BS-1993/2011-HRS · Retten i Horsens

Sag om, hvorvidt sagsøgeren efter vejrettighedslovens § 1 eller på grundlag af hævd har vejret til et vejstykke mellem parternes ejendomme, og om en eventuelt hævdvundet ret er ekstingveret

[DOKUMENT] Afgørelse (11 sider) RETTEN I HORSENS

Udskrift af dombogen

DOM

Afsagt den 28. november 2011 i sag nr. BS 150-1993/2010:

Part 1 Adresse 1 By 1 mod Part A Adresse 2 By 2 og Part B Adresse 2 By 2

Sagens baggrund

Sagen, som er anlagt den 22. december 2010, drejer sig om, hvorvidt sagsøgeren efter vejrettighedslovens § I eller på grundlag af hævd har vejret til et vej stykke mellem sagsøgerens og de sagsøgtes ejendom, og om en eventuelt hævdvundet ret er ekstingveret.

Parternes påstande

Part 1 har påstået, at Part A og Part B skal anerkende, at Part 1 har vejret til, subsidiært vundet hævd på at benytte, vejen mellem Part 1´s ejendomme på Adresse 1 , By 1 , til Part A's og Part B's ejendom på Adresse 2 , By 2 , og videre til Vej 1 .

Part A har påstået frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Part 1 har boet på ejendommen Adresse 1 , By 1 , siden han blev født i 1953. Hans forældre havde boet på ejendommen siden 1942 eller 1943. lian købte den fra dem ved en aftale, som blev tinglyst den 6. februar 1987. Fra den asfalterede Vej 2 går en grusvej indtil Adresse 1 . Denne grusvej, som tidligere gik igennem gårdspladsen på Adresse 3 , går nu uden om denne ejendom.

STDO6 446.SU -STO I -K 193-T3-LOI -MIIU-;D27 Side 2/11

Part A og Part B købte med overtagelsesdag den 1. juli 2007 ejendommen Adresse 2 , By 2 . Aftalen blev tinglyst den 9. februar 2007. Fra den asfalterede Vej 1 går en grusvej ind til ejendommen.

I salgsopstillingen, som er udfærdiget af ejendomsmægler Vidne 10 , var det oplyst, at der var tinglyst byrder om mergelret mv., forsynings /afløbsledninger og betingelser for oprensning af vandhul.

I skødet, som blev tinglyst den 9. februar 2007, var det anført, at der sælger bekendt ikke påhviler ejendommen utinglyste rettigheder eller byrder.

Imellem de to ejendomme er det vejstykke eller hjulspor, som sagen drejer sig om, og som er besigtiget af retten under hovedforhandlingen. Vejstykket fremgår med stiplede linier af nogle fremlagt kort.

I starten af 2008 placerede Part A og Part B nogle store kampesten på vejen, som derefter ikke kunne benyttes til kørende færdsel mellem de to ejendomme.

Der er dokumenteret notater, som er underskrevet af Vidne 4 , Vidne 2 , Person 1 , Vidne 6 , Vidne 8 samt Vidne 7 .

Forklaringer

Der er afgivet forklaring af parterne Part 1 og Part B samt vidnerne Vidne 1 , Vidne 2 , Vidne 3 , Vidne 4 , Vidne 5 , Vidne 6 , Vidne 7 , Vidne 8 , Vidne 9 og Vidne 10 .

Part 1 har forklaret, at vejen i den gamle vejsag, som blev afgjort ved dom af 19. juni 2007 fra Retten i Horsens, kan ses på bilag I som gående mellem Adresse 8 og 3 . Det var den nærmeste vej til By 2 . Han tabte den gamle vej sag.

Han er født i 1953 på Adresse 1 . Hans forældre købte ejendommen i 1942- 43. Vejadgangen til ejendommen gik forbi Adresse 2 til Vej 1 . Det gjaldt al trafik. I den tid, han selv har ejet ejendommen, har de brugt samme vej. Det har post, skraldemand og tankbil også. Vejforbindelsen forbi og igennem gårdspladsen på Adresse 3 var der også, men det var undtagelsen, at den blev brugt. Den væsentligste adgangsvej var fra Vej 1 . Vejen uden om Adresse 3 er lavet efter 1980, men han husker ikke det præcise tidspunkt for etableringen af denne vej, som de ikke brugte, medmindre de feks. skulle til By 3 .

