SS-1592/2012-OLR · SS-1592/2012-OLR · Østre Landsret
Decision Summary (Facts, Holding & Outcome)
AI generatedLandsretten stadfæster byrettens dom, og tiltræder hermed, at bødestraffen stadfæstes og forvandlingsstraffen herfor, ligesom det tiltrædes, at der er sket betinget førerretsfrakendelse som bestemt ved byrettens dom [DOKUMENT] Afgørelse (5 sider) UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG ____________ DOM Afsagt den 2. oktober 2012 af Østre Landsrets 11. afdeling (landsdommerne Karsten Bo Knudsen, Katja Høegh og...
Headnote / Official Regeste
AI generatedFull Text of the Judgment · SS-1592/2012-OLR
Landsretten stadfæster byrettens dom, og tiltræder hermed, at bødestraffen stadfæstes og forvandlingsstraffen herfor, ligesom det tiltrædes, at der er sket betinget førerretsfrakendelse som bestemt ved byrettens dom
[DOKUMENT] Afgørelse (5 sider) UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG ____________
DOM
Afsagt den 2. oktober 2012 af Østre Landsrets 11. afdeling (landsdommerne Karsten Bo Knudsen, Katja Høegh og Morten Kroon (kst.) med doms- mænd).
11. afd. nr. S-1592-12: Den Militære Anklagemyndighed mod Tiltalte
(cpr.nr. 020786 ) (advokat Charlotte Møller Larsen, besk.)
Holbæk Rets dom af 7. maj 2012 (60-2337/2011) er anket af Den Militære Anklagemyn- dighed med påstand om domfældelse efter anklageskriftet. Anklagemyndigheden er enig i bødefastsættelsen for de pådømte overtrædelser af færdselsloven.
Tiltalte har påstået stadfæstelse.
Der er til brug for ankesagen foretaget personundersøgelse af 11. september 2012 i henhold til retsplejelovens § 808. Det konkluderes, at Tiltalte er egnet til at modtage en helt eller delvist betinget dom med vilkår om samfundstjeneste, hvortil det anbefales, at der tilknyttes vilkår om tilsyn af Kriminalforsorgen i prøvetiden. Hvis Tiltalte
idømmes en helt eller delvist betinget dom anbefales det alene, at der tilknyttes vilkår om prøvetid -3-
Vidne 1 har supplerende forklaret blandt andet, at årsagen til, at de faldt ud, var, at F ikke sad ordentligt på sædet, men i stedet lå oven på ham og holdt fast i ham. Det havde ikke noget med bilens hastighed eller svingning at gøre. Det med at springe ind i en bil med skydedør er også noget, han har været med til at gøre i fritiden i tjenesten. Han kan ikke sige med sikkerhed, om han har gjort det i beruset tilstand. Det er noget, han har gjort mange gange - også under øvelser. Han oplevede ikke igangsætningen som risikofyldt. Foreholdt afhøringsrapport af 23. marts 2011, hvor han er citeret for at forklare, at årsagen til ulykken var kurven i kombination med 2 fulde mennesker på bag- sædet, som ikke sad korrekt, og at de mistede balancen, bekræftede han at have forklaret sådan. Han fik måske i et vist omfang ordene lagt i munden af auditøren. Som han ser det i dag, var årsagen, at de var 2 fulde mennesker, som ”moslede” på bagsædet. Når han i rap- porten er citeret for, at bilen formentlig allerede var ”i buen”, er det noget, han tænkte sig måske kunne være tilfældet. Han kan ikke sige det med sikkerhed. F vejede i hvert fald 70 kg. Han kan ikke sige, om F havde et ben inde og stå på reposen eller om begge ben var i luften. Han blev irriteret over F's ”mosleri”. Han havde hånden ved håndtaget og var klar til at lukke døren, da bilen satte i gang, men F's adfærd hindrede ham heri. Ellers kunne han godt have lukket den. Fra F kom ind og til de faldt ud, var det som en lang glidende bevægelse. F mistede balancen, men han tror ikke, at det var på grund af kørs- len. F havde vist stadig fat i maskinpistolen med højre hånd og fat i vidnet med venstre hånd. Tumleriet mellem dem fortsatte, lige til de faldt ud.
Vidne 2 har supplerende forklaret blandt andet, at Vidne 1 og F ikke var i hans synsvinkel, men han fornemmede, at de faldt ud. Det var ikke ham, der bad til- talte stoppe bilen. Han mener ikke, at man i Frømandskorpset træner noget med at springe ind i en bil i fart. Men han har gjort det mange gange før i biler med skydedør.
Personlige oplysninger
Tiltalte har bekræftet oplysningerne i personundersøgelsen og har supplerende forklaret, at han ikke er klar over, hvad de nærmere konsekvenser af en domfældelse vil være for hans fremtid. -5-
Der afsiges dom herom efter stemmeflertallet.
Alle voterende tiltræder, at tiltalte ikke ved sin kørsel har tilsidesat væsentlige hensyn til færdselssikkerheden, jf. færdselslovens § 125, stk. 1, nr. 1.
I overensstemmelse med parternes samstemmende påstand stadfæstes bødestraffen og for- vandlingsstraffen herfor, ligesom det tiltrædes, at der er sket betinget førerretsfrakendelse som bestemt ved byrettens dom.
Landsretten stadfæster derfor dommen.
Thi kendes for ret:
Byrettens dom i sagen mod Tiltalte stadfæstes.
Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten.
(Sign.)