Legislator Case Law & Legislation
SS-98/2008-OLR ECLI:DK:OLR:2023:SS0000000908 AI generated

SS-98/2008-OLR · Østre Landsret

Case Number SS-98/2008-OLR
Court / Authority
Jurisdiction Denmark (DK)
Decision Date

Legislator summary

AI generated

Byrettens kendelse ændres, således at det tillades politiet at indhente telefoniske oplysninger

Legislator headnote

AI generated

SS-98/2008-OLR · Østre Landsret: Byrettens kendelse ændres, således at det tillades politiet at indhente telefoniske oplysninger

Keywords

AI generated
mobile telephone search telephone surveillance unsealing of mobile phone collection of personal data unauthorized data acquisition criminal investigative measures
AI generated

Need to analyze how this precedent applies to your matter?

Cross-reference this judgment against statutes, commentaries, and subsequent citing case law inside Legislator AI.

Open in Legislator →

Full text

Byrettens kendelse ændres, således at det tillades politiet at indhente telefoniske oplysninger

[DOKUMENT] Retsbog med kendelse (3 sider) UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS RETSBOG ____________

Den 18. februar 2008 holdt Østre Landsret møde i retsbygningen, Bredgade 59, København.

Som dommere fungerede landsdommerne B.O. Jespersen, Rosenløv og Charlotte Løfberg (kst.), førstnævnte som rettens formand.

Som protokolfører fungerede Medarbejder ved retten.

Der foretoges for lukkede døre:

14. afd. kære nr. S-98-08: Foranstaltning under efterforskning (Indgrebsadvokat 1, besk.).

Ingen var indkaldt eller mødt.

Der fremlagdes udskrift af retsbogen fra Glostrup Ret med dommerens fremsendelsesbrev af 10. januar 2008 tillige med sagens akter, der er modtaget fra Københavns Vestegns Po-liti den 19. januar 2008.

Endvidere fremlagdes udtalelse fra Statsadvokaten for Nordsjælland og Københavns Vest-egn af 8. februar 2008, vedlagt udtalelse fra politidirektøren i Københavns Vestegns Politi af 7. februar 2008.

Anklagemyndigheden har kæret Glostrup Rets kendelse af 28. december 2007 (SS 9710/2007) om afslag på anmodning om tilladelse til at indhente historiske teleoplysninger med påstand om, at det tillades Københavns Vestegns Politi at indhente historiske teleoplysninger.

/ -2-

Dommeren har ved fremsendelsen henholdt sig til det i kendelsen anførte og yderligere præcise ret, ”at oplysning om, hvorvidt og hvornår Afdøde måtte have ringet til Persons telefon ihvertfald ikke opfylder betingelsen for at være af afgørende betydning for opklaringen, jf. retsplejelovens § 781, stk. 1, nr. 2, specielt ikke når henses til, at politiet allerede er i besiddelse af oplysninger vedrørende Persons egen telefon.”

Politidirektøren for Københavns Vestegns Politi har i udtalelse af 7. februar 2008 anført: ” … at anmodningerne om teleoplysninger i denne meget alvorlige sag, hvor der er mistanke om overtrædelse af straffelovens § 237 skyldes at politiet, uagtet at såvel forurettede som mistænkte er afgået ved døden, i forbindelse med efterforskningen af sagen har brug for oplysningerne for at kunne belyse begivenhedsforløbet således at der ikke er nogen tvivl om hvad der er sket, og det er i den forbindelse af afgørende betydning at der gives tilladelse til indhentelse af historiske teleoplysninger vedrørende Afdødes telefon.”

Statsadvokaten har i udtalelsen af 8. februar 2008 henholdt sig til det af politidirektøren anførte.

De modtagne bilag var til stede.

Efter votering afsagdes sålydende

k e n d e l s e:

Efter de for landsretten foreliggende oplysninger, herunder det i politidirektørens udtalelse af 7. februar 2008 anførte, finder landsretten, at betingelserne for at meddele tilladelse til foretagelse af det begærede indgreb er opfyldt, jf. retsplejelovens § 804, jf. § 780, stk. 1, nr. 3, jf. § 781, stk. 1. Derfor

b e s t e m m e s:

Byrettens kendelse ændres, således at det tillades Københavns Vestegns Politi fra vedkommende telefonselskab at indhente oplysninger om, hvilke telefoner eller tilsvarende kommunikationsapparater, herunder med hemmelige numre, der har været sat i forbindelse med mobiltelefon Tlf nr., tilhørende Afdøde, CPR nr. (Født 1947), i tidsrummet fra den 19. november 2007 kl. 00.05 til den 26. november 2007 kl. / -3-

14.00. Det tillades ligeledes, at der indhentes oplysninger om betalingsadressater på de pågældende telefoner.

Retten hævet.

(Sign.)

/