Legislator Case Law & Legislation
SS-2006/2018-OLR ECLI:DK:OLR:2024:SS0000000881 AI generated

SS-2006/2018-OLR · Østre Landsret

Case Number SS-2006/2018-OLR
Court / Authority
Jurisdiction Denmark (DK)
Decision Date

Legislator summary

AI generated

Byrettens dom ændres således at Tiltalte 1 straffes med fængsel i 3 år og Tiltalte 2 frifindes. Byrettens dom i sagen mod Tiltalte 8 stadfæstes. Sagen vedrører tiltale for overtrædelse af straffelovens § 191, lov om euforiserende stoffer

Legislator headnote

AI generated

SS-2006/2018-OLR · Østre Landsret: Byrettens dom i sagen mod Tiltalte 8 stadfæstes. Sagen vedrører tiltale for overtrædelse af straffelovens § 191, lov om euforiserende stoffer

Keywords

AI generated
delay in criminal prosecution repeated drug offenses possession of narcotics late criminal complaint detention following conviction armed narcotics trafficking
AI generated

Need to analyze how this precedent applies to your matter?

Cross-reference this judgment against statutes, commentaries, and subsequent citing case law inside Legislator AI.

Open in Legislator →

Full text

Byrettens dom ændres således at Tiltalte 1 straffes med fængsel i 3 år og Tiltalte 2 frifindes. Byrettens dom i sagen mod Tiltalte 8 stadfæstes. Sagen vedrører tiltale for overtrædelse af straffelovens § 191, lov om euforiserende stoffer

[DOKUMENT] Afgørelse (26 sider) S2006002- AJ

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG ____________ DOM

Afsagt den 28. maj 2019 af Østre Landsrets 11. afdeling (landsdommerne Lone Dahl Frandsen, Tine Egelund Thomsen og Johann Herzog (kst.) med domsmænd).

11. afd. nr. S-2006-18: Anklagemyndigheden mod 1) Tiltalte 1 (T1) ( CPR nr. 1 ) (advokat Peter Secher, besk.) 2) Tiltalte 2 (T2) ( CPR nr. 2 ) (advokat Anders Schønnemann Olesen, besk.) 3) Tiltalte 8 (T8) ( CPR nr. 8 ) (advokat Glenn Verding Hein, besk.)

Københavns Byrets dom af 29. juni 2018 (SS 4-18048/2017) er anket af de tiltalte T1 , T2 og T8 .

T1 har nedlagt påstand om principalt ophævelse af byrettens dom og hjemvisning, subsidiært frifindelse i sagens forhold 1 og mere subsidiært formildelse. T1

har ikke anket byrettens domfældelse af ham i sagens forhold 26 og 30.

T2 har nedlagt påstand om principalt ophævelse af byrettens dom og hjemvisning, subsidiært frifindelse og mere subsidiært formildelse. -2-

T8 har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært formildelse.

Anklagemyndigheden har påstået skærpelse for så vidt angår T2 og T8 og stadfæstelse for så vidt angår T1 .

Landsretten har i medfør af retsplejelovens § 920, stk. 2, afvist T8´s bevisanke, og anken i forhold til ham omfatter derfor alene spørgsmål om strafudmåling.

T1 og T2 har til støtte for påstanden om, at byrettens dom ophæves, henvist til, at det var en rettergangsfejl, at personaflytninger fra perioden 18. januar 2017 til 21. januar 2017 af Person 38 (Tidl. tiltalte 4) , der var medtiltalt i byretten, og personaflyt- Person 39 ninger fra perioden 28. marts 2017 til 2. april 2017 af Person 39 (Tidl. tiltalte 3) , der ligele- (P39)

des var medtiltalt i byretten, blev tilladt dokumenteret og anvendt som bevis i byretten, og at denne rettergangsfejl bør føre til ophævelse af byrettens dom og hjemvisning af sagen til byretten, jf. retsplejelovens § 925, stk. 1.

Landsretten har særskilt under hovedforhandlingen behandlet denne påstand og en påstand om, at de nævnte personaflytninger ikke skulle tillades dokumenteret og anvendt som bevis i sagen, og afsagde den 12. april 2019 følgende kendelse herom:

”Ved kendelse af 11. november 2016 meddelte Københavns Byret tilladelse til, at Københavns Politi i medfør af retsplejelovens § 780, stk. 1, nr. 2, jf. § 781, stk. 1 og 5, kunne foretage aflytninger af Person 38 i et afgrænset tidsrum af tre døgn. Ved kendelse af 24. marts 2017 meddelte Københavns Byret tilladelse til, at Københavns Politi i medfør af de samme bestemmelser kunne foretage aflytning af P39 . Kendelserne omfatter ikke tilladelse til anholdelse af Person 38 og P39 med henblik på anbringelse af aflytningsudstyr. Perioden, inden for hvilken de nævnte tidsrum i kendelserne er placeret, er fornyet.

Person 38 blev anholdt den 18. januar 2017 og løsladt senere samme dag, og P39 blev anholdt den 28. marts 2017 og løsladt senere samme dag. Person 38 blev anholdt på ny den 21. januar 2017 og løsladt senere samme dag.

De omtvistede aflytninger fandt sted for så vidt angår Person 38 i perioden fra den 18. januar 2017 til den 21. januar 2017 og for så vidt P39 i perioden fra den 28. marts 2017 til den 2. april 2017. Det er ubestridt, at aflytningerne er foretaget i overensstemmelse med de afsagte kendelser og retsplejelovens regler herom. -3-

Anklagemyndigheden har afvist at oplyse, om aflytningsudstyreret blev installeret – og for Person 38´s vedkommende tillige senere afmonteret – i forbindelse med anholdelserne.

Det kan lægges til grund, at Person 38 den 18. januar 2017 og den 21. januar 2017 på stedet ved en narkometertest blev testet positiv for cannabis, at han i begge tilfælde blev sigtet for overtrædelse af færdselslovens § 54 og anholdt med henblik på udtagelse af blodprøve, og at de to blodprøver viste, at han havde THC i blodet. Det kan endvidere lægges til grund, at det fremgår af en kilderapport af 27. marts 2017, at en kilde overfor politiet havde oplyst, at P39 skulle have medvirket til et groft overfald i efteråret 2016, hvilket også har en vis støtte i en rumaflytning den 21. oktober 2016 på Adresse 5 på Amager, hvor der tales om en person ved navn ” P39 ” i forbindelse med en voldssag.

På den baggrund er der ikke grundlag for at antage, at politiet i forbindelse med anholdelserne foretog en planlagt eller forsætlig omgåelse af retsplejelovens § 755. Uanset om aflytningsudstyret måtte være blevet installeret i forbindelse med anholdelserne, kan dette ikke føre til en anden vurdering. Aflytningerne kan derfor ikke anses for at være ulovligt tilvejebragt. Det giver herefter endvidere ikke anledning til væsentlige betænkeligheder for varetagelsen af de tiltaltes forsvar, at oplysninger om implementeringen af aflytningerne er blevet undtaget fra forsvarernes og de tiltaltes ret til aktindsigt, jf. herved retsplejelovens § 729 c, stk. 1, nr. 6, jf. stk. 2, jf. § 729 a, stk. 3.

Herefter tages anklagemyndighedens påstand om, at aflytningerne af Person 38 fra perioden 18. januar 2017 til 21. januar 2017 og aflytningerne af P39 fra perioden 28. marts 2017 til 2. april 2017 tillades dokumenteret, til følge.

Allerede som følge heraf er der ikke grundlag for at ophæve byrettens dom.

T h i b e s t e m m e s:

Aflytningerne af Person 38 fra den 18. januar 2017 til den 21. januar 2017 og aflytningerne af P39 fra den 28. marts 2017 til den 2. april 2017 tillades dokumenteret.

Påstanden om ophævelse af byrettens dom tages ikke til følge.”

Hovedforhandlingen blev påbegyndt den 12. marts 2019. Under den fortsatte hovedforhandling den 10. april 2019 havde en af domsmændene forfald. Sagen er herefter behandlet under medvirken af alene to domsmænd, jf. retsplejelovens § 214, stk. 4.

Supplerende oplysninger Der er for landsretten afspillet rumaflytninger fra Adresse 5 af 13., 14., 15., 20., 21., 22., 23., 27., 28. og 29. oktober 2016, 1., 2., 4., 7., 8., 9., 10., 11., 14. og 16. november 2016, videoobservationer fra Haveforening 1 , Hus 2 , af 4., 10. og 12. -4-

februar 2017, 5., 25. og 29. marts 2017, videoobservationer fra Adresse 6 af 10., 13., 22. og 31. marts 2017 samt videoobservationer fra Haveforening 4 , Hus 3 , af 25. november 2016, 9. og 12. december 2017, 15., 21., 23. og 28. januar 2017, 1., 2. og 25. februar 2017.