STDfl6 1446,SO! .Sfl’ .K I 94-Ti-LC,I MOU-D1 Side3/II

Adresse 2 var sat i udbud. Interesserede købere kom forbi deres gårdsplads, hvor de måtte køre igen eller gå forbi. Han så også Part A og Part B , men der var mange for at se på ejendommen. Man kunne godt se, at der var en vej fra Adresse 2 til Adresse 1 . Der er lagt asfalt i et sving på vejen på de sagsøgtes ejendom. Det var ejeren af nr. 10, der fik denne vej lavet, fordi de ikke kunne få landbrugsmaskiner igennem. Da vejene fik navne i 1970, blev Adresse 2 omdøbt fra Adresse 4. Part 1's far fik afslag på at få sin ejendom lavet om til Vej 1 . De havde ikke flere numre, og det var også lige meget, for det var jo en fælles privat vej.

11980 var landbrugsmaskinerne ikke så store som i dag. Mælketankbilen kunne dog allerede dengang ikke komme igennem gårdspladsen. Det var således dengang, det blev tanlcvogne, at de lavede vejen uden om nr. 10. Vejen uden om nr. 10 gør, at han ikke kan få affientet korn fra nr. 12 med hænger. Det får han gjort et par gange om året, og det koster et ekstra gebyr, fordi de er nødt til at lade hængeren stå ved landevejen. Han kan ikke se, hvorfor han skulle lave en vendeplads, når der altid har været gennemgående vej. Da han gik i skole i By 4 , kørte han på cykel forbi Adresse 2 . Da han senere gik i skole i By 2 , kørte han ad den gamle vej.

Foreholdt bilag E om sin forklaring i retten i 2007 om, at al biltrafik gik ad den gamle vej, har han forklaret, at han mente al biltrafik, når de skulle til By 2 .

Hvis Part B har spurgt sælgeren, Vidne 1 om det, må han have fået at vide, at der var en vejret. Person 1 ejede Adresse 2 . Man brugte bare de veje, der var. Der skulle ikke tilladelse til.

Part B har forklaret, at han og Part A ledte efter en ejendom, hvor de kunne holde heste. De boede ud til Vej 3 , som er trafikeret. De var ude til åbent hus, hvor de så ejendommen. Der var “et hav” af mennesker derude. Sælgeren var ikke til stede. Ejendomsmægler Vidne 10 spurgte, om de ville være med i en udbudsrunde. Så ville der blive lavet en tilstandsrapport. Det ville de gerne. De bød højest og fik handelen. Den 9. juni 2006 mødte de sælgerne for første gang. De aftalte en overtagelsesdag et år ude i fremtiden. De aftalte også, at sælgerne kunne tage blandt andet brændekløver med, ligesom han og A kunne hente træ i skoven. Hverken Part A (A) mægleren eller sælgeren sagde noget om vejret eller anden hævdvundet ret. De så heller ikke biler køre forbi ejendommen nr. 37. Der stod og står i øvrigt kun nr. 35 og 37 på skiltet ved indkørslen fra Vej 1 .

De har ikke hentet træ i skoven, før de flyttede ind, fordi de fik lavet træpille’r. En enkelt gang har han været påjagt derude. Sælgerne satte brændekløver og traktor til salg, og det ringede han og sagde, at han ikke burde. Det blev sælgeren sur over, og derefter måtte de ikke længere komme der.

STDO6 I 446,5111 STO I ‘Kl 13-T3’LOl ‘MO6-D27 Side 4/11

De fik nøglen 1. maj 2007, men kunne ikke flytte ind i ejendommen, som skulle sættes meget i stand. Hans far og han gik der fra maj til november og satte i stand. Da de begyndte at komme på ejendommen, opdagede de, at der var trafik med traktorer, biler med unge mennesker og i det hele taget hurtig kørsel. En lørdag kom Part 1 i traktor og vejhøvl igennem gårdspladsen.

Han bad Part 1 om ikke at lave vejen bedre, fordi folk så ville køre hurtigere. Part 1 sagde, at dette også var hans vej, og at ingen kørte stærkt der. Part 1 og hans hustru kørte igennem ejendommen og påkørte deres hund, som døde. Han kontaktede kommunen og spurgte, om han måtte sætte hastighedsbegrænsning op. Det måtte han ikke. Han spurgte også, om han måfte sætte bump op. De sagde, at han gerne måtte, hvis ikke Part 1 havde vejret. Han lavede vejburnp 22. december 2007. Det Ijernede Part 1 dagen efter med sin vejhøvl. Nr.35 og 37 afholder udgifterne til vedligeholdelse af vejen hvert r til påske.

