BS-338/2006-HJR · BS-338/2006-HJR · Højesteret

Landsrettens dom blev stadfæstet

[DOKUMENT] Domsresumé (1 sider) Tvangsfjernelse gyldig

Dom afsagt den 20. februar 2008.

Sag 338/2006

A og B mod Ankestyrelsen

Børn- og Ungeudvalgets beslutning om tvangsfjernelse af to børn ikke ugyldig på grund af mangler i handlingsplanerne.

Børn- og Ungeudvalget traf på et møde i maj 2005 afgørelse om, at 2 børn skulle tvangsfjernes fra deres mor, A, hvilket Ankestyrelsen stadfæstede i august 2005.

Efter landsrettens dom havde faderen, B, på ny fået del i forældremyndigheden over børnene. Han ønskede ikke at gøre brug af sine partsbeføjelser.

For Højesteret var sagen begrænset til at angå mangler ved de handleplaner, der blev udarbejdet til brug for Børn- og Ungeudvalgets afgørelse, herunder manglernes betydning for gyldigheden af Ankestyrelsens afgørelse.

A anførte, at afgørelserne var ugyldige og skulle ophæves, da de handleplaner, der var udarbejdet som en del af oplægget til brug for Børn- og Ungeudvalgets afgørelse, var mangelfulde. A anførte navnlig, at handleplanerne reelt var indholdsløse, idet børnenes anbringelsessted ikke fremgik af handleplanerne, og idet det efterfølgende forløb, hvor børnene i næsten et år var anbragt på institution i en anden kommune, viste, at handleplanerne ikke gengav socialforvaltningens virkelige planer og ikke lod sig realisere. Endvidere fremgik det ikke, hvilke foranstaltninger der skulle iværksættes over for familien.

Højesteret udtalte, at handleplanerne i det væsentlige var i overensstemmelse med forskrifterne i den dagældende servicelovs § 58a, stk. 8, og ikke led af mangler af en sådan karakter, at Børn- og Ungeudvalgets og Ankestyrelsens afgørelser kunne anses for ugyldige.

Landsretten var kommet til samme resultat.

/

[DOKUMENT] Afgørelse (5 sider) UDSKRIFT AF HØJESTERETS DOMBOG

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 20. februar 2008

Ved eventuel offentlig gengivelse af nærværende dom må der ikke ske offentliggørelse af navn, stil- ling eller bopæl for nogen af de personer, der er nævnt i sagen, eller på anden måde ske offentliggø- relse af de pågældendes identitet.

Sag 338/2006 (1. afdeling)

Part 1

(advokat Keld Parsberg, e.o.) og Part 2

(advokat Per Andreasen, e.o.) mod Ankestyrelsen (kammeradvokaten ved advokat Benedicte Galbo)

I tidligere instans er afsagt dom af Østre Landsrets 4. afdeling den 2. december 2005.

I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Peter Blok, Asbjørn Jensen, Jytte Scharling, Poul Dahl Jensen og Vibeke Rønne.

Sagen er behandlet skriftligt, jf. retsplejelovens § 387.

Påstande Appellanten Part 1 har nedlagt påstand om ophævelse af indstævnte, Anke- styrelsens, afgørelse af 4. august 2005.

Ankestyrelsen har påstået stadfæstelse. - 2 -

Part 2 , der er far til Barn 1 og Barn 2 , har efter landsrettens dom på ny fået del i forældremyndigheden over børnene. Han har ikke ønsket at gøre brug af sine parts- beføjelser.

Anbringender Part 1 har anført, at Højesterets afgørelse ikke vil have nogen umiddelbar konsekvens for Barn 1 og Barn 2 , selv om hun måtte få medhold i sin påstand, da Næst- ved Kommunes børn og unge-udvalg den 26. juni 2006 har genbehandlet sagen. For Højeste- ret er sagen herefter begrænset til at angå mangler ved de handleplaner, der blev udarbejdet til brug for børn og unge-udvalgets afgørelse af 23. maj 2005, herunder manglernes betydning for gyldigheden af Ankestyrelsens afgørelse af 4. august 2005.