Endvidere er der for landsretten dokumenteret telefonaflytninger af 6. oktober 2016 af tele- Person 41 (Tidl. tiltalte 4) fonsamtaler og sms-korrespondance mellem Person 40 og Person 41 , telefonaflytninger af 12. oktober 2016 samt 8., 24. og 26. november 2016 af samtaler mellem T1

og P39 , telefonaflytninger af 26., 27. og 31. december 2016 samt 1., 2. og 3. januar 2017 af samtaler mellem Person 38 og Person 42 (Tidl. tiltalte 6) , personaflytninger af Person 38 af 18., 19., 20. og 21. januar 2017, videoobservation fra Adresse 6 af 31. marts 2017, personaflytning af P39

af 31. marts 2017 kl. 10.24, hvoraf fremgår en samtale mellem P39

og T1 , personaflytning af P39 af 31. marts 2017 fra kl. 10.41, hvoraf fremgår en samtale mellem P39 , T1 og T2 , samt personaflytninger af P39 af 28. marts 2017 og 2. april 2017.

Forklaringer Der er for landsretten afgivet supplerende forklaring af T1 og T2 samt Vidne 12 (V12) af vidnerne politiassistent Vidne 33 , Vidne 12 , politikommissær Vidne 1

og Vidne 31 .

De for byretten af medtiltalte P39 og Person 38 afgivne forklaringer er dokumenteret i medfør af retsplejelovens § 923.

De for byretten af politiassistent Vidne 2 , politiassistent Vidne 3 , politiassistent Vidne 5 , Vidne 8 , Vidne 9 , Vidne 10 , Vidne 11 , Vidne 13 , Vidne 14 , Vidne 15 , Vidne 16 , Vidne 17 , Vidne 18 , Vidne 7 , Vidne 19 , Vidne 20 , Vidne 21 , Vidne 22 , Vidne 23 , Vidne 24 , Vidne 25 , politiassistent Vidne 27 , politiassistent Vidne 34 , politiassistent Vidne 4 , politiassistent Vidne 6 , politiassistent Vidne 26 , Vidne 30 , Vidne 29 , politiassistent Vidne 28 , politiassistent Vidne 32 og politiassistent Vidne 36 afgivne vidneforklaringer er dokumenteret i medfør af retsplejelovens § 923. -5-

T1 har til retsbogen supplerende forklaret:

”…, at han kender T2 og P39 . De øvrige tiltalte i sagen kender han ikke, og han så dem første gang i grundlovsforhøret. P39 og han mødtes i Vestre Fængsel for mange år siden, hvor de begge sad fængslet, og de er venner. De mødtes ofte på værkstedet på Adresse 6 , som de begge var en del af, og hvor de begge opbevarede ting. Forud for sin anholdelse var han på værkstedet hver dag, da han var ved at åbne et VVS-firma og derfor havde meget at gøre med dette. P39 og han sås også engang imellem privat. De talte i telefon sammen ca. én gang om dagen. Han har besøgt P39 i dennes kolonihavehus i Haveforening 4 . Som tidligere forklaret, har han ikke mødt Person 38 , og han har derfor heller ikke mødt ham i P39´s kolonihavehus. P39 har ikke noget med Hells Angels at gøre, og han tror ikke, at P39 kender T2 . Han kender selv T2 fra Hells Angels. De er mest klubvenner og har ikke set hinanden privat. Han og T2 sås én gang om ugen til møde i Hells Angels’ klubhus i Siljangade. Der var ikke pengesager mellem T2 og ham eller mellem P39 og ham. T2 har været på værkstedet på Adresse 6 én gang.

Han har været medlem af Hells Angels i omkring 25 år. Han meldte sig ud i august 2018 af hensyn til sine tvillingedøtre på seks år. Udmeldelsen foregik ved, at han havde besøg fra en fra klubben, som han forklarede, at han ønskede at melde sig ud. Han mener, at det har stor betydning for hans døtre, at han har meldt sig ud, da han under byretssagen var på forsiden af aviser og blev omtalt med henvisning til sit medlemskab af Hells Angels. Det påvirkede hans døtre, at folk snakkede om, at deres far var medlem af Hells Angels, og de oplevede også, at der var nogen, der tog afstand fra dem på grund af ham. Han har ikke nogen kommentarer til, hvad ”Filthy Few” står for. Han kan ikke bekræfte, at Hells Angels skulle have noget med hashhandel på Christiania at gøre.

Person 11 (P11) Han har sammen med sin nu tidligere ægtefælle P11 et kolonihavehus i Haveforening 1 , Hus 1 . Det er korrekt, at han fem til seks gange har hentet en pakke under et andet hus i Haveforening 1 . Han mener ikke, at det er ham, man kan se på den optagelse, hvor der er en person, der henter noget i mørke. Han hentede den første pakke efter, at han den 1. eller 2. februar 2017 blev spurgt, om han kunne gøre en ven en tjeneste ved at hente noget, der lå under det pågældende kolonihavehus. Som han husker det, blev han spurgt herom af en person, der kom forbi værkstedet på Adresse 6 . Han tænkte sig virkelig ikke om, da han sagde ja til at gøre det. Han vil ikke udtale sig om, hvem der bad ham om at hente noget de pågældende gange, da han gerne vil ud og leve et normalt liv sammen med sine børn. Han vil heller ikke udtale sig om, hvem han afleverede de pakker til, som han hentede. Han husker ikke, om han afleverede pakkerne med det samme, eller om der gik lidt tid. Den person, han afleverede pakkerne til, har ikke været tiltalt i denne sag. I starten vidste han ikke, hvad der var i de pakker, han skulle hente, men på et tidspunkt hentede han en pakke i en gennemsigtig pose, og der kunne han se, at der var penge i. Han kan ikke give et svar på, hvorfor han sagde ja til at hente pakkerne. Han gjorde sig ikke tanker om, hvorvidt der var tale om penge hidrørende fra noget ulovligt. På daværende tidspunkt havde han meget travlt med at starte sit VVS-firma, og han tænkte mest på det. Afhentningen af pakkerne var en tjeneste, han gjorde for en anden, og det spillede ikke ind i -6-

hans beslutning, at han var medlem af Hells Angels. Han var ikke nysgerrig efter, hvad det var, han skulle hente, da han havde meget andet at tænke på i forhold til opstarten af sit VVS-firma. Det er korrekt, at det hus, som pengene blev lagt under, tidligere var ejet af Person 10 , der er død. Huset ejes i Person 25 (P25) dag af Person 10´s søn, P25 , der kan ses på fotografiet fra Person 10´s begravelse som nr. to i venstre side af fotografiet, der går ved siden af kisten (…).

Han stod som lejer af Adresse 6 . Lejen var på 25.000 kr. om måneden, og de var flere om at betale lejen. Der var ikke indgået en skriftlig aftale herom, men de havde en aftale om, at alle skulle betale i forhold til, hvor meget de brugte værkstedet. Der var nogle faste, der betalte et beløb til lejen hver måned, og så var der nogen, der lejede sig ind for et par måneder ad gangen. Foreholdt fotografi af dueslag og fotografi af kuvert med kontanter i bilag benævnt ”Ransagning Adresse 6 ” (…) forklarede han, at hver person havde et dueslag med navn på, og at kuverten var til husleje, og at der skete afkrydsning af de enkeltes navne på kuverten, når de havde betalt. Han og hans firma betalte omkring 1.500 til 2.000 kr. om måneden af den samlede leje.

Den filmoptagelse, der er i sagen af P39 og ham, er ikke optaget den 31. marts 2017, da han ikke var ude at hverken køre eller gå tur med P39 den dag. Han mødtes derimod med T2 og P39 på Adresse 6 den 31. marts 2017. Man kan se på videooptagelsen af de tre denne dag, at de talte sammen, da de kom gående på området, og han vil derfor gerne gøre gældende, at det er forkert, når politiet siger, at aflytningen af dem først startede, da de stod ved containeren. Der mangler således en del af aflytningen, og politiet burde have medtaget dette. Foreholdt aflytninger optaget den 31. marts 2017, fra kl. 10.24.01 (…) og fra kl. 10.20.09 (…) forklarede han, at han ikke taler på disse optagelser. Han kan heller ikke høre, at det skulle være P39 , der taler på optagelserne. Foreholdt aflytning optaget den 31. marts 2017, fra kl. 10.22.11 (…) forklarede han, at han ikke taler på denne optagelse. Foreholdt aflytning optaget den 31. marts 2017, fra kl. 10.41.42 (…) forklarede han, at det er P39 , T2 og ham, der taler sammen på optagelsen. Som allerede forklaret, hører man ikke deres samtale fra starten, og starten af samtalen mangler for, at man kan forstå, hvad det er, de taler om. Den pågældende dag kom T2 på værkstedet om morgenen, og han var rimelig sur over, at han ikke kunne få lov at sælge lovligt rygeudstyr på Carl Madsens Plads på Christiania. T2 fortalte, at han først var blevet lovet, at det kunne lade sig gøre, men senere fik han så at vide, at det ikke kunne lade sig gøre alligevel. Der var også lidt småsnak mellem dem om andre ting, som de havde hørt. Han ved ikke, hvorfor der bliver sagt ”os” og ”vi” under samtalen. Det var ikke et fælles problem, de tre havde sammen, som skulle løses. Det var en del af deres småsnak, at et af problemerne var, at en af de personer, der stod i vejen for det lovlige salg af rygeudstyr, som T2 ville etablere, havde Person 13 (P13) blandet sig før. Det var ham, der hedder P13 , om hvem det blev sagt, at han prøvede at være ”borgmester” igen. Der var ikke tale om, at der var nogen, der skulle have smadret skallen. P13 er født og opvokset på Christiania, og Person 14 (P14) P13 har tidligere fået smadret skallen, men han ved ikke af hvem. P14 er også christianit, og han kender P14 fra fodbold. Han var med til denne samtale, fordi han kender nogen på Christiania. P39 , T2 og han gik væk fra værkstedet for at tale sammen, da der var mange mennesker på værkstedet, og T2 ville ikke have, at der var nogen, der hørte, at de talte om hans idé med -7-

salg af lovligt rygeudstyr. De endte med at gå hen til containeren, fordi T2 skulle tisse. Foreholdt følgende passage i samtalen (…):