Han syntes, at det var krænkende. at Part 1 gjorde dette på hans gårdsplads. Derefter tog de kontakt til Advokat og lagde stenene. Kort tid derefter standsede trafikken. De har ikke set posten køre forbi til Adresse 1 . Posten vender hos dem. Han mener ikke, at landbrugsmaskiner har svært ved at komme omkring Adresse 3 og op til nr. 12. I-Ian har passet katte på nr. 10 og har set større gyllevogne køre omkring denne ejendom. Han mener ikke, at der blev lavet købsaftale, før de skrev skødet. Før de købte ejendommen, tjekkede han tingbogen og skødet. Der stod tre ting, men intet om vejret.

På besigtigelsen var de også nede ad vejen til skel, hvor der i dag ligger sten. Han kunne godt se, at der var en vej, der fortsatte. Der gik også en vej op til højre, som bruges af en anden landmand, når denne skal fodre sit kvæg. Han havde ikke skænket en tanke, at der skulle være gennemkørende trafik i deres gårdsplads.

Foreholdt Part 1´s forklaring om, at denne havde mødt ham i skoven, har han forklaret, at han ikke har mødt Part 1 .

Når hans far og han kom på ejendommen, begyndte de at se trafikken forbi ejendommen. Der var vel 5-6 koretøjer om dagen. Det er meget derude på landet. Det var ikke påkorslen af hunden, der krænkede ham. Det var fjemelsen af vejbommen i gårdspladsen. Han vil ikke afvise, at de kunne have fundet ud af en anden losning. Derfor har han tilbudt en alternativ vej uden om deres gårdsplads. De har børn på 2V2 år og 3V2 år, hvoraf den ældste er handikappet.

Vidne 1 har som vidne forklaret, at han tidligere har været ejer af Adresse 2 , som han solgte til Part A og Part B . Han fortalte dem, at Part 1 og hans kone Person 1 kørte forbi ejendommen. I-ian sagde også, at der korn andre. Det er han sikker på. Han sagde også, at Part 1

STDOÔ 3J6SU I -STEl I-Kl 3-T3-LEE L -EEEET17 Side 5/11

nogle gange kunne køre lidt stærkt forbi, lian husker ikke at have brugt ordet vejret. Det var efter, de havde modtaget budet fra køberne. Han købte ejendommen i 2000. Part 1 brugte vejen fast og rettede den af for dem. Det var ikke noget, de havde lavet en decideret aftale om.

Foreholdt sin mail af 26. juni 2006 har han forklaret, at de talte om forskelligt. Hans kusines mand er Person 1's bror.

Han ved ikke, hvor meget tilkørslen fra Vej 2 blev brugt. Part 1 kom vist forbi Adresse 2 dagligt. En gang imellem kom Firma med en gyllevogn. Person 2 kom også forbi, men han havde også en anden vej, han kunne køre. I-Ian ved ikke, hvor tit Part 1 kører forbi Adresse 2 . Han husker ikke, om han har sagt til mægleren, at nogen kørte igennem gårdspladsen. Han tror dog, at de har talt om det.

Vidne 2 har gjort bekendt med reglerne om vidnefritagelse - -

som vidne forklaret, at han er bror til Part 1 . Han er født i 1946 på Adresse 1 , hvor han boede, til han var 27 år. Da han boede der, kørte man ad Vej 1 , som er den bedste og korteste, hvis man skulle til By 4 . Han har set, at vejen nu er spærret med sten. Alle brugte vejen, både mælkebilen, postbilen og andre.

I-Ian ved ikke, hvornår vejen omkring Adresse 3 er omlagt, men det skete vel for 15-20 år siden, fordi lastbilerne ikke kunne kom igennem nr. 10. Det er også vejen til Adresse 1 i dag. Vejen er stor nok til, at store biler kan komme rundt. Det kan dog godt knibe for en lastbil.

