SKS-8/2013-SHR · SKS-8/2013-SHR · Sø- og Handelsretten

Sag om, hvorvidt dommer skal vige sit sæde

[DOKUMENT] Afgørelse (9 sider) UDSKRIFT AF SØ- & HANDELSRETTENS RETSBOG

Den 22. januar 2014 kl. 10:00 blev skifteretten sat af Dommer 2 .

Der foretoges:

P-8-13

1) Kreditor 1 (Kr. 1) 2) Kreditor 2

mod Debitor A/B

u/konkurs

Ingen var tilsagt eller mødt.

Der fremlagdes: - replik af 16/08-2013 med bilag 5 og 6, - duplik af 06/09-2013, -2 -

- processkrift 1 af 19/12-2013 fra anmelderne med bilag 7 - 10, - påstandsdokument af 09/01-2014 fra konkursboet, - påstandsdokument af 09/01-2014 fra anmelderne, - processkrift 2 af 17/01-2014 fra sagsøgerne, - e-mail af 20/01-2014 fra sagsøgerne, - processkrift A af 19/01-2014 fra sagsøgte,

Der afsagdes sålydende KENDELSE:

Sagsøgerne har nedlagt påstand om, at Sø- og Handelsretten, skifteafdelingen skal beklædes af en dommer ansat udenfor denne skifteret i forbindelse med hovedforhandlingen. Det gø- res gældende at chef for skifteretten, dommer Person 1 , er inhabil og at domme- re, der har deres virke ved skifteafdelingen under chef Person 1 , ej heller kan an- ses for habile.

Kurator har gjort gældende, at de af sagsøgerne anførte indsigelser mod skifterettens habili- tet er afgjort ved Østre Landsrets kendelse af 19. december 2013 i sag B-3770/13, Andels.B.F. 1 i likvidation og har ikke haft yderligere bemærkninger til sagen bortset fra en anmod-

ning om at hovedforhandlingen i sagen fastholdes som berammet.

Andelsboligforening 1 (Andels.B.F. 1) Sagens bagsrund:

Debitor A/B blev erklæret konkurs den 31. maj 2011 på grundlag af en egenbegæring fra andelsboligforeningen.

Habilitetsindsigelsen er fremsat i forbindelse med hovedforhandlingen i en fordringsprøvel- sessag, anlagt af to andelshavere, Kr. 1 og Kreditor 2 , mod konkursboet Debitor A/B , efter at konkursboet havde afvist deres krav i boet. Kravet var opgjort som diffe- rencen mellem boligafgiften og reguleret boligleje, idet det gøres gældende, at foreningens -3-

konkurs i forhold til andelsboligforeningslovens§ 4, stk. 1 kan betragtes som et ejerskifte, med den konsekvens at andelshaverne bliver lejere.

Parternes argumenter:

Sagsøgerne, Kr. 1 og Kreditor 2 , har navnlig anført, at kurator siden sommeren 2011 har søgt konkursen "ophævet" efter en analogi af konkurslovens § 144. Der er strid om lov- hjemlen hertil, og der har verseret en række retstvister herom mellem andelshavere og pant- haveren, Nordea. Fordringsprøvelsessagen må betragtes som et integreret led heri, og så- fremt sagsøgerne får medhold, må kurators forsøg på at tilbagelevere anses for definitivt udelukket. Dette søgsmål kan således ikke adskilles fra spørgsmålet om analog anvendelse af konkurslovens§ 144. Idet skifterettens ledende dommer, Person 1 , har udtalt sig i aviser og i Retsudvalget om den generelle og fremtidige behandling af konkurssager vedr. andelsboligforeninger, herunder konkret om Debitor A/B under konkurs, og desuden har afholdt møder alene med deltagelse af kurator og panthavers advokat, uden at andelshavernes advokat forudgående har været bekendt hermed, må Person 1

anses inhabil i sagen, og da han er chef for skifteretten må tillige alle øvrige jurister i skifte- retten anses for inhabile.

Om Person 1's udtalelser har sagsøger i denne sag henvist til følgende (sagsøgers procedurebemærkninger mellem citaterne er bibeholdt af hensyn til sammenhængen): ,, Ledende dommer i Sø- og Handelsretten, Person 1 , udtalte sig i denne egen- skab på vegne af "vi i skifteretterne" generelt om formålet med konkursreglerne og retsstil- lingen for andelsboligforeninger og andelshavere i Jyllands-Postenden Dato 3 2012 (bilag 7): "Som regel får ejerne afandelene i en andelsboligforening væsentlig lavere bolig,;delse ud af en frivillig konkurs. Men det er ikke fonnålet. Vi så en række sager komme ind sidste år, og dem forsøger vi at finde en passende afslutning på. Samtidig har de fleste advokater indstillet sig på, at vi i skifteretterne gør vores bedste for at luge nye søger fra. De hører ikke hjemme 1111der konlrnr~regleme".

På m øde den Dato 1 2012 i Folketingets Retsudvalg redegjorde dommer Person 1 i sin egenskab af konkursrådsmedlem, på rådets egen foranledning, blandt -4-

andet for problemstillingen, herunder for den åbenlyse interessekonflikt mellem pantha- vere og andelshavere (det anførte fremgår på Folketingets hjemmeside som lydfil):

I de senere år så er det her begreb med den retlige interesse blevet vip- pet på hovedet fordi, der er nogle skl;ldnere, som gerne vil tages under konkursbehandling, og nogle kreditorer, som si;nes det er en rigtig skidt ide. Og det jeg kommer ind på nu er som sagt andelsboligfor- eningerne, som har været omtalt i pressen. Og hvad er nu egentligt baggrunden for, at skl;ldneme siger "jeg vil gerne erklæres konkurs ", og kreditorerne siger "nej". Ja, forholdet er det eller faktum er det, at de pågældende andelshavere, de har optaget nogle lån for nogle år si- den på nogle særlige vilktir, jeg nævner bare i flæng ord som "swap" og lignende. Der er tale om lån, der er optaget i en forventning om en kraftig prisstigning på området. Det har vi jo så alle sammen set, at det ikke er sket med det resultat, at man nu sidder med overbehæftede ejendomme, som skal finansieres. Og det er så andelsboligforeningen, der skal kradse disse penge ind hos de enkelte andelshavere ... . . . Spørgsmålet er så, kan man komme igennem med en sådan kon- kursbeha"ndling? Og dertil har domstolene svaret, indtil videre i hvert fald: Det kan man ikke. En sådan interesse fra andelshaverens side er ikke en relevant konk11rsretlig interesse, der kan begrunde et dekret, og derfor så har domstolene, senest Østre Landsret, stadfæstet skifteret- tens afgørelse 0111, at det kan man ikke ... " ... Jeg er helt enig i, at man jo se/t, har bragt sig i den her situation. Man kan måske lidt groft sige, at man har deltaget i spekulation og man har tabt. Det er jeg enig i og det er jo også en afgnmdene til at skifteretten og landsretten har sagt: "Det her hører ikke hjemme hos os". Men det ændrer jo ikke på det faktum, at der er nogen der er i klemme og det er derfor jeg siger: Det er måske det man skal rette skl;tset mod. Hvordan kan vi så hjælpe folk ud af den klemme de er i, for ellers får vi nok en stn"be konkurser på det her område kunne jeg forestille mig".