P39 : De er gået over til nogen, som jeg kender, som har været der i 2 år. ”Du mangler 12 måneder – Du skal være kreativ”. T1 : Jeg synes helt sikkert, at de skal have at vide. P13 skal have at vide – ”Nu gasser vi af”. T2 : Ja”,

forklarede han, at de skulle gasse af i forhold til at blande sig i alt, og i det lå, at de pludseligt havde sagt, at ham, der skulle stå i T2´s bod, skulle have været der i 3 år. Det var unfair, at T2 ikke kunne få lov at lave en lovlig forretning. Foreholdt følgende passage i samtalen (…):

T1 : Han prøver at være Borgmester igen. Sidste gang gik det galt for ham – der fik han.. der blev han smadret skallen. Og han skal bare vide: ”Hvis du ikke skal have smadret skallen igen, så slapper du af”,

forklarede han, at han ikke er sikker på, at det var ham, der sagde det. Han kan ikke høre, om det er ham på optagelsen. Foreholdt følgende passage i samtalen (…):

T1 : Jeg skal nok sørge for ham der, at han gasser af også. Fuldstændig”,

forklarede han, at det var ham, der sagde det, og at han skulle sørge for, at P13 holdt op med at blande sig i alt. Det, han sagde herom, hører sammen med følgende passage i samtalen (…)

T1 : Og så siger til ham der, at han skal tage fat i P14 og sige: ”Gas nu af”.

Foreholdt følgende passage i samtalen (…):

P39 : For der er ikke nogen problemer. Der er kontrol over de forskellige borde. Og der kommer ikke alle mulige ude fra og prøver på alle mulige stunts. Vi har fuldstændig kontrol over det. T1 : Fra afstand af …,”

forklarede han, at det ikke er ham, der siger dette. Foreholdt følgende passage i samtalen (…):

P39 : De skal bare fuck af, og lad gaden kører, som den kører. T1 : Ja P39 : Det er det, jeg mener. Vi har styr på det på afstand. Så længe der er det, så kan jeg ikke se, hvor skal igennem alle de her – for en eller anden fucking svans, der er født derinde for 20 år siden. Fuck ham T1 : Jo, jo”, -8-

forklarede han, at han ikke ved, hvad det handler om, og at han talte om Carl Madsens Plads. Han ved ikke, om P39 hentydede til noget andet. Foreholdt følgende passage i samtalen (…):

P39 : Jeg synes vi skal sige sådan nu. (utydeligt) i dag når jeg ser ham. Så siger vi til ham. Hvis han ikke forstår budskabet (utydeligt), og så siger du til ham fra mig: ”Jeg smadrer dig fuldstændigt næste gang” T1 : Ja P39 : ”Så er du færdig” T2 : Ja T1 : Ja – ”Du har lavet nogle aftaler – Overhold dem eller få smadret skallen”,

forklarede han, at han taler om de aftaler vedrørende T2´s bod på Carl Madsens Plads, der ikke er blevet overholdt. Foreholdt følgende passage i samtalen (…):

P39 : Det virkede ikke. Og de vil bare tvinge mere og mere ned over os. Og vi var bare heldige – Denne her sag kom med fængslingerne, og vi kunne få dispensation, og vi lige fandt det lille smuthul. T2 : Ja P39: Og havde vi ikke fundet det, så havde det også været noget lort. T1 : Igen det der. Han har lige været i fængsel. Og så kommer han ud af fængsel, og så siger han: Dem der sidder i fængsel, de skal skaffe en christianit ved siden af. Er han fuldstændig hjerneskadet. T2 : Totalt – totalt – det er jo for, at de kan kontrollere hele lortet. Der skal være en alle steder lige pludseligt. P39 : Han skal ikke kontrollere noget som helst. T2 : Nej han skal ej.”,

forklarede han, at det var smalltalk om, hvad de forskellige havde hørt.

Forevist fotografier af kolonihavehuset i Haveforening 1 , Hus 1 (…) forklarede han, at det er det kolonihavehus, som han ejer sammen med P11 . Man kan bo i kolonihavehuset fra marts til oktober, og de boede i kolonihavehuset eller i P11´s lejlighed på Vej 1 . Kolonihavehuset er opført på lejet grund. De lejede kolonihavehuset fra 2012 til 2014, hvor de købte det for omkring 200.000-250.000 kr. Han mener, at der var et loft i haveforeningen for, hvad man måtte sælge et kolonihavehus for, og loftet var vist på Person 43 (P43) 260.000 kr. De købte kolonihavehuset af en, der hedder P43 , og P43´s far havde været med til at bygge det. De betalte kolonihavehuset med den leje, de hidtil havde betalt for at leje det, og han havde derudover nogle penge, som de betalte den resterende del af købesummen med. De har lavet en karnap til overtøj og nogle vedligeholdelsesog istandsættelsesarbejder. Kolonihavehuset er på omkring 70 kvm. Hverken han eller P11 røg hash. Den hash, som politiet fandt i kolonihavehuset, havde han fået af én, der troede, at han røg, og han havde glemt at smide den ud. -9-

Foreholdt Rapport Ransagning, Adresse 4 /Hus (…), hvoraf fremgår bl.a., at politiet i et reolsystem i alrummet fandt henholdsvis 9.500 kr. og 8.500 kr. i hver sit seddelbundt, forklarede han, at det var var nogle penge, som han havde fra sin tatoveringsforretning. Foreholdt samme rapport (…), hvoraf fremgår bl.a., at politiet i en lille sort taske, der lå i et reolsystem i alrummet, fandt 7.635 euro fordelt på forskellige seddeltyper forklarede han, at dette var penge, som P11 og han havde sparet op, og som de skulle bruge på en ferie med tvillingerne i Rom. Der var tale om lommepenge til turen og penge til at betale for et sted at bo i Rom. De vekslede danske penge til euro løbende. Forevist foto af medlemskort til Dan Exchange udstedt til T1 (…) forklarede han, at han fik dette kort til Dan Exchange således, at han ikke behøvede at have sit pas med hver gang, han vekslede penge.

Foreholdt oplysningerne i Rapport af 30. marts 2017 om sin indkomst fra Firma A/S , Firma 2 ApS og Person 15 i 2014, 2015 og 2016 (…) forklarede han, at Firma 2 ApS er et datterselskab til Firma A/S . Firma A/S er en stor virksomhed med en årlig omsætning i millionklassen. Han fik løn fra Firma 2 ApS for at stå for opstarte af virksomheden Firma 1 ApS , der skulle sælge tatoveringscreme. Han skulle stå for denne forretning, fordi han havde kendskab til tatoveringsmiljøet. Opstarten af Firma 1 ApS skete efter aftale med Vidne 30 , der ejede Firma A/S og Firma 2 ApS . Tatoveringscremen skulle han købe af Vidne 30 og derefter videresælge til tatoveringsforretninger rundt omkring i landet. Han var ikke selv med til at produktudvikle cremen. I begyndelsen gik det okay med Firma 1 ApS , og han ansatte en sælger, men det viste sig at være vanskeligt at få forretningen til at køre rundt. Firma 1 ApS gav underskud, og han besluttede sig derfor for at lave firmaet om til et VVS-firma. Han fik VVS-autorisationen lige inden, han blev anholdt. Det kan godt passe, at Firma 1 ApS blev stiftet i november 2014.

Da Firma 1 ApS blev stiftet, købte han en Skoda for 84.000 kr. I starten af 2017 købte han en Renault for 25.000 kr. i virksomheden. P11 ejer en VW Golf, og han ejer en Ford Mondeo. De ejer også en Chevrolet Camaro. Det er korrekt, at sidstnævnte bil var registreret til Person 32 , og baggrunden herfor var, at det var en bryllupsgave til P11 og ham, og den var ikke nået at blive omregistreret. Foreholdt bilag benævnt ”Kvitto” vedrørende salg af 1969 Chevrolet Camaro for 199.000 svenske kroner (…) forklarede han, at han ikke har nærmere kendskab til dette bilag, men at Person 32 sagde til ham, at bilen var omkring 60.000 kr. værd. Bilen var en gave fra 20-25 personer, der havde slået sig sammen om den. Foreholdt faktura af 29. marts 2017 udstedt til ham vedrørende køb af en Harley Davidson motorcykel (…) forklarede han, at han finansierede dette køb ved at lade en anden motorcykel indgå i udbetalingen på 154.000 kr. Da han i sin tid købte den motorcykel, der indgik i denne udbetaling, indgik der også fra hans side en motorcykel i handlen. Han kan ikke svare på, hvad P11 og han havde af udgifter til bilerne. Han afdrog omkring 3.000 kr. på billånet og 3.900 kr. på motorcykellånet månedligt. Hans hverdag var på Amager, så han havde ikke mange transportudgifter. Han havde ikke væsentlige udgifter til reparation mv.

