Legislator Case Law & Legislation
SS-2388/2010-NYK ECLI:DK:NYK:2022:SS0000000412 AI generated

SS-2388/2010-NYK · Retten i Nykøbing Falster

Case Number SS-2388/2010-NYK
Court / Authority
Jurisdiction Denmark · Case Law (DK)
Decision Date

Legislator summary

AI generated

Sag om, hvorvidt sigtede skulle mentalundersøges under indlæggelsen [DOKUMENT] Afgørelse (3 sider) RETTEN I NYKØBING F. Den 24. august 2010 kl. 13.30 blev retten sat på Domhuset i retssal B af Dommer . Retsmødet var offentligt. Rettens nr. 1-2388/2010 Politiets nr. 1900-73112-00004-10 Anklagemyndigheden mod Sigtede CPR nr. 1 For anklagemyndigheden mødte Anklager , der frem- lagde skrivelse af 30. juli 2010 ...

Legislator headnote

Placeholder

Keywords

Placeholder

Need to analyze how this precedent applies to your matter?

Cross-reference this judgment against statutes, commentaries, and subsequent citing case law inside Legislator AI.

Open in Legislator →

Full text

Sag om, hvorvidt sigtede skulle mentalundersøges under indlæggelsen

[DOKUMENT] Afgørelse (3 sider) RETTEN I NYKØBING F.

Den 24. august 2010 kl. 13.30 blev retten sat på Domhuset i retssal B af Dommer .

Retsmødet var offentligt.

Rettens nr. 1-2388/2010 Politiets nr. 1900-73112-00004-10

Anklagemyndigheden mod Sigtede CPR nr. 1

For anklagemyndigheden mødte Anklager , der frem- lagde skrivelse af 30. juli 2010 fra Sydsjælland og Lolland Falsters Politi med bilag.

Sigtede var mødt.

Endvidere var den for Sigtede beskikkede forsvarer, advokat Annet- te With Sørensen mødt.

Endvidere var mødt Person 1 , juridisk konsulent, Institution og Person 2 , teamleder samme sted. Institutionen Forsvareren oplyste, at sigtede ikke ønsker, at repræsentanterne fra er til stede.

De to repræsentanter forlod frivilligt retsmødet.

Anklageren redegjorde for sagen under henvisning til den fremlagte skrivel- se af 30. juli 2010 og oplyste, at Sigtede i øjeblikket har op- hold på Institutionen efter at Vestre Landsret den 8. september 2009 døm- te ham til anbringelse på sikret afdeling for personer med vidtgående psykis- ke handicap. Anklageren oplyste, at der foreligger en forholds- og bilagsfor- tegnelse af 23. juli 2010 med 8 forhold, bl.a. overtrædelse af straffelovens § 237, jf. § 21, alle begået under opholdet på Institutionen .

Anklagemyndigheden nedlagde påstand om, at Sigtede skal mentalundersøges under indlæggelse.

Anklageren oplyste, at det er anklagemyndighedens opfattelse, at undersø- gelsen skal ske på Sikringen i Nykøbing Sjælland og henviste herved til be- kendtgørelse nr. 62 af 20. januar 2010, § 14, stk. 2 og 3, hvorefter beslutning side 2

om hvor mentalundersøgelse skal foregå træffes af statsadvokaten. Retten skal således ikke i forbindelse med en eventuelt kendelse om mentalunder- søgelse træffe afgørelse om, hvor undersøgelsen skal foregå. Der henvises endvidere til Rigsadvokatens Meddelelse nr. 5/2007, punkt 3.4.1.

Anklageren henviste med hensyn til begæringen om mentalundersøgelse til det af psykiatrisk konsulent Person 3 , Institutionen anfør- te i udtalelse af 19. maj 2010, gengivet på side 3 i Institutionens brev af 16. juli 2010.

Endelig henviste anklageren til, at sagen er forelagt for overlægen for Sik- ringen i Nykøbing Sjælland, der har erklæret sig enig i, at undersøgelse bør ske der.

Advokat Annette With Sørensen anførte, at sigtede ikke har nogen indven- dinger mod, at der iværksættes mentalundersøgelse under indlæggelse, men at der protesteres mod, at det skal ske på Sikringen i Nykøbing Sjælland. Retten er kompetent til at træffe afgørelse om, hvor mentalundersøgelse skal foregå, hvorved der henvises til Østre Landsrets kendelse af 5. juli 2001 gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 2001, side 2260 Ø. Retten skal derfor træffe afgørelse om, at undersøgelsen ikke skal foregå på Sikringen i Nykø- bing Sjælland, men på Institutionen .

Sigtede havde mulighed for at udtale sig, idet dommeren forinden gjorde ham bekendt med, at han ikke havde pligt til at udtale sig.

Han anførte, at forholdene på Sikringen i Nykøbing Sjælland er langt værre end forholdene på Institutionen , hvorfor han ikke ser, at det tjener noget formål, at undersøgelsen foregår på Sikringen i Nykøbing Sjælland.

Retten afsagde sålydende

Kendelse

Efter det foreliggende findes det påkrævet at Sigtede menta- lundersøges og at han indlægges under mentalundersøgelsen på hospital for sindslidende mv., jf. retsplejelovens § 809 stk. 2.

Af § 14, stk. 2, i bekendtgørelse om ret til sygehusbehandling m.v. nr. 62 af 20. januar 2010, fremgår, at Statsadvokaten kan bestemme, at de i stk. 1 nævnte retspsykiatriske patienter skal anbringes eller behandles på et nær- mere bestemt sygehus eller en nærmere bestemt sygehusafdeling udenfor bo- pælsregionen, når retssikkerheden eller andre særlige hensyn, herunder hen- synet til forurettede taler herfor. Herefter tilkommer det ikke retten at træffe afgørelse om, hvor sigtede skal indlægges under mentalundersøgelsen

Thi bestemmes: side 3

Sigtede skal mentalundersøges under indlæggelse.

Anklagemyndigheden træffer bestemmelse, om hvor mentalundersøgelsen skal foregå.

Forsvareren oplyste at kendelsen kæres til Landsretten.

Sagen udsat.

Retten hævet kl. 14.07.

Dommer