BS-242/2008-VLR · BS-242/2008-VLR · Vestre Landsret

Indstævnte frifindes og appelanten straffes med 20 dagbøder á 500 kr.

[DOKUMENT] Afgørelse (13 sider) DOM

afsagt den 20. november 2008 af Vestre Landsrets 11. afde

ling (dommerne Vogter, Kirsten Thorup og Jens Chr. Brodersen

(kst.)) i ankesag

V.L. B—0242-0S

Part 1

(advokat Laila Kunst, Sønderborg)

og Part 2

(advokat Laila Kunst, Sønderborg)

mod Part A

(advokat Frederik Gjerulff, Haderslev)

Retten i Sønderborg har den 17. januar 2008 afsagt dom i 1.

instans (BS 1-1124/2007)

Påstandene

For landsretten har appellanterne, Part 1 og Part 2 , nedlagt følgende påstande:

Påstand 1:

Indstævnte, Part A , idømmes straf for overtrædelse af

straffelovens § 267 ved den 27. maj 2007 i Ekstra Bladets —2—

søndagsudgave at have krænket Part 1 og Part 2's

ære ved fornærmelige ord, idet Part A om Part 1 og Part 2 har udtalt: “Jeg har ikke

ord for sådan nogle psykopater”.

Påstand 2:

Ringeagtsytringen kendes ubeføjet, og Part A tilplig

tes til Part 1 og Part 2 at udrede en af landsretten fastsat sum til bestridelse af omkostninger ved

kundgørelse i en søndagsudgave i en eller flere tidender af

enten domsslutningen alene eller tillige af domsgrundene.

Påstand 3:

Part A tilpligtes i medfør af erstatningsansvarslo

vens § 26 til Part 1 og Part 2 hver især at

betale en godtgørelse for tort på 10.000 kr., subsidiært et

mindre beløb.

Over for disse påstande har Part A nedlagt påstand om

stadfæstelse af byrettens frifindende dom.

Part A endvidere har for landsretten nedlagt følgende påstande:

Påstand 1:

Principalt: Part 2 straffes for overtrædelse af

straffelovens § 267 ved i Ekstra Bladet søndag den 27. maj

2007 at have krænket Part A's ære ved fornærmelige ord

og ved at fremsætte sigtelser, der er egnede til at nedsætte Part A i medborgernes agtelse, idet Part 2 —3—

har udtalt følgende om Part A : Part A udnytter folk,

blandt andet tilbød hun Part 1 en kontrakt, hvor han skulle

arbejde 52 timer om ugen for 17.000 kr. om måneden”, samt

“Hun har set sig ond på os og prøver med alle midler at få

stoppet danseskolen. Hun har blandt andet forsøgt at overta

ge mit lejemål ved at tilbyde ejeren 5.000 kr. mere i leje

om måneden”.

Subsidiært: Part 2 straffes for overtrædelse af

straffelovens § 267 ved at have fremsat en eller flere af de

i den principale påstand anførte udtalelser og sigtelser.

Påstand 2:

Part 2 tilpligtes i medfør af straffelovens § 273,

stk. 2, til Part A at udrede en af landsretten fast

sat sum til bestridelse af omkostningerne ved kundgørelse i en eller flere offentlige tidender af enten domsslutningen

alene eller tillige af domsgrundene.

Påstand 3:

Part 2 tilpligtes til Part A at betale en godtgørelse for tort i medfør af erstatningsansvarslovens §

26 på 15.000 kr., subsidiært et mindre beløb.

Påstand 4:

Principalt: Part 2 tilpligtes at anerkende at have

overtrådt markedsføringslovens § 1 og § 3 ved i Ekstra Bla det den 27. maj 2007 at have udtalt følgende: Part A udnyt

ter folk, blandt andet tilbød hun Part 1 en kontrakt, hvor han

skulle arbejde 52 timer om ugen for 17.000 kr. om måneden”, —4—

samt “Hun har set sig ond på os og prøver med alle midler at

få stoppet danseskolen. Hun har blandt andet forsøgt at

overtage mit lejemål ved at tilbyde ejeren 5.000 kr. mere i

leje om måneden”, samt at Part 2 i medfør af mar

kedsføringslovens § 30 idømmes en bøde for overtrædelse af

markedsføringslovens § 3.