P11 og han boede billigt og havde ikke noget stort privatforbrug. Kolonihavehuset betalte de således månedligt 900 kr. i leje for, og de afdrog månedligt omkring 5.000 kr. på lånet. P11´s ur havde kostet 7-8.000 kr., og han var selv - 10 -

med til at lave hendes ring. Han ved ikke, hvad ringen er værd. Han har en god ven, der er guldsmed, og som gav ham en sten til ringen. Da han blev løsladt i december 2013, havde han ingen gæld med ud af fængslet. Under sin udgang tog han en vvs-installatøruddannelse og forskellige store kørekort. I de sidste to år han sad fængslet, arbejdede han fuld tid som tømrer i Odense. Hans transportudgifter til og fra arbejde blev betalt af fængslet. Det er nok korrekt, at man godt kan tjene lidt penge ved siden af, når man er håndværker og bor på Amager. Der blev også holdt en løsladelsesfest for ham, hvor overskuddet, der var på mange tusinde kroner, gik til hans børn. P11 og han modtog børnepenge, som nogenlunde kunne finansiere udgifterne til tvillingerne, da de også fik tøj, barnevogn mv. til tvillingerne fra venner og familie.

Han har stillet sig til rådighed for at afgive forklaring under denne sag, og han udtalte sig bl.a. i anledning af en sag om beslaglæggelse af P11´s bil. Der har også været et retsmøde om besøgskontrol, hvor han stillede sig til rådighed for spørgsmål fra anklageren.”

T1 har til retsbogen endvidere supplerende forklaret:

”…, at han ofte mødtes med P39 for at drikke en kop kaffe. Formålene med de enkelte møder fremgår også af de aflyttede telefonsamtaler. Han har haft tilsvarende samtaler og møder med Person 24 , der boede i samme kolonihaveforening som han selv, ligesom han også jævnligt har været i kontakt med en person ved navn Person 44 .”

T2 har til retsbogen supplerende forklaret:

”…, at han i byretten rettelig forklarede, at han i februar 2017 havde arvet en ældre bil, og at han overvejede, hvordan han kunne få en anden gammel bil for den ældre bil. Optagelsen med aflytningen af P39 , T1 og ham blev ikke fremlagt, da han blev fremstillet i grundlovsforhør den 15. november 2017, og politiet havde først tid til at tale med ham efter den 4. december 2017. Det var P39 og ikke ham, der brokkede sig over noget med dispensationsregler på optagelsen. Udover P39 og T1 havde han aldrig set nogle af de øvrige tiltalte i sagen før, at sagen startede i byretten.

Det er korrekt, at han forud for T1´s anholdelse mødte T1 omkring én gang om ugen til møde i Hells Angels’ klubhus i Siljangade. Den 31. marts 2017 boede han i Sverige, og han var i Danmark for at få nye dæk til sin bil. Han håbede, at han kunne få dækkene gratis i Danmark. Han kendte ikke nogen i Sverige, der kunne hjælpe hermed.

Han ville gerne have en bod på Christiania, fordi han ville sælge rygeudstyr, og der kommer mange folk på Christiania, der er interesserede i rygeudstyr. Rygeudstyret var lavet sådan, at det var muligt at ryge diskret med rygeudstyret. Det kunne bruges på samme måde som den måde, hvorpå man bruger ecigaretter. Han havde fået at vide, at det var på plads, at han kunne få en bod, og han blev derfor sur, da det alligevel ikke kunne lade sig gøre. Der var nok sket det, at den unge knægt, der skulle have hjulpet ham, havde været lige åbenmundet nok omkring planerne om salg af rygeudstyret, og så havde en an- - 11 -

den taget ideen. Han må nok indrømme, at han ikke havde tænkt sig at lave det store momsregnskab vedrørende omsætningen af rygeudstyret, hvis boden var blevet til noget. Det hele endte med, at hans kammerat solgte rygeudstyret, da kammeraten havde lagt pengene ud for købet af det.

Foreholdt aflytning optaget den 31. marts 2017, fra kl. 10.41.42 (…) forklarede han, at han mener, at der kun blev sagt ”vi” og ”os”, når han talte om, at de bare ville have fred, og da talte han om sig selv og de personer, som sammen med ham skulle tjene penge på rygeudstyret. Foreholdt afhøringsrapport vedrørende afhøring af ham den 4. december 2017 (…), hvoraf fremgår bl.a.: ”Afhørte ønskede ikke at starte en masse ballade op alene på baggrund af dette problem og sagde i den forbindelse, at han ”bare havde lyst til at tjene nogle penge”, un- Person 16 (P16) derforstået til afhørte og ” P16 ”, forklarede han, at P16 også skulle have lidt penge ved salget af rygeudstyret, da han havde sørget for, at udstyret kom til Danmark fra Holland. Foreholdt følgende passage i samtalen fra aflytning optaget den 31. marts 2017, fra kl. 10.41.42 (…):

T2 : Den anholdtes bror – når han kom ud ville han sige: Sådan og sådan. T1 : P13 ? T2 : Ja … T2 : Og så sagde jeg til ham sådan indirekte: ”Du må sige til ham den anden: Han skal ikke begynde og rode og blande sig i alt muligt lort, når han kom ud T1 : Nej T2 : – Fordi det gider vi ikke finde os i. T1 : Til P13 ? T2 : Ja det skulle han sige til ham”,

forklarede han, at han havde forstået, at det var broren til en, der hedder P13 , han havde talt med.

Foreholdt følgende passager i samtalen (…):

P39 : Og nu starter han det her. Så nu starter de den her orkan forfra. Nu skal vi alle sammen nedprioritere og omreagere og hvad fanden. T2 : Der skal stå en Christianit og holde øje med, hvad der sker”

og

P39 : Det er det, jeg mener. Vi har styr på det på afstand. Så længe der er det, så kan jeg ikke se, hvor skal igennem alle de her – for en eller anden fucking svans, der er født derinde for 20 år siden. Fuck ham T1 : Jo, jo (støj) T2 : Han er den største til at lave numre”

forklarede han, at han ikke husker samtalen eller, at han skulle have sagt det sidste. - 12 -

Foreholdt følgende passage i samtalen (…):

T1 : Igen det der. Han har lige været i fængsel. Og så kommer han ud af fængsel, og så siger han: Dem der sidder i fængsel, de skal skaffe en christianit ved siden af. Er han fuldstændig hjerneskadet. T2 : Totalt – totalt – det er jo for, at de kan kontrollere hele lortet. Der skal være en alle steder lige pludseligt. P39 : Han skal ikke kontrollere noget som helst. T2 : Nej han skal ej.”,

forklarede han, at det, som de talte om, netop var det, han var sur over; at der pludselig skal være en på Carl Madsens Plads til at kontrollere det hele.

Foreholdt følgende passage i samtalen (…):

P39 : For der er ikke nogen problemer. Der er kontrol over de forskellige borde. Og der kommer ikke alle mulige ud fra og prøver på alle mulige stunts. Vi har fuldstændig kontrol over det. T1 : Fra afstand af,, ”,

forklarede han, at det ikke var ham, der sagde dette.

De to motorcykler, som politiet sikrede, er ikke hans. Den grønne Harley Davidson havde han hentet i Sverige dagen før sin anholdelse, fordi han skulle hjælpe en ven i Sverige med at forsøge at sælge den i Danmark, da det ikke var lykkedes at sælge den i Sverige. Han skulle forinden lave et par småting ved den. Motorcyklen blev sat i hans navn, da han ellers ikke ville kunne sælge den, selv om han fandt en køber til den. Den stod i klubhuset i Siljangade, fordi han ikke havde plads til den i kolonihavehuset, og fordi der i klubhuset var det værktøj, han skulle bruge til at reparere den med. Foreholdt bilag benævnt ”Koster NI-6, der er et fotografi af en kvittering, hvorpå der med håndskrift står: ”Jeg Person 45 sælger Harley Davidson Reg. nr. 9 ” (…), forklarede han, at denne var lavet for det tilfælde, at han fandt en ny ejer, hvis navn i så fald skulle på kvitteringen. Den røde motorcykel var han med til at lave i 2008 for en af sine klubkammerater fra Sverige. Foreholdt et fotografi indsat i Rapport Ransagning af mobiltelefon (…) forklarede han, at han fik lov til at låne motorcyklen engang imellem, når han skulle noget. Foreholdt kvitteringer af 22. februar 2008, 10. april 2008, 31. juli 2008 og 12. september 2008 vedrørende motorcyklen fra Underground Motorcykles (…), der blev fundet ved ransagningen hos ham, forklarede han, at han kørte motorcyklen til syn i Sverige, og han havde brug for disse kvitteringer i den forbindelse. Det var en aftale, at han sørgede for at få motorcyklen synet mod at få lov til at låne den engang imellem. Foreholdt Rapport, Gennemgang N-koster tilhørende T2 (…), hvoraf fremgår bl.a., at der ved ransagning på Adresse 12 blev fundet 10.000 kr. skjult i et skab forklarede han, at de stammede fra salg af reservedele til gamle motorcykler.” - 13 -

Vidnerne politiassistent Vidne 33 , V12 og politikommissær Vidne 1 havde alle til brug for deres afgivelse af forklaring medbragt et dokument udarbejdet af ledende politiinspektør Person 46 , Københavns Politi, som de oplæste i forbindelse med afgivelsen af forklaring. De tre dokumenter havde med undtagelse af oplysning om den enkeltes navn/KF-nummer og stillingsbetegnelse enslydende indhold.

