BS-57054/2023-HJR · Højesteret

Højesteret stadfæster landsrettens dom i sag om fortolkningen af EU-opholdsbekendtgørelsens § 17, stk. 2, nr. 1, jf. EU-opholdsdirektivets artikel 13, stk. 2, litra a, om fortsat ret til ophold efter begyndelsen af proceduren til skilsmisse og i den forbindelse tidspunktet for begyndelsen af proceduren til skilsmisse

[DOKUMENT] Domsresumé (1 sider) Ophør af opholdsret som følge af skilsmisse

Opholdsret ophørte, da proceduren til skilsmisse var indledt, før ægteskabet havde varet i 3 år

Sag BS-57054/2023-HJR Dom afsagt den 14. august 2024

Appellant, tidligere Sagsøger mod Udlændingenævnet

Appellant, tidligere Sagsøger, der var pakistansk statsborger, indgik den 18. oktober 2014 ægteskab med Person. Han fik med virkning fra den 27. juli 2015 opholdstilladelse her i landet som medfølgende familiemedlem til Person efter EU-opholdsreglerne. Parret blev separeret ved dom af 2. marts 2017, og Person indgav den 16. august 2017 en ansøgning om skilsmisse til Statsforvaltningen. Statsforvaltningen indbragte den 31. oktober 2017 sagen for Københavns Byret, og Appellant, tidligere Sagsøger og Person blev skilt ved byrettens dom af 19. januar 2018.

Appellants, tidligere Sagsøger opholdsret ophørte som udgangspunkt som følge af skilsmissen. Appellant, tidligere Sagsøger havde imidlertid bevaret opholdsretten efter EU-opholdsreglerne, hvis ægteskabet havde varet i mindst 3 år ved begyndelsen af proceduren til skilsmisse.

Spørgsmålet for Højesteret var, om proceduren til skilsmisse skulle anses for begyndt på det tidspunkt, hvor Person indgav en anmodning om skilsmisse til Statsforvaltningen, eller først på det tidspunkt, hvor Statsforvaltningen indbragte sagen for retten.

Højesteret udtalte, at EU-Domstolen i flere sager har lagt til grund, at proceduren til skilsmisse anses for indledt, når en af parterne har indgivet en begæring om skilsmisse. En anmodning om skilsmisse skulle efter de dagældende regler indgives til Statsforvaltningen. Det var ikke muligt for en part at indgive en anmodning om skilsmisse til andre instanser eller at anlægge sag direkte ved domstolene med henblik på at opnå skilsmisse.

Da Appellant, tidligere Sagsøger og Person blev separeret den 2. marts 2017, indebar det, at Person havde krav på skilsmisse den 2. september 2017. Statsforvaltningen modtog Persons ansøgning om skilsmisse den 16. august 2017, og proceduren til skilsmisse måtte herved anses for begyndt. Da ægteskabet på dette tidspunkt ikke havde varet i mindst 3 år, havde Appellant, tidligere Sagsøger ikke bevaret retten til ophold her i landet i medfør af EU-opholdsreglerne.

Landsretten var nået til samme resultat.

/

[DOKUMENT] Dom (4 sider) HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 14. august 2024

Sag BS-57054/2023-HJR (1. afdeling)

Appellant, tidligere Sagsøger (advokat Eddie Omar Rosenberg Khawaja, beskikket)

mod

Udlændingenævnet (advokat Rass Holdgaard)

I tidligere instans er afsagt dom af Østre Landsrets 19. afdeling den 31. oktober 2023 (BS-40959/2021-OLR).

I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Jens Peter Christensen, Hanne Schmidt, Lars Apostoli, Jørgen Steen Sørensen og Søren Højgaard Mørup.

Sagen er behandlet skriftligt, jf. retsplejelovens § 387.

Påstande Appellant, tidligere Sagsøger, har gentaget sin påstand om, at Udlændingenævnets afgørelse af 17. november 2020 ophæves, og at sagen hjemvises til fornyet behandling.

