Legislator Swiss Legal AI Agent Case Law & Legislation
DK ·

SS-3863/2018-NYKSS-3863/2018-NYK · Retten i Nykøbing Falster

· ECLI:DK:NYK:2024:SS0000000817

Summary AI generated

Sag om, hvorvidt rigsadvokatens afgørelse om udlevering af udlænding til myndighederne i Kosovo er lovlig [DOKUMENT] Afgørelse (8 sider) RETTEN I NYKØBING F. KENDELSE afsagt den 12. september 2018 Rettens nr. 1-3863/2018 Politiets nr. 1900-99993-00001-18 Anklagemyndigheden mod Tiltalte CPR nr. Ved afgørelse af 10. juli 2018 har Rigsadvokaten i medfør af udleveringslo- vens § 15, stk. 1, truffet afgørelse o...

Sag om, hvorvidt rigsadvokatens afgørelse om udlevering af udlænding til myndighederne i Kosovo er lovlig

[DOKUMENT] Afgørelse (8 sider) RETTEN I NYKØBING F.

KENDELSE

afsagt den 12. september 2018

Rettens nr. 1-3863/2018 Politiets nr. 1900-99993-00001-18

Anklagemyndigheden mod Tiltalte CPR nr.

Ved afgørelse af 10. juli 2018 har Rigsadvokaten i medfør af udleveringslo- vens § 15, stk. 1, truffet afgørelse om, at Tiltalte skal udleveres til myndighederne i Kosovo til strafforfølgning.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om, at Rigsadvokatens afgørelse kendes lovlig.

Tiltalte har nedlagt påstand om, at Rigsadvokatens afgørelse kendes ulovlig.

Anklageren har anført, at betingelserne for udlevering er til stede.

Tiltalte har anført, at betingelserne for udlevering ikke er til stede og har henvist til udleveringslovens § 6.

Sagens oplysninger

I
Rigsadvokatens afgørelse af 10. juli 2018 fremgår blandt andet:

"... 1. Udleveringsanmodningen

Ved brev af 5. marts 2018 har myndighederne i Kosovo anmodet om, at den kosovoske statsborger Tiltalte , født den Dato 1967, udleveres til strafforfølgning i Kosovo. Tiltalte er i Kosovo sigtet for uautoriseret ejerskab, besiddelse eller brug af våben.

Udleveringsanmodningen er omfattet af reglerne i udleveringslovens kapitel 2 og 3 om udlevering af lovovertrædere til medlemsstater uden for Den Europæiske Union og Norden, jf. lovbekendtgørelse nr. 833 af 25. august 2005 om udlevering af lovovertrædere, som senest ændret ved lov nr. 377 af Std 75327 side 2

27.
april 2016.

Ved brev af 21. marts 2018 har Sydsjællands Politi forelagt spørgsmålet om udlevering af Tiltalte for Rigsadvokaten til afgørelse.

2.
Sagens oplysninger

Det fremgår af sagen, at Tiltalte den 4. juni 2010 blev tiltalt for uautoriseret ejerskab, besiddelse eller brug af våben ved den 20. maj 2010 på Tiltaltes gård i Pejë/Pec, at have affyret en automatriffel AK-47 flere gange op i luften, ligesom at han var i besiddelse af en 9 mm pistol, uden at have tilladelse hertil. Tiltalte fik lovligt forkyndt en indkaldelse til hovedforhandlingen i sagen den 24. januar 2011, men han var forinden retsmødet udrejst af Kosovo og udeblev uden lovlig grund fra retsmødet.

Det fremgår endvidere af sagen, at District Court in Peja den 2. februar 2011 afsagde fængslingskendelse vedrørende Tiltalte .

Tiltalte blev anholdt den 26. februar 2018 i Danmark og Retten i Nykøbing Falster afsagde den 27. februar 2018 kendelse om varetægtsfængsling af Tiltalte med henblik på udlevering til myndighederne i Kosovo.

Den 25. juni 2018 har det kosovoske konsulat fremsendt oplysninger, hvoraf det fremgår, at Tiltalte er statsborger i Kosovo og Ashkali af etnisk oprindelse.

3.
Supplerende oplysninger

Til brug for Rigsadvokatens afgørelse er der hos myndighederne i Kosovo indhentet oplysninger om, hvilket fængsel Tiltalte vil blive placeret i.

I
et brev dateret den 14. juni 2018 har myndighederne i Kosovo bl.a. oplyst følgende:

”Please be informed that in terms of respect for human rights, great progress has been made since our staff has reached a high level of professionalism through continuous training by local and international experts. side 3

The state of correctional institutions of the Kosovo Correctional Service has advanced to a satisfactory level, and this is noticed every year, and now our institutions meet the European standards.