Subsidiært: Part 2 tilpligtes at anerkende at have

overtrådt markedsføringslovens § i og § 3 ved at have frem

sat en eller flere af de i den principale påstand anførte

udtalelser, samt at Part 2 i medfør af markedsfø ringslovens § 30 idømmes en bøde for overtrædelse at mar kedsføringslovens § 3.

Over for Part A's påstande har Part 2 ned

lagt påstand om stadfæstelse.

Under sagens behandling ved byretten nedlagde Part A

sine påstande såvel over for Part 2 som over for Part 1 . Umiddelbart før proceduren tilkendegav hun,

at hun hævede sagen for så vidt angår Part 1 , og der er i byrettens dom ikke taget stilling til denne del af sa

gen mellem disse parter. Part 1 har for landsretten nedlagt påstand om, at sagen for så vidt angår ham hjemvises

til byretten med henblik på domsafsigelse. Part A har påstået denne hjemvisningspåstand afvist.

Forklaringerne

Part 2 har supplerende forklaret, at han forud for avisartiklen bad Part A stoppe den negative omtale at ham.

Dette skete ved et brev fra hans advokat. Part A ved, at han

mod sit ønske er fremme i pressens søgelys. Han ønsker ikke —5—

sit privatliv udstillet. Den negative omtale i Sønderjylland Part 1 gik på hans forhold til . Han vil ikke kaldes psykopat. Brugen af dette ord har haft den konsekvens, at han især den første tid efter artiklen skulle svare på spørgsmål fra pressen, om han havde psykiske problemer. Han har også før oplevet Part A bruge et sådant ordvalg. Hans udlejer i By 2

har fortalt ham om en henvendelse fra en ejendomsmægler angående udleje af lokalerne til en anden danseskole. Han mistænker Randi for at stå bag denne henvendelse. Han har sagt det, der står i Ekstra Bladets artikel. Før artiklen kom han i Part A's hjem, og han har deltaget i forskellige so ciale arrangementer med danseskolen.

Part 1 har supplerende forklaret, at han også før den 27. maj 2007 mærkede den negative omtale. Part A fortalte blandt andet på et af sine danseskolehold for ægtepar, at han og Part 2 var på stoffer, og der blev skrevet om dem i de Part A's lokale aviser. Han startede ved danseskole i 1994. Han havde et tæt forhold til Part A . Han boede ikke hos hen de, men han overnattede indimellem i et værelse hos hende, hvis det var blevet sent. De 17.000 kr. var et løntilbud, som han afslog. De indgik aldrig kontrakt. Der ville ved si den af den faste løn være mulighed for ekstra indtjening ved enetimer og særskilte arrangementer, f.eks. dans ved polter abender og shows. Han har ikke samtykket i, at sagen mod ham blev hævet.

Part A har supplerende forklaret, at Part 1

startede hos hende som ca. 7-årig. Hun har ikke spredt de rygter, som Part 2 og Part 1 omtaler. Det er hende, der er blevet sværtet til i Ekstra Bladet, ikke Part 2 og Part 1 . Hun havde ikke grund til at tale nedladende om dem. Da Part 1 var færdiguddannet, tilbød hun ham en månedsløn —6—

på 17.000 kr. Den blev siden forhøjet til 22.000-23.000 kr.,

men han afslog. Efter Danselærerforeningens regler er uddan

nelsen ulønnet. Part 1 fik imidlertid løn, og han havde også egne indtægter ved shows og polterabender, lige som han hav

de en lejlighed til rådighed meget billigt. Artiklen i Eks tra Bladet gav heldigvis mest anledning til forbavselse.