Vidne 3 har som vidne forklaret, at hun bor på Adresse 5 på Ejendom . Hun har boet der i 27 år. De har jævnligt kørt på vejen forbi Adresse 2 , indtil der kom sten. Resten af familien og andre har også kørt ad denne vej. Tilkørselsvejen fra Vej 2 brugte man også. Det var lidt tilfældigt, hvilken vej man brugte. Det kom an på, hvor man skulle hen. Hvis man kom fra By 4 eller By 2 kørte man forbi nr. 37. Hendes datter og Part 1´s datter var gode veninder. Det var også en grund til, at hun brugte vejen forbi Adresse 2 .

Hun husker ildce, hvornår vejen blev lagt om ved Adresse 3 , men det er i hendes tid i området. Hun har også været med til at køre igennem nr. 10. Den nemmeste og bedste vej var forbi nr. 37. Det er også den længste vej. Hun har også kørt den anden vej. Hun har aldrig tænkt over, om vejen omkring nr. 10 var asfalteret. Det er kommunen, der holder Vej 2 . Både stikvejen til nr. 37 og til nr. 10 blev ryddet af private.

Vidne 4 har som vidne forklaret, at han er født i 1952 i By 5 som er en lille by i lokalområdet. Han startede på en lokal maskinstation i 1967, hvor de lavede markarbejde for de lokale landmand. han har også arbejdet for Part 1´s far, Person 3 . Han holdt op for maskinstationen i 1974, hvor lian startede selvstændig maskinstation.

STDO6 416-SEJ! -STEl lK 9443-LIE I -MIlS-\D17 Side 6/11

Derefter har han også kort for de lokale, lian ryddede vejen for sne fra Vej 1 til nr. 12. Part 1 har vist nok gjort det selv, siden han overtog nr. 12. De brugte altid Adresse 2 , når de skulle til Adresse 1 . Elvis de derefter skulle til nr. 10, kørte de ad markvejen fra nr. 12 til nr. 10.

Direkte forespurgt, om der var et hjulspor mellem nr. 10 og 12, svarede han bekræftende.

Med daværende landbrugsmaskiner var det næsten umuligt at komme igennem gårdspladsen i nr. 10. Hvis man skulle til nr. 10, kørte man fra Vej 2 , og hvis man skulle til nr. 12, kørte man fra Vej 1 . Han husker ikke, hvornår omkorslen om Adresse 3 blev lavet, men det er nok 5-10 år siden. Han har ikke kort ad denne vej med maskiner. De har altid kørt fra Vej 1 , når de er kørt med maskiner. Person 4 (P4) har boet på Adresse 2 .

Skriftlige udsagn underskrevet Vidne 4 , Vidne 6 og Vidne 8, sagens bilag 2, 6 og 7, er alle skrevet af deres kontordame på maskinstationen. De har dog ikke skrevet dem sammen.

Vidne 5 har som vidne forklaret, at hun er kommet i området siden 1968. Hendes mands faster og onkel boede i nr. 10. Hun har kendt P4 , som boede på en ejendom i nærheden. Hun har skrevet det udsagn, som er underskrevet af P4 , sagens bilag 5. Hun har skrevet det, som P4 har sagt, at hun skulle skrive. I-lun husker ikke, hvad hun skrev.

Hun ved ikke, hvor gammel P4 var, da hun skrev for hende, men hun var i 80’eme og åndsfrisk. P4 havde vel snakket med Part 1 og Person 1 og sin nabo om, at der skulle laves et skriftligt notat. Hun blev spurgt, om hun ville skrive for P4 Det var den 18. marts 2010.

Om formuleringen “den eneste vej til Adresse 1 ” har hun forklaret, at hun ikke ved, hvad P4 mente med det. Man kunne også komme ud forbi Adresse 3 , så det var ikke den eneste vej.

Hun ved ikke, hvornår omvejen omkring nr. 10 blev anlagt. Mælkebilen, postbilen og foderstoficompagniet kørte igennem gården på nr. 10. Derudover kender hun ikke til trafikken der.

Vidne 6 har som vidne forklaret, at han er født i 1977 og bor i By 5 . Han er kommet hos Part 1 og Person 1 og hos Part 1´s far som barn på Adresse 1 . Man tog altid vejen fra Vej 1 forbi nr. 37. Det gjorde alle. Vejen forbi Adresse 3 var der også tidligere, men de tog altid den anden vej rundt. 1-Ian bor selv på Adresse 6 . Vejen om nr. 10 har været der i al den tid, han har haft ejendommen. 1-Ian ved ikke, hvornår den er anlagt.