Afgørelsen der henvises til med "dertil har domstolene svaret" er U2012.2522 0 (Odinsvej). Det er indtil videre den eneste afgørelse, der konkret afviser, at der foreligger retlig inte- resse for en forening, og rækkevidden af denne afgørelse er forbundet med usikkerhed. Der ses ikke i dansk ret at foreligge andre afgørelser, der ved et selskabs eller en for- enings beslutning om og indgivelse af egen begæring om konkurs, har afvist at der fore- ligger retlig interesse.

Udtalelserne i retsudvalget giver desuden anledning til et par præciseringer og grund- læggende overvejelser. Det er for det første ikke som angivet andelshaverne, men der- imod foreningen som juridisk person, der har optaget lånene. Der er næppe heller rets- kildemæssig dækning for at hævde, at det er foreningen, der skal (forstået som har pligt -5-

til at) kradse penge ind hos medlemmerne. Foreninger fastsætter som udgangspunkt selv på generalforsamlingen sine kontingenter, og tilsvarende for andelsboligforeninger selv sine boligafgifter. Foreningen har intet juridisk grundlag for at opkræve andre beløb hos medlemmerne end dem, der er godkendt på generalforsamlingen.

Senest fremgår af Jyllands-Posten den Dato 2 2013 (bilag 8): "Skifterettens cltef er dommer Person 1 . Han sagde sidste år til Jyllands-Posten, at andelsboligforeninger ikke har en retlig inte- resse i at erklære sig selv konkurs, så medlemmerne blev lejere igen. "Debitor A/B er sluppet igennem, men det er der ikke flere andelsbo- ligforeninger, som gør, medmindre det er kreditors ønske. Om brugen af paragraf 144 er lovlig, vil jeg ikke gætte på. Det kræver noget krea- tiv tænkning at bruge den imod skt;ldnerne. Jeg følger som alle andre sagen", siger Person 1 ".

Sagsøgerne har endvidere henvist til, at der i august/september 2012 er afholdt mindst et møde i skifteretten til drøftelse af problemstillinger omkring konkurslovens § 144, med del- tagelse af Person 1 , kurator, adv. Bo Lauritzen og panthavers advokat, Carsten Ceutz, men ikke repræsentanter for andelshaverne. Mødet er afholdt på et tidspunkt, hvor det i konkursboet stod klart, at der var grundlæggende uenigheder og tvist om boets be- handling mellem foreningen/andelshaverne på den ene side og panthaver på den anden side.

Sagsøgerne henviser til at dommer Person 1 i brev af 27. juni 2013 (sagens bilag 9 - et svar på henvendelse fra sagsøgemes advokat) har oplyst følgende om mødet: ... jeg [kan] oplyse, ni der ikke har været afholdt retsmøde mellem ovenstående parter, men at kurator, advokat Bo Lauritzen og advokat Carsten Ceutz på et tidspunkt i forbindelse med ærinder i Sø- og Handelsretten henvendte sig til mig med generelle spørgsmål omkring konkurslovens§ 144. Hertil kan jeg oplyse, at bestemmelsen blev drøftet, men at jeg oplyste parterne om, af jeg ikke behandlede den pågældende sag og derfor ikke kunne udtale mig konkret herom. Jeg modtager næsten dagligt både telefoniske, skriftlige og personlige henvendelser omkring insolvensretlige spørgsmål, hvilket - udover min stilling - formentlig kan tilskrives, at jeg er medforfatter til bogen om Insolvensprocesret.

På denne baggrund gøres det gældende, at dommer Person 1 er inhabil efter så- vel det objektive som det subjektive kriterium. Udtalelserne fremstår også i forhold til den -6-

konkrete sag som en forudgående tilkendegivelse om sagens udfald fra skifterettens chef - uden hensyn til de konkrete omstændigheder. Det kan således ikke udelukkes, at medarbej- dere der er ansat ved embedet med dommer Person 1 som chef vil være under en vis ikke ubetydelig indflydelse af de fremkomne udtalelser m .v., og således ud fra et sub- jektivt habilitetskriterium også afskåret fra at behandle sagen. Udtrykket " en passende af- slutning" må antages at være en analog anvendelse af konkurslovens§ 144, og denne for- dringsprøvelsessag vil være prohibitiv herfor. Sagen må således på baggrund af dommer Person 1's udtalelser anses afgjort på forhånd.

Skifterettens bemærkninger:

Sagsøgers anbringender til støtte for den fremsatte habilitetsindsigelse er i stor udstrækning svarende til de anbringender som Andels.B.F. 1 i likvidation har gjort gældende til støtte for en habilitetsindsigelse fremsat i forbindelse med en procedure om konkursbetingelserne i sagen Andels.B.F. 1 i likvidation mod Danske Bank A/S og Realkredit Danmark A/S (K- 1774/13-G). I den pågældende sag stadfæstede Østre Landsret den 19. december 2013 skifte- rettens kendelse om, at den retsassessor som behandlede sagen ikke var inhabil. Skifteretten er blevet bekendt med at Andels.B.F. 1 i likvidation indgivet ansøgning om tredjeinstans- bevilling. Andelsboligforening 2 (Andels.B.F. 2)

Det bemærkes endvidere, at Retten i Aalborg den 6. januar 2014 har afsagt en kendelse med nægtelse af at tage en konkursbegæring indgivet af Andels.B.F 2 i likvidation til følge, med begrundelsen manglende retlig interesse. Denne kendelse følger således den retspraksis som blev fastlagt af Østre Landsret ved kendelse U2012/2533Ø. Den seneste kendelse er efter det oplyste nu kæret til Vestre Landsret.

Den foreliggende sag vedrører materielt ikke direkte spørgsmålet om hvorvidt en andelsbo- ligforening kan erklæres konkurs, men spørgsmålet om hvorvidt en konkurs i forhold til an- delsboligforeningslovens§ 4, stk. J kan betragtes som et ejerskifte, med den konsekvens at andelshaverne bliver lejere. Sagsøgers synspunkt om at der er en vis sammenhæng med spørgsmålet om andelsboligforeningers konkurs kan imidlertid tiltrædes. -7-

Det mere generelle spørgsmål om mulige habilitetsmæssige konsekvenser ved at en dommer i forskellige sammenhænge skriver om eller udtaler sig om sin generelle opfattelse af et rets- spørgsmål - enten teoretisk eller med baggrund i konkrete retsforhold - må anses afklaret ved Østre Landsrets kendelse af 19. december 2013 i Andels.B.F. 1 -sagen.

