BS-260/2007-HJR · Højesteret

Højesteret stadfæstede landsrettens afgørelse i sag om, hvorvidt sagsanlæggelse på ny, efter landsrettens første afvisningsbeslutning, overholder søgsmålsfristen, jf. retsplejelovens § 253, stk. 1 og 2

[DOKUMENT] Retsbog med kendelse (2 sider) UDSKRIFT AF HØJESTERETS ANKE- OG KÆREMÅLSUDVALGS DOMBOG

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 3. juli 2008

Sag 260/2007

Aalborg Kommune (advokat Mads Balsby Wilkens) mod Indkærede, tidligere Sagsøger (advokat Søren Lundsgaard)

I tidligere instans er afsagt kendelse af Vestre Landsrets 15. afdeling den 6. februar 2007. Højesteret har den 27. april 2007 meddelt tilladelse til, at landsrettens kendelse særskilt ind- bringes for Højesteret, jf. retsplejelovens § 392, stk. 1, jf. § 253, stk. 4.

I påkendelsen har deltaget tre dommere: Per Walsøe, Niels Grubbe og Thomas Rørdam.

Påstande Kærende, Aalborg Kommune, har nedlagt påstand om, at sagen afvises.

Indkærede, tidligere Sagsøger har nedlagt påstand om stadfæstelse.

Anbringender Aalborg Kommune har anført, at sagen er anlagt mere end 15 måneder efter udløbet af søgsmålsfristen i vejlovens § 65, stk. 1, og at denne frist er absolut og ikke suspenderes af mellemkommende sagsanlæg. Der er ikke hjemmel til at forlænge fristen i vejlovens § 65, stk. 1, og der foreligger i øvrigt ikke undskyldelige omstændigheder eller øvrige omstændigheder, der gør det berettiget at bortse fra fristen. Indkærede, tidligere Sagsøger har allerede ved kommunens -2-

telefax af 15. september 2006 og senest ved Vestre Landsrets afgørelse af 22. september 2006 været tilskyndet til at genanlægge sagen. Dette skete imidlertid først 13 dage efter landsrettens beslutning om afvisning, og Indkærede, tidligere Sagsøger har dermed ikke genanlagt sagen uden unødigt ophold.

Indkærede, tidligere Sagsøger har anført, at der ikke er reale grunde bag vejlovens § 65, stk. 1, der taler imod at realitetsbehandle sagen, og at retspraksis fra andre retsområder, taler for, at genanlæggelse af sagen i umiddelbar forlængelse af afvisningen af den oprindelige sag har fristafbrydende virkning. Aalborg Kommune har ikke været i berettiget tvivl om, at han ville forfølge sin ret, og sagen har været fuldt forberedt og berammet til hovedforhandling.

Højesterets begrundelse og resultat Af de grunde, der er anført af landsretten, tiltræder Højesteret, at det oprindelige sagsanlæg har bevaret sin frist-afbrydende virkning.

Thi bestemmes : Landsrettens kendelse stadfæstes.

--oo0oo--