Another proof that prisons in Kosovo have a good stardard is the fact we have received dozens of cases from European countries such as; Germany, Austria, Belgium, France, Sweden, etc.

Finally, as the leader of the correctional service, we guarantee that there will be no mistreatment to anyone and respect for human rights in our institutions is primary and advanced and this is guaranteed by the constitution of the Republic of Kosovo.”

I
forhold til, hvilket Correctional Center Tiltalte vil blive placeret i, har myndighederne i Kosovo oplyst flere forskellige, men de har senest ved mail af 9. juli 2018 bekræftet, at Tiltalte vil blive placeret i Correctional Center in Dubrava.

Det fremgår af en rapport fra the European Commitee for the Prevention of Torture and Inhuman or Degrading Treatment of Punishment (CPT) fra 8. September 2016, at CPT besøgte fængslet i 2010 og 2015, og de i 2015 konstaterede, at der var sket markante forbedringer at forholdene.

4.
Afgørelse

Idet betingelserne for udlevering findes opfyldt, bestemmer Rigsadvokaten hermed i medfør af udleveringslovens § 15, stk. 1, at Tiltalte skal udleveres til myndighederne i Kosovo til strafforfølgning for det i udleveringsanmodningen anførte forhold.

Rigsadvokaten har lagt vægt på, at der efter det oplyste ikke foreligger forhold, som, jf. udleveringslovens §§ 3-9, kan begrunde afslag på anmodningen om udlevering.

5.
Begrundelse
5.1.
Strafferammekrav og subsumption

Rigsadvokaten bemærker, at betingelserne i udleveringslovens § 2 a er opfyldt, idet forholdet, som Tiltalte er sigtet for, efter dansk ret kan medføre højere straf end fængsel i 1 år, jf. udleveringslovens § 2 a, 1. side 4

pkt., jf. straffelovens § 192 a.

5.2.
Krav om anholdelsesbeslutning m.v.

Det følger af udleveringslovens § 3, stk. 1, at udlevering kun kan ske, hvis der i det anmodende land er truffet beslutning om, at den som søges udleveret skal anholdes eller fængsles for den pågældende handling.

Som ovenfor nævnt fremgår det af sagen, at District Court in Peja den 2. februar 2011 afsagde fængslingskendelse vedrørende Tiltalte , og retten har den 15. marts 2011 godkendt efterlysningen.

5.3.
Bevisgrundlag

Det følger af udleveringslovens § 3, stk. 4, at hvis det på grund af særlige omstændigheder må antages, at sigtelsen vedrørende en handling, for hvilken der søges udlevering, savner tilstrækkeligt bevismæssigt grundlag, må udlevering for handlingen ikke finde sted.

Af forarbejderne til bestemmelsen i § 3, stk. 4 (Folketingstidende 1966-67, tillæg A, s. 2545 f.f.) følger det, at hvis den person, der begæres udleveret, kan henvise til særlige omstændigheder, hvorefter der er rimelig tvivl om pågældendes skyld, kan der fra dansk side fremsættes krav om fremskaffelse af (yderligere) bevismateriale, der sandsynliggør pågældendes skyld:

”Den omstændighed, at den, som søges udleveret, over for danske myndigheder nægter sig skyldig, vil således isoleret betragtet ikke berettige danske myndigheder til at stille krav om tilvejebringelse af (yderligere) bevismateriale. Hvis den pågældende derimod til støtte for sin påstand kan henvise til særlige omstændigheder, hvorefter der foreligger rimelig tvivl om hans skyld, vil der kunne fremsættes begæring om tilvejebringelse af bevismateriale til sandsynliggørelse af skylden, og hvis dette materiale ikke tilvejebringes, eller hvis det findes utilstrækkeligt, vil anmodningen om udlevering kunne afslås”

Rigsadvokaten har på grundlag af den foreliggende udleveringsanmodning – ikke fundet, at tiltalen savner bevismæssigt grundlag. Dette skal også ses i lyset af, at Rigsadvokaten ikke skal tage stilling til skyldsspørgsmålet i sagen, men derimod (blot) skal tage stilling til, om betingelserne for udlevering er opfyldt.

5.4.
Militære lovovertrædelser side 5

Efter udleveringslovens § 4 kan udlevering for en militær lovovertrædelse ikke finde sted.