Af dokumenterne fremgår bl.a.:

”Det bekræftes herved, at indehaveren af dette dokument, …, er ansat som … ved Københavns Politi.

Den pågældende er af hensyn til sin særlige arbejdsfunktion som efterforsker pålagt tavshedspligt med hensyn til oplysninger, der omhandler observation, tekniske hjælpemidler hertil og hensynet til hemmeligholdelse af politiets efterforskningsmetode i den forbindelse. Der kan derfor ikke i henhold til retsplejelovens § 169, stk. 1, meddeles samtykke til, at … afgiver forklaring herom.

Københavns Politi, Efterforskningsenheden, giver i henhold til retsplejelovens § 169, stk. 1, derimod samtykke til, at … kan afgive forklaring om vidnets øvrige iagttagelser som efterforsker under efterforskningen, og vidnets udfærdigelse af rapport herom.”

Politiassistent Vidne 33 har til retsbogen supplerende forklaret:

”…, at han har modtaget en indkaldelse til retsmødet. Han har hverken talt med nogen om sin forklaring eller modtaget materiale til brug herfor. Under efterforskningen af denne sag var han tilknyttet Task Force Pusherstreet, og politiinspektør Person 46 var hans chef. Under efterforskningen af denne sag arbejdede de med at lokalisere folk ud fra, hvor de pågældendes telefoner havde været, og de anvendte masteoplysninger til brug herfor. Hvis man skal lokalisere en bil, og der er sat GPS på bilen, vil GPS-oplysningerne være en bedre metode til at lokalisere bilen end at tjekke telefoners masteoplysninger.

Foreholdt observationsrapport vedrørende observation den 18. februar 2017 (…) forklarede han, at han har udarbejdet denne rapport. Han var ikke selv ude at observere denne dag. Når de har mange samtidige efterforskningsskridt, tilrettelægger de det sådan, at der er nogen ”ude i marken”, som kan kontakte en person ”på observationen” om sine observationer. Han kan ikke lige huske den pågældende observation, men han erindrer, at Person 38 blev anholdt den pågældende dag. Forespurgt om han vidste, at der blev monteret aflytningsudstyr på Person 38 denne dag, forklarede han, at han henholder sig til dokumentet fra politiinspektør Person 46 og derfor ikke kan svare herpå.

Foreholdt anmeldelsesrapport af 18. januar 2017 (...) forklarede han, at han mener, at det ikke var usædvanligt, at betjente fra Task Force Pusherstreets operative enhed stoppede en person i bil, hvis de mistænkte den pågældende - 14 -

for narkokørsel. Det var heller ikke ualmindeligt, at de stoppede folk i bil omkring Christiania og Amager. Med henvisning til dokumentet fra politiinspektør Person 46 har han ingen kommentarer til, om det var sædvanligt, at betjente fra Task Force Pusherstreets operative enhed stoppede folk ud for Englandsvej 47 på Amager. Han ved ikke, om Person 38 ved anholdelsen den 17. januar 2017 var i besiddelse af et større kontantbeløb. Han har med henvisning til dokumentet fra politiinspektør Person 46 heller ingen kommentarer til, om han deltog i beslutningen om at lade Person 38 beholde de penge, han havde på sig.”

V12 har til retsbogen supplerende forklaret:

”…, at han under efterforskningen af denne sag var tilknyttet en separat efterforskningsenhed i Københavns Politi. Han var således ikke tilknyttet Task Force Pusherstreet. Foreholdt observationsrapport vedrørende observation den 18. februar 2017 (…) forklarede han, at det godt kan passe, at det er ham, der er benævnt ”V12 ” i rapporten. Han erindrer ikke observationen. Han husker, at de på et tidspunkt fik besked på at tage ud og observere mod en bil, men han husker ikke, om bilen var på Peder Lykkes Vej. Han husker heller ikke baggrunden for, at de skulle observere mod bilen. Han er aldrig alene på observation.

Det er korrekt, at de i forbindelse med en observation indtaler på en diktafon. Der er nogen, der noterer ned på papir, hvis de ikke har en diktafon med. Rapporter vedrørende observationer bliver skrevet hurtigst muligt og gerne inden for et par dage. Hvis en rapport ikke er skrevet i løbet af dette tidsrum, er årsagen hertil travlhed. Hvis de skal skrive rapporter, der skal bruges til et grundlovsforhør, bliver de bedt om at udarbejde dem hurtigere. Han husker ikke, om dette skete i forbindelse med denne sag.

Observationen af P39 den 31. marts 2017 blev efter dateringen af rapporten udarbejdet den 21. april 2017 (…). Det er meget usædvanligt, at der skulle være gået så lang tid, da det ellers aldrig sker. Han kan ikke forklare baggrunden herfor. Hans første tanke er, at det må være en fejl, at rapporten er dateret den 21. april 2017. Det kan ske, at der er fejl i dateringen af en rapport. Man vil normalt skynde sig at skrive en rapport, hvor der er sket noget lidt specielt. Det specielle ved denne observation var, at det var første gang, han så P39 sammen med T1 , der begge var fremtrædende personer i sagen, og politiet holdt de rigtige steder og fik taget nogle gode billeder af dem. Han så ikke, hvem der kom kørende i bilen, men han så P39 og T1 komme gående hen til bilen 20 minutter efter, at bilen kørte fra Adresse 6 og blev parkeret ud for Kirstinehøj 55. Han ved ikke, hvad oplysningen om, at P39 og T1 skulle have gået sammen i 20 minutter, bygger på. Han husker mange enkelte ting fra observationer, men han husker ikke turene og datoerne. Under observationen var hans fokus på selve bilen, da P39 og T1 pludselig kom gående i retning mod bilen. Han tror ikke, at han havde set T1 før. Foreholdt observationsrapporten, hvoraf fremgår bl.a. ”Sås P39 og T1 , …, genkendt fra tidligere observationer” forklarede han, at han tror, at han måske havde set T1 én gang før, og ellers havde han set et fotografi af ham. Det var kun ham, der så P39 og - 15 -

T1 ved denne observation. Der var andre med til observationen. Han optog en film af P39 og T1 , der er blevet udleveret. Han mener, at filmens optagelsesdato bliver registreret digitalt i kameraet, og at man kan se datoen, hvis man højreklikker på filen. Han kan sige med sikkerhed, at filmen blev optaget den 31. marts 2017. Der er også lavet en døgnrapport, hvoraf deres observationer fremgår. Forevist et kort fra området omkring Kirstinehøj i Kastrup har han vist, hvorfra P39 og tiltalte T1 kom gående.

Han vidste godt, at der fandt en aflytning af P39 sted. Han mener, at der var aflytninger af dem alle. Han har ikke selv lyttet til aflytningerne. Han havde kun telefonisk kontakt med efterforskningsenheden. Han var en gang imellem til briefing, men der var ikke briefing om denne sag den pågældende dag.”

Politikommissær Vidne 1 har til retsbogen forklaret supplerende:

”…, at politiet i denne sag gerne ville have fat i dem, der stod bag hashhandlen på Christiania, og at muligheden herfor blev at forsøge at følge pengene ud af Christiania. De havde ikke de otte, der var tiltalt i byretten, i kikkerten fra starten, og deres fokus var til en start på Person 38 og hans fætter. Nordlyssagen startede med en stor aktion på Christiania i starten af 2014 og rettede sig mod hashhandlen. Det er svært at sige, hvem ”Christiania” er i forhold til regler for, hvem der må sælge hash på Christiania. Regler om f.eks., at man skal have boet på Christiania i en vis periode for at måtte sælge hash, er en måde, hvorpå Christiania har forsøgt at styre hashhandlen på Christiania. Flere ting ændrede sig imidlertid efter Nordlyssagen, og politiet har hørt, at man herefter lempede på kravet om bopæl for at få lov til at sælge hash på Christiania. Politiet har altid hørt, at Hells Angels skulle være involveret i hashhandlen på Christiania. Der er mange penge i hashhandel. Carl Madsens Plads ligger mellem Christianias hovedindgang og starten af Pusherstreet. De gange, han har været på Carl Madsens Plads, har han set, at der er blevet solgt rygeprodukter og lignende, men ikke hash.