STDO I 344-Sol -ITU i -Kl 44-Ts-læ l-MUU-Di Side 7/11

Når han i notat, sagens bilag 6, har oplyst, at lastbiler ikke kan komme omkring, er det, fordi der nærmest er 90 graders sving omkring ejendommen i nr. 10. Man kan godt komme til nr. 12 i en gyllevogn, men man skal dog lidt ind over vidnets mark. De har dog altid kørt dertil ad den anden vej, en gyllevogn er 2V2 meter bred og 18 meter lang.

Kontordamen på den maskinstation, han har sammen med sin far, Vidne 4 , og bror, Vidne 8 , har skrevet deres notater, sagens bilag 6, 7 og 3. De havde hørt om stenene på vejen, men han husker ikke, hvem der bad dem om at skrive notaterne. Det har nok været Part 1, for de erjo kommet meget hos ham og har leveret gylle til ham. De har aldrig spurgt om tilladelse til at køre forbi nr. 37. Det var bare en selvfølge, at de kørte den vej.

Vidnet læste notatet i bilag 6 igennem og vedstod indholdet. Han har aldrig gjort indsigelser imod nogen, der er kort denne vej, hvis de er kommet ind på hans mark. De kan dog ødelægge afgrøderne.

Vidne 7 har som vidne forklaret, at han er født i 1951 og har boet i området siden 1963, først på Adresse 7, dernæst på nr. II. Han og Part 1 var kammerater i skolen. De er altid kørt ad vejen fra Vej 1 , når de skulle ind til Part 1. I-Ian tror, at de fleste gjorde det, for ellers skulle man igennem en smal gårdsplads ved Adresse 3 . Han husker ikke, at det har været anderledes.

Hans farfar og far har kørt som mælkekuske ad den vej. De hentede mælkejunger hos Part 1 og derfra til By 6 . 1-Ian kørte dertil fra Vej 2 forbi nr. 10 og derfra til Vej 1 . Han ved ikke, hvilken vej den senere mælkekusk. Person 5 , har køn.

Han ved ikke, hvornår vejen omkring nr. 10 blev lagt om, men det var nok i første halvdel af ROerne. Hans fars mælkevogn var højst 2½ meter bred. Den skulle ikke være større for at kunne komme igennem nr. 10. Den nye vej kan nok tage en bil med en bredde på 3 meter, men måske ikke uden at røre jorden på marken.

Vidne 8 har som vidne forklaret, at han er søn af Vidne 4 og bror til Vidne 6 . Han er født i 1980. 1-Ian kender vejen fra Vej 1 til Adresse 1 . Når han skulle på besog, kørte han forbi nr. 37. Han tror da også, at posten kørte den vej. Det var nok begrænset, hvem der kørte den anden vej.

Han har landbrug og skal af med gylle, som han har leveret til Part 1. De har da kørt forbi nr. 37, men han husker ikke hvornår. Pludselig stod en sten i vejen. Han kan godt køre den anden vej omkring nr. 10, men så skal han lidt ind over marken, når han drejer skarpt omkring hækken. Han har købt noget mere jord og leverer ikke længere gylle til Part 1 . Vejen skal nok være 3-4 meter bred inklusiv rabatten for, at han kan komme omkring. Man

SWO6 44Ô5 I Kl i I -Ti -Liii -MIO-lOu Side 8/11

vil røre både hækken og marken, når man kører igennem svinget.

Vidne 9 har som vidne forklaret, at han bor på Adresse 3 , hvor han har boet siden august 2007. Der er privat fællesvej på 4 meters bredde ned til hans ejendom og ifølge matrikelkortet 5 meter bred omkring ejendommen. Han har et lufifoto fra 1995, hvor vejen var lagt udenom. Han købte ejendommen af Firma , som havde købte den af P6 , hvis mand, Person 6 (P6) P7 døde i 1985. Vejen er asfalteret under gnislaget, og det må være sket Person 7 (P7) for P7's død i 1985. Han har 1’/2 hektar jord.

Da han flyttede derud, spurgte han Part 1 hvordan de holdt vejen. Part 1 svarede, at de bare skulle betale materialerne, så skulle han nok holde den, også med snerydning. Det er gået fint uden formelle aftaler. Vejen omkring ejendommen og et græsareal på vel 6-7 meter på ydersiden af vejen ligger på hans grund. På markerne kører de med forskellige landbrugsmaskiner. Lige nu står der majs, og der har tidligere stået korn. Der kommer alle slags landbrugsmaskiner forbi hans ejendom.