Der foreligger ikke oplysninger i sagen om, at de handlinger, som er omhandlet i udleveringsbegæringen fra myndighederne i Kosovo, har karakter af militære lovovertrædelser og udleveringslovens § 4 er således ikke til hinder for, at der kan ske udlevering.

5.5.
Politiske forbrydelser

Efter udleveringslovens § 5, stk. 1, må udlevering ikke ske for en politisk lovovertrædelse.

Ifølge forarbejderne til lov nr. 378 af 6. juni 2002 (om bl.a. ændring af udleveringsloven), punkt 4.1.2.2, afhænger det af en konkret helhedsvurdering, hvor der navnlig lægges vægt på arten af den eller de interesser, der er krænket ved overtrædelsen, og på gerningsmandens motiv.

Af det fremsendte materiale fra myndighederne i Kosovo fremgår intet om, at de påsigtede handlinger skulle være politisk motiverede. Rigsadvokaten finder således ikke, at der er grundlag for at antage, at der foreligger politiske lovovertrædelser i udleveringslovens § 5, stk. 1’s forstand.

5.6.
Humanitære forhold og risiko for forfølgelse

Efter udleveringslovens § 7, må udlevering ikke finde sted, hvis det i særlige tilfælde, navnlig under hensyn til den pågældendes alder, helbredstilstand eller andre personlige forhold, må antages, at udlevering ville være uforenelig med humanitære hensyn. Det følger endvidere af udleveringslovens § 6, stk. 1, at udlevering ikke må finde sted, hvis der er fare for, at den pågældende efter udlevering, på grund af sin afstamning, etnicitet, religiøse eller politiske opfattelse, eller i øvrigt på grund af politiske forhold vil blive udsat for forfølgelse.

Tiltalte har permanent opholdstilladelse i Sverige, og har haft det i flere år. Han er ved godt helbred.

Tiltalte ønsker ikke, at meddele samtykke til udleveringen, og har anført, at han er politisk forfulgt af albanerne i Kosovo, idet han hævder at være serbisk statsborger, samt forfulgt at serberne, da han er af albansk oprindelse, ligesom at han hævder at være forfulgt af mafiaen og myndighederne. side 6

Som ovenfor nævnt har det kosovoske konsulat i Danmark den 25. juni 2018 fremsendt oplysninger, hvoraf det fremgår, at Tiltalte er statsborger i Kosovo og ashkali af etnisk oprindelse.

Rigsadvokaten har indhentet generelle oplysninger om Kosovo fra Udlændingestyrelsen, og det fremgår heraf bl.a., at etniske albanere udgør langt størstedelen af Kosovos befolkning (ca. 88%). Etniske serbere udgør den største minoritet i Kosovo (ca. 6%), og der er relativt få serbere, der taler albansk. Kosovoserberne bor primært i den nordlige del af landet. Både albansk og serbisk er officielle sprog i Kosovo. Der er fortsat etniske spændinger mellem albanere og serbere, men på trods af disse spændinger har Kosovo ikke været udsat for en alvorlig sikkerhedskrise i de senere år.

Rigsadvokaten finder ikke, at det af Tiltalte anførte om, at han er politisk forfulgt i Kosovo og af mafiaen, idet han er af albansk afstamning og hævder at have serbisk statsborgerskab, medfører at der kan antages at være en reel risiko for, at han efter udleveringen vil blive udsat for forfølgelse grundet sin afstamning eller etnicitet.

Rigsadvokaten har i denne forbindelse lagt vægt på oplysningerne fra Udlændingestyrelsen samt at Tiltalte ikke nærmere har begrundet, hvorfor han personligt skulle risikere at blive udsat for en sådan behandling.

Samlet set er det Rigsadvokatens opfattelse, at udleveringslovens § 6, stk. 1 og § 7 ikke er til hinder for en udlevering.

5.7.
Fængselsforhold

Det følger af udleveringslovens § 6, stk. 2, at udlevering ikke må finde sted, hvis der er fare for, at den pågældende efter udlevering vil blive udsat for tortur eller anden menneskelig eller nedværdigende behandling eller straf.

På baggrund af oplysningerne om fængselsforholdene og den seneste CPT- rapport af 8. september 2016 er det Rigsadvokatens opfattelse, at en placering i Correctional Center in Dubrava ikke vil udgøre en krænkelse af Tiltalte .

5.8.
Forældelse
I
henhold til udleveringslovens § 9, kan udlevering ikke ske, hvis strafansvaret er forældet efter dansk ret.