Folk vidste, at det ikke havde noget på sig. Hun har ikke

foretaget sig noget vedrørende de andres lejemål, og hun havde ingen interesse heri. Hun har ikke sagt det, hun er

citeret for i Ekstra Bladets artikel. Ekstra Bladet forelag de hende ikke artiklen til godkendelse. Hun blev ringet op

af journalisten, da hun var på ferie på Mallorca. Journali Part 2's sten fortalte om beskyldninger om slavelignende for

hold med videre. Hun blev ked af det, og hun udtalte sig, selv om hun burde have sagt “ingen kommentarer”. Hun spurg

te, om det kom i avisen. Journalisten sagde: “Det tror jeg ikke”. Hun aftalte med sin advokat at tage det med ro og ik

ke gøre noget, men så kom stævningen fra Part 1 og Part 2

Vidne 1 har supplerende forklaret, at hun ikke kan hu

ske, hvor lang tid hendes samtale med Part A varede. Hun sagde, at hun havde talt med Part 2 . Hun kan

af sine notater se, at ordet psykopat kom tidligt i samta

len. Hun bruger ellers aldrig ordet, og det anvendes sjæl

dent i avisen. Hun spurgte ikke Part A , om hun måtte citere hende. Når man taler med en journalist, er det som udgangspunkt til citat. Man kan anmode om at få citater til

godkendelse. Det er forskelligt, om artiklerne bliver fore lagt kilderne til godkendelse. Hun skulle måske sende artik

len til Part A , men ikke til godkendelse. Part 2

er den kendte og den, sagen egentlig handler om. Han

var sur og irriteret, da hun ringede. —7—

Anbringender

Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten. Part A har vedrørende sin påstand i tillige gjort gældende, at udtalelserne er sigtelser. Til støtte for sin hjemvisningspåstand har Part 1 anført, at sagen mod ham ikke har kunnet hæves, uden at han gav sit

samtykke hertil, jf. retsplejelovens § 362, stk. 2, jf. § 359. Oa samtykke ikke blev givet, skal sagen mod ham hjemvi ses med henblik på domsafsigelse. Part A har vedrø rende hjemvisningspåstanden anført, at Part 1 ved sin og advokatens adfærd i byretten må anses for stiltiende at have accepteret, at denne del af sagen blev hævet.

Landsrettens begrundelse og resultat

Vedrørende udtalelserne om Part A

Part 2 har erkendt, at han har udtalt sig til journalist Vidne 1 som citeret i Ekstra Bladets artikel den 27. maj 2007.

Part A's De citerede udtalelser, der indgår i påstand

1, indeholder efter deres ordlyd sigtelser mod hende for ud nyttelse og brug af forretningsmæssigt utilbørlige metoder i

konkurrencen mellem danseskolerne. De er som sådanne egnede til at nedsætte Part A i medborgernes agtelse.

Part 2 var bekendt med, at udtalelserne blev afgi vet til en journalist, og at de derfor måtte påregnes at blive udbredt til en videre kreds ved omtale i avisen.

Herefter er Part 2 skyldig i ærekrænkelse efter —8—

straffelovens § 267 ved ubeføjet til Ekstra Bladet den 27.

maj 2007 at udtale:

Part A udnytter folk, blandt andet tilbød hun Part 1 en kon

trakt, hvor han skulle arbejde 52 timer om ugen for 17.000 kr. om måneden”, samt “Hun har set sig ond på os og prøver

med alle midler at få stoppet danseskolen. Hun har blandt

andet forsøgt at overtage mit lejemål ved at tilbyde ejeren

5.000 kr. mere i leje om måneden”

Part 2 har ved at fremsætte sigtelserne mod i Part A tillige offentligt miskrediteret Part A's

virksomhed ved nedsættende omtale. De ærekrænkende sigtelser

indgik i en artikel om striden mellem den nye, konkurrerende

danseskole, som Part 2 og Part 1 havde åb net i By 2 , og den danseskole, som Part A t drev i

byen. Efter journalist Vidne 1's vidneforklaring lægges det til grund, at Part 2 var bekendt med artiklens

konkurrencemæssige vinkel, herunder omtalen af fogedforbuds

sagen vedrørende Part 1's konkurrenceklausul i forhold

til Part A t, da han udtalte sig til avisen.