Det er privat fællesvej, så han var klar over, at der var færdsel til nr. 12 og nr. 18. Det er vistnok tinglyst. Vidne 6 har i hvert fald fået tinglyst udstykningen, men han ved ikke konkret, om fællesvejen er tinglyst.

Vidne 10 har som vidne forklaret, at han som ejendomsmægler har solgt ejendommen Adresse 2 til Part A og Part B . Det var i 2006. Han har gennemgået sagen, men han er ikke længere i samme firma. Der var meget stor interesse for ejendommen, og de holdt åbent hus, hvor 30-40 personer kom. Han talte ikke med folkene, som kunne tage en blanket og skrive, at de var interesserede i at deltage i budrunde. Han havde besigtiget ejendommen, før han lavede salgsopstilling. Part 1 var ikke til stede. da de havde åbent hus.

Han ved ikke, om nogen har sagt noget om en vejret, og der har ved gennemgang af materialet ikke været noget om det. Hvis han havde set det, ville han have noteret det både i sagen og i salgsmaterialet. Det har der således nok ikke været. Han har ikke bemærket færdsel forbi ejendommen, når han har været der.

Han så, at vejen gik igennem gårdspladsen og tror også, at han har været nede at se, hvor den gik videre hen. De har ikke været nede ved Adresse 1 .

Foreholdt forklaring fra Vidne 1 om, at der var et mode med sælger, køber og vidnet, har han forklaret, at han mindes, at de har mødtes. Det var dog nogen tid efter, at budrunden var overstået. Han husker ikke, hvad de drøftede på mødet, bortset fra noget med overtagelse af noget løsere.

Han mindes ikke at have hørt, at sælgeren skulle have nævnt, at der var vejadgang ind til Adresse 1 . Når han skal sælge en ejendom, undersøger han vejadgangen dertil. Hvis han var bekendt med en vejret, ville han stille

STDW’ I 436,SI) I STI) I -K 74-Ti-LO I -r.IIpo--.017 Side 9/11

spørgsmål til sælgeren herom. Han har ikke betragtet Adresse 1 som skulle havende en vej forbi Adresse 2 . Det ville være en fejl, hvis lian som ejendomsmægler ikke ser en vejadgang.

Parternes synspunkter

Part 1 har gjort gældende, at der er tale om en privat fællesvej. som er medtaget på Part 1's matrikelkort vedrørende matr.nr. 0003 h. Det følger, at der er vejret, når der er tale om den væsentligste adgang til en ejendom, jfr. lov om private vejrettigheder. Såfremt det påkræves, at der er vundet hævd for at kunne benytte det pågældende vejstykke, har Part 1 gjort gældende, at der er vundet hævd, da der har været færdsel til og fra ejendommen Adresse 1 uafbrudt i alt fald siden 1940, og angiveligt siden 1860, og frem til det tidspunkt. hvor Part A retsstridigt blokerede vejen med store sten. Part A har ikke ekstingveret Part 1´s hævdvundne ret til at benytte vejen, og Part A har ikke været i god tro, hverken på tidspunktet for erhvervelsen af ejendommen eller tinglysningen afoverdragelsen. Den omhandlede vejstrækning er fuldt medtaget på matr.nr. 0003 h. som ejes af Part 1 , og det fremgår af tingbogsattest, at matr.nr. 0003 h er ejet af Part 1 .

Part A har gjort gældende, at den private vej fra Adresse 9 til 37 er en privat vej for disse tre ejendomme. Af bilag I fremgår det, at 2.440 m2 af Part A's ejendom er vej. Ejendommene 32 og 35 har accepteret, at den private vej er spærret ved Adresse 2 . Adresse 1 har ikke nogen tinglyst ret til at benytte den private fællesvej forbi Adresse 2 . som heller ikke er den eneste og væsentligste vejadgang til Adresse 1 . Den private vej er på ingen måde en integreret del af det almene vejnet. Det bestrides, at Part 1 har vundet hævd på at benytte vejen gennem Adresse 2 . Såfremt Part 1 måtte have vundet hævd på at benytte den private fællesvej, har Part A ekstingveret denne ret i medfør af tinglysningslovens § 26, stk. 1, ved inden 2 år at have gjort sin ret gældende. Part A var i god tro med hensyn til en eventuel vundet hævd om vejret på købstidspunktet og på tinglysningstidspunktet. Hvis Part 1 vil bestride det, har Part 1 bevisbyrden herfor.