Part 1 har anført, at en handleplan er en del af grundlaget for de sociale myndigheders afgørelse vedrørende tvangsfjernelse af børn. Domstolenes prøvelsesret om- fatter såvel de formelle som de materielle krav til handleplaner, jf. den dagældende service- lovs § 58 a, herunder om socialforvaltningen er i stand til at realisere de tiltag vedrørende barnets anbringelse, som handleplanen angiver. I det foreliggende tilfælde er planerne ikke udarbejdet konkret til familien og indeholder blot generelle standardbemærkninger, som erfa- ringsmæssigt fører til tvangsfjernelse af børn. Planerne er reelt indholdsløse, idet der mangler angivelse af, hvor familieplejen tænkes etableret, og idet det efterfølgende forløb, hvor bør- nene i næsten et år anbringes på en institution i en anden kommune, har vist, at handlepla- nerne ikke gengav socialforvaltningens virkelige planer og ikke lod sig realisere. Endvidere mangler der angivelse af, hvilke former for støtte der selvstændigt skal iværksættes over for familien under anbringelsen af børnene uden for hjemmet og efter anbringelsens ophør. Da handleplanerne således er behæftet med grundlæggende og alvorlige mangler, skal Ankesty- relsens afgørelse tilsidesættes som ugyldig.

Ankestyrelsen har anført, at handleplanerne opfylder de krav, der blev stillet i den dagæl- dende bestemmelse i § 58 a, stk. 8. En handleplan skal således ikke indeholde oplysninger om, hvor barnet konkret skal anbringes, og kommunens valg af anbringelsesform og -sted kan ikke prøves af børn og unge-udvalget og Ankestyrelsen. Handleplanerne indeholder angivelse af, at Part 1 bør ydes støtte efter den dagældende servicelovs § 40 a samt have tilbud om yderligere undersøgelse af, hvorledes hjælp til egen udvikling kan ydes. An- - 3 -

bringelsen af Barn 1 og Barn 2 uden for hjemmet forventedes at vare en årrække, og på tidspunktet for udarbejdelse af handleplanerne var det ikke muligt at angive, hvilke støttefor- anstaltninger der skulle iværksættes efter en eventuel hjemgivelse. Det ligger uden for Anke- styrelsens kompetence at foretage en prøvelse af handleplanernes materielle indhold, herunder om de lader sig realisere. Under alle omstændigheder led de foreliggende handleplaner ikke af væsentlige fejl eller mangler, hvorfor der ikke er grundlag for at tilsidesætte Ankestyrelsens afgørelse som ugyldig.

Supplerende sagsfremstilling På tidspunktet for børn og unge-udvalgets afgørelse af 23. maj 2005 havde § 58 a, stk. 5 og 8, i lov om social service (lovbekendtgørelse nr. 280 af 5. april 2005) følgende ordlyd:

”Stk. 5. Inden der træffes afgørelse om at anbringe et barn eller en ung uden for hjem- met, jf. § 40, stk. 2, nr. 11, og § 42, skal der udarbejdes en handleplan. Kan anbringel- sen ikke afvente udarbejdelsen af en handleplan, er en kortfattet angivelse af formålet med anbringelsen tilstrækkelig. Det påhviler da kommunen snarest muligt at opstille en handleplan. …

Stk. 8. En handleplan skal angive formålet med indsatsen, og hvilken indsats der er nød- vendig for at opnå formålet. Handleplanen skal under hensyn til dette formål tillige an- give indsatsens forventede varighed og særlige forhold vedrørende barnet eller den unge, herunder behandling, uddannelse m.v. I sager om anbringelse uden for hjemmet, jf. stk. 5, skal handleplanen endvidere angive, hvilke former for støtte der selvstændigt skal iværksættes over for familien i forbindelse med, at barnet eller den unge opholder sig uden for hjemmet, og i tiden efter barnets eller den unges hjemgivelse.”

