BS-35023/2018-VLR · Vestre Landsret

Byrettens dom ændres således, at Part A frifindes, i sag om manglende betaling for levering og montering af kedel

[DOKUMENT] Afgørelse (3 sider) V ES TRE LA N DSRET DOM afsagt den 25. januar 2019

Sag BS-35023/2018-VLR (5. afdeling)

Part A (advokat Trine Høgedal)

mod

Part 1 ApS (advokat Henrik Ejlersen)

Retten i Viborg har den 31. august 2018 afsagt dom i 1. instans (sag BS- 3391/2017-VIB).

Landsdommerne Henrik Estrup, Henrik Twilhøj og Kresten Trolle (kst.) har deltaget i ankesagens afgørelse.

Sagen har været behandlet efter retsplejelovens kapitel 39 om behandling af sager om mindre krav (småsager). Ankesagen har været behandlet skriftligt.

Påstande Appellanten, Part A , har gentaget sin påstand for byretten om frifindelse.

Indstævnte, Part 1 ApS , har påstået dommen stadfæstet.

Supplerende sagsfremstilling Den 23. marts 2017 fremsendte fogedretten et betalingspåkrav fra Part 1 ApS af 3. marts 2017 til Virksomhed 1 ApS vedrørende 2

manglende betaling af fakturanr. 19959 af 22. december 2015. Det fremgår blandt andet, at der er sendt to rykkerskrivelser.

Den 7. april 2017 fremsendte Virksomhed 1 ApS en indsigelsesblanket vedrørende betalingspåkravet af 3. marts 2017 til Fogedretten i Viborg.

Anbringender Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten.

Part A har yderligere anført, at hun ubestridt ikke har bestilt en kedel eller arbejde hos Part 1 ApS . Hun hæfter ikke for betalingen til Part 1 ApS , idet hverken det forhold, at hun er ejer af Part A's ejendommen, eller det forhold, at hun er ægtefælle til A's Ægf. , kan Ægtefælle (Tidl. begrunde, at hun hæfter for kravet. Det har ikke på noget tidspunkt stået klart vidne 3 (A's Ægf.))) for hende, og det burde helle ikke have stået klart for hende, at Part 1 ApS regnede med, at arbejdet blev udført efter bestilling fra hende, eller at Part 1 ApS forudsatte, at hun skulle betale, og hun reklamerede straks, efter hun modtog fakturaen i august 2017. Part 1 ApS har først tilkendegivet en særlig forudsætning om hendes hæftelse, da ” Virksomhed 1 ApS ikke havde det så godt økonomisk”, og da Part 1 ApS fremsendte fakturaen til hende, hvilket først skete 1 år og 9 måneder efter, kedlen blev leveret. Fakturaen blev først udstedt til Part A , efter Part 1 ApS havde hævet den anlagte retssag mod Virksomhed 1 ApS , ”fordi Virksomhed 1 ApS ikke havde det så godt økonomisk, og fordi det faktisk var en privat ting, som de havde installeret på ejendommen.” Byrettens begrundelse synes at støtte sig på et fuldmagts- eller legitimationssynspunkt, men dette er ikke gjort gældende af Part 1 ApS . Det bestrides, som anført i byrettens begrundelse, at Part 1 ApS regnede med, at arbejdet blev udført efter bestilling fra ejendommens ejer. Hvis det var tilfældet, ville man ikke først fremsende en faktura til Virksomhed 1 ApS . Indtil Part A modtog en faktura fra Part 1 ApS , kunne hun med rette antage, at Part 1 ApS gik ud fra, at arbejdet var bestilt af og skulle betales af Virksomhed 1 ApS . Part 1 ApS var således ikke i nogen vildfarelse om, hvem der havde bestilt, og hvem der skulle betale, idet de gik ud fra, at arbejdet var bestilt af selskabet. Part A reklamerede en måned efter modtagelsen af fakturaen, og hun har dermed gjort, hvad hun kunne for at bringe Part 1 ApS ud af en eventuel vildfarelse.

Den leverede Alcon 3A-B kedel, som Part 1 ApS har faktureret for, er aldrig blevet bestilt af Part A eller hendes ægtefælle, og Part A kan derfor ikke opkræves betaling herfor. 3

Part 1 ApS har heroverfor fastholdt, at Part A hæfter for betalingen, og at Part 1 ApS har haft en berettiget forventning herom.

Landsrettens begrundelse og resultat Det lægges efter sagens oplysninger, herunder den skete fakturering, de efterfølgende rykkere og det senere betalingspåkrav, til grund, at aftalen om købet af kedlen blev indgået med Part A's ægtefælle, A's Ægf. , på vegne af Virksomhed 1 ApS , og at Part 1 ApS var klar over, at det var selskabet og ikke A's Ægf. personligt, man havde indgået aftalen med.

Det er herefter udgangspunktet, at det alene er Virksomhed 1 ApS , der hæfter for kravet, og det kræver særlige holdepunkter for at fastslå, at Part A også hæfter for kravet.

Sådanne særlige holdepunkter foreligger ikke. Den omstændighed, at Part A er ejer af ejendommen og tillige var ejer af anparterne og direktør i Virksomhed 1 ApS , og at hun er gift med A's Ægf. , der indgik aftalen, kan således i en situation som den foreliggende, hvor aftalen blev indgået på vegne af et selskab, ikke bevirke, at kravet kan rettes mod hende.

Herefter, og da det, der i øvrigt er gjort gældende, ikke kan føre til et andet resultat, tager landsretten Part A's påstand om frifindelse til følge.

Efter sagens udfald skal Part 1 ApS i sagsomkostninger for begge retter betale 3.250 kr. til Part A . 2.500 kr. af beløbet vedrører udgifter til advokatbistand inkl. moms, og 750 kr. er til retsafgift. Ud over sagens værdi er der ved fastsættelsen af beløbet til advokat taget hensyn til, at sagen er behandlet skriftligt, og at Part A i forbindelse med sagens behandling i byretten under hovedforhandlingen ikke var repræsenteret af advokat, hvorfor det tilkendte omkostningsbeløb vedrørende udgifter til advokatbistand alene angår sagens behandling for landsretten.

THI KENDES FOR RET:

Part A frifindes.

I sagsomkostninger for begge retter skal Part 1 ApS inden 14 dage betale 3.250 kr. til Part A . Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.