SS-2434/2009-LYN · Retten i Lyngby

Sag om, hvorvidt den tiltalte kan frakendes dansk indfødsret

[DOKUMENT] Afgørelse (6 sider) RETTEN I LYNGBY

Udskrift af dombogen

DOM

afsagt den 21. april 2010

Rettens nr. 8-2434/2009 Politiets nr. 0300-83990-00105-06

Anklagemyndigheden mod Tiltalte CPR nr. 1

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Tilkendegivelse er modtaget den 29. juli 2009.

Sagen er efter anmodning fra Ministeriet for Flygtninge, indvandrere og integrations af anklagemyndigheden indbragt for retten efter indfødsretslovens § 8D, jf. § 8A med påstand om, at Tiltalte , Adresse 1 , By 1 frakendes dansk indfødsret, idet han svigagtigt den 14. juni 2001 har opnået dansk indfødsret, idet han i tiden mellem 1987 og 2001 fortav at hans rette identitet var Navn 1 , født den Dato 1 1957 i Indien og i strid med sandheden oplyste, at han var Tiltalte , født den Dato 2 1964 i Australien, hvilket var bestemmende for meddelelse af indfødsret.

Tiltalte har nedlagt påstand om frifindelse.

Sagens oplysninger

Tiltalte har blandt andet forklaret, at

Tiltalte til retsbogen blandt andet forklaret følgende:

"..., at han kom til Danmark i 1986. Han kom i en gruppe. Han ville ikke besvare spørgsmål om hans danske adoptivforældre. Han blev bragt til Danmark. Han ved ikke hvorfor. Han husker ikke, om han senere forlod Danmark igen. Han er australsk statsborger og er ligeglad med sit danske statsborgerskab. Han havde sit australske pas med, da han kom til Danmark. Han Person 1 (P1) boede sammen med en person ved navn P1 i Åbenrå. Den 17. december 1987 sagde P1 til ham, at han skulle ringe til politiet. Tiltalte Side 2/6

ringede 112, men politiet tog ikke telefonen. Han gik herefter ud på vejen og råbte. Der var en bil, der standsede, og en dame smed ham ind i bilen og sagde, at hun ville køre ham til politiet. Hun kørte ham imidlertid til Dansk Flygtningehjælp. Damen kørte herefter igen. To medarbejdere fra Danske Flygtningehjælp talte bagefter med Tiltalte . Han forklarede dem situationen. Hans pas lå i P1's bil. Han kendte ikke navnet i sit pas. Dansk Flygtningehjælp ringede herefter til den australske ambassadør, og han forklarede sagen til ham. Ambassadøren vendte tilbage og sagde, at han hed Tiltalte . Han forklarede endvidere, at da han kom til Danmark i 1986, havde han ikke selv passet på sig. Han havde det kun, når han skulle vise det til paskontrollen. Han ved ikke, hvorfra i Australien han kommer. Han ved bare, at han er opvokset et isoleret sted i Australien. Der var ikke tale om et børnehjem, men snarere et firma. Han blev fundet af en dame på 88 år, og hun betalte for hans opvækst. Det var også hende, der bestemte, hvordan han skulle opfostres. Han har ikke gået i skole, men er blevet undervist privat. Han kan ikke huske af hvem. Han kender ikke sine forældre. Han har fået at vide, at han er født i Melbourne, men han ved det ikke selv. Han leder efter sin identitet. Han kender ikke Person 2 , men han har besøgt hende én gang. Han ville ikke fortælle mere om sin opvækst. Han ved ikke, hvorfor han har indisk accent. Det var noget, de, der opfostrede ham, bestemte. Han har været i Indien sammen med P1 fra Åbenrå. Han tog dertil for at lede efter sin identitet. Han kender ikke P1's efternavn og kender heller ikke hans telefonnummer eller adresse, men P1 besøger ham stadig nogen gange. I Au-stralien præsenterede P1 ham for Person 2 . Tiltalte kender hende ikke selv og ved ikke, om hun er hans mor. Hun gav ham affidavitten, der er fremlagt som bilag 6a. Han tog derefter til Australien for at lede efter sin australske identitet. Han kender ikke Navn 1 , men har fået at vide, at Navn 1 var i Indien, da han var der og havde lignende problemer som han selv. Forevist sagens 6d forklarede Tiltalte , at han ikke kender Person 3 og ikke har været gift med hende. Han kender hverken noget til ægteskabet eller skilsmissen. I Australien var han indlagt på et psykiatrisk hospital. Han blev medicineret. Han fik besøg af konsulatet. Han har ikke bedt konsulatet om at få ændret sit navn eller sin fødselsdato. Han forklarede endvidere, at han tog med P1 til Indien, fordi han var desperat i sin søgen efter sin identitet. Tiltalte præciserede, at han ikke ved, om de mennesker, der bliver kaldt hans danske adoptivforældre, virkelig er hans adoptivforældre. Han kender dem ikke. Tiltalte forklarede endvidere, at han nu bor i New Zealand. Han flyttede til New Zealand, fordi hans børn i Danmark blev tvangsfjernet. Hans hustru bor også i New Zealand. Han har ellers boet i Danmark siden 1987, men har rejst med P1 . Hans forsvarer fremlagde fotokopi af et provisorisk dansk pas udstedt den 25. marts 2010. Han forklarede, at han også har haft et tidligere pas. Han bekræftede, at den fremlagte kopi, er en kopi af hans nuværende pas. Han forklarede endvidere, at han ikke ved, hvorfra Person 2 havde oplysninger om pasnummer og udstedelsesdato vedrørende hans pas. Hun har måske fået oplysningerne fra P1 . Han ved ikke, om hun har fået oplysningerne fra P1 , idet han ikke har nogen anelse om, Side 3/6

