BS-182/2015-VLR · Vestre Landsret

Byrettens kendelse blev stadfæstet

[DOKUMENT] Afgørelse (3 sider) Kendelse

afsagt den 29. juni 2015 af Vestre Landsrets 7. afdelimz (landsdommeme Lars E. Ander sen, Esben Hvam og Eva Staal) i kæresag

V.L. B—0182—15

Part A

(advokat Nicolai B. Sorensen. Hellerup) mod Part 1

(advokat Stinne Richter Berg. Åbyhoj)

Retten i Horsens har den 30. oktober2014 afsagt kendelse i 1. instans (sags nr. BS 150- 302/20 14).

Procesbevillingsnævnet har den 8. januar2015 meddelt tilladelse til kære af kendelsen.

Påstande

For landsretten har kærende, Part A gentaget sin påstand for byretten.

Indkærede, Part 1 . har påstået kendelsen stad Cæstet.

Kærernålet har været mundtligt forhandlet.

Procedure

Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten og har procederet i -7-

overensstemmelse hermed.

Landsrcttens begrundelse og resultat

Sagen angår, om Part 1's eventuelle erstatningskrav i anledning afstatsautoriseret revisor Part A's rådgivning af ham er forældet,jf. forældelseslovens § 2, stk. 3.

Det lægges til grund, at Part 1 var ubekendt med sin eventuelle fordring på tids punktet før den påståede ansvarspådragende rådgivning, og forældelsesfristen regnes der for fra den dag, hvor Part 1 fik eller burde have Iliet kendskab til fordringen,jf forældelseslovens § 3. stk. 2.

Dommerne Lars E. Andersen og Esben Hvam udtaler:

Efter indholdet afde breve af 12. og 25. maj 2010, som Part A på vegne af Part 1 sendte til SKAT, lægger vi til grund, at Part 1 tidligst ved SKAT’s afgø relse af 8. juli 2010 fik eller burde have lïiet kendskab til sin eventuelle fordring.

Med denne begrundelse stemmer vi for at stadfæste byrettens kendelse.

Dommer Eva Staal udtaler:

Når en skatteyder/afgiftspligtig modtager en agterskrivelse med tilkendegivelse om æn dring til skade for den pågældende, kan der være anledning til at overveje, om der kan ret tes et erstatningskrav mod en rådgiver for det tilfælde, at SKAT’s forslag til ændring ud montes i en afgorelse.

En agterskrivelse er imidlertid ikke en afgørelse. Selv øm det måske allerede ved modta gelsen af agterskrivelsen må stå klart før modtageren. at det ikke vil være muligt ved ind sendelse afen redegørelse at få SKAT til at ændre opfattelse, er det afgørende tidspunkt i relation til forældelse i sager om erstatningskrav mod rådgivere efter skatlemyndigheder nes tilsidesættelse afskatteyderens/den afgiftspligtiges angivelser tidspunktet for SKAT’s afgørelse i sagen.

SKAT traf første gang afgørelse i sagen den 8. juli 2010, og herefter kan fristen for foræl -3-

delse tidligst regnes fra dette tidspunkt.

Med denne begrundelse stemmerjeg for at stadfæste byrettens kendelse.

Landsretten stad fæster herefter byrettens kendelse.

Landsretten overlader til byretten at tage stilling til sporgsinâlet om sagsomkostninger også for denne del af sagen i forbindelse med den endelige afgorelse i sagen.

Thi bestemmes:

Byrettens kendelse stad fæstes.

Lars E. Andersen Esben Hvam Eva Staal