Forholdet er ikke forældet efter dansk ret, og Rigsadvokaten finder på den side 7

baggrund ikke, at der er grundlag for at afslå udleveringsanmodningen i medfør af udleveringslovens § 9.

6.
Vilkår for udlevering

Udleveringen sker på de vilkår, der er angivet i udleveringslovens § 10.

7.
Adgang til domstolsprøvelse

Tiltalte og dennes forsvarer bedes hurtigst muligt gjort bekendt med Rigsadvokatens beslutning om udlevering.

De bedes samtidig gjort bekendt med adgangen til domstolsprøvelse af Rigsadvokatens beslutning og med den frist på 3 dage, der gælder for fremsættelse af begæring herom, jf. udleveringslovens § 16.

Rigsadvokaten skal anmode om, hurtigst muligt, at modtage underretning om, hvorvidt Rigsadvokatens afgørelse begæres indbragt for retten. Begæres sagen indbragt for retten, skal Rigsadvokaten anmode om at modtage underretning, så snart endelig retskendelse foreligger. Opmærksomheden henledes på, at kærefristen i henhold til udleveringslovens § 16, stk. 3, er 3 dage. Kopi af kendelsen kan i givet fald eftersendes.

..."

Tiltalte har forklaret, at han er roma ashkali af oprindelse. Der er tale om en minoritetsgruppe. Han er serbisk. Han flygtede ud af Kosovo, da hans brødre blev såret. Der var folk, der skød på ham og hans brødre, og han flygtede derfor. Han har ikke selv skudt, men politiet kom og tæskede ham, torturerede ham og tvang ham til at erkende, men det var ikke hans automat- våben, og han har ikke skudt. Den mand, som skød Tiltaltes brød- re, var lige blevet løsladt fra fængslet og ville skyde Tiltalte . Det har noget at gøre med etnicitet. Han blev som sagt tæsket, mishandlet og fik brækket tæerne af politiet, og så erkendte han. Efter han erkendte, blev han løsladt, og han flygtede til Serbien og bagefter Sverige. Han fik opholdstilla- delse i Sverige første gang for ca. 20 år siden. Han slægtninge i Sverige be- står af farbrødre. Hans mor og resten af søskende er i Tyskland. Han har ik- ke kone og børn i Sverige. Der blev efterfølgende skudt på ham i Sverige, fordi han har sagt nej til at kæmpe for fædrelandet. side 8

Rettens begrundelse og afgørelse

Det er ubestridt, at betingelserne for udlevering efter udleveringslovens § 2a-5 samt § 7-10 er til stede.

Tiltalte har anført, at betingelserne for udlevering efter udleve- ringslovens § 6 ikke er til stede.

Retten finder, at det er udokumenteret, at Tiltalte ved udlevering til Kosovo vil blive udsat for fare på baggrund af sin afstamning, tilhørsfor- hold til en bestemt befolkningsgruppe, sin religiøse eller polititiske opfattel- se eller i øvrigt på grund af politiske forhold og blive udsat for forfølgelse, som retter sig mod dennes liv eller frihed eller i øvrigt er af alvorlig karak- ter, jf. udleveringslovens § 6, stk. 1.

Forsvareren har henvist til uddrag rapport udarbejdet af FN i 2016 efter be- søg i Kosovo i perioden 15. - 22. april 2016, redegørelse fra United States Department of The State Bureau of Democrati Human Rights & LaborCo- untry Reports on Human Rights Practices for 2017 samt seneste undersøgel- se foretaget af FN i perioden 13. - 24. november 2017 Preliminary observati- ons and recommendations of the United Nations Special Rapporteur on tor- ture and other cruel, inhumanor degrading treatment or punishhment., og har anført, at der er fare for, at Tiltalte vil blive udsat for tortur eller anden umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, såfremt han udleveres.

Retten finder imidlertid ikke, at der efter disse oplysninger om fængselsfor- holdene i Kosovo er tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at der er en reel ri- siko for, at Tiltalte vil blive udsat for tortur eller anden umennes- kelig eller nedværdig behandling under varetægtsfængsling eller afsoning i Kosovo, jf. udleveringslovens § 6, stk. 2.

Anklagemyndighedens indstilling tages herefter til følge således, at Rigsad- vokatens afgørelse af den 10. juli 2018 kendes lovlig af de af Rigsadvokaten anførte grunde.

Thi kendes for ret:

Rigsadvokatens afgørelse af 10. juli 2018 om, at Tiltalte skal udle- veres til myndighederne i Kosovo til strafforfølgning, er lovlig.

Statskassen betaler sagens omkostninger.

Dommer