SS-2038/2010-OLRSS-2038/2010-OLR · Østre Landsret
Summary AI generated
Byrettens dom i sagen mod ændres, således at frifindes i forhold 1 og hermed tillige for påstanden om førerretsfrakendelse [DOKUMENT] Afgørelse (3 sider) Tiltalte UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG ____________ DOM Afsagt den 19. oktober 2010 af Østre Landsrets 13. afdeling (landsdommerne M. Levy, Lotte Wetterling og Kristine Schmidt Usterud (kst.)). 13. afd. a.s. nr. S-2038-10: Anklagemyndigheden mod Tilta...
Byrettens dom i sagen mod ændres, således at frifindes i forhold 1 og hermed tillige for påstanden om førerretsfrakendelse
[DOKUMENT] Afgørelse (3 sider) Tiltalte
UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG ____________ DOM
Afsagt den 19. oktober 2010 af Østre Landsrets 13. afdeling (landsdommerne M. Levy, Lotte Wetterling og Kristine Schmidt Usterud (kst.)).
( CPR nr. ) (advokat Steffen Thorborg, besk.)
Københavns Byrets dom af 18. juni 2010 (SS 2-255/2008) er anket af Tiltalte
med påstand om frifindelse.
Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse.
Der er for landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte og vidnet politibetjent Vidne 1 samt forklaring af Vidne 2 (tidl. Person 1) .
Tiltalte har forklaret i det væsentlige som i byretten og har supplerende forklaret blandt andet, at han som soldat i Kosovo tidligere har haft en meget ubehagelig oplevelse med at blive frihedsberøvet og kørt væk i en bil. Måske kan episoden, hvor taxachaufføren satte bilen i gang igen, efter at de var stoppet ved hans bestemmelsessted, have givet ham dår- lige minder. Han bad flere gange chaufføren stoppe bilen. Det er rigtigt, at bilen standsede, men den stoppede ikke brat. Bilen havde kun kørt ca. 1 meter og med meget lav hastighed. Der gik maksimalt 1 sekund, før han trak i håndbremsen. Der var ingen andre biler på ve- jen på det pågældende tidspunkt, og der var ingen forhindringer, vejtræer e.l., bilen kunne -2-
risikere at køre ind i. Der var helt frit omkring bilen. Han mener ikke, at han orienterede sig bagud, før han trak i håndbremsen. Det var en refleksvirkning, som en pludselig ind- skydelse. Han har ikke gjort noget lignende før.
Vidnet politibetjent Vidne 1 har forklaret i det væsentlige som i byretten og har supplerende forklaret blandt andet, at han ikke kan udtale sig om, hvad der kan være sket inde i taxaen. Han ved ikke, om tiltalte havde betalt for turen.
Vidne 2 har forklaret blandt andet, at tiltalte er en af hans gode venner, og at de har kendt hinanden i ca. 6 – 10 år. Han kan bekræfte, at han blev ringet op af tiltalte tidligt om morgenen den 16. november 2007. Han kunne høre tiltaltes stemme, men tiltalte talte ikke ind i telefonen, og tiltalte hørte heller ikke efter, hvad vidnet sagde. Han tænkte derfor, at det måtte være et fejlopkald og blev så bare stående og lyttede lidt. Han hørte motorstøj, og det lød som om, tiltalte var i en taxa. Han hørte, at tiltalte et par gange sagde til taxachaufføren, at han skulle stoppe. Det var noget i retning af ”stop her”. Han mener ikke, at der blev råbt.
Tiltalte har om sine personlige forhold supplerende oplyst, at han fortsat bor i rækkehus i By 1 og er gift med den samme som nævnt i Kriminalforsorgens personundersøgelse fra januar 2008. De venter nu barn nr. 2. Han har efteruddannet sig som bygningskonstruk- tør og arbejder fortsat som maler, men har skiftet til et andet firma. Han vil ikke kunne udføre sit arbejde uden et kørekort, da han kører mellem forskellige arbejdspladser, ca. 200 km. om dagen. Han har ikke siden episoden i november 2007 haft problemer med alkohol.
Landsrettens begrundelse og resultat
Tiltalte har forklaret, at bilen netop var sat i gang og kun trillede, da han efter ca. 1 meter trak i håndbremsen, og han gjorde det for at hindre chaufføren i at køre væk fra tiltaltes destination. Det var en meget tidlig morgen, der var ingen trafik eller mennesker, og der var i øvrigt helt frit omkring bilen. Henset til, at der heroverfor heller ikke for landsretten er fremkommet andre oplysninger om omstændighederne omkring taxaens kørsel og ha- stighed eller omstændighederne i øvrigt, findes det ikke godtgjort, at tiltaltes indgriben har haft en sådan karakter eller et sådant omfang, at tiltalte ved sin handlemåde har grebet væ- sentligt ind i føringen af bilen, at dette ganske må sidestilles med føringen af bilen, jf. færdselslovens § 53, stk. 1. -3-
Herefter frifindes tiltalte i forhold 1 samt for påstanden om ubetinget frakendelse af fører- retten.
Der findes ikke grundlag for at frifinde tiltalte for forhold 2, men henset til det lange sags- forløb, der ikke skyldes tiltaltes forhold, bortfalder bøden på 800 kr. for dette forhold.
Thi kendes for ret:
Byrettens dom i sagen mod Tiltalte ændres, således at Tiltalte frifindes i forhold 1 og hermed tillige for påstanden om førerretsfrakendelse.
Straffen i forhold 2 bortfalder.
Statskassen skal betale sagens omkostninger for begge retter.