SS-550/2002-HJRSS-550/2002-HJR · Højesteret

Højesteret stadfæster Landsrettens dom i sag om hæleri af særlig grov beskaffenhed, med den ændring at bestemmelsen om rettighedsfrakendelse udgår

[DOKUMENT] Afgørelse (3 sider) UDSKRIFT AF HØJESTERETS DOMBOG

DOM

afsagt af Højesteret torsdag den 12. juni 2003 i sag

550/2002 2 . afdeling

Rigs advokaten mod Tiltalte

(advokat Mikael Bernhoft, e . o . )

Landsrettens dom er anket af tiltalte me d principal påstand om stadfæstelse af byrettens dom. Tiltalte har subsidiært påstået formi l delse og frifindelse for påstanden om rettighedsfraken- delse .

Anklage myndigheden h a r påstået s kærp el s e.

Tilt alte er - ud ove r v e d Østre La ndsre ts ankedorn af 22 . de- cember 1992 , der stadfæstede byre tt e ns dom af 4 . maj 1990 - - 2 -

tidligere ved Østre Landsrets ankedorn af 12 . november 1998 straffet med en bøde på 200 kr . for overtrædelse af natur- beskyttelsesloven .

Højesterets bemærkninger .

Af de g r unde, der er anført af landsretten, tiltræder Højeste - ret, at tiltalte i forhold 1-10 har gjort sig skylØi g i hæleri af særlig grov beskaffenhed, jf. den gældende bestemmelse i straffelovens § 290, stk. 2, og den tidligere bestemmelse i § 286, stk. 3, og at forholdene derfor ikke er forældet, jf . lo- vens§ 93, stk . 1, nr . 3 .

Højesteret tiltræder endvidere, at straffen er fastsat til fængsel i 1 år og 6 måneder. Denne straf er væsentligt lavere end den straf, som normalt skulle udmåles efter karakteren og omfanget af den begåede kriminalitet, idet det langvarige sagsforløb som anført af landsretten er tillagt betydning som en strafnedsættende omstændighed. Der er herved taget hensyn til, at der på grund af sagens samlede varighed sammenholdt med, at sagen fra september 1996 ikke blev fremmet gennem en periode på ca . 2 år, må antages at foreligge en overtrædelse af bestemmelsen i Den Europæiske Menneskerettighedskonventions art . 6, stk . 1, om ret t ergang inden en rimelig frist .

Straffen er en tillægsstraf til den straf, tiltalte blev idømt ved landsretten s ankedorn af 12. november 1998, jf . straffe- lovens§ 89.

Når henses til karakteren og omfanget af den begåede krimi- nalitet og til tiltaltes tidligere s t raf for bedrageri tiltræ- der Højesteret, at sagens varighed derimod ikke kan begrunde, at straffen helt eller delvis gøres betinget. - 3 -

Det tiltrædes endvidere, at heller ikke de fore liggend e o ply s n i nger om tiltaltes helbredsmæssige forhold kan føre til , a t straffen helt eller delvis gøres betinget .

Under hensyn til den tid , der er forløbet, siden forh oldene blev begået, sammenholdt med tiltaltes rolle som fo r midl er og me l lemmand , finder Højesteret ikke tilstrækkeligt grundl ag for at t ræffe b e stemmelse om rettighedsfrakendelse . Tiltalte fri- findes derfor for anklagemyndighedens påstand herom .

Med denne ændring stadfæster Højesteret herefter landsrettens dom .

Thi kendes for ret:

Landsrettens dom stadfæstes med den ændring, at bestemmelsen om rettighedsfrakendelse udgår.

Statskassen skal betale sagens omkostninger for Højesteret.

--00000--

Udskriftens rigtighed bekræftes. Højesteret, den 12. juni 2003.