Endvidere må det lægges det til grund, at "fuldmægtigreglen" i retspraksis fortsat - også ef- ter domstolsreformen, hvor retsassessorer og dommerfuldmægtige fik ansættelsesværn - be- virker at en chefdommers inhabilitet smitter af på dommerfuldmægtige og retsassessorer.

Spørgsmålet er herefter om de konkrete forhold, som er omtalt vedrørende dommer Person 1's udtalelser - der blev afgivet blandt andet i forlængelse af Debitor A/B's

konkurs - i faglig litteratur, under en høring i Folketingets Retsudvalg og til pressen, samt under en kort og uformel drøftelse med kurator og panthaver, men uden deltagelse af re- præsentanter for andelshaverne, bevirker inhabilitet specifikt i forbindelse med behandling af konkursboet Debitor A/B , herunder aktuelt og konkret i forbindelse med den be- rammede hovedforhandling i fordringsprøvelsessagen.

Dommer Person 1 har i den nævnte sag vedr. Andels.B.F. 1 ved kendelse af 26. september 2013 - der ikke blev påkæret - truffet afgørelse om, at foreningens begæring om at skifteretten skal beklædes af en person uden for Sø- og Handelsrettens skifteret ikke tages til følge. En del af begrundelsen vedrører baggrunden for de citerede udtalelser i Jyl- lands-Posten:

Med hensyn til de citerede avisartikler er disse ligeledes fremkommet på baggrund af min gengivelse af det si;nsprmkt, som fremgår af Insolvensprocesrettens. 154, og hvor jeg har til- kendegivet, at et ønske hos medlemmerne af en andelsboligforening 0111 at ændre status til le- jere ikke synes 11t være "en interesse, der bør beskt;ttes af konkursinstituttet. " Denne opfattel- se af rets tilstanden, som navnlig bygger på U 2012.2522 Ø, er i en af artiklerne gengivet med ordene "Debitor A/B er sluppet igennem, men det er der ikke flere andelsboligforeninger, som gør". Jeg har i dag ingen nærmere erindring 0111 det præcise ordvalg under samtalen med joumalisten, dog kan jeg tilføje, nt emnet også blev drøftet i sammenhæng med, at egenbegæ- ringer fra andelsboligforeninger fremadrettet ikke ville blive behandlet, uden at panthaveren ville blive inddraget. Normalt tages en egenbegæring blot til følge, uden at kreditoreme på -8-

forhånd er unden·ettet herom. Dertil kommer, at det anførte citat alene er udtn;k for en 11111- lig, men sandsynlig følge af det jun"diske standpunkt, som jeg har givet udtn;k for i bogen. Det er derfor holdningen i bogen, som er det centrale for habilitetsspørgsmdlet. Jeg har ikke udtalt mig om denne konkrete sag, men om det, som jeg mener, er retstilstanden pd området under de fonidsætninger, der har været i de tidligere sager. Nærværende sag skal naturligvis som alle andre sager afgøres på grundlag af dennes konkrete omstændigheder. Jeg finder der- for, at den abstrakte opfattelse afgældende ret, som jeg har givet udtn;k for, og so111 navnlig biJgger på retspraksis, heller ikke kan føre til inhabilitet, jf herved tillige U 2009.550 Ø

Med hensyn til det omtalte møde med kurator i Debitor A/B under konkurs og panthavers advokat har dommer Person 1 i brev af 12. september 2013 til sagsøgemes advo- kat skrevet følgende: "]eg har modtaget Deres brev af 5. september 2013 og kan henholde mig til mit brev af27. juni 2013, hvor jeg bl.a. oplyste, at der ikke var tale 0111 et møde, men en uformel henvendelse. Jeg har i dag ingen en"ndring 0111, hvornår dette fandt sted. Jeg har heller ingen erindring om drøftelserne, udover at der var tale om generelle drøftelser, ligesom jeg ikke har erindringer om andre uformelle drøftelser om§ 144 med de pågældende.

Person 1 har endvidere i et notat af 14. januar 2014 til brug for denne sag skrevet følgende: Jeg kan bekræfte, at kurator, advokat Bo Lauritzen og adv. Carsten Ceutz, der repræsenterer panthaveren i Debitor A/B , på et tidspunkt rettede henvendelse, idet de ønskede at drøfte anvendelsen afkonlmrs/ovens § 144 i forhold til en kreditor. Jeg får hver uge flere henvendelser fra advokater, andre jurister og private, der ønsker at drøf- te insolvensretlige problemstillinger, og herunder 0111 jeg mdtte have kendskab til utn;kte af- gørelser eller andre vanskeligt tilgængelige juridiske oplysninger. Dette gælder både i forhold til boer, der behandles i Sø- og Handelsretten, og ved andre embeder. Jeg anser det for en naturlig servicei;delse at forsøge at besvare sådanne forespørgsler, men jeg understreger altid, at der er tale om en generel besvarelse, og at den endelige afgørelse be- ror pd den dommer(fuldmægtig), der behandler sagen. Dette har jeg også kraftigt understreget i dette konkrete tilfælde. Der er som følge heraf heller ikke oprettet en retsbog i konkursboet. Jeg erindrer, at jeg på forespørgsel 0111 anvendelsen af konkurslovens § 144 oplyste, at der var flere eksempler på, at konkursboer var udleveret efter denne bestemmelse på foranledning af en slo;ldner, men at jeg ikke havde kendskab til, at dette var sket på foranledning af en kredi- tor. Jeg tilkendegav også, at jeg på daværende tidspunkt anså dette spørgsmål for uafklaret og ikke behandlet i teori* og praksis. Dette svar var fonnentlig årsag til, at spørgsmålet efterføl- gende blev rejst i Debitor A/B . Jeg fonnoder, at kurator og panthaver ville sikre sig, at de ikke unødigt indbragte en sag for skifteretten, hvis spørgsmålet allerede var afklaret. Jeg har således ikke udtalt mig om udfaldet i Debitor A/B under konkurs. " -9-

•Ad110kat Lars Li11dmcra11e Pttersm har ifølge det oplyste efterf11lgmde fået affr11tliggjart en nrtikel om spørgsmå- let i Festskrift til Erik Werln 11ff.

