SS-22039/2019-KBHSS-22039/2019-KBH · Københavns Byret
Summary AI generated
Tiltale for voldtægt efter straffelovens § 216, stk. 1, nr. 1, til dels voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje efter straffelovens § 216, stk. 1, nr. 1, jf. § 225 [DOKUMENT] Afgørelse (7 sider) Københavns Byret Udskrift af dombogen DP 0100-72301-00112-18 DOM afsagt den 22. november 2019 i sag SS 2-22039/2019 Anklagemyndigheden mod Tiltalte CPR nr. Sagens baggrund og parternes påstande Der har medv...
Tiltale for voldtægt efter straffelovens § 216, stk. 1, nr. 1, til dels voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje efter straffelovens § 216, stk. 1, nr. 1, jf. § 225
[DOKUMENT] Afgørelse (7 sider) Københavns Byret
Udskrift af dombogen
DP 0100-72301-00112-18
DOM
afsagt den 22. november 2019 i sag
SS 2-22039/2019 Anklagemyndigheden mod Tiltalte CPR nr.
Sagens baggrund og parternes påstande
Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.
Anklageskriftet er modtaget den 29. august 2019.
Tiltalte er tiltalt for
Std 75327 side 2
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf.
Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at tiltalte i medfør af udlændingelovens § 49, stk. 1, jf. § 24, nr. 2, og § 32, stk. 2, nr. 4 og 5, udvises med indrejseforbud for bestandigt.
Tiltalte har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært om rettens mildeste dom.
Tiltalte har påstået frifindelse for udvisningspåstanden.
F har påstået, at tiltalte skal betale 100.000 kr. i godtgørelse, jf. erstatningsansvarslovens § 26.
F har taget forbehold om erstatning for varigt mén samt udgifter til psykolog.
Forklaringer
Der er afgivet forklaring af tiltalte og F .
Forklaringerne gengives ikke i dommen, idet disse er blevet lydoptaget.
Oplysningerne i sagen side 3
Der er dokumenteret blandt andet fotos af forurettede den 19. december 2018, personundersøgelse foretaget af Retspatologisk afdeling den 20. de- cember 2018, uddrag af omfattende sms-korrespondance mellem tiltalte og forurettede, fotos og videooptagelser af forurettede alene og sammen med tiltalte i vinter/forår 2019 samt afspillet telefonsamtaler af 23. april og 19. au- gust 2019.
Personlige oplysninger
Der er dokumenteret Udlændingestyrelsens udtalelse af 7. oktober 2019, hvoraf blandt andet fremgår:
"... Opholdsgrundlag og længde
Tiltalte indrejste sammen med sine forældre i 1987. Tiltalte var på daværende tidspunkt mindreårig og dermed omfattet af sine forældres ansøgning om asyl.
Tiltalte blev på baggrund heraf først meddelt selvstændig og tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark den 16. oktober 1997 ved sit fyldte 18. år.
Ved ankedom af 19. juni 2014 af Østre Landsret blev Tiltalte idømt en 3 år og 6 måneders fængsel for overtrædelse af straffelovens § 216, stk. 1, nr. 1, jf. til dels § 225, og § 245, stk. 1, jf. § 247, stk. 1. Tiltalte blev samtidig udvist med indrejseforbud for bestandigt, hvorved pågældendes opholdstilladelse bortfaldt.
Den 7. juli 2015 traf Udlændingestyrelsen afgørelse om, at Tiltalte kan udsendes til Libanon jf. udlændingelovens § 49 a, jf. § 31.
Den 26. august 2015 stadfæstede Flygtningenævnet beslutningen om, at udsendelse af Tiltalte ikke var hindret af udlændingelovens § 31 og pålagde i samme forbindelse pågældende at udrejse straks.
Tiltalte har ingen opholdstilladelse i Danmark og har således ikke lovligt ophold i Danmark i udvisningsbestemmelsernes forstand, jf. herved bestemmelsen i udlændingelovens § 27.
Udvisningshjemmelen Udlændingestyrelsen vurderer, at opholdets karakter fører til, at betingelserne for en eventuel udvisning skal søges i udlændingelovens § 24, nr. 1, jf. § 22, nr.6 eller § 24, nr. 2.
Efter udlændingelovens § 24, nr. 1, jf. § 22, nr. 6, kan en udlænding, som ikke har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 5 år, udvises, hvis udlændingen efter straffelovens § 216 eller 244 idømmes ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter.
Efter udlændingelovens § 24, nr. 2, kan en udlænding, som ikke har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste år, udvises, hvis udlændingen idømmes betinget eller ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter. side 4
§ 26, stk. 2 Vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt en beslutning om udvisning af Tiltalte med sikkerhed kan antages at være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, skal Udlændingestyrelsen henvise til politiets afhøringsrapport af 22 september 2019.