I Næstved Kommunes handleplan af 4. maj 2005 vedrørende Barn 1 er anført:

”FORMÅL MED FORANSTALTNINGEN:

At sikre Barn 1's sundhed og udvikling ved at give ham omsorg i faste rammer med tydelig struktur og forudsigelighed i hverdagen samt støtte i hans generelle udvikling og hans følelsesmæssige udvikling i særdeleshed.

Hvilken art foranstaltning iværksættes: (Navn, adr., tlf.)

Anbringelse udenfor hjemmet i familiepleje …

Iværksættelsesdato: snarest muligt - 4 -

…

1. Baggrund for påtænkt foranstaltning, herunder beskrivelse af problemer / ressourcer, som undersøgelsen har vist.

På baggrund af stigende bekymring for Barn 1's sundhed og udvikling samt usikker- hed ift. omfanget af Part 1's forældreressourcer er der foretaget et 3 mdrds. terapeutisk behandlingsforløb. Undersøgelsen konkluderer at Part 1's egne følelsesmæssige vanskeligheder og umo- denhed er af en sådan karakter og omfang, at det ikke skønnes muligt inden for et rele- vant tidsmæssigt perspektiv, at støtte eller træne Part 1 i fornødent i forhold til foræl- drerollen. Barn 1 beskrives som urolig med store koncentrationsvanskeligheder og en kontaktform der er bekymrende. Samtidig beskrives det at Barn 1 har svært ved at give udtryk for egne følelser og behov. Det vurderes at han dagligt udsættes for massivt omsorgssvigt.

Part 1 forstår ikke bekymringen for sine børn.

2. Overvejede alternativer til aktuel foranstaltning, herunder årsag til at disse foranstaltninger ikke vælges.

Der er overvejet yderlig massiv støtte og indsats i hjemmet, men vurderet at der ikke kan ydes tilstrækkelig støtte i hjemmet til at sikre at Barn 1's sundhed og udvikling.

3. Andre former for støtte i forhold til barnet (supplerende foranstaltninger), incl. beskrivelse af de opgaver, som forældre / den unge eller samarbejdspartnere har påtaget sig at udføre.

4. Påtænkte / iværksatte foranstaltninger i forhold til forældre og/eller forudsætnin- ger som forældre skal opfylde for at formålet med foranstaltningen kan opnås. Anfør de opgaver, eventuelle samarbejdspartnere har påtaget sig at udføre.

Part 1 er tilbudt støtte iht. SEL § 40A.

Part 1 er blevet tilbudt yderlig undersøgelse for vurdering af hjælp til sin egen udvik- ling, hvilket hun dog har afslået.

5. Plan for opretholdelse af kontakten mellem forældre og barn (hvis anbringelse uden for hjem). Anfør aftalepartnere i forhold til forældrene.

Samvær med mor en gang ugentlig, men samværet vil løbende blive revideret ift. Barn 1's behov.

6. Forventet varighed af foranstaltningen.

Anbringelsen forventes at vare i flere år, men revideres løbende.

7. Eventuelle supplerende bemærkninger fra forældre / barn vedrørende foranstaltningen.” - 5 -

Næstved Kommunes handleplan af 4. maj 2005 vedrørende Barn 2 har i det væ- sentlige et tilsvarende indhold.

Børn og unge-udvalget i Næstved Kommune traf den 26. juni 2006 beslutning om, at Barn 1 og Barn 2 fortsat skal være anbragt uden for hjemmet. Denne afgørelse er stadfæstet af Ankestyrelsen den 12. september 2006. Ankestyrelsens afgørelse er indbragt for landsretten.

Højesterets begrundelse og resultat De handleplaner, som blev udarbejdet forud for børn og unge-udvalgets beslutning den 23. maj 2005 om anbringelse af Barn 1 og Barn 2 uden for hjemmet, er i det væsentlige i overensstemmelse med forskrifterne i den dagældende § 58 a, stk. 8, i lov om social service og lider ikke af mangler af en sådan karakter, at børn og unge-udvalgets og Ankestyrelsens afgørelser kan anses for ugyldige.

Højesteret stadfæster herefter dommen.

Thi kendes for ret:

Landsrettens dom stadfæstes.

Sagsomkostningerne for Højesteret ophæves.