Det genere11e spørgsmål om andelsboligforerungers konkurs har påkaldt sig betydelig inte- resse og er - ligesom det er sket i mange andre tilfælde med ny retsudvikling - i forskellige sammenhænge blevet diskuteret af jurister, der beskæftiger sig med insolvensskifteret, og andre interesserede. Den type drøftelser vil naturligt ofte tage udgangspunkt i konkrete sa-

ger.

Som i andre parallelle situationer, fx ved forligstilkendegivelser i civile sager, er det afgøren- de i forhold til habilitetsvurderingen herefter, om dommerens udtalelser har haft en konkret og bestemt karakter i relation til det forventede udfald af sagen. Det er min vurdering, at Person 1's udtalelser, også i forhold til Debitor A/B under konkurs, har haft karakter af en relativt generel og foreløbig beskrivelse og problematisering af retstil- standen, i en situation hvor nogle andelsboligforeninger var taget under konkursbehandling, og fortsat var under konkurs, mens afgørelser i senere retspraksis har nægtet andre kon- kursbegæringer fremme.

Efter Person 1's redegørelser om det begrænsede indhold af det omtalte møde med kurator og panthavers advokat kan dette forhold ikke i sig selv bevirke en ændret vur- dering af habilitetsspørgsmålet.

Jeg mener således ikke at der er grundlag for at rejse tvivl om skifterettens og konkret under- tegnedes fuldstændige upartiskhed i denne sag, jf. retsplejelovens§ 61 .

Herefter bestemmes:

Sagsøgernes påstand om at jeg skal vige mit sæde i denne sag tages ikke til følge.

Retten hævet.

Dommer 2

[DOKUMENT] Afgørelse (12 sider) UDSKRIFT AF SØ- & HANDELSRETTENS DOMBOG ____________

DOM

Afsagt den 4. maj 2015

P-8-13

Kreditor 1 (Kr. 1) og Kreditor 2

(advokat Kasper Westberg for begge)

mod

Debitor A/B under konkurs

(kurator, advokat Bo Lauritzen)

Sagens baggrund og parternes påstande

Den 31. maj 2011 blev Debitor A/B taget under konkursbehand-

ling.

Ved stævning modtaget i Sø- og Handelsretten den 26. marts 2013 nedlagde beboerne Kr. 1

og Kreditor 2 i medfør af konkurslovens § 133 påstand om, at Debitor A/B -2-

under konkurs (”konkursboet”) skal anerkende den af Kr. 1 og Kreditor 2

i konkursboet anmeldte fordring på 50.276,25 kr.

Konkursboet har påstået frifindelse.

Kr. 1 og Kreditor 2's krav er opgjort som differencen mellem den boligafgift, som ku-

rator har opkrævet i perioden siden konkursens indtræden indtil kravets anmeldelse den 26.

september 2012 og den leje, som kurator efter Kr. 1 og Kreditor 2's opfattelse kan

kræve.

Påstanden er baseret på, at Kr. 1 og Kreditor 2 fra konkursens indtræden skal betrag-

tes som lejere og ikke andelshavere. Det støttes dels på andelsboligforeningslovens § 4, dels

på at Kr. 1 og Kreditor 2 er omfattet af lejeloven.

Under et retsmøde den 31. oktober 2014 besluttede skifteretten i medfør af retsplejelovens §

253 at udskille spørgsmålet, om afsigelsen af konkursdekretet indebærer, at der er sket et

ejerskifte af ejendommen, jf. andelsboligforeningslovens § 4, således at andelshaverne fra

dette tidspunkt er overgået til at være lejere, til særskilt forberedelse, forhandling og afgørel-

se.

Parterne har herefter nedlagt følgende påstande:

Kr. 1 og Kreditor 2 har nedlagt påstand om, at konkursboet skal anerkende, at der er

sket et ejerskifte i henhold til andelsboligforeningslovens § 4 på tidspunktet for konkursde-

kretets afsigelse.

Konkursboet har nedlagt påstand om, at afsigelsen af konkursdekretet over Debitor A/B

ikke udgør et ejerskifte efter andelsboligforeningslovens § 4, stk. 1.

Parternes synspunkter -3-

Kr. 1 og Kreditor 2 har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med deres

påstandsdokument af 13. marts 2015, hvoraf fremgår bl.a.:

”2. Sagsøgernes retlige status efter konkursdekretets afsigelse

2.1 Boets manglende indtræden i aftalen med sagsøgerne efter konkurslovens kapitel 7

Konkurslovens kapitel 7 vedrører et konkursbos mulighed for at indtræde i gensidigt be- byrdende aftaler, og har til formål at sikre, at et konkursbo som ny juridisk enhed, på trods af de almindelige regler om samtykke til debitorskifte, kan indtræde i og dermed videreføre skyldnerens gensidigt bebyrdende aftaler med medkontrahenter uden disses samtykke.

Kurator advokat Bo Lauritzen har under skriftvekslingen i konkurssagen i forbindelse med forsøg på udlevering af ejendommen til foreningen efter konkurslovens § 144 i re- plikken side 3, bilag 3, vedrørende boets indtræden i aftalen med andelshaverne oplyst, at

”…Da det ikke er muligt at indtræde i hele aftalen, må retsforholdets beskaffenhed indebære, at bo- et ikke kan, og derfor heller ikke skal, indtræde, jf. konkurslovens § 53…”

Baggrunden er naturligvis, at boet netop ikke kan levere sin del af forpligtelserne efter vedtægterne og boligaftalen med andelshaverne. Det gælder blandt andet de vedtægts- mæssigt fastsatte forpligtelser til at gennemføre generalforsamlinger, fastsættelse af bo- ligafgift og andelskrone, valg af revisor, godkendelse af regnskab m.m. – i det hele taget de forpligtelser, der giver andelshaverne ejerbeføjelser.

Det kan således lægges til grund, at aftalen med sagsøgerne som andelshavere ikke er vi- dereført af boet.

2.2 Andelsboligforeningslovens § 4 og lejeloven

Andelsboligforeningslovens § 4 fastslår, at

”Erhverves en andelsboligforenings ejendom af en ny ejer, har andelshaverne ret til fortsat brugs- ret som lejere. Stk.2. Ved frivilligt salg af foreningens ejendom kan bestemmelsen i stk. 1 kun fraviges, hvis den enkelte andelshaver i forbindelse med salget samtykker heri.”

”Ny ejer”

Et konkursbo etableres ved skifterettens dekret, og er en selvstændig juridisk person, som ikke er identisk med skyldneren forud for konkursen. Der henvises til Anders Ørgaard, Konkursret, 9. udgave 2006, side 25.

Dermed er der også tale om en ny ejer i relation til andelsboligforeningslovens § 4.