Politiet rettede søgelyset mod T2 efter, at de fik identificeret ham på billederne fra Kirstinehøj den 31. marts 2017. Han husker ikke, hvor hurtigt efter anholdelserne i begyndelsen af april 2017, at disse billeder blev sikret, men han mener, at det var rimelig hurtigt derefter. De har brugt de ting, der var tilgængelige i sagen, til at identificere T2 . Han husker ikke, hvor hurtigt materialet fra Kirstinehøj blev set igennem. Det kan tage lang tid at se alt materiale igennem. De har ikke haft en idé eller teori om, at de skulle lede efter tre personer i denne sag, og de ved ikke, om der er personer i sagen, som de ikke har fundet. De har hørt på aflytningerne, at der blev omtalt tre personer, men de låste sig ikke fast på, at det så var tre personer, der var bagmænd. Det er korrekt, at de ledte efter en tredje bagmand efter anholdelserne i begyndelsen af april 2017, men de udelukkede ikke, at der kunne være flere. Da de hørte samtalen fra Kirstinehøj den 31. marts 2017, kunne de høre, at T2 havde en afgørende rolle, og derfor ledte de efter ham. De begyndte at lytte til aflytningerne så snart, at de fik dem i hænde. Foreholdt observationsrapport af 17. maj 2017 vedrørende observation af T2 (…) forklarede han, at - 16 -

han ikke husker, hvor tæt på denne dato de blev opmærksomme på T2 . Han husker ikke, hvilke specifikke beviser de fandt mod T2 i perioden fra maj 2017 til november 2017. De rejser sigtelse efter, hvad de konstaterer på baggrund af efterforskningen, og så er det op til anklagemyndigheden, om der skal rejses tiltale. Der er forskellige taktiske overvejelser i forhold til, hvornår de skrider til anholdelse, som han med henvisning til dokumentet fra politiinspektør Person 46 ikke kan uddybe, da han ikke må afsløre efterforskningsmetoder.

Han havde en ledende funktion i Task Force Pusherstreet, der var inddelt i en efterforskningsenhed og en operativ enhed. Han var i efterforskningsenheden, og han kan med henvisning til dokumentet fra politiinspektør Person 46 ikke sige, om han havde noget at sige i forhold til de ansatte i den operative enhed. Det er korrekt, at Person 10 blev anholdt i Nordlyssagen, og at han senere døde. De interesserede sig ikke for P25 i denne sag, og han kan med henvisning til dokumentet fra politiinspektør Person 46 ikke udtale sig om, hvorvidt de har interesseret sig for P25 i andre sager. Han husker ikke, om P25 blev dømt i Nordlyssagen.

Person 38 fragtede sig altid rundt i bil. Han husker dog ikke, om Person 38 er observeret en eller få gange i Metroen eller lignende. Med henvisning til dokumentet fra politiinspektør Person 46 kan han ikke udtale sig om GPS- oplysningerne andet end, at alle oplysningerne er udleveret. Han har ikke særlig teknisk viden om mobilmaster.

Med henvisning til dokumentet fra politiinspektør Person 46 kan han ikke udtale sig om de iværksatte personaflytninger. Aflytningerne blev iværksat efter kendelse, og det er korrekt, at fristerne for iværksættelse af aflytningerne blev forlænget. Foreholdt anmeldelsesrapport af 18. januar 2017 (…) vedrørende anholdelsen af Person 38 har han bekræftet, at TFP står for Task Force Pusherstreet. Han husker ikke navnet Person 47 , og han har ikke været involveret i oplysningerne i rapporten. De penge, som politiet fandt på Person 38 , indgik ikke i sagen. Det er alene de penge, som politiet fandt på de forskellige findesteder, der er indgået i gennemsnitsberegningen af penge pr. gang. Med henvisning til dokumentet fra politiinspektør Person 46 har han ingen kommentarer til, om han var inde over anholdelsen af Person 38 to dage senere. Begge gange var der tale om, at Person 38 kørte bil med hash i blodet. Han ved ikke, om Person 38 er blevet stoppet for overtrædelse af færdselslovens § 54 flere gange end de to omtalte.

Med henvisning til dokumentet fra politiinspektør Person 46 kan han ikke udtale sig om, hvorvidt han har kendskab til anholdelsen af P39 den 31. marts 2017. Han kan heller ikke udtale sig om, hvor anonyme tip kommer fra. Foreholdt Afhøringsrapport, forurettet af 30. september 2016 (…) forklarede han, at han ikke ved, om det er tilfældighed, at Person 47 stod for afhøringen af den pågældende forurettede i en voldssag den 30. september 2016. Han husker ikke voldssagen mod P39 , og han havde ikke indflydelse på, at den sag blev sluttet. Han var ikke bekendt med, at det var Person 48 – der var en af anklageren i Nordlyssagen – der sluttede voldssagen, og han husker ikke, hvornår sagen blev sendt til anklagemyndigheden. Foreholdt anholdelsesrapport af 28. marts 2017 vedrørende anholdelse af P39 (…) og klarede han, at han ikke ved, om P39´s telefon blev - 17 -

undersøgt i den anledning. Foreholdt observationsrapport vedrørende observation af P39 den 31. marts 2017 (…) forklarede han, at han kan se, at rapporten er dateret den 21. april 2017, men han ved ikke, hvornår den er udarbejdet. De var alle med til at pakke sagen til brug for grundlovsforhøret, og han ved ikke, om der er en grund til, at observationsrapporten vedrørende observation af P39 den 31. marts 2017 er kommet til senere.

Han kan ikke svare på, hvordan tidsangivelsen på en personaflytning bliver registreret, og han kan ikke oplyse, hvorfor der er ”huller” i aflytningen.”

Vidne 31 har til retsbogen supplerende forklaret:

”…, at der er ti faste boder og otte sommerboder på Carl Madsens Plads. Hun kender alle ejerne af boderne. Det er de samme otte, der får tildelt en sommerbod hvert år. Den sidste udskiftning i kredsen af brugere af sommerboder var for ti til tolv år siden. Der er ansatte i boderne, og dem kender hun også. De faste boder er ejet i enkeltmandsvirksomheder af de enkelte ejere. Hun kan ikke udelukke, at der er en ansat i en af boderne, der tidligere har været pusher eller ”løber”. Ingen af boderne er involveret i hashhandlen på Christiania. ”Løberne” fra hashboderne i Pusher Street skal af med deres poser, og de kan måske godt finde på at smide poserne under en bod på Carl Madsens Plads. Ingen pushere eller ”løbere” har en bod på Carl Madsens Plads.

Nogle af ejerne af boderne på Carl Madsens Plads har hun kendt siden 1984, og hun kender også disse ejeres familier. Der er nok to til tre ansatte i hver bod, og derudover kommer der nogle gange andre og passer boden. Disse personer kender hun også. Af boder kan hun nævne Francos bod, Lungeklinikken, Jacobs bod, Falafelboden, Shoppen, Fat Freddy, Frodes bod, Kennys bod og Ramis bod. Hun ser ikke bodernes regnskaber igennem.

Hun tror ikke, at der bliver solgt noget i boderne, som hun ikke må få kendskab til. Hun tror, at ejerne af boderne køber deres varer hjem over Internettet, henter varerne selv i udlandet og lign. Hvis man vil sælge rygeudstyr, vil det være naturligt at gå til en af de boderne, der sælger det pågældende sortiment. Hun tænker, at hvis en af boderne skulle have ny ejer, ville man sætte boden til ”åben søgning”, og der ville sikkert være nogle christianitter, der søgte, og dem ville man prioritere. Christiania har ikke krævet, at boderne blev drevet lovligt, men det har vist sig meget vanskeligt ikke at drive sin bod i overensstemmelse med lovgivningen, da Told og SKAT jævnligt kommer forbi. Hun har ikke hørt, at man skulle have boet på Christiania i et eller tre år for at blive ejer af en bod. Det er hårdt arbejde at have en bod på Carl Madsens Plads.”

Personlige oplysninger T1 og T2 har været fortsat frihedsberøvet under anken.

T1 har om sine personlige forhold forklaret bl.a., at han har tvillinger på 6½ år. Før varetægtsfængslingen i denne sag boede han sammen med børnene og deres mor. Han - 18 -

afleverede og hentede børnene i vuggestue og børnehave hver dag. Mens han har siddet varetægtsfængslet, hvilket han har i nu over to år, har han maksimalt set børnene 1½ time ad gangen én gang om måneden. Både børnene og han er meget berørte og kede af det. Børnene opfatter ham stadig som deres far. Hans nu tidligere hustru og hans forhold gik i stykker efter afsigelsen af dommen i byretten. Hun kommer dog stadig og besøger ham i fængslet sammen med børnene. Hans stedsøn på 23 år besøger ham også sammen med børnene. Hans tidligere hustru har nu eneansvaret for børnene.