Under disse omstændigheder må Part 2 have indset,

at de urigtige angivelser vedrørende Part A og hendes danseskole i formen var utilbørlige og egnede til at skade hendes omdømme og dermed påvirke søgningen til danseskolen

og efterspørgslen på hendes dansearrangementer i området.

Udtalelserne er derfor i strid med god markedsføringsskik,

jf. den dagældende markedsføringslovs § 1, og som utilbørlig og nedsættende omtale tillige af den dagældende markedsfø ringslovs § 3, stk. 2, jf. stk. 1, jf. nu markedsføringslo vens § 1 og § 3, stk. 2. —9—

Landsretten tager herefter Part A's påstand 4 til f øl

ge.

Straffen for ærekrænkelse og overtrædelse markedsføringslo

vens 3, stk. 2, fastsættes i medfør af straffelovens 267, jf. § 275, stk. 1, og markedsføringslovens § 30, stk. 3, jf. straffelovens § 88, stk. 3, jf. stk. 1, til 20 dagbø der a 500 kr. med forvandlingsstraf som nedenfor bestemt.

Da Part 2 er dømt for ærefonærmende sigtelser,

skal han i overensstemmelse med Part A's påstand 2 be

tale 30.000 kr. til dækning af omkostningerne ved offentlig

gørelsen af landsrettens begrundelse og resultat, jf. straf felovens § 273, stk. 2.

Part 2 Part A skal til betale en tortgodt

gørelse i medfør af erstatningsansvarslovens § 26 for den

retsstridige krænkelse af hendes ære. Godtgørelsen fastsæt tes efter sigtelsernes omfang, grovhed og udbredelse til

15.000 kr. Landsretten tager herefter Part A's påstand

3 til følge.

Vedrørende udtalelserne om Part 2 og Part 1

Efter den forklaring, der er afgivet af journalist Vidne 1

, lægges det til grund, at Part A i samtalen med

hende anvendte udtrykket “psykopater” om Part 1 og Part 2 . Udsagnet er ærekrænkende og som sådan om

fattet af straffelovens § 267.

Efter bevisførelsen lægges det imidlertid også til grund, at Part A blev kontaktet af journalist Vidne 1 ef — 10 —

ter, at denne havde talt med Part 2 , og at det var Part 2 , der således først bidrog til artiklen. Det

lægges endvidere til grund, at Vidne 1 indledte sit te

lefoninterview med Part A med kort at angive baggrun

den for sin henvendelse, og at hun i den forbindelse fore

lagde i hvert fald nogle af Part 2's utilbørlige

udsagn, inden Part A udtalte sig.

Under disse omstændigheder finder landsretten, at straffen

efter straffelovens § 267 skal bortfalde i medfør af straf felovens § 272. Der er herefter ikke grundlag for at fast

sætte et beløb i godtgørelse for tort eller at tage påstan

den om omkostningsdækning ved offentliggørelse af dommen til følge.

Landsretten tiltræder derfor, at Part A er frifundet for så vidt går Part 1 og Part 2's påstand

1, 2 og 3.

Vedrørende hj emvisningspåstanden

Hvad angår Part 1's påstand om hjemvisning, lægger landsretten til grund, at Part A umiddelbart før pro

ceduren ved sagens behandling i byretten tilkendegav, at hun ville hæve sagen i forhold til Part 1 . Part 1

havde ingen bemærkninger hertil, og de omkostningsmæssige konsekvenser blev efter det oplyste ikke berørt i parternes

procedure.