Andelsboligforeningslovens § 4 er indsat for at beskytte andelshaverne i en ophørssitua- tion. -4-

Ved konkursdekretets afsigelse er foreningen i sin oprindelige skikkelse ophørt og kura- tor skal afvikle boet efter foreningen hurtigst muligt. Boet er ikke indtrådt i aftalen med sagsøgerne som andelshavere, som herefter alene har krav på udbetaling af kapitalind- skud, hvis der er dækning hertil, og de tidligere andelshavere har ret til at fortsætte som lejere i medfør af andelsboligforeningslovens § 4.

Det kan således ved sagens afgørelse lægges til grund som ubestridt, at konkursboet hverken kan eller er indtrådt i aftalerne med andelshaverne. Følgelig kan sagsøgerne hel- ler ikke anses for andelshavere efter konkursens indtræden. Overdragelse af andelsboli- gerne vil heller ikke kunne finde sted, idet der ikke vil kunne ske naturalopfyldelse fra sælgerens side overfor en køber. Overdragelse af en bolig under konkursen vil således reelt være en overdragelse af et lejemål mod vederlag, hvilket, hvis der fortsat opkræves boligafgift, er i strid med den såkaldte dusørregel i lejelovens § 6, stk. 1, der straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder medmindre højere straf er forskyldt efter anden lov- givning, jf. lejelovens § 6, stk. 4.

Realiteten er således, at konkursboet som ny ejer har overtaget ejendommen, og kon- kursboet stiller alene boliglejlighederne til rådighed for de tidligere andelshavere mod at oppebære vederlag herfor, hvilket vederlag efter sagsøgernes opfattelse skal fastsættes som den omkostningsbestemte leje.

Det fremhæves, at opkrævning af for høj leje straffes med bøde eller fængsel indtil 4 må- neder, jf. boligreguleringslovens § 16.

Konkursboet er således at anse for almindelig udlejer og andelshaverne for lejere, hvilket retsforhold er omfattet af lejeloven, der er præceptiv på dette punkt. De tidligere andels- havere har under bobehandlingen som anført ingen indflydelse på driften af ejendom- men.

Der er da heller ingen beskyttelsesværdige interesser i, at andelshaverne under bobe- handlingen ikke skulle have en lejers rettigheder, idet boet fuldt ud er at sidestille med en privat udlejer, og ejendommen skal af boet tillige afhændes som en udlejningsejendom, og dermed værdisættes på baggrund af den leje, som lovligt kan opkræves. Der er intet grundlag for, at boet i boperioden skulle kunne kræve en højere betaling.

Det er ikke korrekt, at på konkurstidspunktet havde andelsboligforeningen ”leveret sin ydelse til andelshaverne”. Der er tale om et løbende mellemværende, hvor foreningen stedse skal levere det indhold, som følger af vedtægterne. Det, som konkursboet derimod leverer, er udelukkende, at stille en bolig til rådighed og kræve vederlag herfor. Det vil sige almindelig udlejning omfattet af lejeloven, jf. dennes § 1.

Den sag, som har verseret ved Huslejenævnet og Ankenævnet for Huslejenævn, har in- gen præjudikatsværdi for denne sag, og sagsøgte har netop gjort gældende, at sagen ikke kan behandles ved boligretten, men skal afgøres som en fordringsprøvelsessag. Skifteret- ten kan således også se bort fra dette anbringende.

Kurator synes ikke at forholde sig til den kendsgerning, at andelsboligforeningen som ju- ridisk person er ophørt med at eksistere fra konkursdekretets afsigelse – og der dermed også er sket en overgang i henhold til andelsboligforeningslovens § 4 – hvilket følger di- rekte af betænkning 2009.1512, pkt. 18.2.3.2, hvoraf fremgår: -5-

”…Skylderen bør under en rekonstruktionsbehandling med rekonstruktørens udtrykkelige tiltræ- den kunne videreføre de af skyldneren indgåede gensidigt bebyrdende aftaler, sml. til § 55, stk. 1, om et konkursbos adgang til at indtræde i skyldnerens gensidigt bebyrdende aftaler. I modsætning til konkurs er der dog ikke tale om en indtræden i aftalen, men om en videreførelse af aftalen, idet det i rekonstruktionssituationen fortsat er skyldneren, der er kontraktsparten, da rekonstruktions- behandlingen ikke indebærer oprettelsen af et ”rekonstruktionsbo”, der – som konkursboet – er en selvstændig juridisk person ved siden af skyldneren…”

Konkursboet er således uomtvisteligt fastslået til at være en selvstændig juridisk person. Kurator hævder stik herimod, at der netop ikke er tale om, at en ny juridisk person over- tager den gensidigt bebyrdende aftale.

Det er således ikke korrekt, hvad kurator forholder sig til og lægger til grund for bobe- handlingen.

Et debitorskifte sker således, og det er netop derfor konkurslovens kapitel 7 indeholder en undtagelse til den almindelige regel om, at debitorskifte kræver samtykke fra med- kontrahenten.

Konkursboet er ikke indtrådt i aftalen med andelshaverne, jf. ovenfor.

Kurator anfører side 4, næstsidste afsnit, at ”direktionen ofte fortsætter sit arbejde under kurators tilsyn og ledelse” med henvisning til ”Konkursloven med Kommentarer, 12. udg. (2013) s. 765. Udsagnet ses ingen som helst betydning at have for nærværende sag. Naturligvis kan et konkursbo indgå en aftale med den tidligere direktion om udførelse af arbejde for boet (på massekravsniveau) eller evt. indtræde i aftalen med denne efter reg- lerne i kapitel 7, men dette illustrerer jo netop blot (om noget), at der er tale om en ny ju- ridisk enhed.

Det bestrides, at retsforholdet mellem andelshaverne og foreningen under konkursen er reguleret af vedtægten.

Dette kan slås fast allerede, fordi kurator på vegne af konkursboet ikke er indtrådt i afta- len med andelshaverne.

Ingen af de rettigheder og beføjelser, som forinden konkursen var tillagt andelshaverne, ses således gældende efter konkursdekretets afsigelse, og kurator har da heller ikke nævnt et eneste eksempel herpå. Det eneste boet ”leverer” er at stille en bolig til rådighed mod vederlag, d.v.s. udlejning, jf. ovenfor. Denne udlejning skal ske til omkostningsbe- stemt leje, således som det gør sig gældende for de andre beboere i ejendommen, som ik- ke blev andelshavere i forbindelse med stiftelsen af foreningen.