Han meldte sig ud af Hells Angels den 13. august 2018. Når man er medlem af Hells Angels og sidder varetægtsfængslet, er man placeret på en afdeling med bandemedlemmer. Efter udmeldelsen sad han i isolation i flere måneder, inden politiet accepterede, at han skulle flyttes til en anden afdeling. Når man sidder i isolation, er man i sin celle hele døgnet. Han er nu placeret på en almindelig fællesskabsafdeling, hvilket man kun kan få lov til, når man ikke har rockerrelationer. Han meldte sig ud af Hells Angels af hensyn til sine børn. Det kom bag på ham, hvor meget denne sag og den heraf følgende medieeksponering påvirkede børnene, og han vil gerne beskytte dem så meget som muligt. Det har påvirket hele hans familie meget, at han fik en livstidsdom, da de ikke ved, hvornår han kommer ud. Det er at skyde over målet at betragte ham som hashbagmand. Han var ikke klar over, at håndtering af penge kunne udløse hans livstidsstraf. Hvis han havde vidst det, havde han ikke gjort det. Hans plan for fremtiden er at starte det firma, han var ved at starte, da han blev varetægtsfængslet, og at være sammen med sine børn.

T2 har ikke afgivet forklaring om sine personlige forhold i landsretten.

T2 er senest straffet ved bødeforelæg af 23. februar 2017 med en bøde på 2.500 kr. for overtrædelse af færdselslovens § 118, jf. § 42, stk. 1, nr. 1, og er ikke i øvrigt straffet af betydning for sagen.

T8 har ikke afgivet forklaring om sine personlige forhold i landsretten. Han oplyste ved hovedforhandlingens start i marts 2019, at han netop var blevet far.

Landsrettens begrundelse og resultat

Skyldspørgsmålet vedrørende T1 og T2 - 19 -

P39 og Person 38 blev i byretten dømt for i perioden fra den 6. oktober 2016 til den 4. april 2017 i forening og efter fælles forudgående aftale, forståelse eller accept med de øvrige tiltalte som henholdsvis overordnet koordinator og daglig leder af mindst to hashboder – bod nr. 24 og nr. 38 – på Christiania som led i en professionel og hierarkisk opbygget organisation og som led i den organiserede hashhandel på Christiania at have deltaget i og medvirket til salg af en samlet mængde cannabisholdige produkter på ikke under 364 kg. P39 blev endvidere fundet skyldig i at have været bagmand i organisationen. Person 41 , Person 42 og Person 49 (Tidl. tiltalte 7) blev i byretten dømt for i den samme periode i forening og efter

fælles forudgående aftale, forståelse eller accept med de øvrige tiltalte at have deltaget i og medvirket til salg af den nævnte mængde cannabisholdige produkter ved at have indtaget andre mere underordnede roller i organisationen end P39 og Person 38 . Ingen af disse tiltalte ankede byrettens dom, og dommen er derfor endelig for så vidt angår deres roller og deltagelse.

T8 blev i byretten dømt for i perioden fra den 15. oktober til den 16. november 2016 i forening og efter fælles forudgående aftale, forståelse eller accept med de øvrige tiltalte at have deltaget i og medvirket til salg af ikke under 66 kg cannabisholdige produkter ved at have fungeret som pengekurer i organisationen. T8´s bevisanke er i medfør af retsplejelovens § 920, stk. 2, blevet afvist, og byrettens bevisresultat for så vidt angår hans rolle og deltagelse er således også endelig.

Det er ubestridt, at T1 , T2 og P39 mødtes den 31. marts 2017 om formiddagen på ejendommen Adresse 6 i Kastrup, og at de sammen gik om bag en container, hvor de førte en samtale, der blev aflyttet af politiet, idet politiet på daværende tidspunkt foretog aflytning af P39 . Der er i vist omfang tvist om, hvem der sagde hvad under samtalen.

Landsretten tiltræder, at der er grundlag for at tilsidesætte T1 , T2 og P39´s forklaringer om, at samtalen angik T2´s planer om at etablere et salg af lovligt rygeudstyr fra en bod på Carl Madsens Plads på Christiania. Der må i stedet lægges afgørende vægt på samtalens ordlyd, og landsretten finder på den baggrund, at samtalen angik, hvordan de skulle forholde sig i anledning af nogle generelle problemer, der var opstået i forhold til hashhandel på Pusher Street på Christiania. Der er herved lagt vægt på, at der blev talt om bl.a., at ”han skal bare have at vide: Gaden kører”, - 20 -

at ”der er kontrol over de forskellige borde”, at ”vi har styr på det på afstand”, at ”så længe der ikke kommer udefrakommende ind, og der er kontrol på gaden, så godt som vi nu kan have det. Så er det vel godt nok”, at ”vi vil have fred og ro og tjene nogle penge”, og at ”i aften siger jeg til ham … Hvis du ikke overholder de aftaler, du har lovet, og gaden ikke kører videre, som den har gjort det sidste år nu. Så bliver du knust”. Efter indholdet af samtalen findes det ubetænkeligt at lægge til grund, at ”gaden” er talesprog for Pusher Street, ligesom det, der bliver sagt, er uforeneligt med den måde, hvorpå boderne på Carl Madsens Plads efter Vidne 31´s forklaring er enten ejet eller bliver tildelt eller drevet på.

Spørgsmålet er herefter i første række, om T1 og T2 har gjort sig skyldige i den rejste tiltale ved i perioden fra den 6. oktober 2016 til den 4. april 2017 som bagmænd og overordnede ledere af den organisation – som de medtiltalte i byretten er dømt for at være en del af – at have deltaget i og medvirket til salg af en samlet mængde cannabisholdige produkter på ikke under 364 kg. Det bemærkes, at byretten ikke fandt grundlag for at fastslå, at det var på grund af T1 og T2´s medlemskab af Hells Angels, at de var overordnede ledere af organisationen, og at anklagemyndigheden ikke har anket dette.

Landsretten bemærker herefter følgende om hver af disse to tiltalte:

T1 : Det kan efter bevisførelsen lægges til grund, at Person 38 fra slutningen af oktober 2016 og frem til den 4. april 2017 jævnligt var på Christiania, og at han jævnligt tog ud til P39 i dennes kolonihavehus i Haveforening 4 . T1 er ikke observeret ved Haveforening 4 i forbindelse med Person 38´s besøg.

Politiet observerede første gang Person 38 ved Haveforening 1

i slutningen af november 2016, men det var først den 27. januar 2017, at politiet fulgte efter ham ind i haveforeningen og fandt den pakke indeholdende penge, som han denne dag gemte under et hushjørne i Hus 2 . Politiet observerede i perioden fra den 27. januar til den 4. april 2017 Person 38 syv gange lægge en pakke indeholdende penge under det pågældende hushjørne. T1 ejer Hus 1 , og han har erkendt, at han fra omkring den 2. februar 2017 fem gange hentede en pakke under et hushjørne på Hus 2 . Landsretten lægger efter politiets videooptagelser af - 21 -

det pågældende hushjørne til grund, at det var de pakker indeholdende penge, som Person 38 forinden havde lagt, som T1 hentede. Efter videooptagelsen den 4. februar 2017 sammenholdt med, at T1 i den pågældende periode hentede pakker under det pågældende hushjørne, finder landsretten det endvidere ubetænkeligt at lægge til grund, at det også denne dag var T1 , der hentede den pakke, som Person 38 forud herfor havde placeret. Landsretten lægger herefter til grund, at T1

afhentede seks af de syv pakker indeholdende penge, som Person 38 i perioden fra den 27. januar til den 4. april 2017 lagde under et hushjørne i Hus 2

i Haveforening 1 . Den syvende pakke, som Person 38 lagde den 4. april 2017, blev fundet af politiet efter anholdelsen af bl.a. T1 den 5. april 2017.

Efter bevisførelsen kan det lægges til grund, at Person 38 i perioden fra den 28. februar til den 22. marts 2017 fire gange lagde pakker indeholdende penge under en container bag ejendommen Adresse 6 i Kastrup, som T1 havde lejet og delte med andre, og at pakkerne blev afhentet af P39 .

Landsretten lægger i overensstemmelse med byrettens bevisresultat til grund, at de penge, som Person 38 i den pågældende periode herved videreoverdrog, stammede fra hashhandel i bod nr. 24 og nr. 38 på Christiania.

På denne baggrund og efter indholdet af samtalen mellem T1 , T2 og P39 den 31. marts 2017 finder landsretten, at det er bevist, at T1

fra den 27. januar 2017 – hvor politiet første gang observerede Person 38

lægge en pakke indeholdende penge under det hushjørne i Hus 2 i Haveforening 1 , hvor T1 senere i alt seks gange hentede pakker indeholdende penge – deltog i og medvirkede til salg af cannabisholdige produkter fra de to hashboder på Christiania. Efter samtalens indhold og det forhold, at T1 afhentede penge hidrørende fra salg af cannabisholdige produkter afleveret af den daglige leder af hashboderne, finder landsretten, at T1 fra den 27. januar 2017 indtog en mere overordnet rolle i organisationen.

Det er derimod ikke med den til domfældelse i en straffesag fornødne sikkerhed bevist, at T1 var bagmand eller overordnet leder af organisationen, eller at han forud for den 27. januar 2017 i øvrigt var involveret heri. Det kan ikke føre til en anden vurdering, at - 22 -

T1 i hele gerningsperioden efter sin egen forklaring, der understøttes af teleoplysninger, har haft daglig kontakt med P39 .