hvorfra hun har oplysningen. Tiltalte forklarede forespurgt, at han ikke kender Person 4 . Det er ikke hans søster. Han kender heller ikke noget til den liste over Person 2's børn, som er lavet af Person 4 . Han fastholdt, at han er Tiltalte , og at hans australske papirer er blevet væk. Han forklarede endvidere, at han, hvis han mister sit danske statsborgerskab idag, vil blive statsløs. Tiltalte fremlagde fotokopi af et dokument, hvorpå der er anført Tlf. nr. 1 . Han forklarede, at han, da han var sammen med de to medarbejder fra Dansk Flygtningehjælp i december 1987, fra den australske ambassade fik oplyst, at det var telefonnummeret på Person 5's familie, og at de kunne bekræfte, at han var australsk statsborger. Person 5 var på det tidspunkt død. Tiltalte fremlagde endvidere en fotokopi af et navnekort fra Client Services i Australien med navnet Person 6 . Han oplyste, at det er personen, han talte med, da han kom til Australien. Hun forklarede, at han var velkommen til at bo i Australien, men rådede ham til at bringe sine to børn tilbage til Danmark, idet han havde taget dem med til Australien, da han havde dem på besøg. De var på det tidspunkt tvangsfjernet. Han bragte derfor børnene tilbage til Danmark og har ikke siden været i Australien. Tiltalte fremlagde endvidere fra Royal Brisbane and Royal Womens Hospital Helpservice District udskrivningspapirer, hvor det fremgår, at han har været indlagt fra den 25. april 2002 til den 13. maj 2002. Han forklarede, at han blev indlagt på sindsygehospitalet i Brisbane, fordi han blev bragt dertil af politiet, da han gik rundt på gaden. De opfattede ham derfor som sindssyg. Han forklarede endvidere, at han blot forsøger at finde sin identitet, idet han jo ikke kan bevise, at han er Tiltalte , og en dame foreslog ham, at han så skulle tage en andens identitet for at finde sin identitet. Endelig fremlagde han en erklæring af 7. maj 2002 fra en doktor Person 7 i Brisbane..." . Det fremgår af sagen, at Tiltalte rettede henvendelse til de danske myndigheder i Åbenrå den 17. december 1987. Han oplyste, at han var australsk statsborger, men havde ikke sit pas.

Det fremgår af et brev fra den australske ambassade af 2. maj 1988 til Tiltalte , at de australske myndigheder ikke kunne bekræfte, at han skulle være australsk statsborger.

Politiet efterforskede hans identitet frem til 1993, hvor han på grund af det langvarige ophold, og fordi det ikke var muligt at fastlægge hans rette identitet, fik tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark.

Den 28. marts 1994 indgav han ansøgning om indfødsret og den 14. juni 2001 erhvervede han dansk indfødsret.

Det fremgår af konklusionen i en erklæring af 21. juni 2001 fra Speciallæge i Psykiatri, Person 8 , følgende: Side 4/6

Konklusion: Pt`s personlighed er narcissistisk afvigende ( en form for psykopati). D.v.s. med en diskret, men social relativt veltilpasset, omnipotens grænsende til det submaniske, med deraf følgende grænseløshed og upålidelighed, dog kun indenfor normal plattenslageragtig foretningsmæssig mentalitet. Han er ikke farlig for sig selv og andre. ...... Han lider ikke af en psykisk sygdom, men af en lettere afvigende personlighed."

Det fremgår af udskrivningspapirerne fra Royal Brisbane & Royal Women´s Hospitals Health service Districts, Division af Mental Health services, at Tiltalte var indlagt på Hospitalet fra den 25. april 2002 til den 13. maj 2002 med diagnosen Skizofren psykose og mixed personligheds forstyrelse (antisocial/narcissistisk)

Under indlæggelsen havde Tiltalte kontakt med det danske konsulat.