Det fremlagte bilag F ses ikke at have nogen retskildemæssig værdi, idet der er tale om en besvarelse af nogle spørgsmål fra boligudvalget. Der er ikke tale om et lovforarbejde. Hertil kommer, at notatet ikke underbygger de dragne konklusioner om f.x., at en an- delsboligforening fortsat skulle bestå, og at vedtægterne fortsat skulle stå ved magt. Ved- tægterne står jo netop ikke ved magt, idet foreningen endegyldigt er erstattet af et kon- kursbo, der bestyres og afvikles af en kurator under reglerne i konkursloven. Notatet er således direkte forkert og uigennemtænkt på en række andre punkter, herunder anføres det, at -6-

”…Andelshaverne er som udgangspunkt stillet som før konkursen med hensyn til de rettigheder og forpligtelser, de som andelshavere er tillagt, herunder deres bolig og forpligtelsen til at afholde boligafgift herfor…” [min under-stregning].

Man er usikker og upræcis, når man anfører ”som udgangspunkt”. Hertil kommer, at det eneste notatet nævner, er retten til at bo i sin lejlighed og betale herfor. Det er imidlertid netop den ydelse, der karakteriserer et lejeforhold, og er den faktiske situation med boet som ny juridisk person og som udlejer. Det er således et mildest talt dårligt eksempel.

Sagen vedrørende Andelsboligforening 1 (Andels.B.F. 1) (K 1030/14M) er uden relevans, da konkursen – i modsætning til denne sag - ikke var endelig.

Den eneste ”retsteori”, som angiver, at en (andelsbolig-) forening består under konkursen er én ny og i juridisk metodelære fuldstændig u-underbygget bog (”Konkurs”) offentlig- gjort ultimo 2014 af Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen m.fl., og som kurator via efterrati- onalisering søger støtte i.

Disse, forfatterne til den nye ”retsteori”, har åbenbart heller ikke inddraget blandt andet betænkningen fra 2009, den øvrige juridiske litteratur og retspraksis, og de må som sådan nok anses at pleje en ”politisk” interesse.

Professor Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen har utvivlsomt en markant politisk holdning til andelsboligforeninger, og ovenstående skal nok ses og læses i lyset heraf.

Således udtalte Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen på møde i retsudvalget den Dato 1 2012, hvor også dommer Person 1 fremsatte negativt værdiladede ud- sagn om andelshavere, følgende:

”…Andelsboliger, det er et juridisk bombekrater. Det trænger til en kulegravning af hele området. Det er altså ikke bare en lap i konkursloven eller i andelsboligloven. Problemet er, at det var en rig- tig god ide engang, da der ikke var store penge i det, og det reelt var en form for forening. Her efter man begyndte at tillade finansiering, og man tillod opskrivning af ejendommene med valuarvurde- ring og alle mulige andre ting, så er det blevet et investeringsobjekt som alt muligt andet, der bare hviler på en ufattelig dårlig juridisk konstruktion. Det svarer jo til, at hvis jeg gik ned banken for at låne til et hus, så sagde bankmanden til mig: ”Nej, det må du ikke, men hvis du kommer med 19 af dine venner, så må I købe 20 huse sammen i en forening”. Det er jo i virkeligheden en slags lå- neklub, man etablerer. Jeg vil sige, hele området burde efter min mening kulegraves, for jeg tror ik- ke, vi har set de sidste problemer med andelsboliger endnu. Det er min egen holdning til det. Jeg siger nogle gange, når jeg skal være rigtig grov, at man skulle forbyde andelsboliger ved lov – det vil jeg så lade være med at sige i dag…”

Endelig har Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen tilsyneladende under udarbejdelsen af bogen ”Konkurs” på betydelig vis også ændret holdning til spørgsmålet om anvendelig- heden af konkurslovens § 144, idet han til Jyllands-Posten den Dato 2 2013 udtalte:

”…Kurator skal varetage boets interesser. Og det er primært kreditors, men skyldner skal selvføl- gelig ikke fratages alle rettigheder, og jeg synes, det er tvivlsomt, om man kan bruge reglerne på den måde, man gør her til at forhindre en konkurs af en insolvent forening, fordi kreditor ikke øn- sker konkursen…”. -7-

Sammenfattende kan det konkluderes at; når konkursdekretet er endeligt, er andelsbolig- foreningen ophørt og erstattet af en ny juridisk person, nemlig konkursboet fra tidspunk- tet for afsigelsen af dekretet. Der består ikke ”ved siden” af konkursboet en forening. Det er således ikke korrekt, at der alene er tale om ”administration” af skyldneren, som kura- tor anfører med henvisning til konkurslovens § 29. Det bemærkes, at konkursloven også gælder for fysiske personer, og at en fysisk person – i modsætning til juridiske personer – efter dekretets afsigelse mv. kan stifte ny personligt ejet virksomhed mv. og at indtægter herfra ikke indgår i boet. Tilsvarende gør sig ikke gældende for fx et aktieselskab eller en andelsboligforening.

Efter konkursdekretet er endeligt, er situationen den, at de tidligere andelshavere – til- svarende aktionærer – har krav på udlodning af dividende i det omfang, der er dækning til disse. Herudover er andelshavere beskyttet af andelsboligforeningslovens § 4, stk. 1.

Ordlydsfortolkning af andelsboligforeningslovens § 4

Det kan ganske afvises, at man ud fra ordlyden skulle kunne udlede, at på trods af afsi- gelse af konkursdekret, så skulle ejendommen i bestemmelsens forstand ikke være er- hvervet af en ny ejer. Konkursboet disponerer jo netop suverænt og uindskrænket over ejendommen, og boets eneste aktiv ville i modsat fald ellers ikke kunne sælges af kon- kursboet.

Konkursboet er således – som fastslået ovenfor - en ny juridisk person, og aktivet tilhører denne ny juridiske enhed og må derfor anses erhvervet af denne enhed, som også er ny debitor.

Heller ikke Mette Neville har forholdt sig til den kendsgerning, at konkursboet er en ny juridisk enhed inden hun konkluderer på ordlyden.

Formålsfortolkning af andelsboligforeningslovens § 4

Bestemmelsens formål er at beskytte andelshaverne i forbindelse med ”ophør”, hvilket også fremgår af overskriften til pkt. 6.2. i redegørelsen, bilag B.

Af samme afsnit fremgår det, at

”…Selvom en andelshaver kan blive i ejendommen efter overgangen af samme til andre…” (Mine understregninger).

Dette afsnit kommer i forlængelse af en drøftelse af, at foreningen mister sin ejendom ved enten frivilligt salg eller kreditorforfølgning.

Det som er det afgørende, og som er formålet med bestemmelsen, er at beskytte andels- haverne fra det tidspunkt, hvor ejendommen er overgået til andre.

I den sammenhæng er ejendommen overgået til konkursboet fra konkursdekretets afsi- gelse (og konkursdekretet er endeligt).