Heraf fremgår at Tiltalte blandt andet har oplyst, at han:
! har en ægtefælle og et barn i Danmark, som begge er danske statsborgere, ! har ingen tilknytning til hjemlandet, ! lider at angst og har en diskusprolaps. Udtalelse om udvisningsspørgsmålet Det bemærkes indledningsvis, at det følger at bestemmelsen i udlændingelovens § 26, stk. 2, at en udlænding skal udvises efter § 22- 24, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.
På baggrund af anklagemyndighedens oplysninger om kriminalitetens karakter, og om at den pågældende forventes idømt en frihedsstraf at over 2 års varighed sammenholdt med de i udlændingelovens § 26, stk. 2 nævnte hensyn, kan Udlændingestyrelsen tiltræde, at anklagemyndigheden nedlægger påstand om udvisning.
Efter Udlændingestyrelsens vurdering bør påstanden om udvisning nedlægges i medfør af udlændingelovens § 24, nr. 1, jf. § 22, nr. 6 eller § 24, nr. 2.
Konsekvenser ved en eventuel udvisning Det følger af udlændingelovens § 32, stk. 1, at der til en udvisning skal knyttes et indrejseforbud. Fastsættelsen af indrejseforbuddets længde fremgår at udlændingelovens § 32, stk. 2, nr. 1-5.
Det bemærkes, at efter udlændingelovens § 32, stk. 3 meddeles indrejseforbud i forbindelse med udvisning efter § 22, nr. 4-8 eller for udlændinge, som ikke har haft lovligt ophold her i landet i længere tid end de sidste 6 måneder, dog altid for mindst 6 år.
Det bemærkes endvidere, at indrejseforbuddet kan meddeles af kortere varighed, hvis et indrejseforbud af den varighed, der er nævnt i stk. 2 og 3, vil indebære, at udvisning med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.
..."
Tiltalte er tidligere straffet
ved Retten i Århus' dom af 26. august 2011 for overtrædelse af straffe- lovens § 288, stk. 1, nr, 1, jf. til dels § 21, § 245, stk. 1, jf. § 247, stk. 1, § 171, stk. 1, § 276 og § 279, jf. § 285, stk. 1, jf. til dels § 21, § 290, stk. 1, § 123 og retsplejelovens § 750 samt bekendtgørel- se om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 2 og færdselslovens § 117 d, stk. 2, jf. § 56, stk. 1, § 117, jf. § 54, stk. 1 og 2, § 118, jf. § 42, stk. 1, nr. 1, § 3, stk. 1, § 9, stk. 2, nr. 1 og våbenbekendtgørel- sens § 44, stk. 4, jf. § 15, stk. 1, nr. 5 samt våbenlovens § 4 stk. 1, med fængsel i 3 år og 6 måneder, betinget udvisning i medfør af ud- lændingelovens § 24 b, stk. 2 med en prøvetid på to år og førerrets- frakendelse i 3 år og 6 måneder fra den 26. august 2011, og side 5
ved Retten i Århus' dom af 22. november 2011 for overtrædelse af straf- felovens § 244, jf. § 247, stk. 1, bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 2, våbenlovens § 10, stk. 2, jf. § 4, stk. 1, våbenbekendtgørelsens § 43, stk. 4, jf. § 14, stk. 1, nr. 5 og færd- selslovens § 117, stk. 1, jf. § 54, stk. 1 og § 117 d, stk. 2, jf. § 56, stk. 1, jf. straffelovens § 82, nr. 13. Tillægsstraf ikke fastsat og fø- rerretskendelse i 6 måneder fra den 26. februar 2015.
ved Retten på Frederiksbergs dom af 10. februar 2014 for overtrædelse af straffelovens § 172, stk. 1, jf. § 171, § 245, stk. 1, jf. § 247, stk. 1, § 285, stk. 1, jf. § 279, og § 276, § 216, stk. 1, nr. 1, jf. tildels § 225, og § 123, jf. § 21 med fængsel i 3 år og 6 måneder, betinget udvisning jf. udlændingelovens § 24 b med en prøvetid på 2 år. Fæl- lesstraf omfattende reststraffen på 429 dage ved prøveløsladelsen den 17. maj 2013.