Ved telefax af 26. juni 2002 underrettede det danske konsulat i Brisbane Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, at Tiltalte under sit ophold i Brisbane havde anmodet konsulatet om at få ændret navn og fødselsdato i sit pas til Navn 1 , født i 1957.

I telefaxen af 26. juni 2002 fra konsulatet i Brisbane til Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration var det anført, at den var vedlagt en kopi af hans pas, en erklæring fra hans mor, en kopi af moderens pas og en skilsmisseansøgning. Retten lægger derfor til grund, at den i sagen beroende erklæring fra Person 2 , kopi af Tiltaltes pas, kopi af Person 2's pas og indkaldelse af 3. august 2001 af Navn 1 til en skilsmissesag mellem Person 3 og Navn 1 er papirer, som konsulatet har modtaget fra Tiltalte .

Ægtheden af erklæringen fra Person 2 og indkaldelsen til skilsmissesagen har været undersøgte i Indien af en af ambassaden antaget advokat. Konklusionen herpå var, at det ikke er muligt at verificere ægtheden af erklæringen, men indkaldelsen til skilsmissesagen ved The Metropolitan Tribunal of the Archdiocese, Bombay kunne verificeres som ægte.

Det fremgår af advokatens redegørelse fremgår, at Person 4 har oplyst, at Navn 1 er hendes bror, og at han er født den Dato 1 1957 i Indien, og at han havde indisk pas, da han forlod indien5 måneder efter at hans datter blev født den Dato 3 1987.

Det fremgår endvidere af en redegørelse om Navn 1 fra samme advokat, at det af ægteskabsregistreringen vedrørende ægteskabet mellem Navn 1 og Person 3 indgået den 23. november 1986, fremgår, at Navn 1 er registreret som indisk statsborger. Registre- Side 5/6

ringen er blandt andet underskrevet af Navn 1 .

Rettens begrundelse og afgørelse

På baggrund af konsulatets undersøgelser i Indien kan det lægges til grund, at der findes en Navn 1 , der med stor sandsynlighed er indisk statborger. Det kan også lægges til grund, at indkaldelsen af 3. august 2001 til skilsmissesagen er ægte, og at dette dokument er overdraget af Tiltalte til det danske konsulat i Brisbane i 2002. Retten finder det derfor bevist, at Tiltalte er identisk med Navn 1 .

Søsteren til Navn 1 har forklaret, at han udrejste af Indien i december 1987. Retten lægger ud fra dette til grund, at Tiltalte rejste direkte fra Indien til Danmark, og at han, da han rettede henvendelse til de danske myndigheder i december 1987 var klar over, hvem han var, men bevidst fortav dette, og gennem årene frem til 2002 vedblev med at fortie dette, uanset, at han vidste, at oplysningen var af betydning for hans opholdstilladelse og senere indfødsret.

Efter erklæringen fra 2001 fra psykiater Person 8 kan det lægges til grund, at han i 2001 ikke led af en psykisk sygdom, men af en lettere narcissistisk afvigende personlighed, og af udskrivningspapirerne fra hospitalet i Brisbane, kan det lægges til grund, at han i 2002 havde en skizofren psykose. Efter oplysningerne om hans mentale tilstand, finder retten at kunne lægge til grund, at han, uanset sin mentale tilstand, har været klar over sin rette indiske identitet.

Det kan lægges til grund, at Tiltalte blev meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse i 1993, fordi myndighederne efter ca. 6 år fortsat ikke var i stand til at fastslå hans identitet. Det kan også lægges til grund, at han i 2001 ikke ville have opnået dansk indfødsret, hvis han ikke havde haft tidsubegrænset opholdstilladelse. Han opnåede således dansk indfødret som følge af den svigagtige fortielse af sin rette identitet.

Det må imidlertid lægges til grund, at Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration allerede den 7. juli 2002 blev gjort bekendt med Tiltaltes mulige indiske identitet fra konsultatet i Brisbane, men at ministeret først den 30. marts 2006 anmodede politiet om at indlede efterforskning vedrørende hans mulige indiske identitet.

Efter en afvejning af denne passivitet overfor det forhold, at Tiltalte nu har opholdt sig i Danmark i mere end 20 år samt hans mentale tilstand, finder retten efter en samlet vurdering, at der efter omstændighederne ikke nu bør ske frakendelse af indfødsretten. Tiltalte frifindes derfor.

Thi kendes for ret: Side 6/6

Tiltalte frifindes.

Statskassen skal betale sagens omkostninger.

Dommer