Dette harmonerer også med, at fra tidspunktet, hvor konkursdekretet er endeligt, d.v.s. upåankeligt, har andeshaverne ingen indflydelse på ejendommen eller dens drift, men får -8-

alene stillet en bolig til rådighed mod betaling af vederlag. Derudover kan de modtage en evt. dividende, jf. ovenfor.

Hertil kommer, at ingen reelle grunde taler for, at andelshaverne skal erlægge en anden (og typisk højere) betaling i form af boligafgift under boets behandling og først ved boets afhændelse af ejendommen til endnu en ny ejer betale leje efter lejelovgivningens regler. Dette ville desuden give det uheldige incitament, at kreditorerne/ panthaverne kan ønske bobehandlingen trukket unødigt i langdrag.

En formålsfortolkning af andelsboligforeningslovens § 4 fører således også til ovennævn- te resultat, idet et andet resultat blandt andet ville føre til, at andelshaverne i perioden indtil konkursboets overdragelse af ejendommen til endnu en ny ejer ikke har nogen afta- le med boet, der jo ikke kan indtræde, og andelshaverne vil i ”mellemperioden” ikke væ- re beskyttet af reglerne i lejeloven mht. betaling af leje, vedligeholdelse af ejendommen mv. ligesom vedtægterne ikke regulerer retsforholdet.

2.3 Konkurslovens § 144

Der er ikke hjemmel til at ophæve konkursen i medfør af en analogi af eller principperne i konkurslovens § 144, der er en værnsregel for skyldneren, og som minimum må forud- sætte, at boet kunne indtræde i aftalen med andelshaverne og opnå samtykke fra andels- haverne til en ophævelse.

Sagsøgtes henvisning til Mette Neville, Andelsboligforeningsloven med kommentarer, 4. udgave, side 128, kan ikke tages som udtryk for en generel opfattelse i litteraturen og ci- tatet vedrører alene ordlyden af andelsboligforeningslovens § 4. Mette Neville konstate- rer ligeledes side 128, at anvendelsen af § 4 slet ikke har været diskuteret i relation til konkurs tidligere af den simple grund, at andelsboligforeninger ikke tidligere er gået konkurs.”

Konkursboet har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med sit påstandsdokument

af 13. marts 2015, hvoraf fremgår bl.a.:

”Ad retsvirkningen af et konkursdekret

Det gøres gældende, at afsigelsen af konkursdekretet alene indebærer, at retten til at råde på vegne af andelsboligforeningen i formueretlig henseende overgår til kurator.

Virkningen af et konkursdekret er angivet i konkurslovens § 29, der fastslår, at skyldne- ren mister rådigheden over sine aktiver ved afsigelsen af konkursdekretet. Retten til at råde overgår til kurator, der herefter varetager boets interesser, jf. konkurslovens § 110, stk. 1. Er der tale om en juridisk person, overtager kurator ledelsens funktioner, jf. Lars Lindencrone Petersen og Anders Ørgaard: Konkursloven med kommentarer, 12. udg. (2013), s. 765.

Ejendomsretten til aktiverne er fortsat hos den juridiske person, der er under konkursbe- handling. At skyldneren bevarer ejendomsretten til sine aktiver under konkursen har lig- -9-

get fast meget langt tilbage i tiden, jf. I. H. Deuntzer: Den Danske Skifteret, 1885, side 120- 121, (bilag E).

Der er ingen bestemmelser i konkursloven, som angiver, at konkursboet skulle være en ny juridisk person, endsige at ejendomsretten til skyldnerens aktiver skulle overgå til en sådan ny juridisk person ved afsigelsen af konkursdekretet.

Efter konkursloven sker der således ikke et ejerskifte ved afsigelsen af et konkursdekret. Afsigelsen af et konkursdekret over en andelsboligforening er derfor ikke omfattet af an- delsboligforeningslovens § 4, stk. 1.

Ad andelsboligforeningslovens § 4, stk. 1

Det gøres gældende, at andelsboligforeningslovens § 4, stk. 1 hverken efter sin ordlyd el- ler sit formål tager sigte på afsigelsen af et konkursdekret over en andelsboligforening.

Ordlyden angiver, at ejendommen skal ”erhverves” af en ”ny ejer”, for at andelshaverne kan opnå ret til at fortsætte brugsretten som lejere. Efter en sproglig forståelse udgør et konkursdekret ikke en ”erhvervelse” af skyldnerens aktiver. Et konkursbo kan heller ikke betegnes som en ”ny ejer”, da kreditorerne kun har overtaget rådigheden over ejendom- men, og ikke ejerskabet til denne, under konkursen.

Efter forarbejderne skal andelsboligforeningslovens § 4 beskytte andelshaverne mod at blive sat ud af deres bolig i tilfælde af, at ejendommen erhverves af en ny ejer. Der er in- gen holdepunkter i motiverne for, at bestemmelsen kan anvendes, hvis andelshaverne ikke er truet af udsættelse, jf. redegørelsen ”Andelsboliger, overdragelsesregler mv.” af- givet i juli 1980 af en arbejdsgruppe nedsat af boligministeren, side 169-170 (bilag B). Un- der konkursen har det ligget fast, at andelshaverne kunne forblive i ejendommen på de vilkår, der gjaldt før konkursen. Der foreligger således ikke en situation, hvor der er an- ledning til at lade bestemmelsen beskytte andelshaverne mod udsættelse.

Det har heller ikke været hensigten med andelsboligforeningslovens § 4, stk. 1, at andels- haverne skulle sikres ret til at betale mindre i leje end den hidtidige boligafgift. Tværti- mod var det ved bestemmelsens tilblivelse forudsat, at en ny ejer af ejendommen kunne opkræve den hidtidige boligafgift i boligleje, jf. redegørelsen ”Andelsboliger, overdragel- sesregler mv., side 171 (bilag B). Andelshavernes argumenter om, at de under en konkurs har status som lejere og derfor skal betale den lavere regulerede boligleje, har ikke støtte i bestemmelsens formål.

Ankenævnet for Huslejenævnene er nået frem til, at andelsboligforeningslovens § 4, stk. 1 ikke finder anvendelse ved afsigelsen af et konkursdekret, jf. Ankenævnet for Husleje- nævnenes afgørelse af 14. februar 2013 i sag 2012-161423 (bilag A). I overensstemmelse hermed angives i retsteorien, at andelsboligforeningslovens § 4, stk. 1 ikke finder anven- delse ved konkurs, jf. Mette Neville: Andelsboligforeningsloven med kommentarer, 4. udgave (2012), side 128.

Samlet finder andelsboligforeningslovens § 4, stk. 1 ikke anvendelse ved afsigelsen af et konkursdekret over en andelsboligforening. Bestemmelsen finder først anvendelse, når konkursboet sælger andelsboligforeningens ejendom til en ny ejer.

