsrets 8. afdeling (landsdommerne Jacob Waage, Frosell og Jesper Kirstein (kst.) med domsmænd).

8. afd. nr. S-2487-23: Anklagemyndigheden mod Tiltalte (CPR nr. (Født 1961)) (advokat Klaus Søborg Jørgensen, besk.)

Dom afsagt af Retten i Holbæk den 4. september 2023 (60- 3607/2022) er anket af Tiltalte med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse.

Anklagemyndigheden har påstået domsfældelse i overensstemmelse med byrettens bevis-resultat og skærpelse.

Forklaringer Der er for landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte og Forurettede.

Den for byretten af Vidne 1 afgivne forklaring er for landsretten dokumente-ret i medfør af retsplejelovens § 923.

/ Tiltalte har supplerende forklaret blandt andet, at han muligvis tog telefonisk kontakt til Forurettede den 7. april 2022. Det er meget normalt at oprette grupper på Facebook. Han blev den 24. april 2024 ringet op af politiet, som ikke syntes, at han skulle kontakte

/ -2-

Forurettede. Dagen efter ringede han til politiet, fordi han ikke havde haft tid til at tale rigtigt med politiassistenten dagen forinden. Da politiet tilbød konfliktmægling, sagde han ja tak. Det viste sig senere, at Forurettede ikke ville deltage i noget sådant. Han talte en halv time til tre kvarter med Forurettede i Indkøbscenter. De talte ved den lejlighed blandt andet om at mødes igen. Derfor kontaktede han Forurettede på hendes adresse, da han havde set hendes bil. For tiden er tiltalte meldt ledig. Sagen har tidligere medført sygemelding.

Forurettede har supplerende forklaret blandt andet, at hun ved mødet i Indkøbscenter var bange for tiltalte. Hun kan ikke huske samtalen i detaljer. De talte måske sammen i en halv time. Hun sagde, at de ikke kunne mødes igen. Det har tiltalte ikke kunnet misfor-stå.

Da tiltalte kom til hendes bopæl den 1. juli 2022, sagde han, at han bare ville snakke. Der var fire til fem meter imellem dem. Da hun afviste ham, kørte han straks. Hendes datter foretog politianmeldelsen, fordi vidnet ikke kan læse og skrive. De var begge med på poli-tistationen. Politiet har ikke spurgt hende, om hun ville deltage i konfliktmægling. Hun kan godt have sagt til tiltalte, at hun desværre ikke havde de samme følelser for ham. Hun fik at videre, at tiltalte blev sygemeldt. Hun bemærkede ikke nogen ændring af hans væremåde i den forbindelse. Sagen påvirker hende. Hun er nu henvist til psykologbehandling, men har ikke påbegyndt denne. Derimod får hun medicin efter det, der er sket.

Landsrettens begrundelse og resultat Efter bevisførelsen for landsretten findes det af de grunde, som byretten har anført herom, bevist, at tiltalte har forholdt sig som nærmere beskrevet i byrettens dom.

Det tiltrædes, at forholdet er henført under straffelovens § 242, og at straffen er fastsat til fængsel i 40 dage. / 4 dommere finder, at der ikke er tilstrækkeligt grundlag for at fravige udgangspunktet, hvorefter fængselsstraffen skal fuldbyrdes.

2 dommere finder særligt under hensyn forholdets karakter, samt at tiltalte er ustraffet med gode personlige forhold, at straffen undtagelsesvis kan gøre betinget med vilkår om udførelse af samfundstjeneste.

/ -3-

Der gives dom efter stemmeflertallet.

Landsretten stadfæster derfor dommen.

Thi kendes for ret:

Byrettens dom i sagen mod Tiltalte stadfæstes.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.

(Sign.)

/ /