Under disse omstændigheder har Part 1 stiltiende ac cepteret, at denne del af sagen blev hævet. Denne accept må

sidestilles med en bindende proceserklæring, og Part 1's

påstand om hjemvisning afvises derfor. — 11 —

Vedrørende sagsomkostningerne

Part 1 og Part 2 skal solidarisk, jf. rets plejelovens § 317, betale sagsomkostninger for begge retter,

jf. 312, stk. 5, til Part A med 20.000 1cr. Beløbet,

der er uden moms, er fastsat som passende til dækning af ud gifter til advokatbistand. Landsretten har lagt vægt på, at Part A i det hele er blevet frifundet for de påstan Appelindstævnte

de, som Part 1 og Part 2 sammen har nedlagt over for hende, og på værdien af denne del af sagen, sagens karakter af straffesag behandlet i den borgerlige retsplejes

former, jf. retsplejelovens § 989, og sagens omfang, herun der at påstandene fra begge sider er behandlet under et, samt hovedforhandlingens begrænsede omfang.

Part 2 skal desuden, jf. retsplejelovens § 315, jf. § 312, stk. 1, betale sagsomkostninger for begge retter til Part A med i alt 31.400 kr. Beløbet, der er uden moms, omfatter 30.000 1cr. som passende til dækning af udgif

ter til advokatbistand, 900 kr. til udgifter til materiale-

samling og 500 kr. til retsafgift. Landsretten har lagt vægt

på, at Part A i det hele har fået medhold i de på stande, som hun har nedlagt over for Part 2 samt på værdien af denne del af sagen, sagens karakter af privat

straffesag og dens omfang, herunder at påstandene fra begge

sider er behandlet under et, samt hovedforhandlingens be

grænsede omfang.

I øvrigt skal ingen af parterne betale sagsomkostninger for

nogen af retterne til nogen anden part, jf. princippet i retsplejelovens § 313. — 12 —

Landsretten har i den forbindelse lagt vægt på, at Part 1

for en del har vundet og for en del tabt den del af sagen, der alene vedrører ham. I forbindelse med, at sagen i byretten blev hævet med hensyn til Part A's påstande over for ham, har han vundet denne del, jf. retsplejelovens § 314, jf. princippet i § 312, stk. 1. I forbindelse med an kesagen er hans særskilte påstand om hjemvisning blevet af vist, jf. princippet i retsplejelovens § 312, stk. 4. I in gen af tilfældene har påstandene - hele sagens omfang taget i betragtning - i nogen større grad særskilt belastet

skriftvekslingen og hovedforhandlingens forløb.

Thi kendes for ret:

Indstævnte, Part A , frifindes.

Appellanten, Part 2 , straffes med 20 dagbøder â

500 kr. med en forvandlingsstraf på fængsel i 20 dage.

Part 2 skal anerkende, at han har overtrådt mar kedsføringslovens § 1 og § 3 ved i Ekstra Bladet den 27. maj

2007 at have udtalt følgende: “ Part A udnytter folk, blandt andet tilbød hun Part 1 en kontrakt, hvor han skulle arbejde

52 timer om ugen for 17.000 kroner om måneden”, samt “Hun har set sig ond på os og prøver med alle midler at få stop pet danseskolen. Hun har blandt andet forsøgt at overtage

mit lejemål ved at tilbyde ejeren 5.000 kroner mere i leje

om måneden”.

Part 2 Part A skal til betale 30.000 kr.

til bestridelse af omkostningerne ved kundgørelse i en eller

flere offentlige tidender af domsslutningen og domsgrundene. — 13 —

Part 2 skal til Part A betale 15.000 kr. i

godtgørelse for tort.

Appellanten, Part 1's , påstand om hjemvisning afvises.

Part 1 og Part 2 skal solidarisk betale

sagsomkostninger for begge retter til Part A med

20.000 kr.

Part 2 skal desuden betale sagsomkostninger for

begge retter til Part A med 31.400 kr.

I øvrigt skal ingen af parterne for nogen af retterne betale

sagsomkostninger til nogen anden part.

Det idømte skal betales inden 14 dage.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.

Vogter Kirsten Thorup Jens Chr. Brodersen

(kst.)

Cfr.