Rettens begrundelse og afgorelse

Principal påstand om vejret efter vejrettighedslovens § I

Retten lægger som ubestridt til grund, at det var muligt at færdes fra ejendommen Adresse 1 både ad en grusvej forbi nr. 10 ud til Vej 2 og ad vejstykket over ejendommen Adresse 2 og ud til Vej 1 , indtil Part A og Part B i begyndelsen af 2008 spærrede adgangen med nogle store sten. Efter bevisførelsen, herunder rettens besigtigelse, finder retten også, at dette vejstykke svarer til det, som på matrikelkortet er optegnet med to parallelle, stiplede linier.

STOt( I 44(-SO I STIl I -K ‘14-TI LO’ .1400-1037 Side 10/11

Om omfanget af brugen af disse veje har Vidne 3 forklaret, at man har brugt begge veje, men at vejen over Adresse 2 var den bedste.

Vidne 8 har forklaret, at vejen til Vej 2 omkring nr. 10 er for smal til at komme omkring med en gyllevogn, idet den nok skal være 3-4 meter for at være bred nok.

Den nuværende ejer af nr. 10, Vidne 9 , har forklaret, at vejen omkring hans ejendom ifølge matrikelkortet er 5 meter bred, og at alle slags landbrugsmaskiner i øvrigt passerer hans ejendom ad vejen, som den er nu.

Selv om vejen over Adresse 2 måtte have været den hyppigst anvendte til- og frakørselsvej til Adresse 1 , har Part 1 herefter ikke bevist, at denne vej var eneste eller væsentligste adgang til ejendommen efter vejrettighedslovens § 1, som må ses i sammenhæng med udstykningslovens § 18 om adgangsretten til offentlig vej. Der er ved vurderingen lagt mindre vægt på dokumenterede skriftlige notater, som ikke er blevet til under iagttagelse afretsplejelovens § 297, navnlig fra personer der ikke har afgivet forklaring under hovedforhandlingen.

Part 1´s principale påstand tages derfor ikke til følge.

Subsidiær påstand om hævdvundet vejret

På baggrund afmatrikelkortet og rettens besigtigelse samt forklaringeme under hovedforhandlingen om anvendelsen af vejen finder retten, at vejretten over Adresse 2 er en positiv, synbar servitut, over hvilken der kan vindes ordinær hævd ved mere end 20 års brug.

Som sagen er oplyst, lægges det i den forbindelse til grund, at Part 1´s forældre har ejet ejendommen Adresse 1 fra 1943 til 1987, og at Part 1 har ejet den, siden han overtog den ved en aftale, som blev tinglyst den 6. februar 1987. Part 1 kunne således tidligst vinde hævd 20 år efter denne dag, og en eventuel ond tro hos Part B og Part A , før der er vundet hævd, har ingen betydning for vurdering af sagen.

Det er efter forklaringerne under hovedforhandlingen bevist, at det omtvistede vejstykke har været hyppigt anvendt af Part 1´s forældre i deres ejertid og af Part 1 i hans ejertid. Part 1 kan imidlertid ikke vinde hævd som følge af sine forældres brug af vejen. Efter den snævre tidsmæssige margin, finder retten det herefter ikke bevist, at Part 1 har brugt vejen kontinuerligt i 20 år op til Part A's og Part B's køb af Adresse 2 .

Part 1´s subsidiære påstand tages herefter heller ikke til følge.

STDOÔ JJ4C- $9 L -STOL -K ‘94-Ti -LO I -M90-\02i Side 11/11

Part 1 skal efter sagens størrelse, udfald og forløb, herunder hovedforhandlingens forløb over to retsdage med besigtigelse af åstedet, betale sagsomkostninger til Part A og Part B med i alt 20.500 kr., heraf 20.000 kr. inkl. moms til dækning af udgift til advokatbistand, og 500 kr. til dækning af udgifter til vidneførsel.

Thi kendes for ret:

Part A og Part B frifindes.

Part 1 skal inden 14 dage betale 20.500 kr. i sagsomkostninger til Part A og Part B .

Beløbet Ibrrentes efter rentelovens § 8 a.

Dommer

570061146-SC)I -Stol-Kl 94 r-Lu I -Muu-9027