Indstævnte, Udlændingenævnet, har påstået stadfæstelse.

Højesterets begrundelse og resultat Sagen angår, om Appellant, tidligere Sagsøger har bevaret sin ret til ophold i Danmark, efter at han er blevet skilt fra Person.

/ 2

Appellant, tidligere Sagsøger, der er pakistansk statsborger, indgik den 18. oktober 2014 ægteskab med Person. Han fik med virkning fra den 27. juli 2015 opholdstilladelse her i landet som medfølgende familiemedlem til Person i medfør af § 8 i EU-opholdsbekendtgørelsen, bekendtgørelse nr. 474 af 12. maj 2011 om ophold i Danmark for udlændinge, der er omfattet af Den Europæiske Unions regler (nu § 10 i bekendtgørelse nr. 1457 af 6. oktober 2020).

Parret blev separeret ved dom af 2. marts 2017. Person indgav den 16. august 2017 en ansøgning om skilsmisse til Statsforvaltningen. Statsfor-valtningen indbragte den 31. oktober 2017 sagen for Københavns Byret, og Appellant, tidligere Sagsøger og Person blev skilt ved byrettens dom af 19. januar 2018.

Som følge af skilsmissen er Appellants, tidligere Sagsøger opholdsret som udgangs-punkt ophørt. Efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 17, stk. 2, nr. 1, har han imidlertid bevaret retten til ophold, hvis ægteskabet har varet i mindst 3 år ved begyndelsen af proceduren til skilsmisse.

Spørgsmålet for Højesteret er, om proceduren til skilsmisse skal anses for begyndt på det tidspunkt, hvor Person indgav en anmodning om skilsmisse til Statsforvaltningen, eller først på det tidspunkt, hvor Statsforvalt-ningen indbragte sagen for retten.

EU-opholdsbekendtgørelsens § 17, stk. 2, nr. 1, gennemfører artikel 13, stk. 2, litra a, i opholdsdirektivet (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38 af 29. april 2004 om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område). EU-Domstolen har i flere sa-ger lagt til grund, at proceduren til skilsmisse anses for indledt, når en af par-terne har indgivet en begæring om skilsmisse, jf. præmis 47 og 64 i dom af 16. juli 2015 i sag C-218/14 (Singh m.fl.) og præmis 22, 31 og 45 i dom af 2. septem-ber 2021 i sag C-930/19 (X mod État belge).

En anmodning om skilsmisse skulle efter de dagældende regler i ægteskabslovens § 37, stk. 2, indgives til Statsforvaltningen. I dag skal en sådan anmodning indgives til Familieretshuset. Det var og er ikke muligt for en part at indgive en anmodning om skilsmisse til andre instanser eller at anlægge sag direkte ved domstolene med henblik på at opnå skilsmisse.

Appellant, tidligere Sagsøger og Person blev som nævnt separeret den 2. marts 2017. Det indebar, at Person havde krav på skilsmisse den 2. september 2017. Statsforvaltningen modtog Persons an-søgning om skilsmisse den 16. august 2017, og efter det, der er anført ovenfor,

/ 3

må proceduren til skilsmisse herved anses for begyndt. På dette tidspunkt havde ægteskabet ikke varet i mindst 3 år.

Højesteret tiltræder på den anførte baggrund, at Appellant, tidligere Sagsøger ikke har bevaret retten til ophold her i landet i medfør af EU- opholdsbekendtgørelsens § 17, stk. 2, nr. 1.

Højesteret stadfæster herefter landsrettens dom.

THI KENDES FOR RET:

Landsrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for Højesteret skal statskassen betale 25.000 kr. til Udlændingenævnet.

Det idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne høje-steretsdoms afsigelse og forrentes efter rentelovens § 8 a.

/ Publiceret til portalen d. 14-08-2024 kl. 12:00 Modtagere: Advokat (H) Rass Markert Holdgaard, Appellant, tidligere Sagsøger, Indstævnte Udlændingenævnet, Advokat (H) Eddie Omar Rosenberg Khawaja

/