For så vidt angår den mængde hash, som det kan anses for bevist, at der blev solgt fra de to hashboder, tiltræder landsretten af de grunde, der er anført af byretten, at anklagemyndighedens beregning af mængder hviler på et tilstrækkeligt sikkert grundlag. Landsretten finder herefter, at det kan lægges til grund, at der i perioden fra den 27. januar til den 4. april 2017 skønsmæssigt blev solgt ikke under 120 kg hash fra de to hashboder.

På denne baggrund finder landsretten, at det er bevist, at T1 i perioden fra den 27. januar til den 4. april 2017 i forening og efter fælles forudgående aftale, forståelse eller accept med de øvrige dømte tiltalte samt flere uidentificerede medgerningsmænd som led i en professionel og hierarkisk opbygget organisation og som led i den organiserede hashhandel på Christiania deltog i og medvirkede til salg af en samlet mængde cannabisholdige produkter på ikke under 120 kg fra to hashboder – bod nr. 24 og nr. 38 – på Christiania, idet han havde en mere overordnet rolle i organisationen. T1 er i dette omfang skyldig efter anklageskriftet i sagens forhold 1.

T2 : Fire voterende udtaler: Som anført ovenfor, mødtes T2 , T1 og P39 den 31. marts 2017 på ejendommen Adresse 6 i Kastrup, og landsretten lægger til grund, at deres samtale angik, hvordan de skulle forholde sig i anledning af nogle generelle problemer, der var opstået i forhold til hashhandel på Pusher Street på Christiania. Det er ubestridt, at det er T2 , der under samtalen siger ”Vi vil have fred og ro og tjene nogle penge” efter, at P39 har sagt ”De skal bare fuck af, og lade gaden køre, som den kører”.

Politiet har ikke observeret T2 andre dage på Kirstinehøj i gerningsperioden, og han er i gerningsperioden endvidere ikke observeret ved hverken P39´s

kolonihavehus i Haveforening 4 ,i Haveforening 1 eller på Christiania. Der er heller ikke andre beviser i sagen, der knytter ham til salget af cannabisholdige produkter i de to hashboder. - 23 -

Vi finder, at der ikke alene med aflytningen af samtalen den 31. marts 2017 er ført det til domfældelse i en straffesag fornødne bevis for, at T2 deltog i og medvirkede til salg af cannabisholdige produkter fra de to hashboder i hele eller dele af gerningsperioden. Vi har herved lagt vægt på navnlig, at det efter indholdet af samtalen ikke er muligt at fastslå, om T2 havde en rolle i forhold til de hashboder, som denne sag angår, og at det i mangel af andre beviser, der knytter ham til disse hashboder, derfor må lægges til grund, at hans udtalelser under samtalen havde en mere generel karakter i forhold til mulighederne for og interessen i at tjene penge på hashhandel på Christiania.

Vi stemmer derfor for at frifinde T2 .

Én voterende udtaler: Efter indholdet af den aflyttede samtale, som T2 , T1 og P39

havde den 31. marts 2017 på ejendommen Adresse 6 i Kastrup, der angik, hvordan de skulle forholde sig i anledning af nogle generelle problemer, der var opstået i forhold til hashhandelen på Pusher Street på Christiania, finder jeg, at T2 i hvert fald fra denne dag og til den 4. april 2017 var en del af den organisation, der stod bag salg af cannabisholdige produkter fra de to hashboder – bod nr. 24 og nr. 38 – på Christiania, og at han havde en mere overordnet rolle i organisationen. Jeg stemmer derfor for i dette omfang at finde T2 skyldig efter anklageskriftet.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet, således at T2 frifindes.

Strafudmåling

T1 : Samtlige voterende udtaler: T1 blev ved Højesterets dom af 8. september 1998 idømt fængsel på livstid for overtrædelse af straffelovens § 237, jf. til dels § 21, ved den 10. marts 1996 at have begået drab og forsøg herpå. Han blev prøveløsladt den 20. december 2013 med en prøvetid på 5 år, og forholdene i nærværende sag er derfor begået i prøvetiden.

Af straffelovens § 42, stk. 1, fremgår, at begår den prøveløsladte nyt strafbart forhold i prøvetiden, og foretages der inden dennes udløb rettergangsskridt, hvorved den pågældende sigtes for forholdet, kan retten ved dom træffe afgørelse om, at den pågældende skal - 24 -

genindsættes til udståelse af livstidsstraffen. Når omstændighederne taler derfor, kan retten i stedet idømme straf alene for det nye forhold, eventuelt i forbindelse med en ændring af vilkårene for prøveløsladelsen.

Spørgsmålet er herefter, om T1 skal genindsættes til udståelse af livstidsstraffen, eller om omstændighederne taler for i stedet at idømme ham straf alene for de nye forhold.

Af bemærkningerne til straffelovens § 42 i forslag til lov om ændring af forskellige lovbestemmelser i forbindelse med gennemførelse af en lov om fuldbyrdelse af straf mv. (lovforslag nr. 146 fremsat den 8. december 1999) fremgår bl.a.:

”Denne bestemmelse er i forenklet form udformet som en parallel til bestemmelsen i straffelovens § 61, stk. 2, om betinget dømte.

Da der i de tilfælde, der omfattes af § 42, stk. 1, er tale om at pådømme strafbart forhold, indbringes sagen for retten af anklagemyndigheden i overensstemmelse med retsplejelovens almindelige ordning.

Herefter vil retten afhængig af sagens konkrete omstændigheder ved dom kunne bestemme, at den dømte genindsættes til afsoning af livstidsstraffen. Når omstændighederne taler derfor, f.eks. ved kriminalitet af mindre grovhed, vil retten i stedet kunne idømme betinget eller ubetinget straf, herunder også bøde, alene for det nye forhold, eventuelt i forbindelse med en ændring af vilkårene for prøveløsladelse. Prøvetiden vil dog ikke kunne forlænges ud over de i § 41, stk. 3, nævnte 5 år.”

Det beror herefter – i lighed med straffelovens § 61, stk. 2 – på en konkret helhedsvurdering af sagens omstændigheder, om T1 skal genindsættes til udståelse af livstidsstraffen. Heri indgår bl.a., om der er tale om ligeartet kriminalitet, om der er hurtigt tilbagefald til kriminalitet, om genindsættelse til afsoning af den idømte straf af fængsel på livstid står i misforhold til straffen for den nu begåede forbrydelse samt T1´s personlige forhold.

T1 er i denne sag fundet skyldig i bl.a. organiseret hashkriminalitet på Christiania begået lidt mere end 3 år efter prøveløsladelsen, og landsretten finder, at der derfor foreligger en grov tilsidesættelse af vilkårene for prøveløsladelsen. Henset til, at den tidligere kriminalitet blev begået i marts 1996 sammenholdt med, at der ikke er tale om ligeartet kriminalitet og længden af straffen isoleret set for de nye forhold, finder landsretten, at - 25 -

omstændighederne navnlig ud fra proportionalitetsbetragtninger taler for ikke at genindsætte T1 i fængsel på livstid.

Samtlige voterende finder derfor, at T1 i stedet skal idømmes straf alene for de nye forhold.

Fire voterende finder herefter, at straffen passende kan fastsættes til fængsel i 3 år. Der er herved lagt vægt på, at der er tale om organiseret hashhandel på Christiania, der er foregået over en periode på godt to måneder, at T1 har haft en mere overordnet rolle, og at forholdet er begået i prøvetiden for prøveløsladelsen fra en livstidsstraf.

Én voterende finder af de samme grunde, som flertallet har anført, at straffen passende kan fastsættes til fængsel i 3 år og 6 måneder.

Der afsiges dom efter stemmeflertallet, således at T1 straffes med fængsel i 3 år.

T8 : T8 er fundet skyldig i overtrædelse af bl.a. straffelovens § 191, stk. 1, 1. pkt., jf. stk. 2. Forholdet blev begået i perioden 15. oktober til 16. november 2016, hvilket er omkring et halvt år efter prøveløsladelsen fra Østre Landsrets dom af 11. maj 2015, der omfattede to domme afsagt af Københavns Byret i 2014. Ved landsrettens dom blev T8 idømt fængsel i tre år.

Henset til det hurtige tilbagefald til alvorlig kriminalitet, og da straffen for det nye forhold ikke står i misforhold til reststraffen på 366 dage fra dommen af 11. maj 2015, tiltræder landsretten, at straffen skal udmåles som en fællesstraf omfattende reststraffen, jf. straffelovens § 40, stk. 1, jf. § 61, stk. 2. Karakteren af den tidligere kriminalitet, som omfatter bl.a. ni gaderøverier, er endvidere tillagt betydning, selv om kriminaliteten ikke er helt ligeartet. Det kan ikke føre til en anden vurdering, at T8 var 16 år på gerningstidspunkterne for de begåede røverier.

På denne baggrund og i øvrigt af de grunde, der er anført i byrettens dom, findes straffen passende.

Landsretten stadfæster derfor dommen i forhold til T8 . - 26 -

Thi kendes for ret:

Byrettens dom i sagen mod T1 ændres, således at T1 straffes med fængsel i 3 år.

T2 frifindes.

Byrettens dom i sagen mod T8 stadfæstes.

Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten vedrørende T1 .

Statskassen skal betale sagens omkostninger for begge retter vedrørende T2 .

T8 skal betale sagens omkostninger for landsretten.