BS-74/2013-HJRBS-74/2013-HJR · Højesteret

Højesteret stadfæstede byrettens afgørelse

[DOKUMENT] Afgørelse (4 sider) UDSKRIFT AF HØJESTERETS DOMBOG

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 13. marts 2014

Sag 74/2013 (1 . afdeling)

Altema Plus Holding ApS (advokat Henrik Andersen) mod Mandskab.Nu ApS og Appel.indst. 2 (advokat Jakob Busse for begge)

Sagen er behandlet skriftligt, jf. retsplejelovens§ 387.

Påstande Appellanten, Altema Plus Holding ApS, har nedlagt påstand om, at landsrettens dom ophæ- ves, og at sagen hjemvises til realitetsbehandling ved Retten i Hillerød.

De indstævnte, Mandskab.Nu ApS og Appel.indst. 2 , har påstået stadfæstelse, dog såle- des at de for landsretten tilkendte sagsomkostninger forhøjes. - 2 -

Retsgrundlag Konkurslovens § 137, stk. 1, er affattet således:

"Opgives et muligt krav, uden at der er sluttet forlig, kan enhver fordringshaver inden for en af skifteretten fastsat frist på egen hånd anlægge sag eller indtræde i en af skyld- neren inden konkursdekretets afsigelse anlagt sag. Anmodning om fastsættelse af frist skal fremsættes over for skifteretten uden ugrundet ophold efter bostyrets beslutning om opgivelsen. Boet skal erstatte fordringshaverens rimelige omkostninger, dog kun i det omfang boets masse forøges ."

Af bemærkningerne til lovforslaget (Folketingstidende 1976-77, 2. samling, Tillæg A, spalte 399) fremgår det, at reglerne i§§ 135- 142 svarer til betænkningsudkastets§§ 130- 137. Af be- tænkning nr. 606/1971 fremgår det, at konkurslovens§ 137 svarer til § 132 i betænkningsud- kastet. Om denne bestemmelse hedder det i betænkningen:

" . . . Efter konkurslovens § 95 kan enhver fordringshaver anke en skifteretskendelse eller dom, ved hvilken boet vil lade det bero. Derimod kan den enkelte kreditor ikke anlægge sag på boets vegne i første instans.

Anlæggelse af f.eks. en sag om omstødelse besluttes som nævnt i almindelighed af ku- rator. Tages spørgsmålet op på en skiftesamling, kan denne, hvis den er beslutnings- dygtig, pålægge kurator at anlægge sag. Er det klart, at en omstødelse ville kunne gen- nemføres, vil en beslutning om ikke at anlægge sag stride mod kreditorernes interesser og vil kunne tilsidesættes af skifteretten efter § 124, forudsat at der er de fornødne mid- ler til at føre sagen for. I adskillige tilfælde vil det være tvivlsomt, om omstødelse kan gennemføres eller ej, og har en eller flere kreditorer mere tro hertil end flertallet, synes det en rimelig løsning, at mindretallet for egen risiko med hensyn til sagens omkostnin- ger prøver muligheden for omstødelse. Denne risiko vil i reglen hindre helt urimelige sagsanlæg, og dette er i øvrigt det almindelige værn mod det besvær og de omkostnin- ger, som kan følge af uberettigede sagsanlæg. Det stemmer også bedst med hver kredi- tors adgang til at fremkalde en retlig afgørelse angående krav mod boet, at der tillægges ham en tilsvarende ret med hensyn til boets krav mod andre. De enkelte kreditorers ad- gang til sagsanlæg må vige for boets ret, idet man ellers kunne risikere, enten at dårlig sagsføring fra en kreditors side ødelagde en ellers for boet oplagt sag, eller at sagsøgte måtte besværes med to processer om samme sagsgenstand. Et forlig, som boet har ind- gået, må også stå fast; ellers ville muligheden for forligsmæssig afgørelse blive væsent- lig formindsket. Bestemmelsen gælder ikke alene omstødelsessager, hvor den nok hyp- pigst vil blive anvendt, men også andre sager, hvorved en mulig ret for boet gøres gæl- dende, f.eks . en sag om retten til en genstand, der ikke er i boets besiddelse. En for- dringshaver, som vil anlægge sag eller indtræde i en af skyldneren før konkursen anlagt sag, må anmode skifteretten om at fastsætte en frist for sagsanlægget eller indtrædelsen. Dette skyldes dels hensynet til modparten, dels - i mindre grad - skyldnerens adgang til - 3 -

at anlægge sag, jfr. § 133. Anmodningen om fastsættelse af frist må fremsættes uden ugrundet ophold efter kurators eller skiftesamlingens beslutning om ikke at anlægge sag. Fristerne efter § 80 for anlæggelse af sag til omstødelse gælder også for en omstø- delsessag, som anlægges af en kreditor. Tabes sagen, må den sagsøgende kreditor selv betale omkostningerne. Boet hæfter ikke for disse. Får han ved dommen helt eller delvis medhold, skal dommen lyde på betaling til boet. Dette erstatter sagsøgeren hans rime- lige omkostninger ved sagen, dog kun inden for rammerne af det beløb, som indbetales til boet som følge af dommen. Den sagsøgende kreditor bærer, hvad angår omkostnin- ger, ikke blot risikoen for, at sagen tabes, men også for, at sagsøgte viser sig ude af stand ti 1at betale."

Højesterets begrundelse og resultat Parterne er enige om, at sagen for Højesteret angår, om der med rette er sket afvisning af en sag, der er anlagt af Altema Plus Holding ApS som kreditor i et konkursbo, i en situation, hvor stævningen er indgivet dagen efter udløbet af den søgsmålsfrist, som skifteretten har fastsat i medfør af konkurslovens§ 137. Det kan lægges til grund, at konkursboet ikke har overdraget fordringen, der således tilkommer boet, til Altema Plus Holding, og at konkurs- boet er indforstået med, at sagen føres. Spørgsmålet er således, om søgsmålsfristen også gæl- der i en situation som den foreliggende, hvor en kreditor fører sagen med konkursboets ind- forståelse.

Hvis et konkursbo opgiver et muligt krav, kan enhver fordringshaver efter konkurslovens § 137 inden for en af skifteretten fastsat frist på egen hånd anlægge sag om det mulige krav, der tilkommer konkursboet. Efter ordlyden af bestemmelsen gælder den fastsatte frist for for- dringshaverens søgsmål i eget navn, uanset hvordan boet måtte stille sig til søgsmålet. Der er ikke holdepunkter i forarbejderne for at indlægge den begrænsning i bestemmelsen, at den fastsatte frist kun gælder i tilfælde, hvor boet er uenig i eller forholder sig neutralt til, at der anlægges sag angående boets mulige krav. Bestemmelsen og den i medfør heraf fastsatte frist må således også antages at gælde i tilfælde, hvor boet er indforstået med fordringshaverens søgsmål. Den foreliggende sag er derfor med rette afvist som for sent anlagt, jf. konkurslo- vens§ 137.

Højesteret stadfæster herefter landsrettens dom.

Højesteret har ved fastsættelsen af sagens omkostninger navnlig lagt vægt på, at sagen under hovedforhandlingen for byretten samt for landsretten og Højesteret har været begrænset til - 4 -

formalitetsspørgsmålet om afvisning, og at de indstævnte har været repræsenteret af samme advokat.

Thi kendes for ret:

Landsrettens dom stadfæstes.

--00000--

Udskriftens rigtighed bekræftes. Højesteret, den