Anket den 24. februar 2014 til - Østre Landsrets dom af 19. juni 2014 for overtrædelse af § 172, stk. 1, jf. § 171, § 245, stk. 1, jf. § 247, stk. 1, § 285, stk. 1, jf. § 279, og § 276, § 216, stk. 1, nr. 1, jf. tildels § 225, og § 123, jf. § 21 med fængselsstraf i 3 år og 6 måne- der. Fællesstraf omfattende reststraffen på 429 dage ved prøveløsla- delsen den 17. maj 2013. Indrejseforbud for bestandig. Udvisning af Danmark i medfør af udlændingelovens § 24 b, stk. 3, jf. § 22, nr. 6. (Udsendelseshindringer).
ved Københavns Byrets dom af 11. marts 2019 for lov om euforiseren- de stoffer § 3, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bilag 1, liste A, nr. 1 og straffelovens § 124, stk. 4, med fængselsstraf i 30 dage mod en prøvetid på 1 år jf. straffelo- vens § 56.
ved Retten i Hernings dom af 2. juli 2019 for overtrædelse af lov om eu- foriserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, jf. stk. 3, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bilag 1, liste A, nr. 1, udlændingelovens § 60, stk. 1, jf. § 42 a, stk. 7, 4. pkt., færdselslovens § 56, stk. 1, 1. pkt. og straffelovens § 61, stk. 1, med en bøde.
Tiltalte har været frihedsberøvet fra den *)6. maj 2019 til den 18. juli 2019.
Rettens begrundelse og afgørelse
Efter tiltalte og forurettedes detaljerede forklaringer, suppleret af omfattende sms-korrespondancer og afspillede telefonsamtaler mellem dem lægger retten til grund, at deres forhold og samliv var præget af mistillid og kompliceret af tiltaltes afhængighed af medicin og forurettedes forsørgelse samt af tiltaltes side 6
pillemisbrug og forurettedes ulykkelighed og bekymringer.
Forhold 1 Tiltalte og forurettede har forklaret, at forurettede under deres samleje den pågældende aften bad tiltalte stoppe, da hun havde ondt. Begge har forklaret, at tiltalte svarede, at han var tæt på klimaks og derfor ikke kunne stoppe, idet han afsluttede, mens forurettede græd.
Forurettede har forklaret, at hun var fysisk og psykisk udmattet og i søvnun- derskud, samt at hun "lige så godt kunne få det overstået", hvis tiltalte havde sat sig i hovedet, at han ville have sex.
Forurettede har ikke forklaret, at tiltalte ved denne eller tidligere lejligheder har udvist en adfærd, der kan begrunde, at der i situationen lå en underlig- gende trussel om vold. Herefter og da anklagemyndigheden ikke har ført det til domfældelse nødvendige bevis for, at tiltalte tiltvang sig samlejet ved vold eller trussel om vold, finder retten ikke, at det fornødne forsæt er godtgjort, hvorfor tiltalte frifindes.
Forhold 2 Ved forurettedes sikre og detaljerede forklaring, og de i øvrigt foreliggende oplysninger, herunder anmeldelse og fotos, er det bevist, at tiltalte er skyldig i overensstemmelse med tiltalen.
Forhold 3 Forurettede har forklaret, at de havde haft en dårlig dag sammen. Hun sagde derfor til tiltalte, at hun ikke havde lyst til sex og hun gentog det, da han be- gyndte "at pille". Hun skubbede ikke tiltalte væk for hun "orkede ikke et nyt skænderi". Hun har videre forklaret, at tiltalte fortsatte, selvom hun havde lagt sig om på siden, fordi hun var virkelig træt og havde smerter på grund af bækkenløsning. Endelig har forurettede forklarede, at hun til sidst sagde "stop" og at tiltalte så stoppede. Tiltalte har forklaret, at han lagde op til sex, som han plejede og stoppede, da forurettede sagde stop. Herefter og sam- menholdt med forklaringerne om karakteren af parternes samliv og kommu- nikation, og da det ikke findes godtgjort, at der i situationen lå en underlig- gende trussel om vold, finder retten ikke, at anklagemyndigheden har ført det til domfældelse nødvendige bevis for, at tiltalte tiltvang sig samlejet ved vold eller trussel om vold, hvorfor tiltalte frifindes.
Straffastsættelse Straffen fastsættes til fængsel i 3 måneder, jf. straffelovens § 244, stk. 1 jf. § 247, stk. 1.
Retten har ved strafudmålingen lagt vægt på, at tiltale er tidligere straffet for vold og på, at episoden stod på over længere tid.
Udvisning side 7
Da udvisning ikke med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationa- le forpligtelser, tager retten i medfør af de påberåbte bestemmelser påstanden om udvisning til følge som nedenfor bestemt, jf. udlændingelovens § 26, stk. 2.
Thi kendes for ret:
Tiltalte straffes med fængsel i 3 måneder.
Tiltalte udvises af Danmark. Tiltalte pålægges indrejseforbud i 6 år. Indrejse- forbuddet regnes fra udrejsen eller udsendelsen.
Tiltalte skal betale sagens delvise omkostninger med 5.265 kr. + moms i sa- lær til den beskikkede forsvarer, advokat Claus Allan Bonnez. Statskassen betaler herudover 81.835 kr. + moms i salær samt 6.930 kr. i transportgodt- gørelse til den beskikkede forsvarer, advokat Claus Allan Bonnez
Dommer
*) "7" berigtiget til "6" i medfør af retsplejelovens § 221.
Dommer