Ad konkursens konsekvenser for andelsboligforeningen - 10 -

Det gøres gældende, at andelsboligforeningen består under konkursen. Andelsboligfor- eningen består på samme måde som andre juridiske personer frem til den endelige af- slutning af konkursbehandlingen. Under konkursen er retsforholdet mellem andelsha- verne og andelsboligforeningen fortsat reguleret af andelsboligforeningens vedtægt. At råderetten i formueretlig henseende er overgået fra ledelsen af andelsboligforeningen til kurator medfører ikke, at vedtægten er bortfaldet. En andelsboligforening ophører ikke, fordi kurator i en periode udøver visse af de beføjelser, der før konkursen tilkom besty- relse og generalforsamling.

At en andelsboligforening består og er i stand til på ny at overtage de beføjelser, som un- der konkursen tilkommer kurator, ses af forløbet vedrørende Andels.B.F. 1 (K 1030/14-M), der var under konkursbehandling fra den 22. september 2014 til den 3. oktober 2014. Ved ophævelsen af konkursen overgik andelsboligforeningen til fortsat likvidationsbehandling. Andelsboligforeningens generalforsamling genoptog sit virke, og andelshavernes forhold var fortsat reguleret af andelsboligforeningens vedtægt.

Det gør ingen forskel, at konkursdekretet over Andels.B.F. 1 var kæret. Retsvirkningerne af konkursdekretet påvirkes ikke af, om kærefristen er udløbet, eller om konkursdekretet er kæret uden at være tillagt opsættende virkning. På tidspunk- tet for afsigelsen af konkursdekretet overtager kurator den fulde rådighed over aktiverne og andelshavernes indflydelse ophører fuldstændigt, jf. konkurslovens § 29, uanset kære- frist og kæremål.

At en andelsboligforening eksisterer efter afsigelsen af et konkursdekret er også lagt til grund af Ministeren for by, bolig og landdistrikters svar af 17. maj 2013 til Folketingets By- og Boligudvalg (besvarelse af spørgsmål 73) om andelshavernes rettigheder efter af- sigelsen af et konkursdekret (bilag F).

I overensstemmelse hermed angiver retsteorien, at en andelsboligforening består under konkursen, se Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen m.fl.: Konkursret, 1. udgave. (2014), s. 650, 4.-5. afsnit og s. 662, næstsidste afsnit.

Det kan derfor lægges til grund, at andelsboligforeningen består under konkursen, og at andelsboligforeningslovens § 4, stk. 1 ikke kan anvendes ud fra betragtninger om andels- boligforeningens ophør ved dekretet.

Ad konkursboets indtræden

Det gøres gældende, at spørgsmålet om konkursboets indtræden i retsforholdet til an- delshaverne ikke er relevant for bedømmelsen af, om der sker et ejerskifte i forbindelse med afsigelse af et konkursdekret over en andelsboligforening efter andelsboligfor- eningslovens § 4, stk. 1.

Aftaleforholdet mellem andelsboligforeningen og andelshaverne er reguleret af vedtæg- ten. Det er imidlertid ikke vedtægten, som regulerer andelsboligforeningens ejerskab til ejendommen, men derimod de aftaler, som andelsboligforeningen indgår om køb og salg. Andelsboligforeningens ejerskab til ejendommen har intet at gøre med andelsboligfor- eningens retlige relation til andelshaverne og påvirkes derfor ikke af, om konkursboet er indtrådt i retsforholdet til andelshaverne. - 11 -

Spørgsmålet om indtræden har slet ikke været aktuelt. Andelsboligforeningens ydelse til andelshaverne består i brugsret til andelslejlighederne, mens andelshavernes modydelse består af de revolverende boligafgiftsbetalinger. Ved indtræden forpligtes konkursboet til at opfylde en aftale på massekravsniveau. På konkurstidspunktet havde andelsboligfor- eningen allerede leveret sin ydelse til andelshaverne i form af andelslejlighederne og af- ventede kun modydelserne fra andelshaverne i form af revolverende betaling af boligaf- gifter.

Medkontrahentens pligt til at betale sin ydelse afhænger ikke af, om konkursboet indtræ- der i aftalen. Andelshaverne var således forpligtede til at betale boligafgifterne uanset, om konkursboet indtrådte i aftaleforholdet. Da konkursboet havde opfyldt sin del af afta- len, og da andelshaverne under alle omstændigheder skulle betale modydelsen, var der hverken anledning for konkursboet til at indtræde i aftalerne eller for andelshaverne til at søge afklaret, om boet ville indtræde.

Relationen mellem andelshaverne og andelsboligforeningen er således fortsat under kon- kursen alene med de ændringer, der følger af, at retten til at råde i formueretlig henseen- de er overgået til kurator i medfør af konkurslovens § 29. Hvis retten mod forventning måtte tillægge spørgsmålet om indtræden i forhold til andelshaverne betydning, må for- løbet tale for, at parterne i aftaleforholdet er de samme, og at andelsboligforeningslovens § 4, stk. 1 ikke finder anvendelse.”

Skifterettens begrundelse og resultat

Det hedder i andelsboligforeningslovens § 4:

”Erhverves en andelsboligforenings ejendom af en ny ejer, har andelshaverne ret til fort- sat brugsret som lejere. Stk. 2. Ved et frivilligt salg af foreningens ejendom kan bestemmelsen i stk. 1, kun fravi- ges, hvis den enkelte andelshaver i forbindelse med salget samtykker heri.”

Afsigelsen af konkursdekret indebærer alene, at andelsboligforeningens ret til at råde over

ejendommen i formueretlig henseende overgår til kurator, jf. konkurslovens § 29. Under

konkursen forbliver ejendomsretten til ejendommen således hos andelsboligforeningen. Af-

sigelsen af konkursdekret over en andelsboligforening indebærer endvidere ikke, at andels-

boligforeningen ophører med at eksistere. Afsigelsen af konkursdekret over andelsboligfor-

eningen medfører derfor ikke, at ejendommen erhverves af konkursboet som ny ejer som an-

ført i andelsboligforeningslovens § 4, stk. 1, og at Kr. 1 og Kreditor 2 af den grund

overgår fra at være andelshavere til lejere. Da Kr. 1 og Kreditor 2 således fortsat er

andelshavere, finder lejeloven ikke finder anvendelse på retsforholdet mellem Kr. 1 og

Kreditor 2 og konkursboet. - 12 -

Konkursboet frifindes herefter for den nedlagte betalingspåstand.

Som følge af sagens principielle karakter skal ingen af parterne betale sagsomkostninger til

den anden part.

Thi kendes for ret:

Debitor A/B under konkurs frifindes.

Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger til den anden part.

Dommer 1